Baggrund
Læsetid: 3 min.

EU spiller højt spil med Kinas forhandlingsvilje

EU's miljøministre måtte opgive at nå til enighed om konkrete løfter til u-landene om klimapenge og teknologioverførsel
Udland
4. marts 2009

Kinas underskrift på en ny global klimaaftale, til forventet vedtagelse i København til december, afhænger af, om EU og de øvrige i-lande kan levere de nødvendige modydelser. Hvad det angår, vokser usikkerheden i takt med den økonomiske krises undergravning af de vestlige økonomier. EU's miljøministre afsendte i mandags et meget tvetydigt signal fra deres ministerrådsmøde i Bruxelles om viljen til at yde det, der skal til. Set fra Kinas synsvinkel er det penge og teknologi.

"Vi var ikke helt i stand til at nå konsensus om finansieringsmekanismen," sagde EU's miljøkommissær, Stavros Dimas, efter rådsmødet.

"Det giver ikke mening at sige, hvor meget EU er villig til at overføre. Det forhandler vi i København," sagde Tysklands miljøminister, Sigmar Gabriel.

Uden tilpas klare tilkendegivelser om offer- og samarbejdsvilje fra EU svækkes Kinas motivation for at forhandle konstruktivt, vurderer Kina-kendere.

"Kina ønsker næppe penge til sig selv, men de søger finansiering til de øvrige u-landes klimaindsats som et udtryk for solidaritet," siger Jennifer Morgan, der er klimadirektør og Kina-ekspert hos den britiske ngo E3G.

"Samtidig søger de teknologisamarbejde for at opnå kapacitet til at kunne gøre det, andre gerne vil have dem til. Det må nødvendigvis være del af en global klimaaftale."

Søren E. Lütken, dansk klimaekspert i Beijing, anlægger samme vurdering.

"Det har i lang tid været kinesernes forhandlingsposition, at de vil have Vesten til at overføre miljøteknologi til Kina," siger han. Og eftersom teknologi er penge:

"Hvis vi vil have kineserne til at foretage sig noget med hensyn til reduktion af CO2-udledninger, så må vi betale ved kasse ét."

EU-ministrene skønner, at det vil koste 175 mia. euro (1.300 mia. kr.) årligt i 2020 at tackle den globale klimaudfordring. Pengene er nødvendige for både at bremse udledningerne og for at tilpasse sig de uundgåelige klimaændringer. Ifølge EU er der brug for halvdelen af det samlede beløb i u-landene, dvs. i størrelsesorden 90 mia. euro årligt.

Miljøministrene kunne imidlertid ikke enes om, hvor stor en del af dette beløb EU skal forpligte sig til at yde. Under mandagens langvarige forhandling var der endog en fase, hvor man havde droppet en formulering om, at det relevante beløb til u-landenes klimaindsats skal bestå af "nye og ekstra midler". Uden de ord ville EU-lande blot kunne yde klimahjælp ved at overflytte penge fra de eksisterende u-landsbudgetter til en ny klimakasse.

Uklare signaler

Passagen om de ekstra midler var, takket være pres fra Danmark og Holland, tilbage i teksten, da ministermødet sluttede. Men altså ingen enighed om, hvor mange penge EU vil give. Bl.a. Italien stritter imod at sætte beløb på.

"Dette kan lamme FN's klimaforhandlinger," siger Joris den Blanken, klimachef på Greenpeaces EU-kontor.

Han minder om, at det også var fravær af klare EU-signaler om penge og teknologioverførsel, som på klimamødet i Poznan i december sidste år spærrede for reelle fremskridt.

Baseret på foreliggende omkostningsvurderinger fra bl.a. FN's Udviklingsprogram UNDP og EU-Kommissionen anbefaler Greenpeace, at i-landene forpligter sig til at yde u-landene 110 mia. euro (820 mia. kr.) som led i en Københavns-aftale, og at EU bidrager med en andel på 35 mia. euro (260 mia. kr.) heraf.

Eftersom miljøministrene ikke har kunnet enes om et beløb, ligger kontorversen nu på EU-finansministrenes bord ved deres rådsmøde den 10. marts for derefter at gå til EU-topmødet 19.-20. marts

"Miljøministrene har dukket hovederne og sendt den varme kartoffel videre til finansministrene. Mens milliarder af skatteydernes penge bruges på at hjælpe fallerede banker og bilproducenter på benene, er der ikke afgivet løfte om én eurocent til at hjælpe u-landene med at tackle et problem, som europæerne har været med til at skabe," siger Joris den Blanken.

Kommer der ikke løfter om penge og teknologioverførsel på bordet senest på EU-topmødet 19.-20. marts, vil bl.a. Kinas forhandlingsvilje givetvis være begrænset, når alverdens lande 29. marts i Bonn mødes til endnu et klimamøde på vejen mod København.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her