Læsetid: 5 min.

Børnene og bedstemødrenes land

På seks år er antallet af hiv- og aids-smittede i Mozambique steget med 40 procent. Det er især veluddannede, kvinder og de 20- til 40-årige, der rammes og efterlader et land, der skal styres af børn og bedstemødre. Det viser en ny rapport fra FN. Alligevel er der et håb for landet, siger professor i international sundhed
På seks år er antallet af hiv- og aids-smittede i Mozambique steget med 40 procent. Det er især veluddannede, kvinder og de 20- til 40-årige, der rammes og efterlader et land, der skal styres af børn og bedstemødre. Det viser en ny rapport fra FN. Alligevel er der et håb for landet, siger professor i international sundhed
30. marts 2009

Ginoca er 13 og eneforsørger til sin lillebror på otte. Londres og Cecilia har boet med deres bedstemor siden 2007. Mozambiques børn har alle deres historie at fortælle, men deres skæbne er ens.

Mens aids er på retur i mange afrikanske lande, så æder epidemien sig ind på mødre og fædre i Mozambique. Tilbage står et land, hvor hver anden er under 18. Hvor hytterne huser børn og bedsteforældre. Og hvor de uddannede personer, der egentlig skulle bære landet ud af borgerkrigens skygge, bliver ofre for den dræbende epidemi.

En endnu ikke offentliggjort rapport fra FN, som Information har fået fat i, viser tydeligt billedet.

Sidste år døde cirka 250 af aids i Mozambique hver eneste dag. Og udviklingen går den forkerte vej i landet. Mens de fleste andre lande i den sydlige afrikanske region har formået at knække kurven, så vokser antallet af smittede i Mozambique drastisk.

Fra 2001 til 2007 er andelen af den voksne del af befolkningen i Mozambique med hiv og aids steget med 40 procent, så cirka hver syvende voksne i dag er smittet. Det er ikke - som i flere andre lande - en sygdom, der primært rammer fattige, prostituerede og uoplyste personer.

I Mozambique er det ofte kvinder og især de kloge og veluddannede 20-40-årige bymennesker, der bukker under for sygdommen. Det konkluderes i rapporten fra FN.

"Det er helt tydeligt, at der er meget større risiko for at blive ramt af aids i byerne i Mozambique. Derfor er det også de kloge og urbane personer, der bliver ramt. Det går stærkt ud over staten, fordi mange af de ansatte her ganske enkelt dør," siger kommunikationsofficer Dennis Christian Larsen fra UNAIDS i Mozambique.

Og for Mozambique er det endnu mere skadeligt, at landbefolkningen sjældnere bliver ramt.

"Aids er den allerstørste barriere for, at landet udvikler sig videre. Det er klart, at det er utroligt hårdt for landet, at så mange børn vokser op uden forældre. Og om nogle år kommer der en helt ny generation, som er opvokset uden forældre. Om kort tid er det deres tur til at styre landet," siger Dennis Christian Larsen.

Lige nu betyder det, at staten konstant skal se sig om efter nye ansatte. Udskiftningen og manglen på kvalificeret arbejdskraft i landet er stor, fortæller professor i International Sundhed ved Københavns Universitet, Ib Bygbjerg.

"Hvis den intelligente del af befolkningen ryger, så går det helt ad Pommern til. I Mozambique er aids stadig mest et byfænomen. Et problem for de rige. Men fordi det også er et korridorproblem, idet det spreder sig langs vejene, så er aids ved at komme ud til de fattige også," siger Ib Bygbjerg.

Aids kom udefra

Den tidligere portugisiske koloni blev selvstændig i 1974, men siden blev Mozambique kastet ud i lang borgerkrig, der varede frem til 1992. Først herefter begyndte landet at udvikle sig for alvor.

På grund af freden kunne vejene blive asfalteret, så det var nemmere at komme rundt i og igennem landet.

Men den økonomiske gevinst, som den grå asfalt bringer til landet, har også helbredsmæssig slagside, for så snart asfalten bliver tør og gør mobiliteten større, spreder aids sig langs de grå korridorer gennem landet. Det fortæller Ib Bygbjerg.

"Det er et gennemgangsland, og al transport gennem landet spreder smitten. Der er langturschauffører, der er smuglere, der er grænsehandel. Og samtidigt er Mozambique porten til det indre Afrika, så hele transportsektoren ankommer og tager sygdommen med sig. Derfor får de ikke kun deres egen 'hjemmelavede' aids, men de får det også en masse steder udefra," siger Ib Bygbjerg.

