Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ingen klimapenge fra EU-topmødet

I december udskød EU at give besked om klimabistand til u-lande indtil dagens EU-topmøde. På mødet ventes EU-lederne imidlertid at udskyde igen - nu til slutningen af juni
I december udskød EU at give besked om klimabistand til u-lande indtil dagens EU-topmøde. På mødet ventes EU-lederne imidlertid at udskyde igen - nu til slutningen af juni
Udland
19. marts 2009

Der er ingen tvivl. Fløjlshandskerne er ved at blive lagt på hylden i de internationale forhandlinger om en ny global klimaaftale.

USA's energiminister Steven Chu sagde tirsdag, at USA vil overveje at lægge en CO2-told på varer fra lande, der ikke vil påtage sig forpligtende klimamål, sådan som USA nu selv er på vej til.

Kinas klimaforhandler Li Gao sagde i mandags, at 15-25 pct. af Kinas CO2-udledninger stammer fra den udflyttede produktion af varer til Vestens forbrugere, og at denne udledning bør skrives på de vestlige landes CO2-regnskab, snarere end på Kinas.

James Hunt, klimaudsending for det nuværende EU-formandskab, sagde i fredags i Tokyo, at Japan og USA bør påtage sig et klimamål på omkring 24 pct. CO2-reduktion i 2020, målt i forhold til 1990-niveauet - et mål mærkbart skrappere end de to lande selv har overvejet.

Der er ifølge iagttagere lagt op til konfrontation og ballade, når regeringsrepræsentanter fra verdens lande om 10 dage mødes i Bonn til endnu en forhandlingsrunde på vejen mod klimatopmødet i København til december. Og balladen vil ikke mindst skyldes det udspil, som EU ventes at møde frem med som resultat af topmødet for EU's stats- og regeringschefer i Bruxelles i dag og i morgen.

EU ankommer nemlig efter alt at dømme tomhændet til Bonn i den forstand, at der ikke fra Bruxelles-topmødet leveres et konkret løfte i euro og cent om finansiel hjælp til u-landenes klimaindsats.

Det var ellers, hvad EU stillede i udsigt, da man ved forrige klimaforhandling i Poznan i december fik skudt spørgsmålet om klima-bistand til hjørne med henvisning til, at netop marts-topmødet skulle afklare EU's position på det punkt.

Ingen penge

Information er kommet i besiddelse af den foreslåede tekst til topmødekonklusioner, og det er en tekst, der er klinisk renset for beløbsangivelser.

"EU vil påtage sig sin fair andel af finansieringen af sådanne (klima)handlinger i udviklingslande," lyder den mest konkrete formulering.

EU har ikke på noget tidspunkt angivet, hvad manreelt vil overveje at yde, men man nævnte dog i konklusionen fra EU-miljøministrenes møde den 2. marts, at der i 2020 globalt er brug for at investere 175 mia. euro pr. år i at bremse klimaforandringerne med over halvdelen af investeringerne i u-landene. Og at der er brug for yderligere 23-54 mia. euro årligt i 2030 som bistand til u-landenes tilpasning til uundgåelige klimaændringer.

Europa-Parlamentet har i en aktuel resolution anbefalet, at EU som sin andel yder mindst 30 mia. euro årligt i 2020, mens Greenpeace, WWF og andre europæiske ngo'er argumenterer for 35 mia. euro.

Men EU's stats og regeringschefer ventes altså på dagens topmøde at skøjte uden om enhver beløbsomtale og enhver konkret forpligtelse. Det hedder i den foreslåede topmødetekst, at EU-toppen "vil vende tilbage til dette spørgsmål på sine kommende møder".

Næste aftalte EU-topmøde falder imidlertid først den 25. juni, og det er for sent i forhold til en endnu mere kritisk klimaforhandlingsrunde i FN-regi: landenes møde i første halvdel af juni, hvor selve tekstforslaget til den ny globale klimaaftale skal begynde at materialisere sig.

Vanærende

EU's forventede svigt i forhold til løftet fra Poznan har mødt hård kritik op til dagens topmøde. Europa-Parlamentets Grønne Gruppe kalder det i en udtalelse "vanærende", hvis EU bliver medvirkende årsag til en svag eller slet ingen klimaaftale i København. Og chefen for FN's klimasekretariat, Yvo de Boer, sagde tirsdag under et besøg i København, at "det er klart, at der er brug for markant økonomisk støtte" tilu-landene.

"Jeg mener, det er afgørende, at EU kommer på banen med et beløb," sagde de Boer.

EU's klimaforhandler, vicegeneraldirektør i EU-Kommissionens miljødirektorat Jos Delbeke, forsvarede tirsdag EU-holdningen med, at hvis EU for tidligt lægger penge på bordet, risikerer man at blive alene om at betale gildet. Han sagde også, at u-landenes forventninger til ny klimabistand fra de rige lande "er langt hinsides det mulige".

Bag EU-holdningen ligger imidlertid også to andre forhold: Indbyrdes uenighed. Og frygt for, hvad den økonomiske krise vil gøre ved EU's egen økonomi.

På de indre linjer har bl.a. Polen ønsket at gøre det klart her og nu, hvad EU-landene hver især skal bidrage med til finansiering af klimabistanden. Det har andre medlemslande afvist, nogle angiveligt af frygt for at udstille for verden, at EU-landene ikke kan enes, og at en del af dem under de nuværende omstændigheder ikke har nogen særlig betalingsvilje.

Det går således som en rød tråd gennem forslaget til topmødekonklusioner, at den økonomiske krise lige nu har en mere fremtrædende plads i stats- og regeringschefernes hoveder end klimakrisen. Hvor topmødeteksten bruger knap én side på klimakrisen, bruges seks sider på den økonomiske krise og udmøntningen af den europæiske genopretningsplan til over 400 mia. euro. Stats- og regeringscheferne anmoder bl.a. EU-Kommissionen om "hurtigt at undersøge muligheden for at øge loftet i EU's støttefacilitet for betalingsbalancehjælp" til kriseramte EU-lande i Østeuropa.

Dertil forventes EU-topmødet at vedtage en tekst om EU's position på det forestående G20-møde i London 1.-2. april. Teksten bærer overskriften 'Koordinering af international handling til fremme af en hurtig tilbagevenden til bæredygtig økonomisk vækst'. Det er imidlertid ikke nogen New Green Deal, der lægges op til. Ordet klimaforandringer nævnes kun to gange i den godt fire sider lange tekst, og 'bæredygtighed' skal tilsyneladende forstås i økonomisk, snarere end økologisk forstand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her