Baggrund
Læsetid: 3 min.

'De fleste håber, Gud vil løse problemet'

På et år har valutaen mistet 20 pct. af sin værdi. Arbejdsløsheden og priser på fødevarer stiger mærkbart. Krisen gør nu for alvor sit indtog i Rumænien, hvor regeringen beder om økonomisk støtte. Imens beder befolkningen til Gud om hjælp
Udland
25. marts 2009

Bukarest, Rumænien - "Til salg - haster."

Rundt om i Bukarest står de - de mere eller mindre brugte biler, som rumænerne ikke længere kan betale. Efter flere år med ren fremgang og vækst og et EU-medlemsskab oveni, gør krisen nu for alvor sit indtog i Rumænien. Alt fra Mercedes-vogne til den nationalt producerede og betydelig billigere Dacia er sat til salg til højstbydende i hovedstadens gader.

Som mange andre steder er bilindustrien hårdt ramt, og hos Dacia overvejer man at fyre en fjerdedel af de 13.000 ansatte. Det bidrager til den statistik, der viser, at den arbejdsløsheden, der sidste år var ikke eksisterende, nu nærmer sig fem procent. I løbet af 2008 måtte over 11.000 virksomheder erklære sig insolvent, og 95 pct. af dem risikerer nu at bukke under.

Hidtil har den rumænske koalitionsregering bestående af de liberale demokrater og Socialdemokratiet afvist krisens alvor, men med udsigten til en negativ vækst lyder nu andre toner fra præsident Traian Basescu (PDL). Han åbner for en låneansøgning til Den Internationale Valutafond (IMF) - beløbet er endnu ikke fastlagt, men ifølge præsidenten er 20 mia. euro (150 mia. kr.) et reelt bud. Samtidig stiller Socialdemokraterne deres egne krav for at støtte et fremtidigt lån. I fald de ikke får indfriet deres krav truer PSD med at stemme imod en låneaftale.

Regeringen i modvind

Også EU har åbnet for, at man kan hjælpe Rumænien økonomisk. Unionsmedlemsskabet har synligt ændret landet, som ikke alene har fået råd til at renovere infrastruktur og bistand til gode regeringsførelse og offentlig administration, men som også har fået noget så vesteuropæisk som en Ikea i udkanten af Bukarest. Men økonom og tidligere embedsmand Ilie Serbanescu tvivler på, at EU-medlemsskabet er nok til at redde landet.

"Hele den rumænske økonomi er i hænderne på udenlandske virksomheder. Hvis den internationale situation er god, er det ikke noget problem, men hvis den ikke er det, som nu, er vi i problemer," sagde han for nylig til Washington Post.

Nabolandene Ungarn og Ukraine samt Letland har allerede taget imod lån fra IMF. Søndag betonede premierminister Emil Boc, at en låneaftale med IMF og EU skal fungere præventivt i forhold til at begrænse effekterne af krisen, og han understregede, at forhandlingerne om lån ikke skyldes, at Rumænien desperat mangler pengene.

Neculai Enache er konsulent på forskellige udenlandsk finansierede projekter for udviklingen af Rumænien. Han spår, at regeringen, som har været ustabil og måtte skifte ud på flere ministerposter siden den trådte til for få måneder siden, kommer i yderligere vanskeligheder.

"Regeringen kan ikke håndtere krisen og kommer med forskellige meldinger. Og parlamentet er fuld af folk, som har betalt for deres plads (nepotisme og dyr lobbyvirksomhed er udbredt i det parlamentariske arbejde i landet, red.), men som ikke har nogen baggrund for at diskutere eller beslutte noget vedrørende krisen," siger han.

Gratis glæder

Neculai Enache påpeger, at mange rumænere slet ikke kender til hverken krisen eller dens konsekvenser, som foreløbig primært rammer byggebranchen, bilindustrien og kemivirksomheder.

"Men krisen mærkes nu også i form af prisstigninger på fødevarer i forretningerne," siger han.

Det sociale sikkerhedsnet er langt fra fintmasket nok til at sikre, at borgere på bunden af samfundet får hjælp. Derfor er synet af især ældre mennesker, der tigger, langt fra usædvanligt.

Ikke mindst i byen. På landet er familierelationerne fortsat så stærke, at de gamle er sikret de mest basale fornødenheder.

Sluttelig påpeger Neculai Enache, at rumænerne opfatter sig som et religiøst folk:

"De fleste håber, Gud vil løse problemet," siger han.

Men behovet for strukturelle ændringer og reformer presser sig på. Sidste år blev landet placeret på en lidet flatterende førsteplads på Transparency Internationals liste over de mest korrupte lande i EU/Vesteuropa.

Korruptionen skyldes ikke mindst de lave lønninger - rumænernes gennemsnitlige månedlige indkomst ligger på godt 3.500 kr.

Flosset system

Politisk iagttager og kommentator Gheorghe Cercelescu påpeger, at rumænerne som følge af et flosset offentligt system og mangel på opkrævninger i mange tilfælde slipper for at betale skatter og afgifter:

"Rumænien er sandsynligvis det eneste land i Europa, hvor halvdelen af befolkningen kan rejse med tog uden billet. Det koster staten 0,6 pct. af BNP hvert år," skriver han i en kommentar i avisen Nine O'Clock.

Cercelescu tilføjer desuden, at visse skatter ikke er lovpligtige, samt at små virksomheder ikke skal indbetale til socialforsikringer eller værdibeskatning af indkøbte motorkøretøjer.

"Alle de smarte, inklusive store udenlandske virksomheder, har derfor etableret små virksomheder for derved at kunne tjene på disse undtagelser," fastslår han og henviser til, at frygten for at miste sådanne privilegier skaber modvilje mod et lån fra IMF, som vil stille krav om reformer af det offentlige system.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her