Læsetid: 8 min.

En by fanget i kokain-krydsild

En narkokrig udkæmpes i det nordlige Mexico. 7.000 er blevet dræbt de seneste to år. Hårdest ramt er Tijuana, der engang var et velbesøgt turistmål, men i dag er blevet en scene for kvalmende vold. Rapport fra en frontlinje
Ligene af to mishandlede mænd med hovederne rullet ind i tape uden for Tijuana i januar. På skiltet på jorden står på spansk: -Her har du dine mænd, Duarte. Saml dem op-.

Ligene af to mishandlede mænd med hovederne rullet ind i tape uden for Tijuana i januar. På skiltet på jorden står på spansk: -Her har du dine mænd, Duarte. Saml dem op-.

28. marts 2009

TIJUANA - José Luis Coca var i gang med at tilberede tacos ved sin udendørsbod på hjørnet af Calle Insurgentes, en hovedfærdselsåre i det centrale Tijuana, da skyderiet begyndte.

Fire biler fyldt med gangstere bevæbnede med AR15-stormrifler åbnede ild mod medlemmer fra en rivaliserende bande, der stod foran hans snackbod. Inden for få minutter havde 400 skud flænget luften, og 16 mennesker lå døde - eller var døende.

Coca selv overlevede, fordi han straks kastede sig fladt på fortovet og bad for sit liv. Med sine otte kuglehuller står hans tacobod stadig som et vidnesbyrd om blodbadet.

"En kugle fløj forbi mit hoved i måske 10 centimeters afstand," siger han.

"Jeg kunne mærke dens hvislen. Siden har jeg takket Gud hver dag, fordi han holder hånden over mig."

Massakren fandt sted i september. Det er blevet til mange taksigelser til Gud siden da. I november blev to mænd myrdet ud for en skaldyrsrestaurant mindre end 100 meter fra Cocas bod og denne gang i fuldt dagslys.

Og i sidste måned blev han vidne til, at en mand blev halet ud af en Ford Explorer, slæbt efter den og derpå med magt ført til en nærliggende flod, hvor han blev dumpet efter først at være blevet aflivet med et enkelt nakkeskud.

Sådanne episoder er blevet almindeligt forekommende i Tijuana, en forfalden provinsby, der ligger lige direkte på frontlinjen i den blodige narkokrig, som for tiden hærger Mexicos nordlige grænse mod USA.

Alle bøjer sig for volden

Volden mellem de rivaliserende grupper af organiserede kriminelle har ulmet i årevis, men er har nu nået op på katastrofalt niveau. Så mange som 6.500 mennesker blev myrdet i Mexico i 2008, heriblandt flere hundrede soldater og politifolk - et svimlende tal, der har vakt bestyrtelse i hele verden.

Mange af de dræbte har fået hovedet hugget af eller bærer præg af tortur. Hundredvis af uskyldige borgere er som taco-sælgeren Coca blevet fanget i krydsilden.

"Jeg har arbejdet på dette sted i 20 år. Men i den senere år har jeg måttet lære mig diskretion. Når berusede folk kommer og kræver gratis mad, må jeg bare sige: 'OK, så kan du betale næste gang'. Det nytter ikke at diskutere, for de fyre vil dræbe dig på stedet. Sådan er det i dag: Siger du de forkerte ord til den forkerte person, er du er en død mand."

Hele landet lider

Volden har bragt Mexico - en nation, der kan prale af at være verdens 12. største økonomi - i fare for at få påhæftet prædiktatet 'fejlslagen stat'.

Turist-erhvervet, der traditionelt er blandt landets største indtægtskilder, er brudt sammen, og hele delstater er faldet under narkokartellers herredømme eller er lammet af grasserende narkokorruption.

For to måneder siden erklærede det amerikanske militærs generalstab, Joint Forces Command, at næstefter Pakistan var Mexico den nation i verden, hvor der var størst risiko for "et hurtigt og pludseligt sammenbrud".

Barry McCaffery, der varchef for indsatsen mod narkokriminalitet en såkaldt 'narko-zar', under præsident Bill Clinton, advarer imod denne udvikling:

"Disse farlige og voksende problemer udgør en fundamental trussel imod USA's nationale sikkerhed. Vi kan ikke tillade os at have en 'narkostat' som nabo."

