Læsetid: 5 min.

Efter kapitalismen kommer kapitalismen

Verden over diskuterer kloge hoveder lige nu kapitalismens fremtid. Om kapitalismen kommer stærkere, svagere eller ud af det som noget helt tredje, når verdens stater er færdige med at straffe for fortidens synder
Præsident Ronald Reagan ville rotere i sin grav over, hvordan det er endt for hans ultraliberale politik. For ham var -staten- det mest skræmmende ord, der fandtes.

Præsident Ronald Reagan ville rotere i sin grav over, hvordan det er endt for hans ultraliberale politik. For ham var -staten- det mest skræmmende ord, der fandtes.

13. marts 2009

Ufattelige 50.000 milliarder dollar. The Asian Development Bank udsendte i denne uge en rapport, hvori banken anslår, at den globale finanssektor har tabt værdier for 50.000 milliarder dollar - eller knap 300.000 milliarder kr. - i finanskrisen.

Et tab, der i omfang svarer til verdens samlede BNP, er svært helt at forstå. Til gengæld er det indlysende, at et tab i den størrelse varsler noget nyt og andet. Intet system, selv ikke det stovte kapitalistiske, kan bære at tabe med 50.000 milliarder dollar og så bare starte forfra, som om intet var hændt.

Præsident Ronald Reagan sagde en gang, at de mest skræmmende ord i sproget er: "Jeg er fra staten, og jeg er her for at hjælpe." Piben ville nok have haft en anden lyd i dag, hvor stater verden over med USA i spidsen pumper penge ud i samfundet for at undgå den totale økonomiske nedsmeltning og rette op på den skade, finanssel-skaberne har forvoldt.

Nu skal man vel hedde CEPOS for ikke at kunne indse, at æraen med kapitalismen i den form, som vor mor (altså ultraliberalisten Ayn Rand) lavede den - med deregulerede markeder tilsat uhindret adgang til kredit, investeringer på andres bekostning og så lidt stat som muligt - lakker mod enden.

Rabiat kapitalisme

Men hvad kommer der bagefter?

Et af de steder, hvor diskussionen om det spørgsmål bliver ført mest interessant, er i den britiske avis Financial Times, der lige nu kører en temaserie, hvor økonomer, politikere og andre kloge hoveder kommer med et bud på, hvad der kommer efter end of capitalism.

Avisen lader både repræsentanter fra den økonomiske venstre- og højrefløj komme til orde, og det, der i den forbindelse springer mest i øjnene, er, at alle parter kommer frem til samme konklusion: Efter kapitalismen kommer kapitalismen. Men en anden form for kapitalisme.

Socialisten (hans egen betegnelse) og filosoffen Slavoj Zizek peger på, at de mange statslige indgreb kun på den korte bane vil tage form af mere regulering af markedet.

Herefter vender kapitalismen tilbage i en mere rabiat form, fordi indgrebene dybest set stækker de aktører - bankerne, realkreditinstitutterne, investeringsfondene og de multinationale virksomheder - der også dominerede markedet før krisen.

Herefter starter så bare opbygningen af den næste krise - forårsaget af præcist de samme aktører - siger Zizek, og peger på, at præsident Barack Obama af den grund i eftertiden vil blive vurderet som en af de mest konservative præsidenter nogensinde. Præsidenten, der som di Lampedusas fyrste kun forandrede for at bevare.

Usund tillid

Over for Zizek står økonomer som professor Robert Schiller fra Yale University og Financial Times-kommentatoren Martin Wolf.

Schillers pointe er, at krisen vil blive efterfulgt af kapitalisme i en form, som det oprindeligt var meningen den skulle have taget sig ud.

Forestiller man sig et Janusansigt, har verden i årerne op til krisen kun set den mørke side, og først nu, hvor politikere lægger op til mere tilsyn og regulering af markedet, vil man se kapitalismens sande ansigt.

Afbalanceret, som så forskellige økonomiske ikoner som Adam Smith og Keynes altid har understreget, kapitalismen skulle være for at fungere.

Tilsyneladende et velfungerende kapitalistisk system, a la det verden har smæsket sig i de sidste 25 år, kan indeholde et iboende stærkt dysfunktionelt element, der kalder på statslig regulering, skriver Schiller.

Folk bliver nemlig lullet i søvn af det velfungerende system, hvilket gør dem usundt tillidsfulde.

