Et kondom, der giver magten til kvinderne

Det hele startede med en voksende epidemi kaldet aids, en dansk læge, et par plastikhandsker og et strygejern. Godt 25 år senere jubler kvindeorganisationer og NGO'ere over en ny, forbedret og frem for alt billigere udgave af Femidomet, som giver kvinder i Den Tredje Verden magten til selv at bestemme, om de vil udsætte sig for risikoen for at få aids eller uønskede børn.

Selv om kvindekondomet i Danmark og de fleste andre lande i Vesten aldrig rigtig har slået igennem som prævention, bliver det i dag set som et vigtigt middel i kampen mod hiv, aids og uønsket graviditet. For det er det eneste præventionsmiddel, der fuldt ud forhindrer, at kvinder sættes i en position, hvor de kan risikere at skulle forhandle med manden om brug af beskyttelse under samleje.

Et problem, der er særlig aktuelt i lande, hvor kultur eller magtbalance mellem kønnene gør det svært for kvinder at bede mænd om at bruge kondom.

En stor forhindring for udbredelsen har dog hidtil været de høje priser for kondomet til kvinder, der ligger langt over dem for mandekondomer. Det har fået hjælpeorganisationer til at juble over udsigterne til den nye udgave af Femidomet, der netop er lanceret i USA.

Producenterne lover nemlig både et bedre et langt billigere produkt.

Noget, der er et akut stort behov for, mener Paul Bell, der er pressechef i den engelske organisation International Planned Parenthood Federation, der arbejder for oplysning og udbredelsen af rettigheder inden for sex og sundhed:

"Prisen på kvindekondomet har været en betydelig barriere for udbredelsen af det i verden. Hvis man kommer fra et hjem med få midler og skal træffe valget mellem et mande- og et kvindekondom, så køber du det billigste. Det samme gælder for NGO'erne, der måske kan vælge at købe en million kvindekondomer eller tre million mandekondomer. De vælger jo oftest mandekondomerne ud fra den logik, at de kan hjælpe flere, end ved at investere i kvindekondomet," siger Paul Bell.

Det er 16 år siden, at Femidomet første gang blev sat i produktion. Men ideen opstod allerede 1982 i New York. Det var her, den danske læge Lasse Hessel på en morgenkonference på gynækologisk afdeling på New York Hospital, hvor han arbejdede, første gang blev introduceret for tanken om et skabe et kvindeligt kondom, fortæller han.

"En af de andre læger sad og fortalte om sin doktordisputats, som omhandlede et emne, der allerede var skrevet 100 afhandlinger om før. Pludselig flyver overlægen på afdelingen op af sin stol, så den vælter bagover. 'Vi må da kunne være lidt mere originale' sagde han. Så begyndte han at tale om den voksende aidsepidemi og om, at vi burde lave noget, der kunne gøre en forskel. Til sidst vendte han sig og pegede på mig og sagde, at 'nu skal du, Lasse Hessel, lave et kondom til kvinder. For det kan ikke passe, at kvinder her i 1982 skal lægge sig på knæ og bede manden tage kondom på, for at være beskyttet mod aids og andre grimme sygdomme," siger Lasse Hessel og forklarer, at han tog imod udfordringen, stjal et par plastikhandsker på afdelingen og bad om et strygejern og strygebræt.

"Med varmen fra jernet smeltede jeg handskerne om, så det blev til et hylster for den kvindelige skede. Så tog jeg nogle pessarer i forskellige størrelser, som jeg skar lidt i og satte i hver sin ende, så den ene kunne sidde fast i livmoderhalsen og den anden kunne sidde fast uden for skeden, så den ikke røg ind ved samleje," siger han.

Lunken modtagelse

Lasse Hessel tog efter forsøget med de sammensmeltede plastikhandsker tilbage til Danmark med sin opfindelse, hvor den danske stat villigt trådte til med penge til udviklingen, der fandt sted på Statens Teknologiske Institut i København, fortæller han.

"De betalte for hele udviklingen af den. Men halvandet år før vi overhovedet startede produktionen af kondomerne, fik Ekstra Bladet fat i et af mine håndlavede eksemplarer ovre på det katolske sygehus Sankt Maria, der lå i Vejle dengang. Jeg havde jo fået patent på det, så jeg var ikke så forsigtig med dem. Så kom jeg på forsiden af adskillige udgaver af avisen, hvor de skrev at min opfindelse var noget elendigt lort, kaldte mig humbuk og skrev 'Hvem kan stoppe svindellægen'. Så rejste jeg til England og tog det hele med mig - al det, den danske stat havde testet og fundet fejlfrit. Det ville jo ikke være til at sælge det i Danmark med den omtale, det havde fået," siger Lasse Hessel og tilføjer:

"Jeg tog aldrig til genmæle. Min far har altid lært mig, at jo mere du rør i en lort med en pind, jo mere lugter den."

De danske aviser skrev, at den egentlige årsag til at Lasse Hessel flyttede til London med sin familie, var for at søgte skattely, hvilket Lasse Hessel da også senere har bekræftet i et interview med Dagens Medicin. Her fortæller han, at hans revisor regnede ud, at han skulle af med omkring 80 mio. kr. efter hans aktier var værdisat.

Bank hos Jerry Springer

Det var ikke kun i Danmark, at Lasse Hessel og hans nye produkt fik en hård modtagelse. Som led i promoveringen af kvindekondomet skulle Lasse Hessel deltage i det amerikanske landsdækkende tv-talkshow Jerry Springer. Hvad han ikke vidste var, at der i blandt publikum sad nogle kvinder, der bestemt ikke brød sig om produktet.

