"Det moderne borgerlige samfund har fremtryllet så vældige produktions- og samfærdselsmidler, at det ligner en troldmand, der ikke længere er i stand til at beherske de underjordiske magter, han har manet frem."
Revolutionært skolede læsere vil straks genkende disse ord. De blev nedfældet af Karl Marx i 1848 i Det Kommunistiske Manifest. Med opkomsten af bourgeoisiet havde kapitalismen fortrængt feudalismen, mens kapitalismen på sin side - ifølge Marx - ville blive erstattet af kommunismen. Kapitalismen var iboende ustabil. Som Marx bemærker i samme afsnit:
"Det er tilstrækkeligt at nævne handelskriserne, som med mellemrum vender tilbage og mere og mere truende rokker ved hele det borgerlige samfunds eksistens. Under handelskriserne bliver en stor del ikke blot af de fremstillede produkter, men også af de tilvejebragte produktivkræfter regelmæssigt ødelagt. Hvad vi møder i kriserne, er en social epidemi, som ville have forekommet alle tidligere epoker at være rent vanvid - den epidemi, der hedder overproduktion."
Hvad man end mener om Marx, så havde han gennemskuet en ting eller to om konjunkturudvikling. Var han i live i dag, ville han utvivlsomt hævde, at virkeligheden havde bekræftet hans teorier. Vi er trods alt vidne til et historisk overvældende sammenbrud i den økonomiske aktivitet over hele verden. Tag Japan. I november faldt industriproduktionen 8 pct, og januars produktionstal viser en yderligere tilbagegang på 10 procent. På blot tre måneder er Japans økonomi altså faldet med næsten 30 procent - en tilbagegang, der er uden fortilfælde i Japans efterkrigstid.
Eller hvad med USA, hvor det i sidste uge kom frem, at nationalindkomsten i sidste kvartal af sidste år svandt ind med en årlig rate på over 6 procent - det største fald siden begyndelsen af 1980'erne?
Økonomisk sammenbrud
Nedgangstempoet i det globale økonomiske output er ekstraordinært. Efter næsten alle parametre oplever vi den værste globale krise i årtier: værre end noget, vi så under den første oliekrise i midten af 1970'erne og værre end de tidlige 1980'eres nedtur, da verdensøkonomien måtte indrette sig på fordoblede oliepriser, monetarismens hårde favntag og den latinamerikanske gældskrise. Og denne gang kan vi ikke henvise til inflationens opblussen som forklaring på den tabte produktion: Det har kreditklemmen i sine mange afskygninger sørget for. I stedet har vi en verden, hvor produktionen kollapser og priserne falder: En depression med andre ord.
I mange år forekom marxismens ideer at være totalt irrelevante. Med Berlin-murens fald i 1989 ophørte marxisme-leninismens æra, mens Kinas beslutning om at melde sig ind i den økonomiske globalisering fra begyndelsen af 1980'erne slog en streg over den maoistiske ideologi. I de vestlige økonomier var marxistiske ideer mest potente efter Første Verdenskrig, da Rosa Luxemburg kunne vejre revolution i luften, og de brølende tyvere efterhånden veg for 1930'ernes store depression. Jeg forsøger ikke at antyde, at verdensrevolutionen står for døren. Men det forekommer stadig mere sandsynligt, at det økonomiske landskab i de kommende år vil vise sig fundamentalt forskelligt fra det landskab, der har været kendetegnende for den generation, som kom på arbejdsmarkedet i 1980'erne. Vi gjorde karriere igennem to-tre årtier med overflod, hvor indkomsterne steg støt, kredit var alt for let tilgængelig, og kriser næppe mærkbare udsving. Nu står vi pludselig over for et økonomisk sammenbrud i aktiviteter af en ægte marxistisk skala. Det er svært at forestille sig, at verdens mangeårige kærlighedsaffære med den frie markedsøkonomi kan holde under dette stormløb. Denne nedturs ekstreme natur vil påvirke vores liv i mange år fremover.
Den første forandring vedrører kapitalallokering. I stigende grad accepterer politikerne, at det kun vil føre til et kapløb mod bunden at overlade markedskræfterne til sig selv. Farerne aftegner sig tydeligere dag for dag. Rentesatserne nærmer sig nul, mens priser og lønninger er i fare for at falde. Hvis deflation bider sig fast, vil realrenten på likvide aktiver begynde at stige og skabe uhensigtsmæssige incitamenter på kapitalmarkederne. Hvorfor købe aktier eller erhvervsobligationer, hvis man belønnes nydeligt for at klynge sig til et fuldkommen risikofrit stykke papir?
Den onde cirkel
Bestræbelserne på at standse den onde cirkel fokuserer i stigende grad på at gå uden om banksektoren og det finansielle system. I takt med at centralbankerne udvider den mængde af aktiver, de er villige til at opkøbe for at opretholde kreditstrømmen til økonomien som helhed, kommer de i stigende grad med i kapitalallokeringsspillet. De, og ikke markedet, vil i sidste ende afgøre, hvilke virksomheder og husholdninger der er kreditværdige. Og når nationalstaterne skruer udgifterne i vejret for at afværge et katastrofalt tab af efterspørgsel, er det snarere dem end det private erhvervsliv, der afgør, hvor vi skal placere vores midler.
