Læsetid: 4 min.

Gazas genopbygning er langt fra en banal ekspeditionssag

Hamas vil ikke stå på sidelinjen, og Israel vil ikke tillade en genopbygning, det ikke kan kontrollere
Palæstinensere står på ruinerne af deres hus, som blev ødelagt under Israels 22-dages offensiv, i Jabalia flygtningelejren i den nordlige del af Gaza-striben.

Palæstinensere står på ruinerne af deres hus, som blev ødelagt under Israels 22-dages offensiv, i Jabalia flygtningelejren i den nordlige del af Gaza-striben.

Mahmud Hams

3. marts 2009

BEIRUT - Tony Blair, den tidligere britiske premierminister, var blandt dignitarer fra i alt 75 delegationer fra regeringer og organisationer, der i går drøftede, hvordan man bærer sig ad med at fordele 2.1 mia. dollars (ca. 13 mia. kr.) til Gazas genopbygning, uden at Hamas ser så meget som en klink, ikke en gang en dansk krone, hvis man skal tro Per Stig Møllers tale til den bevilgende forsamling i den egyptiske badeby Sharm el-Sheik. Blair var sin politikervane tro lutter smilende optimisme: Pengene fra USA og EU - i alt knap 1.5 mia. dollars - vil ifølge hans udlægning på CNN blive båndlagt i fonde, der garanterer, at de går udenom Hamas og 'direkte til dem, der har hårdt brug for dem, nemlig befolkningen i Gaza', som han udtrykte det. Tony Blair har et deltidsjob som særlig Mellemøst-udsending for 'Kvartetten', USA, EU, FN og Rusland, der efter syv års eksistens ikke har været i stand til at levere en duelig fredsplan for Mellemøsten.

Blair modtog for nylig en israelsk pris på en million dollars for 'enestående lederskab og standhaftig beslutsomhed i formidling af aftaler, der skaber holdbare løsninger i konfliktområder', og med baggrund i sit første besøg i Gaza forleden fik han sagt, at 'befolkningens beslutsomhed havde gjort indtryk'. Han nævnte ikke, at Hamas - også i går - lod meddele, at 'genopbygningen undermineres ved forbigåelsen af de legitime palæstinensiske myndigheder i Gaza-striben'. Hvad enten donorerne i den egyptiske badeby Sharm el Sheik kan lide det eller ej, bestemmer Hamas i Gaza.

Hverken Hamas eller Israel var inviteret til konferencen - Hamas er på terrorlisten i såvel EU og USA, og Israel er friholdt for at bidrage til genopbygningen. Den danske Europa-parlamentariker Margrethe Auken (SF) kaldte Per Stig Møllers støtte til den 'kategoriske afvisning af at stille Israel til ansvar for milliardødelæggelserne i Gaza' for 'direkte pinlig'. Hun mener, at de 305 mio. kr., Danmark har bevilget, kun tjener til at 'dulme vores dårlige samvittighed'.

"Hvilken garanti har vi for, at Israel ikke om to-tre måneder vil ødelægge det hele igen?" spørger hun retorisk, og et svar baseret på den aktuelle situation omkring etableringen af en holdbar våbenhvile mellem parterne må være: Ingen.

Donorernes dilemma

Og de to udsagn fra henholdsvis Blair og Hamas-talsmand Fawzi Barhoum afdækker donorkonferencens dilemma: På den ene side søger de vestlige donorer at isolere den islamiske modstandsbevægelse, på den anden side bliver det praktisk umuligt, hvis donorpengene skal gøre nytte. Det har de arabiske oliestater indset og har derfor tilkendegivet, at de selv vil bestemme, hvordan deres bidrag på i alt 1,65 mia. dollars kanaliseres.

Værtslandet Egypten har foreslået, at pengene skal distribueres af Verdensbanken og FN's udviklingsorganisation, UNDP, og har udtrykt håbet om, at pengene kan bidrage til at forsone de stridende palæstinensiske fraktioner, Fatah på Vestbredden og Hamas i Gaza. Fatah-styret under ledelse af præsident Mahmoud Abbas får under alle omstændigheder en del af donorkagen - ifølge Hillary Clintons talsmand vil to tredjedele af det amerikanske bidrag på 900 mio. dollars gå til Abbas PA-styre, medens de sidste 300 mio. vil blive investeret i Gaza-striben. Hillary Clintons tale på konferencen blev imødeset med særlig spænding, fordi den ville give et praj om, hvor præsident Obamas administration vil placere sig i konfliktbilledet. Men bortset fra nogle bemærkninger om at ignorere fortidens fejltagelser og se fremad, var hendes tale en bekræftelse af den hidtidige amerikanske politik, der går ud på at støtte det forhandlingsvenlige PA-styre, der har anerkendt Israels ret til at eksistere, og fortsat at arbejde for international isolering af Hamas politisk og økonomisk.