Tijuanas aktuelle problemer hænger sammen med byens geografiske placering. Med en beliggenhed klos op af den amerikanske grænse på det sted, hvor Californien bliver til den mexicanske halvø Baja California, er den lurvede og tætbefolkede by Tijuana et attraktivt knudepunkt for kriminelle elementer, der vil have deres bid af kagen i udsmuglingen af de 350 ton kokain - der repræsenterer en værdi af mange milliarder dollar - som hvert år finder vej til USA.

Siden 2006 har rivaliserende bander kæmpet om kontrollen over de narkoruter, som går gennem Tijuana.

Farligere end Bagdad

Og banderne er ikke blot særdeles velfinansierede - kokainindustrien i USA omsætter for 5,5 mia. dollar (45 mia. kr.) om året. De er også komplet hensynsløse og ligeglade med menneskeliv. Flere end 800 mennesker blev dræbt på gaden i Tijuana sidste år, ud af en befolkning på 1,5 mio. Det gav byen en værre mordstatistik end Bagdad.

Drabene er ofte bestialske i deres udførelse. For et par uger siden blev de afhuggede hoveder af tre politimænd blev fundet i en frostboks ved siden af en vej. Få dage tidligere havde politiet i nærheden af Tijuana arresteret Santiago Meza, en håndlanger for en lokal narkobaron. Han var kendt som El Pozolero (Suppemageren) og tilstod at have opløst over 300 mordofres lig i syre over en periode på ni år.

Al etik er væk i dag

"Før i tiden fulgte banderne visse regler," siger Victor Clark Alfaro, en lokal menneskerettighedsadvokat.

"De respekterede familier. De dræbte aldrig børn. Men disse regler er afskaffet. De har ikke respekt for noget længere. De kan finde på at dræbe alle og enhver og halshugge eller partere dem - bare for at sende et budskab til omverdenen."

Sammenbruddet for lov og orden går helt tilbage til 1980'erne og 1990'erne, da USA indledte et omfattende angreb på de colombianske narkotikakarteller, som gjorde det muligt for mexicanske gangstersyndikater at vokse frem i deres sted.

Inden længe kontrollerede disse grupper næsten 90 pct. af USA's samlede kokainforsyning fra Sydamerika.

Demokratiet forværrer

I mange år lod man i realiteten de mexicanske karteller operere i fred under den forudsætning, at de alene dræbte folk af deres egen slags.

Men lige siden Mexico blev et partipluralistisk demokrati i 2000 - i de 70 foregående år var det de facto en ét-partistat - har de skiftende regeringer bekæmpet narkobanderne og deres aktiviteter.

Og kampagnen har da også haft en vis succes. Arellano Felix-kartellet, som i årevis sad på kontrollen over den nordvestlige del af landet, har således mistet de fleste af sine ledere, deriblandt også Eduardo Arellano Felix, en af de syv brødre, der grundlagde organisationen. Han blev pågrebet i oktober efter et dramatisk skudopgør.

At anholde en enkelt narkobaron er beklageligvis langt fra nok til at kvæle branchen som sådan. I stedet skaber man en tom plads, der straks udløser en krig om territorier. De fleste af de seneste voldsepisoder i Mexico og navnlig i Tijuana har involveret resterne af Arellano Felix-kartellet i kamp mod rivaler fra det såkaldte Sinaloa-syndikat og fra Golf-kartellet, der begge er ivrige for at erobre nyt terræn.

Hæren er også angst

Konsekvenserne af krigen er synlige overalt Tijuana, hvor hærens enheder patruljerer i gaderne dag og nat, og de civile borgere er nødt til at tænke sig om to gange, før de vover sig ud efter mørkets frembrud. I næsten alle kvarterer markerer gangsterbander deres område med sko, der dingler fra de elledninger, der hænger på tværs af gaden overalt.

"Tre sko står for 'El Teo', som er loyal over for Sinaloa-familien," siger Jorge Ramos, der er sikkerhedsvagt i en bank i byens berygtede luderkvarter.

"Fem sko betyder 'Felix'. Syv står for 'Sinaloa'. Man lærer at læse disse tegn, for havner man i det forkerte kvarter, kan det betyde problemer."

Bestræbelserne på at standse volden fremmes ikke just af den galopperende politikorruption. Med avancer på 2.500 procent mangler kartellerne ikke kontanter til bestikkelsessummer.