Også Dennis Christian Larsen kan i sit arbejde i Mozambique se, hvordan smitten breder sig langs de asfalterede veje.

"Den største hovedvej i landet går fra havet og hovedstaden Maputo og op til Zimbabwe. Af den får folk deres varer ud til havet og bringer nye varer hjem igen. Og hele vejen langs denne vej kan vi konstatere, at utroligt mange får aids. Når vi derimod tager ud til de mere isolerede og uoplyste landsbyer, er der ofte færre, der er syge," siger Dennis Christian Larsen fra UNAIDS.

Men befolkningen i Mozambique kan ikke kun skyde skylden på langtidschauffører udefra. Efter borgerkrigen sluttede, er mange taget til Sydafrika for at arbejde i minerne. Og de har meget ofte haft andet end penge med hjem til familien.

Kulturelt problem

Dennis Christian Larsen mener, at det største problem med at bremse smitten i dag er kulturelt.

Det er nemlig både normalt og acceptabelt, at man, selv om man er i et parforhold, har flere andre partnere ved siden af. Det gør den seksuelle berøringsflade og den potentielle smittefare meget større.

"Den kulturelle norm er, at man har mere end én partner på samme tid. Man er ganske enkelt ikke en rigtig mand, hvis man ikke har flere partnere. Det er en måde at vise sin maskulinitet på. Det betyder, at den største risiko for at få hiv i Mozambique i dag simpelthen er at blive gift ind i et helt almindeligt ægteskab. I ægteskabet bruger man ikke kondomer og med elskere ved siden af som norm, er der altså en stor risiko for at blive smittet," siger Dennis Christian Larsen.

Samtidigt er sygdommen enormt tabuiseret, så selv om regeringen gør sit for at sprede budskaber om sikker sex og lave events for at oplyse om hiv/aids, så passerer de ofte forbi i stilhed. Ligeledes frygter mange kvinder at blive undersøgt for aids, idet de risikerer at blive smidt på gaden og miste alle deres ting, hvis det kommer frem, at de er syge.

"Kvinderne bliver ofte udstødt, når det konstateres, at de er syge. Derfor søger kvinderne ikke behandling. De er bange for at miste alt," siger Dennis Christian Larsen.

Selv om det nuværende billede er dystert, mener Ib Bygbjerg dog, at fremtiden er god for landet.

"Det vælter ind med aids-medicin, så det giver da et nyt håb. De er ved at vågne op til dåd i Mozambique, fordi de politiske ledere tør tale om det. Hvis der er ét land i den sydlige afrikanske region, der har sat sig for at gøre noget ved det, så er det Mozambique. Befolkningen er naturligt nok stadig bange for at tale om det, men fra politisk side er der et mod til at tale om problemer. Det skaber håb for fremtiden," siger Ib Bygbjerg.

Se Pelle Rinks billedserie fra Mozambique: http://www.information.dk/186583

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Jakob Rasmussen:
"I øvrigt beskytter omskæring mod hiv."

Interessant tese. Er det kvinders eller mænds omskæring der gør forskellen?

Eller er der tale om en statistisk observation? F.eks. at omskårne (som formodentligt oftest undgår sex udenfor ægteskab) sjældnere smittes med HIV?

Kathrine Lassen

Det er interessant at se, hvordan uddannelse og viden ikke nødvendigvis fører til en højere grad af beskyttelse imod HIV/AIDS. Der skal ændringer til på så mange niveauer. Godt at høre, politikerne nu er begyndt at tale åbent om problemerne i Mozambique. Stigmatisering er et af de helt store problemer, som gør at folk, hverken tør blive testet, modtage medicin, tale åbent, erhverve sig viden, sige nej til ubeskyttet sex, osv. Desværre bliver det altsammen en selvforstærkende cirkel af smitte.

Mona Blenstrup

Ja hold dog op for en gang vrøvl.

Hvis beskæring af manden forhud havde nogen virusdæmpende virkning, var aids problemet jo løst på nul komma nul tid.

At et homofilt forhold mellem to mænd kan afstedkomme en infektion af HIV i slimihnderne i forhuden er klart en smitteårsag ved analt samleje.
Forudsat, at den ene er smittet med HIV og man ikke anvender kondom.

Men en HIV smittet mand, der udsprder sin sæd i kvinder, giver nu engang HIV videre - forhud eller ej.

I

Så helt så enkelt er det nu ikke.

Men bortskæring af forhud hos drenge skal jo helst retfærdiggøres. Og her er nedsættelse af smitterisiko samt hygieine en ganske hårdnakket påstand.