Det vil næppe holde i det lange løb - Hamas er ifølge alle meningsmålinger langt mere populær end Abbas' PA-regering i Ramallah, og støttes ikke kun af Iran og Syrien, men også af eksempelvis Qatar, det lille stenrige olieemirat, der også plejer gode relationer med USA, og som indtil de tre ugers krig i Gaza lagde adresse til et israelsk handelskontor. Ifølge Hamas-lederen i Libanon, Osama Hamdan, har Hamas mere eller mindre direkte støtte fra 11 af Den arabiske Ligas 22 medlemslande. Og altså - hvad der trods alt har en vis betydning også i den arabiske verden - fra et stort flertal af palæstinenserne.

Israel en knast

En anden knast i donorprojektet er Israel, der i sidste ende afgør, om støtten til Gaza kan effektueres. Ifølge Reuter har Israel anmodet FN og andre af de deltagende hjælpeorganisationer om en fuldkommen liste over det gods, der nu skal sendes til Gaza - og det personel, der skal stå for genopbygningen. Israelerne vil 'overveje' at udvide listen af tilladte varer, der kommer gennem grænseovergangs-stederne - og har dermed lagt et pres på både donorerne og Hamas.

Underteksten er: Dersom Abbas' Fatah-styre ikke får en afgørende indflydelse på genopbygningen i Gaza, og dermed sikrer Israel 'snor' i projekterne, vil det blive svært. Så får Gazas befolkning for alvor brug for den overlevelsesevne, der har imponeret Tony Blair.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Christensen

Jamen hvad brokker Hamas sig dog over.
I forvejen har UNDP ( som er financieret af USA + EU) jo i tusindvis af Hamas tilhængere på lønningslisten.
En fornuftig plan kunne tage udgangspunkt i en løbende afvikling af UNDP.

Alfred Holgersen

Lad dog Hamas og tilhængerne klare sig selv i stedet for at give dem indtryk af at vi i vesten har dårlig samvittighed.

Hvis indbyggerne er imod Hamas, så må de selv fjerne Hamas fra ledelsen.

Er de for Hamas, ja, er man med i legen, tager man del i stegen.

Brug hellere pengene til at nedsætte topskatten, herhjemme.

Vilhelm von Håndbold

1) Israel skal selv betale for dennes krigsforbrydelser

2) Dertil er det vigtigt at notere, at Hamas er den legitime repræsentant for det palæstinensiske folk og kan ikke blot afvises som en terrororganisation med ønsket om Israels destruktion. a) Hamas blev valgt demokratisk ved et internationalt monitoreret valg og b) Hamas’ lederskab i såvel Gaza som i eksil i Damaskus, har begge i snart flere år understreget deres tilslutning til en palæstinensisk stat baseret på 1967 linjerne - Dvs. at Hamas' standpunkt trods alt er langt mere imødekommende end den af Israel i forhold til den internationale tilslutning - som det er afspejlet i sikkerhedsrådet og generalforsamlingen.

Khaled Meshaal, Damaskus: http://www.haaretz.com/hasen/spages/970807.html | Ismail Haniyeh, Gaza: http://www.haaretz.com/hasen/spages/1035414.html

Vilhelm von Håndbold

^^ det er ikke en aktion Israel var nødsaget til at udføre. Det der skete i Gaza lige så meget en krig, som hvis jeg tog en revolver og begyndte at skyde fisk i en sø!

