Nyhed
Læsetid: 4 min.

FN's kamp mod narko er slået fejl

10 års FN-indsats for at komme narkotikaproduktion og -handel til livs er slået fejl. Nu mødes FN's medlemslande for at lægge en strategi for de næste 10 år. Men hvis de ikke erkender, at de sidste 10 års indsats har været en fiasko, nytter det intet, lyder kritikken
FN-s strategi med at gå efter de bønder, der producerer kokablade og opium, har ikke bremset den globale narkoproduktion. På billedet afbrændes beslaglagt narkotika på en militærbase i Ciudad Juarez i Mexico nær grænsen til USA.

FN-s strategi med at gå efter de bønder, der producerer kokablade og opium, har ikke bremset den globale narkoproduktion. På billedet afbrændes beslaglagt narkotika på en militærbase i Ciudad Juarez i Mexico nær grænsen til USA.

J. Guadalupe Perez

Udland
13. marts 2009

WIEN - USA's præsident Nixon erklærede 'War on Drugs' (krig mod narkotika, red.). Nancy Reagan ønskede 'A Drug Free World' (en stoffri verden, red.). Og FN gjorde det samme, da de i 1998 lancerede en 10-årig strategi med det mål at "udrydde eller betydeligt reducere" antallet af ulovlige stoffer i verden. Mens mødet stod på i New York, prydede Reagans gamle slogan om en narkofri verden lygtepælene rundt i millionbyens gader.

Der skulle ikke herske nogen tvivl: Inden 2008 skulle produktionen af cannabis, kokain og opium være nede på et minimum. Og det skulle ske ved forbud, hårde straffe og ødelæggelse af narkobøndernes marker.

Men det var ikke andet end en urealistisk strategi, mener Sanho Tree fra den amerikanske tænketank Institute for Policy Studies (IPS):

"En verden fri for stoffer er ikke andet end en fantasi, der bygger på moral frem for at hjælpe dem, der har brug for det. Situationen er kun blevet forværret siden 1998," siger han.

Lige nu befinder repræsentanter for FN's 130 medlemslande sig i Wien for at evaluere de seneste 10 års indsats og for at udforme strategien for de næste 10 års narkobekæmpelse.

300 bekymrede ngo'ere

Ikke overraskende er FN's ansvarlige for narkobekæmpelse mindre kritiske over for den hidtidige indsats end de omkring 300 NGO'ere og eksperter, der er mødt op for at udtrykke deres bekymring om verdensborgernes helbred og menneskerettigheder.

Ved åbningsceremonien onsdag sagde Antonio Maria Costa, generaldirektør for FN's kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC) således:

"Hvis vi ser på de fysiske dimensioner af problemet, kan vi fastslå, at der er sket mærkbare humanitære fremskridt."

Men selv generaldirektøren understregede, at det store billede var mere komplekst end som så. Og her tager han ikke helt fejl. Tørre tal afslører i hvert fald, at målet om en betydelig reduktion af ulovlige stoffer langt fra er nået. 200 millioner mennesker, eller hvad der svarer til fem procent af verdens befolkning, tager ulovlige stoffer. Det profiterer alverdens narkobaroner af. Værdien af den internationale narkohandel anslås at beløbe sig på omkring 320 milliarder dollar om året - det dobbelte af EU's årlige budget.

Ifølge Harvard-økonomen Jeffrey Miron koster narkobekæmpelsen den amerikanske stat 44 milliarder dollar om året. For det er en kostbar affære at arrestere omkring 1,5 millioner mennesker om året på grund af ulovlige stoffer som det er tilfældet i USA.

Mens produktionen af kokain og opium vurderes at ligge på samme niveau, som for 10 år siden, har hampplanten ikke haft problemer med at blomstre. Således er produktionen af cannabis steget med 10 procent fra 1995 til 2005, og det vurderes, at der produceres 40.000 tons cannabis om året til de 160 millioner mennesker, der bruger cannabis.

Ude af kontrol

Ved åbningsceremonien præsenterede UNODC sine resultater med en film:

"Vigtige skridt er blevet taget de sidste 10 år for at tilintetgøre eller reducere verdens ulovlige stoffer betydeligt," lød det med dyb amerikansk accent ud af højttalerne, som var det en Hollywood-film, mens der blev vist billeder af brændende opiums- og kokamarker.

Men selv om adskillige marker er blevet brændt ned eller hakket i stykker, som filmen også demonstrerede, er narkoproblemet blevet større i mange lande.

"Mens mængden af ulovlige stoffer er ligeså høj i Colombia som før, er der sket en voldsom stigning i Afghanistan og Mexico. Globalt har vores krig mod narko ikke gjort andet end at flytte produktionen fra en region til en anden, imens stoffer på gaden bliver renere, billigere og lettere at få fat i," siger Sanho Tree fra Institute for Policy Studies.

Tallene synes at bekræfte den konklusion: I Mexico var der sidste år 6.268 narkorelaterede dødsfald, og siden december 2006 er mere end 800 politimænd og soldater blevet dræbt. Og Mexicos indbyggere og politikere har svært ved at få øje på disse fremskridt, som videoen omtaler: "Den organiserede kriminalitet er ude af kontrol," sagde Mexicos præsident Felipe Calderón allerede i 2006. Siden da er omkring 10.000 blevet dræbt i narkokrigen i Mexico.

Syndebukke

Sanho Tree mener ikke, at nedbrænding af bøndernes marker er den rigtige måde at løse problemet på.

"Når over en milliard mennesker lever for under en dollar om dagen, kan man ikke bebrejde dem at tjene penge ved for eksempel at dyrke opium. FN's politik er med til at angribe de svageste og har kostet lidelser og utallige liv. Den gør mennesker til syndebukke," siger han og understreger, at denne politik skaber grobund for et sort marked:

"Når man laver forbud, fraskriver man sig retten til regulering. Så kommer handlen til at foregå på det sorte marked og bliver til organiseret kriminalitet i stedet. Det er blevet en casinoøkonomi, hvor en lille investering på narkomarkedet kan føre til enorme gevinster," siger Sanho Tree og pointerer, at regulering bør være et legalt alternativ.

Serie

Narkopolitik på pumperne

Seneste artikler

  • Minister afviser fixerum

    9. marts 2009
    Der bliver ikke rokket en tøddel ved regeringens klare nej til fixerum, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) forud for FN-topmødet om narko
  • Vesterbro vader i kanyler

    5. marts 2009
    Hver dag renser frivillige fra SprøjtePatruljen det københavnske Vesterbro for kanyler og andet sprøjteaffald. Men det er svært at følge med, når stofbrugerne kun har gaderne at fixe på
  • Dansk Folkeparti afviser fixerum

    24. februar 2009
    Dansk Folkeparti vil alligevel ikke stemme for fixerum til de hårdest belastede narkomaner
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Når man laver forbud, fraskriver man sig retten til regulering. Så kommer handlen til at foregå på det sorte marked og bliver til organiseret kriminalitet i stedet. Det er blevet en casinoøkonomi, hvor en lille investering på narkomarkedet kan føre til enorme gevinster"

Og den lære burde den danske regering tage ad notam, så bandekrigen kan blive stoppet, inden flere uskyldige bliver dræbt.

Frigiv cannabis efter hollandsk model - og ryk milliardfortjenesten ud af bandernes hænder

Der produceres altså væsentlig mere end 40 tons cannabis om året. Det tal er noget sludder.

Kasper Guldmann Nielsen

Jeg studsede også over det tal - 40 ton til 160 mill. mennesker giver 1/4 g/person pr. år.
40 000 ton / år giver 0.7 gram / bruger / dag, det tal giver noget mere mening. Der må være nogen der har lavet en kommafejl.
Jeg synes de skulle vise sig som et godt eksempel i FN og være de første til at lægge chillumen på hylden.

Michael Skaarup

Ja den er helt galt med informationerne i denne artiklen... i Marokko i 2006 blev der produceret 53400 tons tjald..http://www.unodc.org/pdf/WDR_2006/wdr2006_chap3_cannabis.pdf

eller det der svarer til mere end 100 år produktion skulle man tage tallene i denne artikel seriøs

The war on drugs er et vanvittigt moralsk korstog og har alle dage været det. Tanken er da fin, men så længe man netop ikke sørger for, at bønderne har et reelt alternativ, kan man vel ikke fortænke dem i deres selvopretholdelsesdrift. At kontrollere handlen på legaliserede markeder er for mig at se den eneste løsning - så lad os håbe, at flere i FN begynder at forstå det.