Det punkt runder det kapitalistiske system i det øjeblik, hvor systemet begynder at producere gode produkter såvel som dårlige destruktive produkter og ikke mindst behov for dårlige destruktive produkter - og gør det succesfuldt.

Vanvidslån

Det usundt tillidsfulde blev tilstanden op til finanskrisen og fik lov til det, fordi staterne og deres tilsynsmyndigheder enten havde trukket sig ud af markedet af ideologiske grunde eller var blevet skubbet ud af stærkere private økonomiske interesser.

Finanssektoren ekspanderede voldsomt og fik ros af folk, som den tidligere nationalbankdirektør Alan Greenspan, for sine mange nye kreative produkter, men samtidig gældsatte finansselskaberne sig også som aldrig før.

Financial Times' Martin Wolfs data viser, at alene i USA voksede finanssektorens gæld fra 22 pct. af BNP i 1981 til 117 pct. af BNP i 2008. Bankerne lånte penge af hinanden og lånte dem videre ud til deres kunder i sammenpakkede lån ingen kunne gennemskue, og mens de private husstandes gæld derfor steg fra 66 pct. af BNP i 1997 til mere end 100 pct. af BNP 10 år senere, svulmede bolig- og forbrugsboblen op til bristepunktet.

Et udlånsvanvid

Et historisk udlånsvanvid, der på sit højeste betød, at amerikanere havde lånt mere end 70 pct. af resten af verdens overskydende valuta.

Det fik lov at fortsætte, lige indtil det hele faldt sammen, fordi folk var 'usundt tillidsfulde'. De var overbeviste om, at de købte sunde produkter af finanssektoren, eller at de kunne forsikre sig mod de risici, der var knyttet til produkternes stigende kompleksitet, men i virkeligheden købte de dårlige destruktive produkter.

Farvel til Rand

Heri lå det iboende dysfunktionelle element, og der var ingen stat til at rette op på det. Schiller og Wolf argumenterer på den baggrund for, at de kommende statslige indgreb i markedet, vil vise en mere afbalanceret og rigtig form for kapitalisme. Uden det dysfunktionelle element.

Om fremtiden byder på en mere rabiat eller mere afbalanceret form for kapitalisme, handler i sidste ende om, hvorvidt man betragter regulering som en hjælpende hånd til dem, der skabte krisen, eller dem der blev ramt af den.

Mest interessant er det derfor også, hvilken form og styrke reguleringen kommer i. Det første tegn på det, kommer når verdens største økonomier mødes til G-20 topmøde i London i begyndelsen af april for at diskutere nye regler for den internationale finanssektor.

Under alle omstændigheder bliver det befriende at komme på den anden side. Derhen hvor Vor Herre er up there og ikke Ronald Reagan over there. Og vor mor er en anden end Ayn Rand. Hende, der en gang fortalte tv-journalisten Mike Wallace, at "civilisation er det samme som det frie marked. Hvorimod barbarernes hele eksistens er knyttet til staten og styret af statens love".

knp@information.d

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Børre Nielsen

"In fact, Reagan was the most protectionist president in postwar American economic history. He increased protectionist barriers more than his predecessors combined. He called on the Pentagon to develop projects to train backward American managers in advanced Japanese methods of production. He carried out one of the biggest bank bailouts in American history, and formed a government-based conglomerate to try to revitalize the semiconductor industry." -- Noam Chomsky

Rand. "Hvorimod barbarernes hele eksistens er knyttet til staten og styret af statens love".

--------

Ordet: Barbar, var vist det ord den klassiske tids grækerne brugte i betydningen: Ikke-grækere.

Så gad vide hvad Platon ville have sagt til Rand ?

"Straffe" for fortidens synder?
Det ser sgu ikke ud som meget andet end belønning herfra. Så måske bliver dele af bankerne nationaliseret. Hvem tror på der sker andet end at de sælger den nationaliserede del tilbage til køberne for en god pris for køberne så snart de kan?
Hvem tror på, at det er lutter arbejdsfolk, som kommer til at præsidere over G-20 mødet - så kunne de nok ha lavet nogen regler, som ville fordele tingene meget mere ligeligt - nej det blir lutter investorer og millionærpolitikere, som nok skal vide at mele deres egen kage så meget som muligt, så vi allerede er på vej til den næste krise - der går vel nogen tid. Vi må huske, at i 1980 da reagan kom til, var alle, som havde oplevet den store krise som i hvert fald halvvoksen allerede omkring 65, det er selvfølgelig ikke nogen virkelig høj alder, men det betyder i hvert fald, at størstedelen af mennesker i live ikke havde oplevet den, så de kunne jo ikke vide.....
Lissom de siger aldrig igen efter hver krig, men der går kun ca. 25 år imellem.
Ja det er helt sikkert at der kommer kapitalisme af helt samme slags, lige så snart det er lidt på afstand og glemt.