Det seneste stormløb mod Gaza er i praksis svært at kategorisere; ”Alle stater har retten til at forsvare sig selv,” siger Obama på hans besøg i tilgræsende israelske by Sderot. På en måde er Israels strategi også et forsvarsscenarie - om man vil. Dog, opstår der det problem, at Gaza er ’besat territorium,’ og Israel, der er besættelsesmagten, forsvarer sig selv, som enhver besættelsesmagt må forsvare sig selv, mod det modvillige folk der bliver besat. Bemærk at retten til at ’forsvare sig selv’ er et citat, Obama har lånt fra folkeretten (FN artikel 51), der giver tilladelse til brugen af magt i selvforsvar mod væbnet angreb indtil Sikkerhedsrådet reagerer. (Men) da sikkerhedsrådet tog over, blokerede USA, som denne refleksivt gør, resolutionen i Sikkerhedsrådet [22], så Israel kunne fortsætte sit ’forsvar’. Det er alment forstået, at et sådan forsvar ved brugen af magt skal være baseret på yderste nødvendighed – alle fredelige alternativer skal være udmattede. Da vi her har at gøre med en militær besættelse af grænser og luftrum og en økonomisk besættelse i form af en total blokade, så er det ikke svært at se, hvorfor Israels sikkerhed på og omkring ’de besatte territorier’ er i ’overhængende fare’ – for det er sjældent, at et besat folk er venligt indstillet over for deres besættere. Ikke desto mindre er Hamas’ raketangreb fordømmelige, kriminelle og særdeles ineffektive, men selve forudsætningen om, at diplomatiske og fredelige alternativer var opbrugt er en skrøne.

Hamas brød ikke våbenhvilen; det der er gået i glemmebogen eller som aldrig er blevet dækket herhjemme, er at Israels udenrigsministerium udgav en rapport, der bekræftede, at Israel – ikke Hamas – brød våbenhvilen. I Orwells ’Memory hole’ kan man i dag opdage, at den egyptisk mæglede våbenhvile mellem Israel og Hamas faktisk virkede fortrinligt. Således fortæller rapporten: ‘Hamas was careful to maintain the ceasefire.’ [24] Avi Shlaim taler ud fra en af minsteriumsrapportens tabeller (fig. 1) på tv-programmet Democracy Now:

”Før våbenhvilen trådte i kraft i juli 2008, var det månedlige antal raketter affyret fra Gaza-striben på de israelske bosættelser og byer i det sydlige Israel ca. 179. I de første fire måneder af våbenhvilen, er antallet faldet drastisk til tre raketter om måneden, næsten nul. Jeg vil gerne gentage disse tal til fordel for Jeres lyttere. Præ-våbenhvile, 179 raketter blev affyret mod Israel, efter våbenhvilen, tre raketter om måneden.”

Figur:
http://www.themediaoasis.com/RocketChart.jpg

Som ovenstående tabel fra den israelske rapport viser, så faldt antallet af raketter affyret fra Gaza, i det Hamas havde "forpligtet sig selv til at håndhæve våbenhvilen over for andre terrororganisationer." Som det også fremgår af tabellen, så stiger antallet af raketter i starten af november.

Den fjerde november, alt i mens vesten var opslugt af det amerikanske valg, bryder Israel våbenhvilen.[25] Rapporten bekræfter, at Hamas genoptog raketaffyringer efter den fjerde november, da Israel iværksatte en razzia mod en tunnel i Gaza og slog "seks Hamas militante ihjel."

Dog er der endnu tydeligere beviser for, at Israel brød våbenhvilen… Så tydelige, at det for vor regeringers vedkommende, kræver en ihærdig indsats at ignorere og underminere. En af betingelserne i våbenhvilen var, at Israel skulle løfte blokaden. (Blot for en god ordens skyld, skal det bemærkes, at blokaden blev påført Gaza før Hamas kom til magten. Allerede efter Camp David i år 2000 indførte Israel en blokade, som "had pushed the Palestinian economy into such a stage of ‘de-development’ that as much as $2,400 million had been drained out of the economy of the West Bank and the Gaza Strip" ifølge UNCTAD.[26] I perioden mellem 2000 og 2006 – før Hamas blev valgt – var der "a loss of $42,846,895 in Gazan agricultural productivity, due to the destruction of land, trees, vegetables and greenhouses."[27] Professor Avi Shlaim udtaler:

”En af betingelserne i våbenhvilen var, at Israel skulle løfte blokaden i Gaza, men Israel løftede den ikke og det er endnu et problem, som også er overset eller ignoreret af officielle israelske talsmænd [og danske kommentatorer vel og mærke]. Så Israel var dobbeltskyldig i sin sabotage af våbenhvilen, (A) ved at igangsætte et militært angreb og (B) ved at bibeholde dennes meget grusomme belejring af befolkningen i Gaza.”