Den anden forandring vedrører en øget national skævhed i kapitalallokeringen. Mens Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, presser på for at pumpe offentlige midler i de franske bilvirksomheder på betingelse af, at de ikke outsourcer franske job til udlandet, vedtager den amerikanske Kongres en stimulanspakke med mere end en antydning af et Køb amerikansk-stempel på. I Storbritannien yder staten hellere hjælpepakker til nationale end internationale banker. Det ser ud til, at vi er ved at vende ryggen til den tidligere verden med øget grænseoverskridende handel og kapitalstrømme. Men skønt disse strømme uden tvivl har svinget, har de ikke desto mindre gjort det muligt for især vækstøkonomier at vinde fodfæste på udviklingsstigen. Er vi ved at kaste disse lande i ud i mørket i vore desperate forsøg på at løse vores interne problemer?
Den tredje forandring vedrører indblanding i prismekanismen. På det mikroøkonomiske plan vil vi bevæge os i en verden af rentesubsidierede lån med skumle politiske undertoner. På det makroøkonomiske plan vil flere lande utvivlsomt benytte sig af lejligheden til at manipulere deres valutakurser i et forsøg på enten at vinde konkurrencemæssig fordel eller 'misligholde' gældsforpligtelser over for udenlandske kreditorer.
Statslig intervention
Nogle af disse ændringer kan være helt nødvendige for at forhindre et decideret sammenbrud i den globale økonomi (selv om stigningen i protektionistiske foranstaltninger er et entydigt tilbageskridt). De antyder dog også, at der ikke bliver tale om nogen tilbagevenden til business as usual for markedskræfterne. Omkostningerne ved at undgå depression er et forhøjet niveau af statslig intervention i en skala, der må være ubegribeligt for dem, som tror på det frie markeds dyder. Mens skønt et sådant indgreb kan hjælpe til at forhindre de værste følger af et økonomisk sammenbrud, vil det i sidste ende udrette lidet for at fremme den iværksætterånd og risikovillige adfærd, som tidligere har bidraget så stærkt til at give os en højere levestandard. Vi undgår muligvis at blive kastet ud i en scenario som 1930'ernes depression, men efterhånden er det bedste vi kan håbe på en reprise af 1990'ernes Japan. Der er ikke ligefrem en marxistisk revolution, men så afgjort en varig totalomlægning af den økonomiske ydeevne.
© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen
"Har Marx hele tiden haft ret"
Hvad mener I med det??
Marx har ALDRIG haft ret og får det heller aldrig. Han var en fantast, som i ét og alt tog fejl.
En historisk mulighed
Det kommer næppe bag på nogle: det kapitalistiske system er i krise, og det i den grad. Dette er ikke første gang i historien dette er sket. Et af de mest kendte eksempler på systemets sam-menbrud er krakket på Wall Street i 1929 som fik ganske alvorlige følger for store dele af ver-denssamfundet. Bl.a. den anden verdenskrig kan ses som en udløber heraf, og efterdølgende Den Kolde Krig. Krisen har dog været underveje nogen tid. Allerede tilbage i 2006 var det her i landet, i USA og andre vestlige lande muligt, at identificere, at der var noget galt og noget voldsomt var på vej.
En af de primære økonomiske indikatorer har været priserne på ejerboligmarkedet. De har si-den begyndelsen af 2000 været i voldsom vækst i den vestlige verden. Og har fungeret som spekulationsobjekter: i den grad. En almindelig ejerbolig lejlighed i København kom op på 1,5 til 2,0 millioner kroner for måske blot 70 kvadratmeter bolig, ren spekulativ grådighed. Så-kaldte almindelige danske borgere, pengeinstitutter og realkreditinstitutter accepterede dette regulære profitrytteri og finansierede alle ”herlighederne” uden, at kny. Profitmulighederne knyttet hertil var simpelthen for store til, at ville brokke sig og advare. I USA gjorde de så-kaldte ”subprime” lån ejerboliger til en ren guldgrube for de amerikanske finansmarkeder. Men, skumle og uvederhæftige aktører i branchen udnyttede det forhold, at en meget stor del af realkreditlåntagerne ikke kunne betale deres lån tilbage. De havde ikke personlig økonomi hertil.
Resultat i 2008: eksponentiel vækst i antallet af tvangsauktioner i USA. Ikke set siden 1929 og lodret økonomisk nedsmeltning, og i et tempo endnu hurtigere end i 1929: grundet massivt bedre kommunikationsmulighederne end dengang, herunder Internettet, gik nyhederne om de dårlige tider meget hurtigt verden rundt. Status i foråret 2009 i Danmark er massivt voksende arbejdsløshed, tvangsauktioner over ejerboliger og konkurser blandt private virksomheder. Det er skiftet fra Beluga kaviar og til havregrød på noget der ligner en split sekund i historisk sammenhæng. Og for de der ikke kender til, eller har lært noget om det kapitalistiske system stenhårde og brutale udrensningsmåder kommer overganen selvfølgelig vom noget af et chok. For andre der kender kapitalismens og dens brutale karakter er den aktuelle krise måske sym-bolet på noget helt andet.
LÆS MERE:
http://stopcapitalisme.wordpress.com/
@ Niels B. Larsen
Marx's økonomiske teori forudser et sammenbrud i finanskapitalen, men først efter en forudgående globalisering af det frie marked. Altså det vi er vidne til lige nu.
Jeg vil bestemt ikke påstå, at hans teorier skulle være videnskabeligt korrekte hele vejen igennem. Men det er ikke desto mindre almindeligt at kræve af en videnskabelig teori, at den skal kunne komme med forudsigelser, der er falsificerbare - eller bliver verificeret.
Økonomerne har ihvertfald god grund til at revurdere Marx.
Men alting er jo sort-hvidt for dig. Det er åbenbart en generel tendens du har?
"Har Marx hele tiden haft ret?"
Da George W. Bush begyndte at nationalisere de amerikanske banker i efteråret 2008 begyndte han at skraldgrine i sin grav, og han fniser stadigvæk endnu...
Har Marx hele tiden haft ret?
Nej, han har aldrig haft ret.
Men hans svært forståelige ideologi har været et fremragende værktøj for en doven intellektuel elite, der har brugt den til grov udnyttelse af det arbejdende folk.
De rigtige 'arbejdets helte' er de iværksættere, der ser muligheder, starter projekter, engagerer folk og fremskaffer ting, der dækker folks behov. Den slags nyttige personer spilder naturligvis ikke sin tid med Marx.
Et af de mest kendte eksempler på systemets sammenbrud er krakket på Wall Street i 1929 som fik ganske alvorlige følger for store dele af ver-denssamfundet.
Skabt af den nyetablerede amerikanske centralbank gennem manipulation af rente og pengemængde.
Og forvandlet til en depression af politikere, der greb krisen som anledning til at indføre de mest besynderlige love, der forhindrede økonomien i at komme i gang igen - som den gjorde uden problemer efter det tilsvarende børskrak i 1920.
Krise for mange mange år siden: oprindelig BNP 2, krise -1. 1 tilbage. I dag: BNP 10, krise -1. 9 tilbage. Man kan ikke sammenligne direkte kriser i dag med tidligere for BNP (og den samlede produktion og værdi i verden) er så meget større.
Krise i dag betyder ikke sult i vores verden (muligvis i den 3. verden) og derfor er der ikke grobund for, at nogen gør virkelig oprør og påkalder sig den "retfærdige" og "moralske" ret til produktionsmidlerne. Sorry folks. Det eneste der kunne ske var, at folk mister arbejdet og bliver sociale proletarier. Men i sidste ende vil staten og arbejdsgiverne sørge for, at denne gruppe ikke bliver for stor. For det kunne være for farlig...
Jo Marx havde ret på alle fundamentale punkter - men han tog fejl hvad angår udfaldet på de fleste afgørende punkter.
Men utroligt mange udtaler sig uden forkundskaber og tillægger ham synspunkter han aldrig havde - det sker ikke mindst flittigt på denne side og streng - og lige så ofte af folk der mener at 'han havde ret' som af folk der mener 'at han havde uret'.
De færreste synes at begribe de punkter hvor han virkelig hevde uret.
Det svært at gennemskue - har hørt nogen hævde at det lykkedes for Mao Zedong at forbedre marxismen - men andre hævder at det ikke kan lade sig gøre at forbedre marxismen.
Om Marx havde ret eller uret er jeg ikke nok inde i hans teori til at kunne afgøre. Men meget tyder på at hans tanker godt kan tages op igen.
Men herhjemme står vi over for et valg af vort fremtidige samfund. Valget står mellem DF og regeringens markeds styrede samfund , hvor befolkningen bliver betragtet som forbrugere eller mellem oppositionens solidariske skattebetalte samfund, hvor befolkningen bliver betragtet som borgere.
Alarmklokkerne burde virkeligt lyde lige nu, for
hvad der kommer ud af at løsrive marxismen fra sin tilknytning til proletariatet - f.eks. ved at gøre den til et universitært økonomistudie, kan ikke længere være meningsfuld marxisme - men bliver til noget ganske andet.
Proletariatet var - det erdet ikke længere i de vesteuopæiske lande - men det var bare et redskab for forandring Kim Gram - det var aldrig et mål i sig selv eller en entegreret del af noget som helst.
det var bare den mest oplagte kraft for forandring i det tyvende århundrede - det var det hele - og netop på dette punkt var analysen absolut rigtig - omend forandringerne fik et meget anderledes udtryk end nogen kunne have forestillet sig for 150 års siden. Men udfaldet var jo heller ikke på forhånd determineret - det afhang af den politik som arbejderbevægelsen førte i de alnde der var mest oplagte emner for forandring - de højt-udvklede industrisamfund.
forfatteren peger på et andet punkt hvor Marx havde ret - nemlig at ødelæggende kriser ville være et tilbagevendende fænomen. Men personligt synes jeg der ofte lægges for meget vægt på denne pointe - det krisefri samfund var i mine øjne altid en komplet utopi - og det uanset det økonomiske og politiske system. det ligger i menneskets natur at man går over gevin og prøver grænserne af og i et samfund under global udvikling vil der altid være jævnlige økonomiske kriser.