Forbes Magazine har anslået, at Joaquin 'El Chapo' Guzman, leder af Sinaloa- kartellets og Mexicos mest efterlyste mand, har en personlig formue på en milliard dollar, hvilket giver ham en position som nr. 701 på magasinets liste over verdens rigeste.

Hver 4. betjent korrupt

Lokale politikere betegner Tijuanas politi som 'institutionelt korrupt'.

"Jeg agter at fyre omkring 400 af mine 1.600 politifolk," udtalte byens borgmester, José Reyes, for nylig i dokumentarfilmen Narco War Next Door.

"De bestod ikke løgnedetektor-testen, da vi specifikt spurgte dem, om de var indblandet i korruption, der havde forbindelse til organiseret kriminalitet." Volden forværres også af de mængder af våben og ammunition, der strømmer over grænsen fra USA fra stater som Texas, hvor selv våben af svær kaliber sælges til alle, der klarer at bestå en lemfældig baggrundskontrol. I et desperat forsøg på at dæmme op for de våben, som er i omløb, har en af hærens baser i det centrale Tijuana tilbudt at bytte alle ulovlige skydevåben for penge eller mad - uden at stille spørgsmål.

Og selv om det er de amerikanske narkomisbrugere, der skaber det narkotikamarked, der har forårsaget denne krig, bliver mange af krigens fodsoldater uafvidende leveret af USA selv. Hver dag ankommer adskillige busser til Tijuana med hundredvis af illegale indvandrere, som netop er blevet tvangsudvist fra USA. Forarmede og desperate som de er, lader mange sig straks hyre af kartellerne.

"Disse mennesker har intet at tabe," siger Victor Clark Alfaro, som leder en støttegruppe for de udviste.

"De taler engelsk, og mange var allerede med i bander i USA, kender narkobranchen og har kontakter på den amerikanske side. Derfor er det oplagt for dem at tilbyde sig som billig arbejdskraft for organiseret kriminalitet."

Og det er ikke just, fordi Tijuana har et væld af andre muligheder at byde på.

Skønt blot 25 af byens 800 mordofre sidste år blev klassificeret som uskyldige forbipasserende, har det amerikanske udenrigsministerium frarådet sine borgere at rejse syd for grænsen. De amerikanske flådesoldater i Camp Pendleton, en base nord for San Diego, har ligefrem fået forbud mod at passere grænsen på deres orlov. Det har lammet den lokale økonomi, som i årevis har været afhængig af tilstrømning af forbrugsivrige amerikanere på udkig efter billig alkohol, sex og medicin.

Overdrevne rygter

I Rosalito Beach, et feriested, der rummer en forsumpet blanding af tatovører, hoteller og apoteker, er gaderne øde trods den forestående 'forårsferie', der normalt bringer titusindvis af besøgende fra nord.

"Dette er mit levebrød," siger Christian Roza, ejeren af slikbutikken Dulceria Ayala.

"Og sikkerheden er god nok i denne by. Kig dig omkring. Har du måske set nogen blive dræbt her?" Den mexicanske regering insisterer på, at den er ved at vinde krigen mod narkotika og er stærkt irriteret over, hvad den ser som de vestlige mediers og regeringers 'sensationalisme'.

Præsident Felipe Calderón tager kraftigt afstand fra, at Forbes Magazine har medtaget 'El Chapo' på sin liste over rige folk.

"Magasinet ikke bare lyver og fornærmer Mexico. Det lovpriser også kriminelle individer," siger han.

Calderóns bedste redskaber til at knuse banderne kan ligge i økonomien.

"Krige er dyre," siger Bruce Bagley fra University of Miami, der forsker i narkokriminalitet.

"Volden har gjort det dyrere at smugle narkotika over den mexicanske grænse, så stadig større mængder kokain kommer i stedet via Haiti, Den Dominikanske Republik og Puerto Rico. Mexicos markedsandel er faldet fra 90 procent til noget nær 65 pct."

Bagley forudser, at narkokrigen har tre mulige udfald:

"Enten vinder et af kartellerne og bliver det altdominerende, mens regeringen vælger at vende det blinde øje til. Der kan også ske det, at der kommer en intern aftale mellem kartellerne om at indstille kamphandlingerne. En tredje mulighed er, at bandenetværket går i opløsning, og narkotika fremover vil blive indsmuglet i USA via mange forskellige ruter. Uanset hvad krigens afslutning måtte blive, så kan den ikke komme hurtigt nok for turisterhvervet og landets sælgere af tacos og guacamole.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer