Læsetid: 4 min.

Mellemregningerne i Mellemøsten kan sinke genopbygning af Gaza

Kreativ politisk bogføring skaber usikkerhed om udsoning mellem de stridende palæstinensiske fraktioner - og om Israels vilje til at acceptere genopbygning af Gaza
4. marts 2009

BEIRUT - Det er svært at fæste lid til mellemregninger i Mellemøsten, selv for Khaled Abu Aker, den daglige leder af medieinstituttet www. Amin.org i Østjerusalem/Ramallah, der vågner op til dem hver morgen.

"Det er fuldkommen umuligt at sige, hvad det ender med i Kairo," siger han i telefonen med henvisning til de 'udsoningssamtaler', der finder sted mellem Hamas i Gaza og Fatah-ledelsen på Vestbredden.

"Men det ser ud, som om Hamas udviser fleksibilitet," fortsætter han,

"Donor-konferencen i Sharm el-Sheik i Egypten viste, at Hamas er nødt til at bevæge sig yderligere mod forsoning med Mahmoud Abbas' Palæstinensiske selvstyre (PA), hvis der skal ske noget i Gaza. Og det skal der."

Ja, det skal der - tung regn fra Middelhavet har de seneste dage forvandlet Gaza til en gigantisk mudderpøl og fordrevet tusinder af flygtninge fra de telte, de blev indkvarteret i efter de israelske bombardementer i 22 dage i december-januar. Disse civile ofre for krigshandlingerne, der nu er uden boliger, har stadig stemmeret, og det har været med til at bilægge den uenighed, der har præget Hamas-ledelsen under og lige efter krigen, hvor eksil-fløjen i Damaskus forekom mere radikal end lederne i Gaza. Som dog ikke har været stærke - eller beslutsomme - nok til at hindre, at det Iran-støttede Islamisk Jihad med andre mindre grupperinger har sendt raketter mod civile israelske mål i stadig større omfang, der kulminerede i weekenden, hvor mindst én israeler er blevet dræbt.

Hamas' arabiske venner

Indtil nu er de to stridende fraktioner enedes om at nedsætte fem komiteer, der inden udgangen af marts skal finde fælles fodslag for en fælles regering - enten bestående af både Hamas og Fatah-medlemmer eller af 'teknokrater'. De fem komiteer har hele tiden været et Hamas-krav, og i sidste uge fik de igennem, at komiteerne skal tage fat på en helt ny struktur for PLO, således de islamiske grupper indlemmes - og som har vakt voldsom modstand i Israel, der frygter, at et 'nyt' PLO vil være vanskeligere at forhandle med. Et udvalg nedsat af Den Arabiske Liga skal overvåge dette arbejde, hvilket bekræfter, at Hamas bortset fra Syriens støtte ikke er fuldkommen isoleret i den arabiske verden.

Der synes også ifølge diplomatiske kilder på Vestbredden at være enighed om, at en eventuel forsoningsregering skal sidde indtil et nyvalg inden februar 2010. Det betyder bl.a., at de knaster, de egyptiske mæglere har knoklet med at høvle ned for på den ene side at imødekomme 'Kvartettens' krav om palæstinensisk anerkendelse af Israel, på den anden side at tage hensyn til, at Hamas højst kan strække sig til en hudna - en våbenhvile i årtier - op til 50 år har tidligere været nævnt, vil være af midlertidig karakter og derfor acceptabel for Hamas, der regner med en ny valgsejr.

Polstrer Fatha-styret

Donorkonferencen i mandags er en faktor i Fatahs favør: Inden de 75 delegationer rejste hjem var der bevilget næsten det dobbelte af, hvad Mahmoud Abbas havde sat næsen op efter, nemlig ca. fem mia. dollar (næsten 30 mia. kr.) mod de 2,7, mia. PA-præsidenten havde sat som minimum.

Pengene skal både polstre det vaklende PA-styre, der brødføder op imod en million via de ca. 165.000, der er på den 'offentlige' lønningsliste, og investeres i genopbygning af smadret infrastruktur, produktionsapparat og administration i Gaza - som Hamas havde til hensigt at kontrollere.

"Det sker ikke i hvert fald ikke i fuldt omfang," fortæller Khaled Abu Aker og tilføjer: "Det er besluttet, at pengene kanaliseres til Gaza via banker på Vestbredden, der har filialer i landstriben. På den måde sikres det, at PA-styret styrer midlernes anvendelse."

Hamas har dog sikret sig alternativ finansiering på et møde i Golfstaten Qatar, der fandt sted forud for donorkonferencen, og hvor Iran og Syrien har lovet 1,3 mia. dollar (7,5 mia. kr.), et beløb, der formentlig spædes op med penge fra Qatar, Libyen og private donationer fra Saudi-Arabien.

Den instans, der kan sabotere processen, er Israel - den skrøbelige tilnærmelse mellem Hamas og Fatah er et korthus, der vakler med israelernes forøgelse af militære kontrolsteder fra 580, da 'køreplanen for fred' blev genstartet i november 2007, til 626, herunder det vigtige Ram-checkpoint. Det sikrede en nogenlunde tålelig færdsel mellem Jerusalem og Ramallah.

Israels ændrede krav

De israelske militæroperationer (ofte i et underforstået samarbejde med PA-sikkerhedsstyrkerne) er øget, ligesom Israel har beordret 88 huse i det arabiske Østjerusalem nedrevet hen over hovederne på beboerne. Endelig har den fungerende israelske premierminister, Ehud Olmert, brat ændret betingelserne i de aftaler, der allerede var indgået omkring fangeudvekslinger og våbenhvile, hvilket har skabt ny usikkerhed om, hvor vidt israelerne åbner de otte grænseovergange til Gaza, der kan sikre, at milliardgenopbygningen kan gennemføres. Olmert synes at være bange for, at løsladelsen af mere end 1.000 palæstinensiske fanger, hvoraf de 450 er "vigtige" - det vil sige de har "jødisk blod på hænderne" - vil falde tilbage på ham efter de første dages begejstring over løsladelsen af den unge korporal Ghilad Shalit, der har været gidsel i snart 1.000 dage, nemlig siden juni 2006. Også her har Hamas vist sig 'fleksibel', idet et brev fra Shalit er håndbragt til Syrien som bevis på, at han er i live.

Men som sagt: Det er mellemregninger - og alle parter i konflikten er eksperter i disciplinen 'kreativ politisk bogføring'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu