Læsetid: 4 min.

FN: Grådige spekulanter står bag fødevarekrisen

Markedsfundamentalistisk laissez-faire er dumpet med etbrag, skriver UNCTAD og kræver stærkere global regulering af finansøkonomien
21. marts 2009

Finansielle spekulanters grådighed var central årsag til, at fødevarepriserne eksploderede i 2007-08 og efterlod millioner af mennesker i u-landene nødlidende.

Det fastslår FN's organisation for handel og udvikling, UNCTAD, i en ny rapport om 'systemfejlene' bag den globale økonomiske krise.

UNCTAD kritiserer i skarpe vendinger den økonomiske liberaliseringspolitik, som muliggjorde den spekulative, globale finansøkonomi, der nu er i sammenbrud.

"Markedsfundamentalistisk laissez faire gennem de seneste 20 år er dumpet på dramatisk vis," skriver UNCTAD.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja og tænk - en af ingeniørerne bag markedsfundamentalismen, Milton Friedman, fik i sin tid Nobelprisen for sine økonomiske teorier, samme teorier som har har bragt verden ud til den financielle afgrund. Efterhånden kan man kun stole på sin egen sunde fornuft, for de økonomiske "eksperter" kan ikke løse problemerne. For som Einstein så klogt formulerede det:
"Man kan ikke løse et problem med samme tænkning, som skabte problemet!"

Dorte Sørensen

Per Rønnow der var nu mange økonomer og andre fagfolk, der protester mod, at Milton Friedmn fik tildelt Nobelprisen i økonomi. Man kan også se det som at de liberale økonomer har haft en større gennemslagskraft i medierne.

"Mekanismen, der leder til krise, er hver gang den samme: Et positivt chok skaber en bølge af optimisme......"

Enig - eller en underliggende trend skaber denne optimisme. I dette tilfælde er den underliggende trend at grænserne for vækst i vores forbrug af naturressourcer for længst er overskredne.

Det tykke, rige muldlag der før var så generøst fordelt på vores planet er i de fleste landbrugsområder slidt ned til en brøkdel af, hvad det var, da vi begyndte opdyrkningen. Fødevareproduktionen holdes kun oppe ved hjælp af store mængder af input i form af gødning, pesticider og herbicider baseret på olie og gas.

Spekulanterne pustede kraftigt til ilden, men bålet brændte lifligt også inden de kom til.

Per Erik Rønne

Økonomi er ikke en eksakt videnskab, og ser man på CEPOS-folkene og på artikler og debatter på netavisen 180° opdager man hurtigt hvor stor en rolle [k][i]ideologi[\i][\k] spiller.

John Fredsted

Det er så ganske tydeligt, at indenfor det nuværende økonomiske paradigme mener vi ikke en kæft med Menneskerettighedserklæringen - jo, det skulle da lige være at beskytte aggressorerne mod at blive lynchet (af ofrene), som det kunne ske for ikke så mange århundreder siden. Ak, ja - stadig mere bliver vendt på hovedet.

Milton Friedmans økonomer hærger endnu i en gendannet nykapitalistisk katastrofebølge. Og de grådige spekulanter, som bruger teorierne om det frie marked, er imidlertid ud fra deres synsvinkel også tilhængere af FN og menneskerettighederne. Danmarks fødevareminister, Eva Kjer Hansen, var kendt som den minister, der som social- og ligestillingsminister fortalte sig om Venstres program: ulighed skaber dynamik i samfundet. At variationerne i samfundet skaber spænding og dynamik indeholder en stor sandhed, men Venstres politiske mening er, at man ikke skal nøjes med naturens variationer (som mange i sundhedssektoren helst vil omgå), men skabe dem selv. Når hun derfor i flere dagblade ligger i en uforsonlig diskussion med Kjeld Hansen, er ulighedens ideologi formentlig den samme baggrund, nu blot overført på landbrugsorganisationerne, idet den enkelte landmand ikke betragtes som grådig og årsag til en fødevarekrise, men bliver igennem handelsaftalerne ikke desto mindre medspiller på det nykapitalistiske frie marked.

@Per Rønnow
Einstein:
"Man kan ikke løse et problem med samme tænkning, som skabte problemet!"

Dette citat så jeg fornylig på en hjemmeside
http://www.theoildrum.com/
hvor man havde lavet en ganske fin citatsamling, hvoriblandt denne lille perle var med (i øvrigt kan jeg anbefale Oildrum-hjemmesiden, som er blandt mine favoritter).

Jeg spekulerer sommetider på, om hele finanskrisen er iscenesat med henblik på at skjule, at der er nogen, der har været lidt langt ude, men det er nok lidt langt ude. Men alene det, at der har været spekuleret i fødevarer tyder jo ikke for godt, og der er stadig mange velhavende spekulanter og håndlangere tilbage, som gerne giver en hjælpende hånd til sig selv, når grådigheden skal tilfedsstilles.

