Læsetid: 4 min.

Lieberman kan blive en katastrofe for Mellemøsten

Israels har med Avigdor Lieberman fået en udenrigsminister, hvis hadske sprogbrug bringer mindelser om Karadzic, Mladic og Milosevic
19. marts 2009

Kun få dage efter at have skummet af vrede overIsrael-lobbyens vellykkede pres for at kyse den frisprogede Charles Freeman væk fra den lederstilling i det amerikanske efterretningsvæsen, som præsident Obama havde udset ham til, skal araberne nu også fremover trækkes med en israelsk udenrigsminister, Avigdor Lieberman, der med sine rent ud racistiske bemærkninger om loyalitetsprøver for israelske arabere er trådt i karakter som en af Mellemøstens mest usympatiske politikere.

Irakerne frembragte den hadefulde Saddam, iranerne skabte den lallende tåbe Ahmadinejad, Libyen har sin forskruede Gaddafi, og nu har israelerne så ophøjet en mand, der er mere infam end selveste Sharon, til regeringens næsthøjeste post.

Enkelte palæstinensere har udtrykt grum glæde ved udsigten til, at Vesten nu omsider får Israels 'sande ansigt' at se. Samme forgæves forhåbning blev luftet, da Sharon blev premierminister, men også denne gang må vi vel forvente det sædvanlige nonsens om, at kun en 'høg' vil være i stand til at foretage de kompromiser, som er nødvendige for at få en aftale i stand med palæstinenserne.

Slig selvforblændelse er en mellemøstlig syge. Faktum er, at Israels tiltrædende premierminister, Benjamin Netanyahu, har gjort det krystalklart, at der ikke vil blive tale om nogen tostatsløsning, ligesom han har plantet et træ på toppen af et højdedrag i Golan for at markere, at Syrien ikke vil få området tilbage. Nu har han så hvervet en mand til sin regering, som opfatter Israels arabere som andenklassesborgere.

Varm velkomst

Liebermans første besøg i Washington vil blive en bedårende affære. AIPAC - der poserer som Israel-lobby, men i realiteten er partiet Likuds forlængede arm - vil føre ham frem, og Lady Hillary vil blive nødt til at give ham en varm velkomst i State Department (USA's udenrigsministerium, red.). Hvem ved, måske vil han også foreslå, at der indføres en tilsvarende loyalitetsed for USA's minoriteter, hvilketi givet fald vil omfatte præsident Barack Obama selv. Der er ingen ende på, hvor langt man kan komme ad den vej ...

Egypten kan nok dog blive en drøj omgang for Avigdor Lieberman. Det er muligt, at Hosni Mubarak er en blid og imødekommende mand, når han tager imod amerikanere, men det var trods alt Lieberman, som udtalte, at den egyptiske præsident enten måtte besøge Israel "eller gå ad helvede til" - en kolossal krænkelse af en mand, som har påtaget sig meget store risici for at opretholde sit lands fred med den israelske stat. Egypterne har ligeledes raset over at kunne læse i deres aviser, at Lieberman har talt om at drukne palæstinenserne i Det Døde Hav og om at henrette israelske palæstinensere, som talte med Hamas. Forleden betegnede en Lieberman-tilhænger på tv-kanalen al-Jazeera Hamas som en "antisemitisk, barbarisk organisation", og det selv om israelske hærofficerer åbent har talt med denne formodede 'barbariske' gruppe både før og efter Oslo-aftalerne.

Et regulært svar?

Men fremvæksten af en så højreekstremistisk regering i Israel og Obama-regeringens håbløse reaktion på de såkaldte Israel-støtters bestræbelser for at smadre Freemans karriere kan kun være dårligt nyt for Mellemøsten. Tv-stationen Arab News, som sender fra Jeddah, kaldte Freeman-affæren for "et alvorligt tilbageslag for amerikansk udenrigspolitik". Men midt i strømmen af sædvanlige klicheer har den arabiske presse også fremhævet en bemærkning, der faldt fra den amerikanske præsidents pressetalsmand, Robert Gibbs, da han blev spurgt, hvorfor Obama "forholdt sig tavs" over for Freeman-sagen. "Jeg har med stor interesse bemærket mig, hvordan folk hæfter sig ved forskellige aspekter af vores politik og valgkamp i forhold til, om vi nu var for tæt på den ene eller den anden gruppe. Jeg giver ikke så meget for den slags spekulationer." Adspurgt igen, om han ikke kunne give et mere regulært svar på spørgsmålet, svarede Gibbs: "Jeg har svaret jer så regulært, som jeg overhovedet kan."

Den episode var næsten lige så morsom, som da The New York Times i sidste uge forsøgte at forklare, hvorfor Lady Hillary var utilpas ved udsigten til at fornærme israelerne midt i deres regeringsdannelse og derfor betegnede nedrivningen af 1.000 palæstinensisk hjem som "uhensigtsmæssig". Hendes varsomhed i forhold til Mellemøsten, lød forklaringen, afspejlede "Mellemøstens minefyldte terræn, hvor en uoverlagt udtalelse risikerer at stryge dele af det hjemlige vælgerbagland mod hårene". Ih ja, mon dog ikke, når Lieberman kommer til byen, så får vi nok at se, hvem disse hår tilhører.

Minder om noget

Hårenes ejere gjorde imidlertid nok klogt i at dvæle lidt mere ved Avigdor Liebermans hadopflammende retorik. Han taler mere som en russisk nationalist end som den sekulære israeler, han påstår at være. Jeg dækkede blodbadet i Bosnien i begyndelsen af 1990'erne og kan udmærket udpege lighedstrækkene mellem Liebermans tale om henrettelser, drukninger, helvede og loyalitetseder med sprogbrugen hos d'herrer Mladic, Karadzic og Milosevic. Lady Hillary og hendes overordnede skulle finde nogle bøger frem om krigene i eks-Jugoslavien, hvis de vil forstå, hvem de nu får med at gøre. I disse situtationer vil udtrykket "uhensigtsmæssig" formentlig næppe være fyldestgørende.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bente Simonsen

For at fortsætte i Liebermans retorik, kan næsten håbe på, at han kommer at lide samme skæbne som Yitzhak Rabin gjorde i november 1995.

Og der er nok ingen grund til at opbygge Gaza med ham i regeringen, og Iranerne, ja, de kan sikkert vente et par bomber også, hvis ikke fuld krig.

Ja, hold øje med Israel nu mht. Iran. Israels stabschef General Gabi Ashkenazi er lige rejst til USA, officielt for at advare om truslen, som Iran angiveligt udgør overfor USA.

Oversat fra Orwells newspeak betyder det, at han prøver at samle støtte til en ny krig, helst med amerikanerne i en aktiv rolle.

Bente Simonsen

Gabi Ashkemazi måtte nok vende slukøret hjem.

Der er mere 'brain' i den nuværende amerikanske regering, til trods for ministres og embedsmænds slægtskab til Israel.