Baggrund
Læsetid: 5 min.

Brown and Out

Krise. Engang stod han som manden, der havde reddet verden, men hans plan var ikke gennemtænkt, siger kritikere
Under beskydning. Jagtsæsonen er gået ind på premierminister Gordon Brown, der er blevet den mest udskældte mand i Storbritannien - og efterhånden i hele verden.

Under beskydning. Jagtsæsonen er gået ind på premierminister Gordon Brown, der er blevet den mest udskældte mand i Storbritannien - og efterhånden i hele verden.

Toby Melville / Ritzau Scanpix

Udland
14. marts 2009

'Down and Out' er den engelske vending for at være 'nede til tælling', 'færdig', 'slået ud', eller hvilken af de forskellige boksemetaforer man nu vil bruge. Men i de seneste uger har de evigt vittige briter, spillet på ordene og opfundet vendingen: 'Brown and out'.

Jagtsæsonen er gået ind på premierministeren. Og Gordon Brown er blevet den mest udskældte mand i Storbritannien - og efterhånden i hele verden.

Om en lille måned er han vært for verdens tyve største økonomier. De såkaldte G-20 lande skal i London diskutere mulighederne for at skabe en ny international finansorden, en omstrukturering af Verdensbanken og den Internationale Valutafond. Og det hele skal foregå på oplæg af Gordon Brown. Det bekymrer ledende finansfolk.

"Problemet er, at Gordon Brown ikke er troværdig. Han opfattes som en del af problemet. Det er det regime, han har opbygget, der er slået fejl. At bede ham om at udbedre skaderne, er ikke noget der vækker tillid," siger Howard Davies, der er direktør for The London School of Economics.

Det er nye toner. Kort før jul var Gordon Brown udråbt som helten. Labour var på vej tilbage i meningsmålingerne. Og selv årets Nobelpristager i økonomi, amerikaneren, Paul Krugman, sagde i et interview, at verden kunne "lære af Brown".

Det gjorde verden. De bankpakker, der er blevet vedtaget af parlamenter rundt omkring i verden - blandt andet i Danmark - er finanspolitiske kopipræparater. Den danske Bankpakke II blev af Financial Times' columnist Martin Wolf, betegnet som "tyvstjålet fra Brown".

Den slags havde Brown ikke problemer med. Tværtimod. Den tidligere finansminister solede sig i den internationale opmærksomhed.

Manden der få uger tidligere - altså i oktober sidste år - var blevet kritiseret for handlingslammelse, var nu pludselig hyperaktiv.

Brown nedsatte momsen, han beordrede at den ellers formelt uafhængige nationalbank sænkede renten, og så pumpede man penge i den skrantende banksektor.

De banker, der havde solvensproblemer blev tilbudt en delvis nationalisering. Det betød, at regeringen opkøbte såkaldt præferenceaktier.

Selvom staten kun overtog omkring 45 procent af aktierne i bankerne medførte det indflydelse svarende til 75 procent af aktierne.

Det var en teknisk og kompleks løsning. Gordon Brown - der har større indsigt i det finansielle systems finurligheder end de fleste - forstod at sælge sin plan.

Manglede hjemligt modspil

Imens så den konservative leder David Cameron og hans finanspolitiske ordfører, skyggefinansminister George Osborne, måbende til fra sidelinjen. De to ungdommelige oppositionspolitikere har ingen erfaring i økonomisk politik. De er uddannet i henholdsvis teoretisk filosofi og engelsk literatur. Og evnen til at læse Platon på originalsproget og citere Shakespeares sonetter var ikke det, der var behov for. Oppositionen havde ikke den tilstrækkelige indsigt til at kritisere.

Jovist, det lille oppositionsparti De Liberale Demokraters finanspolitiske ordfører Vince Cable - der tidligere var cheføkonom i Shell - brokkede sig højlydt i Parlamentet.

Men De Liberale er et lille parti uden indflydelse. Hans kritik af planen blev ikke hørt.

Internationalt var der dog kritiske røster. Den Internationale Valutafonds cheføkonom Olivier Blanchard kritiserede i den franske avis Le Monde planen:

"Den midlertidige sænkning af momsen er ikke en god ide. Det er for lidt til, at forbrugerne bemærker det. Og det vil bare skabe et sort hul i statsbudgettet."

Den samme kritik blev næsten ordret fremført af den tyske finansminister Peer Steinbrück.