[22] Shlomo Shamir & Barak Ravid, ‘U.S. quashes Arab-backed Gaza cease-fire resolution in UN Security Council meet,’ d. 4. januar, Ha’aretz, tilgængelig på: http://www.haaretz.com/hasen/spages/1052324.html

[23] Henry Siegman, ‘Israel’s Lies’, d. 29. januar, London Review of Books, tilgængelig på: http://www.lrb.co.uk/v31/n02/sieg01_.html

[24] Report: ‘The Six Months of the Lull Arrangement,’ December 2008, Intelligence and Terrorism Information Center, tilgængelig på: http://www.terrorism-info.org.il/malam_multimedia/English/eng_n/pdf/hama...

[25] Zvi Barel, ‘Delusions of Victory in Gaza,’ d. 23. december, Ha’aretz, tilgængelig på: http://www.haaretz.com/hasen/spages/1050460.html

[26] Lucy Dean, ‘The Middle East and North Africa,’ 2004, Routledge s. 925

[27] Ilmas Futehally, ‘The Plowshare Over the Sword,’ d. 1. januar 2009, Ha’aretz, tilgængelig på: http://www.haaretz.com/hasen/spages/1060153.html

_______________________________________

Hamas vandt valget - så simpelt er det, og som David Rose skriver i en genial rapport i Vanity Fair -baseret på interne amerikanske dokumenter- så var det Fatah med hjælp fra USA og Israel, der søgte at kuppe Hamas og ikke omvendt:

http://www.vanityfair.com/politics/features/2008/04/gaza200804?printable...

Og som sagt, så har Hamas erklæret deres villighed til at forhandle på basis af tostatsløsningen - uanset om vi måtte være uenig i Hamas' politik, betyder dette, at deres imødekommenhed over for fred i overenstemmelse med den internationale konsensus er langt højere end den af Israel.

Denne kamp palæstinenserne er igennem var den samme kamp Jøderne var igennem i Polen. De dannede bevæbnede grupper, og gik til angreb på besætterne.

Palæstinenserne har fået frataget deres land gennem terror ved dannelsen af Israel gennem terror. Der har intet været af retfærdighed for palæstinenserne de er simpelhen blevet behandlet, som undermennesker.

Det er ret ironisk. De samme mennesker, som begik terror ved dannelsen af Israel, og efter det er de samme folk der sidder på magten med deres forbryderiske partier.

"If we want to remain alive, we will have to kill and kill and kill. All day, every day. If we don't kill we will cease to exist"

Israeli Professor Arnon Sofer of Haifa University, defending Israel's occupation policy, Jerusalem Post.

Israel er det eneste land i Verden der er under alle punkter på FN's resolution. Hvilken dom er de kommet for deres terrorhandlinger og krigsforbrydelser?

Ja selv våbenforsøg er Gaza blevet brugt som. Hvide fosfor bomber mod civile, skoler, hospitaler, og det nægtede Israel indtil der kom videoer frem, og indrømmede det, og som altid, ups det var en fejltagelse!!

Nu er jeg så gammel at jeg husker mange ting.
Kun kampen mod besættelsen er den eneste vej.
Der findes ikke noget retfærdighed for palæstinenserne, og det gjorde der heller ikke med Jøderne under Hitler.

Warszawa Ghetto er ligemed Gaza.
Jøderne denne gang er ligemed palæstinenserne.
Jødiske våbenkamp er som palæstinensiske våbenkamp. Det er et naturligt instinkt at man reagere på denne måde. Alle der bliver undertrykt, og ikke bliver hørt, tag kampen selv op.

Drab på civile er ikke den rigtig vej.
Det er selvmordsbomber heller ikke, men heldigvis er det stoppet officielt fra 2004.
Hvis Israel kan sige det var en fejltagelse, kan Hamas vel også. Hvis Israel kan få nobelpriser for deres krigsforbrydelser kan vel Hamas også.

Hvis Verden ikke åbner sine øjne op, så vil der aldrig komme fred i Israel. Palæstinenserne bliver nød til at få deres retfærdighed og jord igen det fra 48 områderne, og en to statløsning er den eneste vej.

Stop blokaden
Stop muren
Stop bosættelsen
Stop undertrykkelsen
Stop civile drab fra bosætter
mm.