Christoffer Sørensen

Hvad skulle alternativet til kapitalismen være?

Mange økonomer er enige om, at "vanvidslånene" kom på grund en meget lav rente. En rente, der blev sat af den amerikanske centralbank - styret af politikere.

Så det er vist den socialistiske kapitalisme, der har fejlet igen.

Den ustabile økonomi er kun godt for dem, der er meget rige. Derfor sørger de selvfølgelig for, at regeringerne ikke slipper deres kontrol med pengerenten.

@Christoffer Sørensen

"Den ustabile økonomi er kun godt for dem, der er meget rige."

-------

Gået lidt på klingen vil mange af katastrofekapitalismen's fortalere jo nok også indrømme: At det ikke er selve kapitalismen selv, de ønsker katastroferamt, men hvem/hvad er det så de ønsker ramt af katastrofer?

Og hvad er modtrækket til katastrofekapitalisme ?

Katastrofekommunisme ?

Christoffer Sørensen

Kim Gram:

hvem er disse katastrofekapitalismens fortalere?

Jeg går ud fra, at du taler om konspirationer mod almindelige mennesker, der mister penge ved en krise som den nuværende. Den nuværende krise er et perfekt eksempel på, at man tror at lån er vejen til rigdom.

Det, der er fejlen, er ikke kapitalisme, men at bankerne kan udlåne op til 10 gange deres egenkapital. Det er nemlig snyd og bedrag.

Nej til kommunisme.

Artiklen har egentlig en meget "tør" tilgang til spørgsmålet og svaret, for hvad der vil følge efter kapitalismen, kommer jo især til at afhænge af hvad masserne gør.

Egentligt er det p.t. lidt underligt, for når man taler med folk ude i virkeligheden ( som ikke går SÅ meget op i politik og økonomi, som nogle af artiklerne på Information, og debattørerne gør ), får man ikke indtryk af at de ( endnu ) påtænker generalstrejker og/eller at samle sig, tage en høtyv, og drage mod Christiansborg.

-----
@Christoffer Sørensen

Svar følger senere.

Christoffer Sørensen

Kim Gram:

"får man ikke indtryk af at de ( endnu ) påtænker generalstrejker og/eller at samle sig, tage en høtyv, og drage mod Christiansborg."

Ha ha, jeg kan godt lide billedet.

Folk gør det ikke, fordi de enten ikke er blevet ramt særlig hårdt endnu, eller fordi de er blevet hjernevasket til at tro, at det er det onde markeds skyld. Det er ihvertfald ikke politikernes skyld. Ja, de er dygtige til spin.

Jeg synes at kunne ane en opbakning til den omklamerende stat i artiklen. En stat, der med vores egne penge overvåger os og drager i krig i fjerne egne. Det er ærgeligt, at såkaldt almindelige mennesker kan være så ligeglade med deres frihed.

John Fredsted

"... den globale finanssektor har tabt værdier for 50.000 milliarder dollar ..."

Man kan ikke tabe noget, som aldrig har eksisteret. Alle disse (såkaldte) penge har aldrig haft nogen realøkonomisk eksistens.

John Fredsted

"Det første tegn på det, kommer når verdens største økonomier mødes til G-20 topmøde i London i begyndelsen af april for at diskutere nye regler for den internationale finanssektor."

Jeg vil vædde på, at de intet afgørende kan stille op. For det skulle vel ikke være sådan, at man for eksempel vil afskaffe aktier, der er den fundamentale dynamo i den finansielle sektors massehysteriske ustabilitet, vel?