Langt mere interessant er det forhold at kapitalismen står i forhold til ubegrænset vækst på samme måde som nakomanen står i forhold til heroin -
Sammenholdt med det faktum at vi nu er ved at nærme os smertegrænsen for befolkningstilvækst, og misbrug af naturgrundlaget (hvis ikke vi allerede har overskredet dennegænse - det vil nogen jo mene) - og vi stadig ikke har styr på noget af det - det er idag et langt mere samfundsforandrende potentiale end noget proletariat nogen sinde var. Og det var et punkt Marx - ikke nåede at få greb om - for det var der stort set ingen der kunne se komme på hans tid.
Kapitalisme er ikke kapitalisme - kan ikke være kapitalisme - uden ubegrænset og ustyret - vækst
Sø læs dog lidt om det, før I udtaler jer
http://www.marxists.org/archive/marx/works/download/Engels_Synopsis_of_C...
begrebet proletariat som samfundsforandrende kategori - giver kun mening på globalt plan - men vækst og naturgrundlag har idag et langt stærkere potentiale for forandring - end foraming - og det er ment som en nøgtern betragtning ikke en emotionel eller human betragtning
Det der sker nu, er netop en forarmning af borgerne (teknisk set proletariatet)
Primært finanssektoren forsøger i øjeblikket at suge den tabte kapital tilbage fra borgerne. Det ses tydeligst på bankernes rentepolitik,
Vi vil også se fyringer og lønnedgange med samme formål.
Det eneste der er vedblivende uforandret, er kapitalens uendelige grådighed.
Blankt indrømmet, jeg bryder mig ikke om Marx på nogen måde. Han tænkte på mennesker som maskiner, store kategorier delt i den ene eller den anden klasse, og delte verden i 'gode' og 'onde'. Det kom der, som man kan læse i Kommunismens Sorte Bog ikke noget godt ud af.
Men marxisme på universitetsniveau har en funktion: Den tillader en talentfuld elite af højt intelligente personer at forvirre folk så massivt, at de kan slippe for at udføre produktivt arbejde og leve på bekostning af dem, der udfører noget nyttigt. Marx har ikke levet helt forgæves.
Problemet i det nuværende pengesystem er, at det er baseret på vækst uden grænser. De grænser findes, ikke mindst i form af begrænsede naturressourcer, og de grænser er nået. Det udløser i sig selv en monetær krise, som banker og regeringer kæmper en drabelig kamp med.
At skyde skylden på 'grådighed' løser ikke problemet.
Bemærk, at jeg nævner bankerne først, det er ikke noget tilfælde. Bankerne er en del af vores pengesystem, idet de på basis af reservekapitalen i centralbankerne skaber penge med deres udlån. Det kaldes 'Fractional Reserve Banking' og har fungeret længe, også da pengene havde guldfod.
I dag har pengene ingen indbygget garanti for deres værdi, og det er et system, der er sårbart for misbrug fra banker, centralbanker og regeringer. Misbrug ikke mindst i form af at trykke penge uden dækning, som nogle gør i det skjulte, andre (IMF, Storbritannien) åbenlyst. Det fører til inflation, og har gjort det længe. F.eks. er en svensk 1-krone fra 1875 i dag ca. 15 kroner værd, alene i kraft af dens sølvværdi. Eller sagt på en anden måde: Kronen er faldet TIL ca. 6 % af sin oprindelige værdi efter vi gik bort fra guld- og sølvbaserede penge.
Men at gå direkte tilbage til guldfoden er ikke umiddelbart realistisk. Alternative forslag til et sundere pengesystem er velkomne.
Du bør ved lejlighed læse marx ungdomskrifter, Claus.
Marx var ikke antihumanist - han fulgte bare den gængse tradition for impartial videnskabelighed. Hans tanker bærer i højere grad ansvaret for arbejderbevægelsens og den socialdemokratiske humanisme og demokratiopfattelse - end for alle Leninisternes udskejelser.
Det du gør, når du blander 'Kommunismens Sorte Bog' in i dette her er præsist det samme som andre gør når de tillagger Darwin og Darwinismen ansvaret for Mengeles eksperiementer i Auswich. det er historieforvridning og en ubegrundet accept af Lenins annektering og temmelig grovkornede antidemokratiske revision af Marx tanker som han gjorde til en slags teologi og liturgi for en særlig rød afart af facisme og et-parti diktatur. Du kan ikke fi8nde belæg for det sidste hos Marx selv - han var radikal demokrat - ikke antidemokrat.
Ikke at jeg mener at man skal begynde en ny afgudsdyrkelse af Marx - men man skal give ham hvad der er hans alene og - lige som man gør med alle andre der tænkte tanker og producerede bøger og synspunkter af værdi - ikke mindst i dette tilfælde for progressiv politisk tænkning.
undskyld - Henrik Clausen - var adressen
Tak, Henning. Jeg mener nu stadig, at basis for Lenin, Stalin, Mao etc. var, at Marx' teorier var dårlige, i den forstand at de ikke giver en brugbar beskrivelse af menneskets opførsel, og leder til forkerte konklusioner om, hvordan man bør indrette samfundet. Stalins terror og den slags var et forsvar mod relevant kritik af fejlagtig Marxisme-Leninisme.