Giv mad
Giv vand
Giv el
Giv arbejde igen
Giv fisketilladelse
Giv tilladelse sygehusbesøg
Giv adgang til alle port
mm.

Martin Kaarup

Det er en lidt ensidig hukommelse du har der. Der er langt flere udeladelser og faktuelle fejl end der er korrekte udtalelser (og som kan underbygges).

Alle nedenstående kendsgerninger er der blevet rapporteret om i alverdens medier. Du kan frit undersøge punkterne.

Jeg vil liste en håndfuld af de udeladelser og faktuelle fejl der er i dit indlæg.
Jeg tror faktisk ikke resten at dit indlæg kan underbygges af anerkendt litteratur - det minder mest om IDF udtalelser.

1) Du glemmer f.eks. at skrive den del hvor Israel støtter Hamas. (jf. som mod PLO).
2) Du nævner, at et demokratisk USA støtter Fatah, men du glemmer at nævne at et demokratisk Palestina ikke støttes. Desuden er USA ikke et demokratik i fagteknisk forstand - det er et polykrati.
3) Du nævner at Hamas støttes af et islamo-fascistisk Iran, men du glemmer at nævne at Israel også er et fascistisk land, med den definition du anvender. F.eks beskrives den yderste højrefløj i Israel som proto-fascitiske partier af det israelske dagblad Ha'aretz. Partiet Yisrael Beiteinu er stadig i regeringsforhandlinger. Kommer de med bliver det officielt at Israel er et fascistisk land som Franco's Spanien.
4) Zionisternes plan ER grænseløs, hvis du rent faktisk læser faglitteratur om Israels dannelse. Først for nyligt har (vistnok) Likud partiet fjernet deres ekspansionistiske tekster i partiparagrafferne. Du kan derfor ikke skelne mellem sandhed og fejl i Hamas charter.
5) Der var ikke noget kommende Israel før 2. verdenskrig udover som beskrevet i Exodus m.v. Det får du ingen anerkendt Israelsk historiker til at sige (prøv selv).
6) Du nævner, at Hamas er skyld i civile tab, men glemmer at nævne, at Israel er skyld i tusindvis af civile dødsfald hver eneste år. Bare antallet af døde børn overstiger Israels samlede civile tab i hele deres eksistensperiode.
7) Du glemmer at nævne at Israel er det land i verden der har flest internationale domme, fordømmelser og FN saktioner imod sig som de ikke vil rette sig efter.

Sagen er klar.

I snart 20 år har hele verden stemt for FN generalforsamling; "Peaceful Settlement of Palestine Question" (slå den op, på f.eks. Google), som beskriver en fredelig sameksistens mellem Israel og Palestina ved 67-grænsen samt tilbagelevering af de ulovligt besatte områder Øst-Jerusalem, Vestbredden og Gaza-striben til Palestinænserne.
Israel støttet af USA's vetoret har hvert år stemt imod og står fuldstændig isoleret mod resten af verden (heriblandt Danmark) på en fredelig løsning. (erkendeligt har en enkelt håndfuld små stillehavsøer, f.eks. Nauru samt Australien og Uzbekistan har stemt imod en enkelt gang). Ingen ved med sikkerhed hvorfor, men kan hænge samme med, at Murdoch Rupert ejer aviserne.

Omregnet i tal stemmer 6.55 milliarder mennesker for en fredelig sameksistens for Israel og Palestina, mens sølle 0.3 milliarder mennesker vil bibeholde konflikten. Heraf viser seneste meningsmåling at 2/3 af befolkningen i USA også støtter fred. Det betyder, at den krigsliderlige skare nu kun tæller 0.1 milliarder.

Summa Summarum @Jakob Rasmussen

Dine meget dårlige og faktuelt forkerte oplysninger er med til at holde liv i et forsvindende mindretal som stadigvæk tror på barnemord, fornedring og et utal af forbrydelser mod menneskeheden.

Israel og Palestinas sande venner er de 6.75 milliarder mennesker i og udenfor Israel som arbejder for fredelig sameksistens.

305 mio. d. kr. bidrager vi med.

Vi burde også sende et par tusinde ulandsmedarbejdere derned.

Der er 25.000 palæstinensere, som har asyl fra området i Danmark, unødvendig asyl nu, måske nogen af dem kunne overtales til at værges til genopbygningsarbejdet dérnede med hjerte for palæstinenserne (istedet for at trille den af 3.000 km. væk) ?