Selvom den udenlandske kritik betegnede den britiske regerings handlinger som "utidig indblanding", blev planen tromlet igennem parlamentet på rekordtid.

Eksperter mener, at manglen på kritik fra den hjemlige oppositions side er en af årsagerne bag de problemer, som Gordon Browns regering nu er løbet ind i.

Ifølge Robert Hazell, professor i Britisk politik ved University College London, er der også strukturelle årsager bag problemerne:

"Det britiske politiske system er det, vi kalder et'elected dictatorship' (et valgt diktatur, red.). Det betyder, at den, der har regeringsmagten, har frit råderum og manøvrefrihed, så længe han har et flertal i parlamentet. I andre lande er det ualmindeligt, at regeringen har flertal alene. Man forhandler og søger at finde et kompromis. Og den proces fører til, at man får luget de værste problemer ud," siger Robert Hazell, men påpeger, at det ikke var tilfældet her:

"Gordon Brown gennemtrumfede sine reformer med minimal debat. Det er et problem."

Det synspunkt deles af det konservative parlamentsmedlem Douglas Carswell.

"Jeg indrømmer, at jeg ikke er upartisk. Men det, jeg siger, er ikke noget som Labours medlemmer er uenige i. Ved at haste tingene igennem, overså vi de små detaljer. Det var lidt ligesom at underskrive en forsikringspolice - der er en masse, der er skrevet med småt, som man ikke får læst," siger Carswell.

Sir Fred

Men de væsentligste problemer er ikke kun af finansiel karakter. Browns værste politiske hovedpine er, at hastegennemførelsen af de finanspolitiske indgreb og bankpakkerne cementerer billedet af ham, som "en mand, der er lidt for smart, lidt for hurtig, og som man ikke kan have tillid til," siger Carswell.Hans eksempel er sagen om Sir Fred Godwin.

Den tidligere direktør for The Royal Bank of Scotland - en af verdens fire største banker - fik et gyldent håndtryk på 170 millioner kroner da han forlod virksomheden.

"At en bankdirektør får en bonus for at generere det største underskud i kapitalismens historie, er i sig selv amoralsk. Men problemet i denne sag er, at Gordon Brown kendte til Sir Freds bonusordning, og havde godkendt den," siger Carswell.

Og denne sag er ikke enestående. Kort efter Gordon Brown kom til magten i 2007, sænkede han skatterne for mellemindkomsterne.

Men nogle måneder senere kom det frem, at han havde taget pengene fra de lavestlønnede. Arbejderklassen kom til at betale for middelklassens skattelettelser.

Taxavisdom

"Det indtryk, man får, er, at man flere gange forsøger at tilgodese de rige på de almindelige menneskers bekostning," siger taxachaufføren som kører mig den korte strækning fra Parlamentet til London School of Economics.

"Alle dem, der kommer i min taxa - og det er både Labour og Konservative - ved, at det er slut for Gordon Brown," siger han.

Han har selv mistet 5000 pund - knap 45.000 kroner på at investere i bankaktier.

"Mange er vrede, meget, meget vrede," siger taxachaufføren.

Det forstår Howard Davies, direktøren for London School of Economics. Han var tidligere chef for finanstilsynet - the Financial Services Authority.

"Problemet var, at der ikke var nogen form for regulering. Browns største bedrift var at fortsætte afreguleringen af finanssektoren. Det betød, at mange store pengeinstitutter flyttede til London. Det gjorde London til et 'Klondike' (guldgravernes slaraffenland, red.) for kapitalister."

Men samtidig var man mindre kritisk.

Han henviser til, at både Tyskland og Frankrig har fulgt en mere langsigtet strategi - og en der er baseret på konsensus og samarbejde.

"Brown har det problem, at han ikke har tiltro til andre. Det er hans opfattelse, at han ikke kan lære noget af oppositionen. Det er denne arrogance der er et af problemerne. Men et andet af problemerne er, at der er for meget topstyring i virksomhederne. Denne 'vi alene vide holdning', som kendetegner britisk erhvervsliv, har de ikke i Tyskland. Der tror selv De Kristelige Demokrater på 'mitbestimmung' (medbestemmelse, red.). Den, der arbejder på virksomheden - altså lønmodtageren - har ofte en indsigt som bureaukrater i finansministeriet ikke har."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her