Socialdemokratiet og fagbevægelsen har en stor del af æren for at vi har kunnet indrette så godt et samfund, som vi har i dag. Desværre er de - i min opfattelse - forstokkede i et magtbegær, der ikke tjener dem til ære.
Du bør som sagt læse giraffen lidt selv ved lejlighed Claus. Der er gode grunde til at borgerlige skribenter med djævlens vold og magt vil have Marx hængt op på leninisternes vogn. Der er også gode grunde til at være skeptisk over for dette. Marx var på ingen måde ufejlbarlig, så langt fra, men han hevde på flere punkter en bemærkelsesvis dyb forståelse for netop menneskelig adfærd. Det er faktisk det der gør at han stadig er værd at læse.
Ellers er jeg ikke ganske uenig i din kritik af S. Dog bør man have en vis forståelse for at en bevægelse der måtte bære så store byrder også blev slidt ned.
Desuden er det jo ikke løgn når Bakunin (tror jeg det var) engang sagde at 'al magt korrumperer, total magt korrumpere totalt'
S fik ikke politisk flertal i Danmark på noget tidspunkt. Men bevægelsen havde i visse perioder og på enkelte områder - mere magt end det var sundt at have for nogen enkelt bevægelse/parti. det betød ikke mindst at man lænede sig for meget op ad statsapperatet og mistede forbindelsen med folkelige bevægelser.
Marx skrev faktisk ikke ret meget - nærmest intet om - hvordan man indretter samfund der er alternative til det bestående. Mange tror han gjorde, men det gjorde han ikke. det nærmeste du kan komme er nok hans kommentarer til pariserkommunen, hvor han hyldede tendensen til radikalt demokrati og selvforvaltning - nærmest anti-statslig opførsel
@Henrik Clausen
"Blankt indrømmet, jeg bryder mig ikke om Marx på nogen måde. Han tænkte på mennesker som maskiner"
----------
Vel nærmere tværtimod: Marx var jo dialektisk materialist og var næppe også mekanistisk materialist ( omend grænserne imellem de to
slags materialismer næppe nogensinde kan være helt skarpe eller helt faste )
Al respekt for dem, der vil tilskrive Marx nytte og gavn. Jeg er ikke i tvivl om at han har været til stor gavn for den elite, der har prøvet at omsætte hans underlige teorier i praksis.
Taberne har - som vanligt - været almindelige arbejdende mennesker.
tja - hvis man maner at fagbevægelsen og velfærdstaten ikke var til gavn for det arbejdende folk...så
Det er meget svært helt at gennemskue hvad det er der nu vil ske med (verdens)økonomien.
Der er jo lidt tvivl om hvor lidt/meget det kommer til at følge Marx's forudsigelser, men det er jo nogle virkelige forandringer - af en eller anden slags og formodentlig i DEN retning; som nu kommer, så måske sku' man kalde det for:
MadMarxisme ?
Mht. dialektikken ( og ikke "kun" lige Marxismen ) er DEN jo i hvert fald helt uundgålig, så der må uundgåeligt fremkomme nogle anti-teser til
MadMarxismen - men hvordan de bliver er vel for tidligt at "spå" om.
Man kan jo heller ikke bare nøjes med den slags økonomiske teorier - fordi
konkrete forhold og konkrete ændringer i disse forhold, kan få stor betydning - lissom også taktiske tiltag jo ( af og til ) KAN ændre en situation der ellers strategisk set står til at tabe.
Det Marx gjorde ( Og offentliggjorde i Kapitalen )
var at han formaliserede de rammeregler som kapitalismen ( pga. dens væsen, dens natur ) er NØDT til at bevæge sig indenfor
( Hvis den da stadig vil være kapitalisme ).
Nogen opfatter det at Marx formaliserede de regler - som et udtryk for at Marx troede at ALT kunne formaliseres; men det siger blot meget om de som tror at Marx troede det - nemlig at de opfatter kapitalismen som ALT.
Lige til artikkeloverskriften: Har Marx hele tiden haft ret ?
Der er jo nogen der har påpeget: At Marx teori:
om kapitalismens bestandigt tilbagevendende kriser - også SELV synes at være plaget af bestandigt tilbagevendende kriser; men nu er
den teori: Om kriseteoriens kriser - jo så tilbagevist.
Det interessante er at Marx stort set aldrig skrev noget om hvordan samfundet burde eller skulle indrettes - efter revolutionen - det han skrev mest om var en analyse af Kapitalismen og hvordan den netop altid måtte søge at profit-maximere - ikke ud fra grådighed, men ud fra en 'indre' tvang i selve kapitalismen om at opnå mest muligt profit på kortest muligt tid.
Dette er den rendyrkede kapitalisme; den kapitalisme, der er ligeglad med, at 1200 mennesker eller 12.000 mennesker mister deres arbejder i Danmark eller i USA, sålænge der kan produceres billigere varer i Kina og Vietnam.
Det interessante er også, at i mange lande i dag eksisterer finans-kapitalismen sammen med med småborgerskabets kapitalisme. Og småborger-skabets kapitalisme er af en helt anden beskaf-fenhed end finans-kapitalismens; den ser på arbejdere mere som en familie end som arbejdere. Og ledelsen bliver ked af det, når de skal fyre nogle medarbejdere. Radiofabrikken Bella fra Krøniken er et glimrende symbol på dette.