"Jeg sad på scenen og fortalte om kondomet. Jeg vidste ikke før bagefter, at en af de største amerikanske kvindesagsgrupper, American Women Association, var til stede blandt publikum. Og de blev vildt sure over, at jeg lagde noget, der traditionelt var mandens ansvar og udgift over på kvinderne. Så de gik helt amok. Jeg vidste slet ikke, at det kunne gå så galt. Og selvom der var store dørmænd til stede, så ventede de med at bryde ind, til jeg lige have fået et par på tuden. Så måtte jeg sniges ud af bagdøren. Hele USA så mig få nogen på hovedet. Jeg var i allerhøjeste grad rystet, men kunne kun grine, fordi det var så sindssygt," siger han.

Efter Lasse Hessel flyttede til London solgte han imidlertid hurtig rettighederne videre til den danske finansmand Valdemar Frantzen. I dag ejes Femidom af det amerikanske Chicago-baserede firma The Female Health Compagny.

Ingen udvikling

Efter en flyvende start i Storbritannien, med massiv mediedækning, og 70.000 solgte eksemplarer i løbet af kun 10 uger, er salget i dag - ligesom i Danmark - gået helt i stå. Kondomet er blevet anklaget for at larme under sex, og være ubehageligt og klodset at bruge. Både den danske og den internationale presse begyndte kort efter introduktionen at lange hårdt ud mod den nye opfindelse. Og det er ærgerligt, mener Yvonne Bogaarts.

"Der bliver ofte lavet grin med de følsomme kvindeområder. Politikere har heller ikke rigtig ville acceptere kondom til kvinder som en løsning. Der mangler generelt opbakning på området. Der er brug for forskning og mere viden," siger hun.

Det samme påpeger Michal Bartos, direktør for forebyggelses- og støtteenheden i FN's hjælpeorganisation UNAID.

"UNAID er meget bevidste om, at accepten af kondomer til kvinder ikke er et problem blandt kvinderne: Mange kvinder foretrækker det direkte frem for andre løsninger. Problemet ligger i højere grad i accepten blandt politikere," udtalte han i 2007.

Yvonne Bogaarts skyder også skylden på den manglende investering og produktudvikling.

"Når det kommer til udbuddet af kondomer til mænd, kan man jo i dag finde et utal af forskellige typer, farver, smagsvarianter og størrelser. Men i de sidste 16 år er der kun været blevet produceret én type godkendt kvindekondom, i én bestemt størrelse. Den forudsætter jo - modsat kondomer til mænd - at alle kvinder er nøjagtig ens. Hvorfor er der ikke nogen, der har interesseret sig for at udvikle det her produkt?"

Der er i løbet af de senere år blevet udviklet flere varianter af kvindekondomet af forskellige producenter, men FC1, som Femidomet også kaldes, og FC2, der er den fornyede version, er de eneste, der er godkendte af WHO, og dermed kan bruges af FN's hjælpeorganisationer.

Trods kvindekondomets svære start, hersker der ingen tvivl om, at al hån og spot mod Lasse Hessels opfindelse i dag er gjort til skamme. Sidste år valgte den danske udenrigsminister Ulla Tørnæs at købe for 15 mio. kr. kvindekondomer, som skulle sendes til Afrika. I 2002 vandt Femidom den engelske ide- og produktionspris The Prestigious Queen's Award for Enterprise. Femidom bliver i dag distribueret og promoveret af FN og Verdenssundhedsorganisationen WHO samt en lang række landes regeringer, heriblandt i Brasilien og Zimbabwe.

Det er endnu ikke sikkert, hvor meget det nye Femidom præcist vil komme til at koste, men den amerikanske producent The Female Health Company, har stillet et væsentlig prisdyk i udsigt.

I dag ligger prisen for kvindekondomer på helt oppe mellem 16 og 23 kr. per stk., mens mandlige kondomer sælges til helt ned omkring 3 kr. per styk. Og selvom salget af kvindekondomer fra 2005 til 2007 steg med næsten 100 procent, udgør kondomer til kvinder kun 0,2 procent af verdens totale udbud af kondomer. For selvom der i 2007 blev solgt 26 mio. kvindekondomer, falmer tallet, når det sammenholdes med de tæt på 11 mia. kondomer til mænd, der hvert år produceres. Det svarer til, at der produceres ét kvindekondom for hver 423 produceret mandekondom.

Og det er beklageligt, mener Paul Bell: "Kvindekondomet er en utrolig vigtig opfindelse. Det giver kvinderne bemyndigelsen til selv at træffe beslutningerne over deres egen krop. Mange steder i verden ligger ansvaret for spredningen af hiv og aids eller uønskede graviditeter slet ikke hos kvinderne. For at sige til manden, at han skal bruge kondom, er slet ikke en mulighed. Så der er stort behov for, at vi får udbredt kvindekondomet yderligere," siger han.

Det samme mener kampagnechef Yvonne Bogaarts i den hollandske organisation World Population Foundation, der kører projektet Universal Access to Female Condoms, UAFC.

"Behovet er særlig stort i de lande, hvor magtforholdet mellem mand og kvinde ikke er lige, og hvor kvinden måske slet ikke kan sige fra. Det kan også være yderst brugbart for prostituerede, der kan have svært ved at få deres kunder til at bruge kondom," siger hun, men understreger, at kvindekondomet også er vigtigt, selvom der ikke er tale om brug af magt eller tvang.

"Hvis en kvinde vil beskytte sig mod graviditet eller hiv, er hun nødt til at bede sin partner, om at tage et kondom på. Hvis han enten nægter, eller han måske ombestemmer sig lige, når tingene er sjovest, så står hun pludselig i en situation, hvor hun skal til at forhandle om sin egen sikkerhed. Med kvindekondomet slipper hun helt for forhandlingerne med sin partner. Der er valget hendes eget," siger Yvonne Bogaarts.