Jeg syntes lige, at jeg på svensk TV så, at en afgående direktør for en pensionskasse fandt sig god nok til at tage omkring 100 millioner (ganske vist svenske, men alligevel) kroner af pensionsopsparernes penge og give dem til sig selv for veludført gerning, dels som løn og dels som pension ved fratræden (60 millioner). Nogen vil kalde denne min kritiske holdning for misundelse, men det er de samme, der glemmer at beskrive og benævne, hvad det er for mennesker, der på den måde beriger sig selv. Jeg opfatter det selv som et rimeligt mål af kritisk sans udøvet i relation til de samfundsmæssige fortjenester, man med rette kan siges at have gjort sig fortjent til. Ikke mange har gjort sig samfundsmæssigt fortjent til 100 millioner kroner af andres penge - uanset arbejdsindsats og familiemæssige afsavn i øvrigt.

Nå, men jeg havde fornyligt en disput med nogle folk fra Liberal Alliance (LA), hvor jeg brugte citatet af Einstein, idet jeg finder, at LA er en politisk forlængelse af CEPOS og at dette sammenrend netop praktiserer en form for problemløsning, der bygger på en tænkning, som har skabt problemerne. Derfor er det jo absurd at foreslå selvsamme tænkning som løsningen på de problemer, vi står i.

Tilf'øjer vi til det samlede billede problemerne vedrørende bæredygtighed, så viser det jo netop, at der må helt ny og helt kvalitativ anderledes tænkning til.

I en anden artikel i weekendens Information kommer den manglende fornyelse af tænkningens niveau og kvalitet meget godt til udtryk. Artiklen hedder 'Lad opsvinget blive grønt' (klimavenlig vækst). Tanken bygger på en hurtig tilbagevenden til den vækstfilosofi, der lige netop var det, der skabte de problemer, vi nu står i og hvor vi kun har set den del af problemerne, der er koblet til den finansielle verden. Medens de finansielle scenarier udspiller sig for mere eller mindre åbent tæppe, venter vi på klimaændringer, biotopernes sammebrud, udplyndringen af uerstattelige ressourcer og energikrise.

En allerede afprøvet vækstfilosofi kan ikke løse de problemer, vi står i. Vi kan gentage noget, men snart slipper de ikke-fornyelige ressourcer op, befolkningstallet vokser og vi er så først rigtigt på den. For vi har ikke omstillet os til en ny situation og vi har ikke tænkt nyt, som Einstein anbefaler.

Det artiklens forfatter (den britiske ambassadør i Danmark Nick Archer) kalder den sjette industrielle revolution vil så skulle omdøbes til Den Sidste Industrielle Revolution.

Og artiklen burde hedde 'Lad omstillingen blive grøn' i stedet for' Lad opsvinget blive grønt'.

Inger Sundsvald

”ulighed skaber dynamik i samfundet”

Ja, og det er dybsindigheden, som igen og igen kan bruges. Lige nu i Danmark, venter regeringen på at arbejdsløsheden skal komme over 100.000, som en uduelig nationalbankdirektør anbefaler, og som landets statsminister retter sig efter som til et orakel, på trods af at han ikke har formået at lægge 2+2 sammen i de foregående år. Nogen må jo så betale for at få landets finanser til at balancere i forhold til udlandet. Surt nok, men shit happens.

Det skaber nok også ny dynamik i samfundet at få ryddet ud i de erhvervsvirksomheder som ikke i tide har forstået hvor det bar hen. Sundt nok.

Og enhver er jo sig selv nærmest; men jeg gad vide om det også anses for sundt for udviklingslande at ’bøtten’ bliver vendt engang, så kun det sunde er tilbage og ny dynamik kan skabes?

Med en stærkere global regulering af finansøkonomien skal det jo nok blive godt engang, når 'det effektive marked' kan begynde forfra på en ny spiral med vækst, som kan tilgodese de smarte finansgenier. Hvis ikke må man jo finde på noget andet.

Mon ikke der kan blive til lidt luftsteg og vindfrikadeller til dem som, trods alt, bare kunne have prioriteret lidt fornuftigere, på den dynamiske måde.

Og så kan de måske lære det!

John Fredsted

@Erik Rolfsen Nissen: Idet jeg ikke er abonnent på Information, og derfor må vente et par dage for at kunne læse låste artikler, så har jeg endnu ikke læst den af dig omtalte artikel: "Lad opsvinget blive grønt".

Men jeg forventer bestemt at være enig med dig i din kommentar heraf, for da jeg tidligere i dag gemte et link til artiklen på mit skrivebord, var det med forventningen om, at forfatteren tilhører den gruppe af (ubegavede, forekommer det mig) mennesker, der bare ikke forstår konsekvensen af, at vores planet er et materielt-fysisk begrænset system.

@Erik Rolfsen Nissen: "Jeg spekulerer sommetider på, om hele finanskrisen er iscenesat..."

Læser du nogensinde Jim Kunstler? Bl.a. kendt for bogen "The Long Emergency" som jeg varmt kan anbefale.