Ledelsen i f.eks. GM, Chrysler eller Enron kigger bare på bund-linjen, og hvis de ser, at de og firmaets shareholders kan tjene mere på 6 måneder ved at fyre 12.000 mennesker, ja så gør de det.
Kapitalismens 'motiv' er at tjene penge, så mange som muligt, småborgerskabets 'motiv' eller det lille familiefirmas motiv er lave et produkt, afsætte det på markedet, og så tjene penge den vej rundt. Globale korporationers 'motiv' har udelukkende et motiv: tjen så mange penge som muligt så hurtigt som muligt.
Og Marx tænkte bestemt ikke på mennesker som maskiner; det er en stalinistisk fejl-læsning. Marx beskrev ganske klart hvordan maskinerne fremmedgjorde arbejderne for deres egen krop og for deres eget liv....samtidig med at de også satte dem fri, forstået på den måde at det gjorde det muligt at masse-fremstille produkter, så arbejderne kunne købe det, der var før var forbeholdt de rige; dem med flere penge end arbejderne...
Om mennesker og maskiner.
Ordet: Robot - er jo blot dannet ud fra det tjekkiske ord for: Arbejder.
Robot - betyder altså blot: Arbejder - og ikke maskine.
Så: Al magt til robotterne.
----------------------------------------
Nattergalen
Hellere blive en Nattergal -
end det : At blive en atter gal.
Heller ikke skellene imellem:
Det levende og det mekaniske,
kan vel nogensinde være
helt skarpe eller være helt faste.
Og mht. opfattelsen af:
Den mekanistiske naturopfattelse -
som et nu overvundet stade;
så husk: At den opfattelse, må nødvendigvist genkomme
( I mere/mindre forandret udgave )
som følge af : Nægtelsen af nægtelsen.
Husker at min automekaniske far engang
( Om biler fra CCCP ) sagde:
At han ikke ku' fatte: At en samfundsform
der ikke ku' lave bedre biler
( end dem de dengang lavede ) -
alligevel sender mennesker ud i det ydre rum.
Har Marx hele tiden haft ret ?
--------------------------
Tja. Nu er bevisbyrden vel mere den:
At kapitalismen jo nu skal forsøge at bevise andet end: at Marx har ret.
Velfærdsstaten og fagbevægelsens eksistens kan ikke tilskrives Marx.
Slet ikke Thomas? Forklar dig - den socialdemokratiske bevægelse var grundlagt inspireret først og fremmest af Marx. de socialdemokratiske ledere og fremtrædende ideologer opfattede alle som en sig selv som marxister, og det helt frem i tredverne
Nævn mig nogen der ikke så sig selv som mere eller mindre inspireret af Marx - eller opfattede Marx som den vigtigste teorietiske bidragyder
@Henning Ristinge
Bernstein
Bernstein ! Bernstein !
Proletariatet bør aldrig
gå med til: At proletariatets
modsætning får lov: At bestå !
Bernstein ! Du som vil bevare - du er sku'
mere konservativ -
end de fluer du bevarer og beskytter.
Bernstein opfattede sig selv som marxist Kim, en der udredede de blivende del i guroens arbejde. Marx skulle revideres, derfor kaldte Lening da også Bernstein for revisionisten Bernstein - men Lenin selv bestilte ikke andet end at revidere marcx - ikke mindst hvad angår begrebet parti og demokrati og Marx påstand om at agrare samfund som bla. det russiske måtte vente da det var for underudviklet til at opfylde betingelserne for økonomisk demokrati (altså socialisme)
Du sidder nok stadig fast i leninismens hængedynd Kim. Socialdemokrater læste Marx, flere forkortede udgaver af hans værker blev udgivet af deres forlag Fremad. det danske Socialdemokratis chefideolog (husker ikke lige hans navn i dette øjeblik) var erklæret marxist, fakstisk var det først de unge økonomer bla.a JO Krag med hans keynsianisme - der tog det reelle opgør - og så sneg marx sig alligevel tilbege i proramerklæringerne i 1970erne
jeg beskriver tiden før 1930 især - før 1917 og russernes tyveri af Marx - opfattede alle Socialdemokrater sig som marxister - mere eller mindre
Det var Gustav Bang (1871-1915) jeg tænkte på, ha opfattedes som partiets chefideolog lige til sin alt for tidlige død og han skrev hele tre bøger som populariserede de marxke ideer
det var Lenin - ikke Bernstein - der endte i historiens papirkuv - husk det kim - og - i det tilfælde du skulle have glemt det - - muren er faldet og leninisterne røg med den
Thomas Ole Brask Jørgensen: Jo man kan! Det var frygten for revolutinen og kommunismen, "Den røde fare fra Øst", der "tillod" socialdemokrariske bevægelser at opstå og få lov til at eksistere og få indflydelse, ja ligefrem få regeringsmagt, ikke kun her men i hele Europa..Storindustrien støttede Hitler og national"socialismen" af samme årsag indtil Hitler startede 2, Verdenskrig og tjente styrtende på. det. Socialdemokratiske partier har ikke haft samme muligheder i USA, her hersker der andre forhold. George W. Bush's oldefar, Herbert Walker og bedstefar, Prescott Bush var på mest skandaløse ves fedtet ind i forretninger med Det 3. Rige, se http://www.politicalfriendster.com/showConnection.php?id1=2049&id2=1797,
og http://www.rense.com/general26/dutch.htm.
