Læsetid: 3 min.

Både protestanter og katolikker kritiserer drab i Nordirland

Mordene fører næppe til en genoptrapning af konflikten, vurderer eksperter
Natten til søndag blev to britiske soldater dræbt her ved Massereene-kasernen 15 kilometer nord for Belfast, hvor borgere i går samledes. Mordene blev begået af katolske dissidenter i Nordirland, og det er første politiske drab i Nordirland siden massakren Omagh i august 1998. Dengang blev 29 civile dræbt.

Natten til søndag blev to britiske soldater dræbt her ved Massereene-kasernen 15 kilometer nord for Belfast, hvor borgere i går samledes. Mordene blev begået af katolske dissidenter i Nordirland, og det er første politiske drab i Nordirland siden massakren Omagh i august 1998. Dengang blev 29 civile dræbt.

Peter Muhly

9. marts 2009

LONDON - Natten til søndag blev to britiske soldater dræbt af katolske dissidenter i Nordirland. Det er første politiske drab i Nordirland siden massakren Omagh i august 1998. Dengang blev 29 civile dræbt.

"Det er forkasteligt, kujonagtigt. Hele landet er forargede og i chok," sagde premierminister Gordon Brown i en udtalelse til BBC.

Drabene fandt sted på Massereene-kasernen i County Antrim 15 kilometer nord for Belfast. De menes udført af den republikanske terrorgruppe The Real IRA. Gruppen brød med Den Irske Republikanske hær (IRA), efter indgåelsen af fredsaftalen i 1998.

Tilbageslag

Men iagttagere vurderer ikke, at der er udsigt til, at konflikten igen bryder ud igen.

"Det er et tilbageslag af midlertidig karakter. Men det viser, at der stadig er grupper, der er meget utilfredse med fredsaftalen fra 1998 - og ikke mindst det nuværende regeringssamarbejde mellem Sinn Fein (det irsk katolske parti, red.) og det protestantiske Democratic Unionist Party (DUP)," siger Brendan O Leary til Information.

O Leary var en af arkitekterne bag fredsaftalen i 1998. Han er nu professor i statskundskab ved Pennsylvania University i USA.

Han mener, at angrebet paradoksalt nok skyldes fredsaftalens succes: "Mange republikanere (yderliggående katolske grupper, red.) har haft svært ved at acceptere, at den protestantiske førsteminister Peter Robinson og Sinn Feins Vice-førsteminister Martin McGuinness, har formået at samarbejde på en række, konkrete, områder. Udbrydergruppernes største problem har været det nye politisamarbejde. Tidligere var katolikker reelt udelukket fra politiet. Men etableringen af The Northern Ireland Police Force, betyder, at der skal være paritet mellem de to befolkningsgrupper. Det har givet politiet legitimitet. Det er for at undergrave denne legitimitet, at the Real IRA dræbte soldater," siger professor Brendan O Leary. Han udformede grundlaget for den nordirske politistyrke i en rapport.

Brendan O Leary mener, det er påfaldende, at alle de ledende politiske partier har kritiseret drabene.

"Indtil for få år siden var det utænkeligt, at Sinn Fein - IRA's politiske arm - kritiserede terrorangreb. Men det gør de nu - og det samme gjorde regeringen i Dublin," siger O Leary. Sinn Feins præsident Gerry Adams tog utvetydigt afstand fra angrebene:

"Dette er et angreb på fredsprocessen. Det er forkasteligt og tjener ikke noget formål. De ansvarlige har ingen folkelig støtte, og deres handlinger vil ikke føre til skabelsen af et forenet Irland," sagde Gerry Adams.

Angrebene blev ligeledes fordømt af førsteminister Peter Robinson.

"Dette minder i grusom grad om den mørke fortid. Det er vigtigt, at alle tager afstand fra dette overfald," siger Robinson. Han overtog sidste år posten som førsteminister efter den kontroversielle præst og protestantleder Ian Paisley.

Udtryk for desperation

Efter 30 års krig indgik parterne en fredsaftale Langfredag i 1998. Planen var, at der skulle etableres en permanent samlingsregering, samt at katolikker og protestanter fik adgang til at oprette deres egne skoler og kulturelle institutioner. Samtidig med fredsaftalen skulle IRA nedlægge deres våben, og Irland fraveg sit territoriale krav på Nordirland. Denne aftale fik støtte i separate folkeafstemninger i Nordirland og i Den Irske Republik i 1998.

Fredsprocessen har ikke været let. Den såkaldte Langfredagsaftale blev suspenderet mellem 2000 og 2001. Og mellem 2002 og 2007 blev provinsen styret direkte fra London. Den væsentligste årsag var IRA's modvilje mod at nedlægge deres våben.

Men kort før Tony Blairs afgang som premierminister i 2007 blev der etableret en koalitionsregering mellem de to største partier. Det skete efter, at en international observatørgruppe verificerede, at IRA havde destrueret deres våbenlagre.

"Det er den generelle opfattelse, at denne regering har virket. Og at der er opnået mange pragmatiske resultater. Drabene er derfor et udtryk for desperation blandt terrorister," siger Quintin Oliver. Han er direktør for lobbyist firmaet Strategem og var formand for den organisation, der arrangerede kampagnen for et ja i folkeafstemningen om fredsaftalen i 1998.

Han indrømmer, at der i den seneste uger har været øget uro.

"Der har været en del kritik af, at politichefen Sir Hugh Orde har krævet øget bemanding. Det har Sinn Fein set som et tegn på øget britisk indflydelse. At to soldater bliver dræbt, betyder, at Sinn Fein har et forklaringsproblem. Dette angreb var lige præcis, hvad Sir Hugh advarede imod," siger Oliver.

Den britiske sikkerhedstjeneste MI-5 har længe advaret om truslen fra republikanske udbrydergrupper.

"Der er større trusler fra Real IRA end fra forskellige muslimske grupper," siger en talsmand fra Nordirlandsministeriet til Information.

Angrebet er ikke det første i senere tid. I februar i år detonerede politiet i Nordirland en bombe 114 kilo bombe i South Down.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu