Nyhed
Læsetid: 5 min.

Forskere advarer: Svag klimaaftale kan gøre mere skade end gavn

Hellere ingen Københavns-aftale end en svag aftale, siger bekymrede forskere på klimakongres i København
Udland
12. marts 2009

Både klimaeksperter, økonomer og andre fagfolk forsamlet til klimakongres i Bella Centret i København er i stigende grad bekymrede over risikoen for at få en svag global aftale på klimatopmødet i København. Nogle anbefaler helt at droppe en aftale i december, mens andre ønsker markante ændringer i den gældende Kyoto-model. Atter andre opfordrer forskerkolleger til nu at lægge markant stærkere pres på politikerne for at hindre klimaaftalen i at blive så svag, at den gør mere skade end gavn for klodens klima.

Den stærkeste advarsel mod at fastholde modellen fra den gældende Kyoto-aftale med et internationalt CO2-handelssystem blev præsenteret i går af professor William Nordhaus, økonom ved Yale University og en af hovedtalerne på kongressen, der arrangeres af Københavns Universitet og slutter i dag. Kyoto-modellen "vil ikke sikre målene for dem, der gerne vil bremse de skadelige klimaændringer. Den er ineffektiv og bør ændres," sagde Nordhaus.

Han sigter til modellens grundlæggende princip om at sætte et nationalt og regionalt loft over CO2-udledningerne og tillade handel med udledningstilladelser inden for dette loft. Det sker i EU's eksisterende CO2-kvotesystem, det forsøges indført i USA af præsident Obama, og EU ønsker det med Københavns-aftalen udvidet til hele OECD-området og efterfølgende globalt.

"Kvantitative grænser, som de bruges i kvotehandelsprogrammer, har vist sig at skabe alvorlig ustabilitet i markedsprisen på udledningstilladelser," påpegede Nordhaus med henvisning til EU's kvotesystem, hvor priserne på CO2-kvoter er rutsjet fra 30 euro pr. ton i sommer til nu omkring 10 euro. De lave CO2-priser hæmmer energiselskabers og virksomheders incitament til at investere i klimavenlige teknologier. "Det skyldes ikke fejl i styringen af systemet, det er indbygget," mener Yale-økonomen.

Humbug

Særlig kritisk er han over for Kyoto-modellens såkaldte CDM-system, der i dag giver bl.a. EU-lande og -virksomheder en bagdør, så de reelt kan udvide CO2-loftet ved at købe CO2-kreditter fra u-lande. Mod investeringer i klimaprojekter i u-lande kan de sikre sig ret til at bevare hjemlige CO2-udledninger og dermed det fossile energisystem.

"Jeg er bange for, at CDM-systemet reelt er humbug. Der er ingen måde at få dokumenteret, at projekter under systemet faktisk giver reducerede udledninger i værtslandet. Det skyldes, at der ikke er noget overordnet udledningsloft i værtslandene," sagde Nordhaus med henvisning til, at u-landene ikke med Kyoto-aftalen er pålagt CO2-reduktionskrav, sådan som i-landene er.

"Ikke desto mindre ser vi CDM-projekter som en betydelig kilde til de bogførte CO2-reduktioner i mange lande. Og vi ser firmaer skyde op for at tilbyde CDM-kreditter som mellemhandlere. Måske er det de samme firmaer, som for få år siden solgte lånebaserede værdipapirer - CDM-kreditter forekommer mig at være den miljømæssige parallel til de i dag meget hadede derivater. For at parafrasere Freud: Jeg tror ikke, der eksisterer nogen fremtid for denne illusion."

William Nordhaus konkluderede:

"Det er usandsynligt, at Kyoto-modellen - selv hvis den styrkes - kan nå sine klimamål på en effektiv måde. At sætte Jordens klimasystem og det globale miljø på spil med denne uprøvede strategi, der har så klare strukturelle mangler, er et skruppelløst hasardspil."

Økonomen anbefaler i stedet en international CO2-afgift som dét, landene i en ændret klimaaftale bør forpligte sig til at indføre.

Spinkel chance

Kevin Anderson, forskningschef ved det britiske Tyndall Centre for Climate Change Research, er tilsvarende bekymret for, at politikerne i København vedtager en ny klimaaftale, der er så svag, at den reelt kommer til at bremse en effektiv global klimaindsats.

"Jeg håber fortsat, at vi får en god aftale på Københavns-mødet i december, men realistisk tror jeg, at chancerne for, at politikerne reagerer passende på en udfordring af det omfang, som forskerne nu meget klart har beskrevet, er meget, meget spinkel. Beslutningstagerne har fokus på mange andre udfordringer, ikke mindst den økonomiske krise," siger Kevin Anderson.

Han understreger, at den store forskel på Kyoto-aftalen fra 1997 og en ny Københavns-aftale er, at verden i Kyoto stadig havde tid at løbe på og tid til at formulere skrappere mål.

"Den luksus har vi ikke længere. Vi er nødt til at gennemføre markante CO2-reduktioner globalt inden for de nærmeste 5-10 år. Vi kan ikke vente på, at der i fremtiden kommer skrappere strategier."

I lyset af den seneste klimaviden mener Kevin Anderson, at i-landene må forpligte sig til allerede i 2020 at reducere deres CO2-udledninger med 40-50 pct. "I 2030 bør målet være 60-70 pct. reduktion eller mere," siger han.

Konkret handling

CDM-systemet med CO2-kreditter fra u-landene er i sin nuværende form også en af Andersons bekymringer.

"Jeg har ingen tillid til et system, der tillader os at købe udledningsrettigheder fra u-lande, som ikke selv har noget udledningsloft. CDM kan være en vigtig måde at overføre ressourcer fra i- til u-lande - vi skylder dem faktisk økonomiske ressourcer, fordi vi ved at undergrave klimaet har bremset deres muligheder for udvikling - men køb af kreditter må ikke tillades som afladsbreve, der tillader os at fortsætte med vort nuværende energisystem. Det er umoralsk adfærd."

Kevin Anderson mener, at videnskabens rolle de næste måneder er at tale så højt og tydeligt, at politikerne presses til at indgå en skrap klimaaftale.

"Men hvis de ser ud til at ville vedtage en aftale, der tydeligt er for svag, kan det være, forskerne må træde frem og sige: 'Dette er simpelthen for svagt. I må gå hjem og forhandle videre og komme tilbage i f.eks. marts 2010 med noget bedre'."

Den britiske klimaforkæmper og -forfatter Oliver Tickell, der talte i en af kongressens workshops, har heller ikke megen tro på en Københavns-aftale.

"Sker der ikke markante forbedringer og gennembrud i forhandlingerne, vil det være klogere ikke at vedtage nogen klimaaftale i København, men i stedet gentænke hele tilgangen til problemet og søge at udvikle en bedre strategi," siger Tickell.

Biologen Lisa Dilling, University of Colorado, beskrev på klimakongressen, hvordan man efter hendes mening har gjort forhandlingerne til et storpolitisk spil om symboler - måltal for CO2-reduktioner - og rapporteringsmekanismer, på bekostning af fokus på konkrete handlinger.

"Det svarer til, at man skal få 190 mennesker til at vedtage, at de alle skal tabe 10 kilo. Hvor meget nemmere og mere effektivt vil det ikke være i stedet f.eks. at vedtage at løbe et bestemt antal gange om ugen. Altså konkrete handlinger frem for symbolske mål," sagde Lisa Dilling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De andre planeter er i placeringer om solen helt forskelligt fra Jorden. Deres atmosfære er også vidt forskellig fra vores. Hvis du ligger disse to sætninger sammen er det et smukt bevis på at du sammenligner på et ringe, måske direkte elendigt, basis. Det vil være som at sammenligne kernehuset i et æble og en banan.
Hvis du ser på hvordan jordens kulstof-procedure ser ud, er det jo helt forkert at vi mennesker kommer og pumper det ud i atmosfæren, længe før jorden selv ville have gjort det.
Desuden, hvis menneskene ikke pumpede de 6.300.000.000 ton CO2 ud pr. år - hvem ville så?
Jeg siger ikke at jeg har bevist at det er CO2'en der er skyld i klimaændringerne, men da den nu ER en drivhusgas er det et godt bud. Faktisk meget svært at modsige.
Det er i orden at du ikke tror på menneskelig skyld i klimaændringerne, selv vælger jeg bare at tro på virkeligheden ;-)

Fred ud
E-mol

John Fredsted

Dette er én af de mest opløftende artikler, jeg længe har læst. Når selv økonomer, for eksempel William Nordhaus, nu taler om, at CDM reelt er humbug, så er der måske håb endnu.

Lad os håbe, at et bedre system kan skrues sammen...Det er bare så meget nemmere at købe aflad jo. Og til Steen; du har naturligvis ret til din holdning, men pas på med at basere dig for meget på Schiller Instituttet...de er meget sjove, men det er så også det hele. Enlightenlinks synes at være et site, der nærmest sætter en ære i, ikke at kontekstualisere og relatere deres information; det gør ikke underværker for troværdigheden.

Inger Sundsvald

Jeg vil gerne udtrykke min respekt og taknemmelighed, over både artikler og de glimrende debattører her på netavisen, som ved hvad de taler om og tager de alarmerende klimaændringer alvorligt. Jeg kan desværre ikke selv bidrage med noget væsentligt, men sætter pris på jeres indsats.

Må jeg samtidig stille et spørgsmål:
Hvem har dog fundet på det rædsomme ord ”drivhusgasser”? Hvad er det for en gas der kommer fra drivhuse?

Jeg kunne forstå hvis man sagde ’drivhuseffekten’, som jeg godt ved har samme effekt som drivgasser.

Det er et ord som har generet mig i årevis. Men er det bare journalistsprog som har fået lov til at ’forurene’ sproget?

John Fredsted

@Inger Sundsvald: Med håbet om, at jeg er i blandt dem, som du kalder 'glimrende debattører' (i hvert fald indenfor klimaområdet), så vil jeg gerne takke.

Hvem der har fundet på ordet "drivhusgasser" aner jeg ikke. Jeg har nu aldrig selv studset over ordet, for for mig betyder det bare, at det er de gasser (kuldioxid, methan, etc.) i vores atmosfære, der gør det sværere for varmestrålingen fra land og vand at slippe ud i rummet - med det resultat til følge, at den globale gennemsnitstemperatur stiger.

Inger Sundsvald

John Fredsted
Du er naturligvis en af de ypperste, som jeg følger og lærer meget af.

Da jeg nu har 'noget' med ’ord + sprog’, så er det sådan noget som ’drivhusgas’ der generer, midt i alvoren. Det forhindrer mig heldigvis ikke i at følge debatten med stor interesse - og suge til mig hvad jeg kan.

John Fredsted

@Inger Sundsvald: Jamen dog, jeg takker hjerteligt for denne din ros.