Jens Sørensen

Kontrolleret kapitalisme...
Attituden overfor kreditgivning, de mange nye lånetyper har gjort danskerne utroligt sensitive i forhold til den korte rente.
De danske boligejere er med den høje gældsætning på oppustede boligværdier blevet rente junkies.
Tænk nyt og klogt. Opstil nogle internationale retningslinier, som ligner den grundlæggende danske realkreditmodel. Med et max på 80% låntagning og 30 årige fastforrentede lån ville denne krise ALDRIG været sket.

Nu har vi chancen for at skabe et nyt internationalt system, der kan fungere, som et system vi alle kan have tillid til.
Et system hvor man tilskynder fuld gennemsigtighed, åbenhed, ansvar og fri konkurrence.

Udnyt krisen - skab fremtiden

@ John Fredsted:
"... den globale finanssektor har tabt værdier for 50.000 milliarder dollar ..."

Man kan ikke tabe noget, som aldrig har eksisteret. Alle disse (såkaldte) penge har aldrig haft nogen realøkonomisk eksistens.

Bedre kan det vist ikke siges.

Kan nogen huske begyndelsen af firserne, hvor man anspændt diskuterede om DJA mon nogensinde ville nå 1500, så vill alle investorerne sørme være ekstatiske over deres indtjening. Så nu har det været oppe at vende omkring 10 000?
Og der var selvfølgelig intet skabt af reel værdi.

Men hvor slemt det hele står til indser man først når man ser, at denne skabelse af ikke-værdi indgår i beregningerne af GNP. Med andre ord må der være en skarp negativ realvækst i de rige lande hvor dow jones huserer. At det kun i begrænset omfang opleves sådan (reallønningerne tilbage til 1970 niveau osv) er fordi al produktionen er flyttet til kina, og de fleste forbrugsgoder kan købes lige så billigt som dengang, skønt dagligdagsfornødenheder er steget grusomt.

John Fredsted

@Bob Jensen:

"Bedre kan det vist ikke siges": Jeg takker.

Jeg var lige nødt til at google "DJA": Det står for "Dow Jones Composite Average", ikke sandt?

Har kun stærkt begrænset indsigt i økonomi, så kan nogen forklare mig: Hvorfor alle de finansspekulanter og boligspekulanter ( lige under de helt store af den slags ) som nu er kommet i knibe - hvorfor forlangte de ikke deres løn ( for den arbejdsindsats de ydede for at tjene d e penge )
løbende udbetalt ?

For de må vel ha' ydet en arbejdsinsats der svarede til de penge de før havde udsigt til at tjene - for de plejer jo selv at sige: "There is no such thing as a free meal" .

Christoffer Sørensen

Kapitalismens fremtid kommer ikke fra socialistiske økonomer, men snarere fra de ultraliberalistiske. Keynes metoder virker ikke, der er utallige eksempler i historien.

Det er staten, der har skabt papirpenge uden værdi gennem høj inflation. Den høje inflation skaber boblerne på aktiemarkedet og nu boligmarkedet, fordi folk ikke vil miste værdi af deres opsparing.

Læs mere på mises.org. De eneste, der kommer med et reelt bud på fremtiden, hvis politikere vel at mærke tør lave reformer af pengesystemet.

Spådom: denne finanskrise vil enten betyde øget frihed gennem demokratiets endeligt eller øget statslig indblanding på linie med DDR og det gamle Sovjet. Alt efter, om staten kommer til at bestå.

Måske noget de er mere opmærksomme på i USA ( med deres uafhængighedskrig bag sig ):

Fra artiklen:
Og vor mor er en anden end Ayn Rand. Hende, der en gang fortalte tv-journalisten Mike Wallace, at "civilisation er det samme som det frie marked. Hvorimod barbarernes hele eksistens er knyttet til staten og styret af statens love".

------

I følge rygter sku' Dronning Elizabeth ha' svaret:

"We are not amused."

----------

Til forløbene Her hjemme i DK, kan man bemærke:

At det var sørme godt at Venstre fik privatiseret Kongehuset og folkekirken,
FØR deres øvrige privatiseringstiltag - ellers ville selv den danske befolkning jo let ku' ha' gennemskuet hykleriet :-(

Christoffer Sørensen:
>>Spådom: denne finanskrise vil enten betyde øget frihed gennem demokratiets endeligt eller øget statslig indblanding på linie med DDR og det gamle Sovjet. Alt efter, om staten kommer til at bestå.<<

Jeg må tilstå at jeg tror du får ret. Og jeg troede kun der var ét helvede, men der er altså to?