Læsetid: 4 min.

Lægestuderende går til kamp mod medicinalindustrien

Amerikanske universiteter og medicinalindustrien er blevet økonomisk afhængige af hinanden i en sådan grad, at studerende overalt i landet har startet en kampagne imod professorers konsulentarbejde for industrien
I USA arbejder den republikanske senator Charles Grassley (t.h.) på at få Kongressen til at vedtage landsdækkende retningslinjer for gennemsigtighed i forholdet mellem industri og universiteter. Til venstre Kathleen Sebelius, der er nomineret som ny amerikansk sundhedsminister.

I USA arbejder den republikanske senator Charles Grassley (t.h.) på at få Kongressen til at vedtage landsdækkende retningslinjer for gennemsigtighed i forholdet mellem industri og universiteter. Til venstre Kathleen Sebelius, der er nomineret som ny amerikansk sundhedsminister.

Chip Somodevilla

16. marts 2009

BOSTON - For fire år siden blev medicinstuderende Matt Zerden mistænksom, da en af hans professorer på Harvards lægevidenskabelige fakultet i ukritiske termer priste de positive effekter af medicin mod for højt kolesterolindhold i blodet. Læreren svarede oven i købet afvisende på et spørgsmål fra en studerende om eventuelle bivirkninger.

Zerden blev nysgerrig og fandt senere på internettet information om, at Harvard-professoren havde mange jern i ilden. Ved siden af sit fuldtidsjob på universitetet var han konsulent for 10 farmaceutiske selskaber; fem af dem fremstiller medicin mod højt kolesterolniveau.

Historien blev for nylig fortalt i The New York Times, fordi den lægestuderende valgte at sprede oplysningerne om professorens åbenlyse interessekonflikt til sine studiekammerater, og det har nu udviklet sig til en kampagne på medicinske fakulteter i hele USA, anført af politisk bevidste studerende.

Dekaner reagerer

De lægestuderendes landsorganisation, American Medical Student Association (AMRA), er direkte engageret i kampagnen mod professorers og dekaners dobbeltroller som lærere og konsulenter for lægemiddelindustrien.

Sidste år udarbejdede AMRA en 'karakterbog' om amerikanske universiteters relationer til den farmaceutiske industri, som fik megen omtalte i medierne.

Harvard-universitetets store medicinske fakultet og talrige universitetshospitaler i Boston fik usædvanlig dårlige karakterer.

"Det fik både de studerendes og universitetsadministrationens opmærksomhed," fortæller Paige Clark, vicedirektør for AMRA og studerende på University of Kansas Medical School.

"Da kampagnen blev startet for et år siden, havde kun seks universiteter regler om interessekonflikter. I dag har næsten alle amerikanske universiteter det. Dekanerne reagerede prompte."

Men der er lang vej igen. I de seneste 20 år er forbindelsen mellem medicinalindustrien og amerikanske universiteter blevet mere og mere intim og udviklet sig til et gensidigt økonomisk afhængighedsforhold. I tilfældet Harvard - det mest prestigebetonede universitet i USA - er medicinalfirmaer tiltrukket af brandet, og universitetsadministrationen er sig yderst bevidst, at dets gode renommé åbner medicinalbranchens tykke tegnebog.

"Harvards største 'business' er det lægevidenskabelige fakultet og universitetshospitalerne," siger dr. Marcia Angells, adjunkt i medicin på Harvard og USA's førende kritiker af interessekonflikterne.

"De store medicinal-firmaer har tonsvis af penge, som de bruger til at påvirke studerende, professorer, private forskere og politikere - alle dem, der kan stå i vejen for deres lukrative fremstilling og salg af lægemidler," siger dr. Angells.

Lukrative partnerskaber

"Alle universiteter er kiste-glade for at blive finansieret af donationer fra industrien. De indgår f.eks. partnerskaber om forskning og kliniske prøver af ny medicin. Her i Boston har Merck bygget et forskningsinstitut lige over for Harvard-fakultetet, så de ligger fysisk tæt på hinanden."

Dr. Angells forklarer, at nye opfindelser fra universiteters forskningslaboratorier formidles videre til bioteknologiske firmaer, som udvikler produktet i samarbejde med et medicinalfirma.

"En del royalties udbetales direkte til universitetet," siger hun.

Der findes andre modeller:

"Et kosmetikfirma donerede f.eks. 180 mio. dollar til Harvards Massachusetts General Hospital med en klausul om salgsrettighed til en opfindelse af midler mod ansigtsrynker i den dermatologiske afdeling. Så i stedet for at forske i hudsygdomme fokuserer universitetet på kosmetik," siger Angells.

Industrien øver også betydelig indflydelse på uddannelsen af nye læger ved at hyre professorer som konsulenter eller ved at betale dem fede honorarer for at holde foredrag for kolleger på konferencer finansieret af medicinalfirmaer.

"Under forelæsninger bliver studerende fodret med propaganda om, at medicin kan helbrede alle lidelser og sygdomme. De får indprentet, at generiske produkter ikke er pålidelige - kun mærkevarer. De får at vide, at det er acceptabelt for læger at ordinere medicin, som ikke er godkendt af forbunds-myndighederne, hvis de vurderer, at det er inden for ansvarlighedens grænser," fortæller Angells.

'Villige instrumenter'

Resultatet er, at mange unge amerikanere og udenlandske studerende, der begynder på universiteterne som 'idealister', bliver udklækket som 'villige instrumenter' for medicinalindustrien, mener Angells.

Det er en vurdering, som Paige Clark kan tilslutte sig:

"Læger bliver uddannet til at opfatte sig som en privilegeret stand. For mange er det ikke et moralsk dilemma at modtage gaver fra industrien. De mener, at de fortjener frynsegoder. De er af den opfattelse, at alle sygdomme kan behandles med medicin; det har de lært under deres uddannelse," siger hun i telefonen fra AMRA's årlige konference.

På University of Kansas har de lægestuderendes kampagne foreløbig resulteret i et forbud mod gaver til professorer. Andre universiteter - som Harvard - har pålagt alle lærere at redegøre i klasseværelset for deres forbindelser til industrien.

"Men det er ikke let at vide, hvad man som studerende skal stille op med sådanne oplysninger," siger Clark. "Kan vi stadig stole på, at læreren forholder sig neutral og bevarer sin kritiske distance? Skal vi acceptere, at professoren bevarer disse bånd til selskaberne? Det er komplekse spørgsmål."

Indtil videre har de fleste amerikanske universiteter reageret positivt på de studerendes kampagne. Samtidig har AMRA indgået et samarbejde med den republikanske senator Charles Grassley, som arbejder på at få Kongressen til at vedtage landsdækkende retningslinjer for gennemsigtighed i forholdet mellem industri og universiteter.

"Vores første skridt handlede om at få gennemført forbud mod gaver og frynse-goder. Det næste skridt bliver en større udfordring- nemlig at kulegrave forbindelserne mellem medicinalfirmaerne og forskning i og kliniske prøver af medicin på universiteterne," bebuder Paige Clark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er det ikke også forhold som det danske samfund er ved at opleve.
Fx kom det frem i DR1s dokumentarprogram
Giften i kroppen den 11 marts, at lægemiddelstyrelsen fik midler fra lægemiddelindustrien. Herfra er der ikke langt, at tænke den tanke, at det måske var derfor at lægemiddelstyrelsen ikke advarede kraftigere overfor kontrastvæske, Omniscan, der skulle skaffe lægerne bedre scanningsbilleder, men som endte med at koste en lang række patienter førligheden eller livet.