Baggrund
Læsetid: 4 min.

Missilskjoldet kan blive ofret for aftale om Iran

I et brev til den russiske præsident Medvedev synes Obama at kæde en revision af missilforsvaret i Tjekkiet og Polen sammen med et øget amerikansk-russisk samarbejde om at mindske truslen fra Irans atomprogram
Udland
4. marts 2009
En tjekkisk fredsaktivist demonstrerer mod det kontroversielle missilskjold, som præsident George Bush satte i verden som bolværk mod missiler fra ondskabens akse (Nordkorea, Syrien og Iran). Tjekkerne er voldsomt imod at få en stor radar på deres territorium. De vil ikke være med i USA-s stjernekrig.

En tjekkisk fredsaktivist demonstrerer mod det kontroversielle missilskjold, som præsident George Bush satte i verden som bolværk mod missiler fra ondskabens akse (Nordkorea, Syrien og Iran). Tjekkerne er voldsomt imod at få en stor radar på deres territorium. De vil ikke være med i USA-s stjernekrig.

Dominique Faget

BOSTON - Præsident Barack Obama antydede i et nyligt brev til sin russiske modpart, Dimitri Medvedev, at USA vil revidere sine planer om at opstille et missilforsvar i Polen og en radar i Tjekkiet, hvis truslen fra Irans atom- og missilprogrammer kan blive nedbragt.

I samme anledning opfordrede den amerikanske leder Ruslands præsident Medvedev til at lægge større pres på den iranske regering for at få indstillet berigelsen af uran og starte forhandlinger om en normalisering af Teheran-styrets relationer til USA og andre vestlige lande.

Brevet kom for dagens lys, da den russiske avis Kommersant nævnte det mandag, og Obamas initiativ blev bekræftet af anonyme regeringskilder i Washington i amerikanske medier tirsdag.

Det forventes, at de to landes udenrigsministre, Hillary Clinton og Sergei Lavrov, vil diskutere missilforsvar og Iran på deres første møde fredag i Genève.

I begyndelsen af april er Obama og Medvedev berammet til at mødes under fire øjne i London.

Kilderne i Det Hvide Hus understreger, at præsident Obama undlader at knytte de to emner - opgivelse af et missilforsvar i Europa og yderligere russisk pres på Iran - direkte sammen.

På et pressemøde med britiske premierminister Gordon Brown i går sagde Obama, at den amerikanske og russiske presse har "misfortolket" hensigten med hans brev.

Men de to ting hænger sammen i den forstand, at tidligere præsident George W. Bush begrundede sine planer om opstilling af et missilforsvar i Østeurope med en fremtidig trussel fra iranske ballistiske missiler bevæbnede med atomsprænghoveder.

Iran besidder hverken en atombombe eller et ballistisk missil i dag, men våbeneksperter og det internationale atomenergiagentur, IAEA, frygter, at det kan ske indenfor en årrække.

Chefen for det fælles kontor i Pentagon, admiral Michael Mullen sagde fejlagtigt i søndags, at Iran i dag besidder nok materiale til at fremstille en atombombe.

Det blev kort efter rettet af Mullens talsmand. Samme dag sagde forsvarsminister Robert Gates, at "Iran er ikke tæt på at have nok materiale til at udvikle en atombombe".

I sidste måned oplyste IAEA, at Iran har beriget ca. 1.000 kg uran. Det er teoretisk den minimale mængde til at påbegynde produktionen af en atombombe, men Irans atomfaciliteter i Natanz er ifølge IAEA ikke udstyret med den rette teknologi til at videreføre produktionen.

CIA har vurderet, at der kan gå op til fem-seks år, førend Iran er i besiddelse af denne kapacitet. Samtidig bemærkes, at IAEA har adgang til at inspicere Natanz-faciliteterne.

"Det, man bekymrer sig om, er eksistensen af et hemmeligt atomvåbenprogram - ikke så meget, om Iran er i besiddelse af 1.000 kg beriget uran," siger Daryll Kimball, direktør for Arms Control Association i Washington, til Information.

Iran har tidligere opereret et hemmeligt atomprogram med berigelse af uran. Det blev opdaget af IAEA i 2002. Rusland har i årevis bistået iranerne med at bygge et civilt atomprogram, hvortil russiske selskaber leverede teknologi og uran. Herudover er Rusland den største eksportør af våben til Iran, og de to lande nyder vidtstrakte handelsforbindelser.

I FN's Sikkerhedsråd har Kina og Rusland generelt været skeptiske over for de vedtagne økonomiske sanktioner mod Iran, og den amerikanske regering har i lang tid beskyldt begge lande for at omgå blokaden.

I går udvidede USA's finansministerium sanktioner mod den iranske Melli-bank, mistænkt for at finansiere landets atomprogram, til at omfatte 11 selskaber knyttet til Melli-gruppen.

Rusland er tydeligt interesseret i at få placeret et eventuelt europæisk missilforsvar andre steder end i Østeuropa eller helt at blive fri for det.

På et pressemøde i Madrid mandag kaldte Medvedev de nye signaler fra Washington positive. Men han afviste at kæde Irans atomprogram sammen med et missilforsvar i Østeuropa.

"Det ville ikke være produktivt. Men hvis Obama-regeringen udviser sund fornuft og tilbyder et nyt missilforsvar, som tilfredsstiller Europas behov og er acceptabelt for os, er vi villige til at diskutere det," sagde Medvedev.

I sidste måned lod Kreml vide, at Rusland muligvis vil undlade at udstationere atomraketter i enklaven Kaliningrad, såfremt de amerikanske planer om at opstille 10 antiraketter og et kortrækkende Patriot-antiraketsystem i Polen bliver frafaldet.

Sammenkædningen af Irans atomprogram og et europæisk missilforsvar er ikke taktisk klog, siger våbeneksperten Joseph Cirincione til Information.

"Problemet er, at Obama ikke kan bruge missilforsvaret som en stok, fordi det ikke eksisterer endnu og næppe vil komme til at fungere efter hensigten nogensinde. Det er forkert at tro, at USA kan true Rusland til at samarbejde om Iran."

Daryll Kimball, der har rådført sig med Obamas forsvarsrådgivere, siger, at USA's regering uagtet den mulige iransk atomvåbentrussel har iværksat en revision af behovet for et europæisk missilforsvar.

"Samtidig opfordrer de Rusland til at være mere samarbejdsvenlig i bestræbelserne på at få Iran til at indstille sit atomprogram. Hvis det lykkes at mindske truslen, er det naturligvis mindre sandsynligt, at USA føler sig tvunget til at opstille et missilforsvar i Østeuropa," forklarer han.

I Polen og Tjekkiet er regeringerne tydeligt nervøse over muligheden for, at det amerikansk missilforsvar bliver droppet.

I går udstedte Obama dog en forsikring om, at hans udstrakte hånd til Moskva ikke mindsker USA's sikkerhedsmæssige opbakning til de to østeuropæiske NATO-lande. Polen håber dog stadig at få Patriot-missilerne leveret sammen med placeringen af amerikanske militære teknikere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her