Anyway, så angiver han årsagen til finanskrisen således:

"It was something of a shock to many that the first complex system to fail would be banking, but the process is obvious: no more growth means no more ability to pay interest on credit... end of story, as Tony Soprano used to say."
http://jameshowardkunstler.typepad.com/clusterfuck_nation/2009/03/what-n...

- mon ikke han har ret?

Ups - hele citatet skal med, for at give mening:

" The Peak Oil story was never about running out of oil. It was about the collapse of complex systems in a world economy faced by the prospect of no further oil-fueled growth. It was something of a shock to many that the first complex system to fail would be banking, but the process is obvious: no more growth means no more ability to pay interest on credit... end of story, as Tony Soprano used to say."

@ Jens Bryndum

Den vil jeg straks give mig i lag med.

Tak for tipset.

Her er omstillingen. Kan de klare det?

“My father rode a camel. I drive a car. My son flies a jet-plane. His son will ride a camel.”
—Saudi saying

"Finansielle spekulanters grådighed var central årsag til, at fødevarepriserne eksploderede i 2007-08 og efterlod millioner af mennesker i u-landene nødlidende."

Det vil måske så sige, at U-landendes regeringer var "finansielle spekulanter"? For det ser jo desværre ikke ud til, at U-landene har haft det mindste gavn af de hundreder af millioner (i US$), som vi har sendt gennem hele efterkrigstiden.

De U-lande, som i denne periode har klaret sig bedst, er f. eks. lande som Indien, som pænt har takket nej til U-landshjælp, hvorimod verdens absolutte bundskrabere i bogernes levevilkår (infrastruktur, skoler, hospitaler,værdigt liv) er dem, som har fået mest U-landsbistand.

Og det kan jeg jo kun undre mig over, hvis jeg ikke fra en tidligere sekretær i Røde Kors gennem 25 år vidste, at pengene alligevel ikke havner, hvor de skal, men ryger ind på bl.a. Idi Amins og Arafats bugnende, schweitsiske bankkonti.

Disse overvejelser gør, at jeg har valgt at afvise indsamlere, men i stedet privat støtter en skole i Nepal - udover det beløb, jeg er tvunget til at betale via skatten, selvfølgelig.

John Fredsted

@Jens Bryndum: "...no more growth means no more ability to pay interest on credit..."

Det er velsagtens korrekt i vores nuværende økonomiske paradigme: Når penge skabes som gæld (jævnfør Chris Martenson's videokursus), hvorpå der løber renter, der kræver flere penge, også skabt som gæld, hvorpå der løber flere renter, etc. - ja, så er vedvarende vedvarende økonomisk vækst påkrævet.

Såvidt jeg kan se, så leder dette til kun to muligheder:
1. Bobler, hvor pengene ikke længere modsvarer noget reelt i den fysiske virkelighed.
2. Destruktion af vores biosfære, hvis pengene skal modsvare stadig flere materielle produkter i den fysiske virkelighed, fordi noget sådant ikke er muligt uden et stadig større forbrug af materielle ressourcer.

Men måske er det bare mig, der er dum!?

Christoffer Sørensen

Baggrunden for denne krise er netop gæld og troen på at en lav pengerente er god for økonomien.

Bemærk, at det ikke er de frie markedskræfter, der sætter renten lavt, men politikere. Politikere, som er i gang med at vaske hænder en masse og skyde skylden på de onde kapitalister.
Det er lykkedes meget godt at bedrage masserne, kan man tydeligt læse her på information.

"Kom til staten, så bliver I trygge!".

Når det så er sagt, kan jeg anbefale at læse "Grip of Death" af Michael Rowbotham, der beskriver problemet utroligt godt. Det nuværende finansielle system er destruktivt og kan ikke fortsætte.

Hvis et tilstrækkeligt antal mennesker fordrer, at der virkelig skal tænkes om - hvad stiller vi så op med de mange arbejdsløse økonomer?

Christoffer Sørensen

Med en stærkere global regulering af pengestrømme vil det blive endnu vanskeligere at tjene penge og dermed drive en fornuftig virksomhed.

Tænk på, at I vil ramme de fornuftige med jeres regelcirkus. Det vil gøre det endnu sværere for iværksættere at skabe en forretning og dermed understøtter I lønmodtageren og ikke den selvstændige.

Stærkere regulering er slet ikke vejen frem, det er symptombehandling af værste grad.

Global regulering betyder endnu højere skatter og mindre frihed.

Konsekvensen af dette ser vi idag: større og større unioner, afskaffelsen af det lokale demokrati og slavelignende tilstand, hvor man ikke engang har indflydelse på sin egen hverdag: "Det bliver bestemt i Bruxelles eller Washington".

I et forsinket forsøg på at linke mellem Erik Rolfsen Nissen og Inger Sundsvald: 'Fest' og 'grønt' er blevet tænksomme begreber i vore dage. At vi (nogle) festede, skabte vore vanskeligheder, men at fortsætte festen løser dem næppe. Bevares, 'grønt' findes i mange nuancer, der næsten måske vil kunne betegne opstillingen i det politiske patibillede.