Dette bare for at beskrive en af de mere sskjulte facetter af kapitalismens sande natur. Disse mænd har haft urolig stor indflydelse på verdenshistorien og millioner af menneskers død.
Lige præcis det som man altid kører frem med når der tales om Stalin, Mao og de andre.kommunistiske diktatorer. Det sørgelige er jo at der aldrig, bortset fra den korte sommer i Spanien, har forsøgt sig med et ægte, kommunistisk baseret samfund. Det blev smadret af Franco med god hjælb fra Hitler.
bernstein ville gøre op med marx påstråede 'determinisme' - det vil alle vesntreorienterere idag - (blot mener jeg at påstanden om determinisme var tvivlsom fra starten)
@Henning Ristinge
Determinisme ( bestemthed ) og mangetydighed -
var da noget Marx så mere nutidigt - på end de dengang fremherskende mekanistiske opfattelser.
H.m. Også begrebet: "Proletariat" er jo "lidt" mangetydigt - også kongehuset sætter jo afkom i verden - og har det som en af sine væsentligste opgaver.
du snakke for meget om proletariat - det synes at være et mantra for di Kim - det var bare en periode - og den periode er fundamentalt set over - Marx havde ikke reet i sin formodning om at proletariatet ville vedblive at vokse - - arbejderklasse er svundet ind de sidste mange år toder - den er ikke i Danmark en historisk mulighed for forandring (Marx var sgu ligeglad med klasse - det var klassens potentiale for forandring der var vigtig - du bør ikke forfalde til proletariat-romantik
med determinisme - mente de lovmæssigheder - marx ledte efter lovmæssigheder i samfundsudviklingen lige som naturvidenskabsfolk gjorde det i naturen.
Det første til fejl - det gjorde det hos dem alle
nogen mente - og mener stadig at Marx så socialismen som noget historisk uafvendelig - det er det de mener med determinisme - sådan har jeg aldrig opfattet det. Hvis det var uafvendeligt var der jo ingen grund til at lave bevægelser og arbejde for det
Det var aldrik kallsen selv der var vigtig - det var derimod den position og den potentiale - klassens frigørlse (mente Marx) måtte føre til socialisme. Det gjorde det iiemog nu svinder den klasse stadig ind i mange lande - omend den stadig kan ses som en global faktor for forandring - så er den det ikke som faktor der hvor den burde være det - i de højtest udviklede økonomiers lande
endnu en punkt overmodent for revision
det var faktisk aldrig klassen i sig selv... (skulle der have stået)
@ Henrik Clausen
Guldstandarden (o.a. standarder) var ikke nogen garanti mod finans kriser. A. Smith bruger store dele af "wealth of nations" på at beskrive hvordan, muligheden for at låne penge ud førte til overproduktion af lån.
Standarder indføres for at der ikke skal trykkes for mange penge, men så længe der ikke kan føres ordentlig kontrol med pengetrykken er enhver standard ligegyldig. En løsning på problemet med "fractional reserve" som du nævner, må være at banker ikke kan bogføre udlånte penge, som indlån. Hvordan dette opnås er et størrere problem. Det vil i princippet være svært at øremærke alle penge og holde styr på hvem der har hvad, uden at oprette et system, hvor penge ikke længere er anonyme.
Alt ville nok snart blive bragt til at blive meget anderledes - hvis folk flest fik et godt og stort indblik i kapitalens ( nu oftest for de fleste hemmeligholdte ) udviklingslogik.
Men til alfolkets forbløffelse forløber
Glastnost og Perestroka sig ikke lige nu på området: Kapitalens udviklingslogik ( men forløb i stedet i Sovjetunionen , hvor de næppe var nødvendige ), og nu også på et noget andet område:
-----------------------
Kvasir
Efter Asernes og Vanernes fredsslutning ville de
besegle freden ved alle at spytte i et stort kar:
Således spyttede de alle i karret:
Freja gav: Skøgens hemmelighed,
Skøgens varme, Skøgens kulde og
Det udyrkede lands magi, men
Kærlighedens inderste væsen
holdt hun for sig selv.
Frigg gav: Hjemmets hemmelighed,
Moderens bekymringer, og
Moderens glæder, men Kærlighedens
inderste væsen holdt hun for sig selv.
Tor gav: Flidens hemmelighed,
Bondens bekymringer,
Bondens glæder, og
Hemmeligheden om Klippefjeldets fasthed,
men Lynildens hemmelighed
holdt han for sig selv.
Odin gav: Galdrekunstens hemmelighed,
Spådomskunsten,
Runernes hemmelighed, men Valgets
inderste hemmelighed holdt han
for sig selv.
Loke Gav: Snildens hemmelighed,
Nysgerrigheden, Synsforblændelsens
hemmelighed, Løgnens hemmelighed,
men Forvandlingskunstens inderste
hemmelighed holdt han for sig selv.
Også hver af de øvrige Aser, Asynjer og Vaner gav
deres bidrag til Karret, men hver især beholdt de
en hemmelighed. Men da de nu kiggede i karret
så de at der lissom manglede det vigtigste; da blev
alle vrede på alle, og fandt da ikke andet forlig
end at de hver især måtte spytte helt ud, og det
gjorde de så!
De dannede da af Karret, og dets indhold manden
Kvasir, og hvorledes det siden gik ham er velkendt.
Det er dog en vidunderligt lødig og civiliseret diskussion her, af *alle* parter. Det er rart at se!
Det synes i hvert fald som om der er et sted, hvor marx ikke havde ret: Når kapitalismen ikke selv kan længere - og det var jo også tilfældet ved den store depression, men det unddrog sig på en eller anden måde følgende forsøgsvise konklusion - så er det ikke proletariat og socialisme, der overtager roret, men fascisme, ment som en alliance af de kapitalistiske kræfter og staten til at undertrykke størstedelen af befolkningen og sikre, at de der havde den reelle magt før krisen i kraft af deres pengemagt får lov at beholde den selv når deres liberalistiske maskine ikke længere fungerer, så længe de blot vil dele magten med fascistiske politikere. Set på denne måde må vi nok se frem til hvad man kunne kalde det fascistiske eksperiment nr. 2. Om det har success til at tilrane sig magten på en langvarig facon, eller om 'demokrati' på en eller anden måde genvinder magten står selvfølgelig hen i det uvisse. Jeg synes imidlertid ikke der er meget, som tyder på at der nogensinde vil være mulighed for en socialistisk revolution. Fascisme vil altid være bedre udrustet til at tage magten blandt andet på grund af færre skrupler i moralske anliggender og en grundlæggende bedre (eller værre) tendens til at underkaste sig autoritære strukturer i en sags tjeneste end socialister nogensinde har været i stand til.
Og fascisme vil ligesom socialisme have mulighed for at køre en overordentligt stabil planøkonomi, så længe den blot kan afholde sig fra at involvere sig i krigsførelse, hvilket den muligvis kan, hvis den vestlige verdens økonomier kan omdannes til en mere tredieverdensagtig feudal økonomi.
Krigsførelse som vækstøkonomi er kun en fordel i et liberalistisk samfund, men er ikke forbundet med nogen egentlig fordel hvis man først har givet afkald på liberalismen og overgivet sig til en fascistisk planøkonomi.
Om man virkelig når at gå så langt i denne omgang, selv i USA er tvivlsomt, men der er meget der peger i den retning, Obama eller ej, han er for så vidt uvæsentlig, men ser i øvrigt ud til at have accepteret væsentlige dele af den fascistiske dagsorden (hvor fascisme ikke er et skældsord, men den ovenstående, mussoliniske definition). Europa synes noget mindre tilbøjelig til at gå i samme retning, danmark og italien muligvis undtaget.
’...jeg taler om en revolution i den forstand, at man starter forfra med en ny og venstreorienteret politik på globalt plan. En ny start hvor man ikke længere bruger de eksisterende overnationale organer til at varetage markedsliberalismen og presser tredje verdenslande til at føre nyliberal politik...’
Politisk handling er funderet i realistisk samfundsanalyse ikke i utopiske drømme om en anden virkelighed – som er det du her representerer - Stef.
Ja – realistisk og velfundret samfundsanalyse er den bedste arv vi har fra traditional Marxistisk tankegang.
Det handler om at udnytte iboende modsætninger i de eksisterende samfundsformer til at påvirke og ændre samfundenes udviklingen. Det er ikke en eller anden utopi om at man sidde bag lukkede døre, eller gemme sig i nationalstaten og opfinde en ny og bedre verden som ikke eksistere idag.
Ligesom det heller ikke handler om at melde sig ud af Danmark og drømme om at der så vil ske et eller andet stort.
Danmar – er hverken mere eller mindre ’markedsliberalistisk’ end EU – fordelene ved EU er at det er et overnationalt organ der kan bruges til at få os alle ud af maren i kæret. Det er det vi skal – ud af nationalstatstankegangen. Danmarks toldbarrierer – elæler Frankrisgs dityo - var ikke hverken mere eller mindre skadelige for de dårligere stilled eglobalt set end EU er det idag – men EU er et organ der potentiel kan bruges til at ændre på det forhold – det kan folketinget ikke.
EU er en global spiller – vi må have så meget tillid til egne kræfter og egen styrke at vi også må kunne tror på at det er muligt at vende og erobre dagsordenen i Europa – lige som vi mener at det er muligt at erobre danmark – vi kan under ingen omstændigheder opnå noget som helst i Danmark alene, og det er jo reelt det du tror – er det ikke. Du tror man kan lave reviolution i danmark.
Det er det jeg mener nå jeg bruger Marx foragtelige ord – maskinstormeri – om den tankegang. Du vil ødelægge maskinen istedet for at erobre den. Du har ingen tillid til din egen sag – eller den Eropæiske venstrefløjs sag – di vil hellere ødelægge det udmærkede instument der er og så drømme om en bedre verden uden.