Læsetid: 4 min.

Narkokrigen sår splid mellem USA og Mexico

Beskyldningerne fyger over grænsen mellem de to store naboer: USA's efterretningsvæsen hævder, at de mexicanske myndigheder har mistet kontrollen med landet. Og Mexicos præsident er rasende på USA over landets mangelfulde kontrol med egne markeder for våben og kokain
Mexicos præsident har sat 40.000 soldater ind i kampen mod narkokartellerne. Ikke desto mindre vurdererUSA-s efterretningstjeneste, at Mexico -har mistet kontrollen over eget territorium-.

Mexicos præsident har sat 40.000 soldater ind i kampen mod narkokartellerne. Ikke desto mindre vurdererUSA-s efterretningstjeneste, at Mexico -har mistet kontrollen over eget territorium-.

daniel aguilar

14. marts 2009

Tegucigalpa, Honduras - End ikke Hitchcock kunne have skabt et mere makabert billede. Ganske få timer inden Mexicos præsident, Felipe Calderón, tirsdag i denne uge skulle ankomme til Guadalajara, fandt politiet på hovedvejen til Mexicos næststørste og ellers relativt fredelige by endnu en besked rettet direkte til myndighederne.

I fem kølebeholdere placeret under et figentræ ved hovedvejen lå fem afhuggede menneskehoveder og to håndskrevne noter, der blandt andet lød: "Som med disse, gør vi det af med alle. Vi kommer efter jer".

Den slags trækker ikke længere de store overskrifter i Mexico. Narkokrigen, der i årets første måneder allerede har kostet 1.300 personer livet, er blevet hverdag. Mexicos præsident, Felipe Calderón, har nu indsat 40.000 soldater i kampen mod narkokartellerne - til sammenligning har NATO samlet 70.000 soldater i Afghanistan.

Hvad der derimod skaber overskrifter, er de seneste angreb fra USA, hvor ledende skikkelser i det amerikanske efterretningsvæsen advarer om, at den mexicanske narkokrig kan få alvorlige følger for USA's nationale sikkerhed. Det har fået præsident Felipe Calderón til at fare i flint:

"Vi forsøger her at bekæmpe et problem, der har sin rod på den anden side af grænsen. USA udgør verdens største marked for kokainhandel, og det har myndighederne aldrig formået at gøre noget ved. Det samme gælder våbenindustrien, der tilsvarende er verdens største, og som forsyner narkokartellerne. Det er vores problem," lyder den skarpe kommentar fra præsident Calderón.

Det anslås fra både nordamerikansk og mexicansk side, at 90 procent af den kokain, der konsumeres i USA, passerer igennem Mexico.

Narkobaron på Forbes

Præsident Felipe Calderón er ikke kun rasende over, at USA i en nylig militær efterretningsrapport sammenligner Mexico med Pakistan og anfører begge lande som mulige 'fejlslagne stater', eller over, at direktøren for USA's nationale efterretningsvæsen, Dennis Blair, mener, at Mexico's regering "har mistet kontrollen over eget territorium".

Calderón er også ganske stødt over, at magasinet Forbes på sin årlige liste over verdens 750 rigeste personer har valgt at inkludere Joaquín 'el Chapo' Gúzman - én af Mexicos mest eftersøgte narkobaroner og - ifølge Forbes - også indehaver af en personlig formue på omkring én mia. dollar.

"At forherlige de kriminelle er noget, som vi i Mexico betragter som en forbrydelse," siger Calderón, der samtidig sender følgende meddelelse over grænsen:

"Sig mig, hvor det er (at regeringen har tabt kontrollen, red.) og jeg skal tage jer derhen. Det eneste, jeg beder jer om, er, at I ikke kommer her for at holde ferie, som det lader til at visse analytikere har gjort."

For at forstå omfanget af narkokriminaliteten har den nordamerikanske regerings kontor for narkobekæmpelse sat tal på fænomenet. Det anslås, at der i Mexico er omkring 450.000 personer beskæftiget med transport, dyrkning og salg af narkotika. I grænsebyen Tijuana, der er Mexicos hurtigst voksende by med godt tre mio. indbyggere, anslår de mexicanske myndigheder, at der er omkring 3.000 kokainhandlere på gaden og mellem 15-20.000 tienditas - små butikker - som de faste kokainpushere kaldes. De skønnes at give arbejde og indkomst til omkrig 70.000 personer.

Og det samlede beløb, der handles og transporteres narkotika for, er på minimum 25 mia. dollar i Mexico alene. Til sammenligning omsætter Mexicos enorme turistindustri for knap 12 mia. dollar om året.

Men det er alene det, man slås om på den mexicanske side af grænsen. Hvad med den anden side? spørger mange mexicanske politikere - heriblandt præsidenten.

"Hvordan forklarer man et så stort narkomarked - det største i verden - uden at det involverer korruption blandt visse af USA's myndigheder? Det, der mangler, er en ordentlig omgang oprydning på den anden side af grænsen."

Og præsident Calderón har da også en pointe. For når økonomien er så overvældende på den mexicanske side af grænsen, hvor stor er den så i USA, hvor kokain på gadeplan koster tre gange så meget som i Mexico?

Legaliser narkoen

Det mexicanske socialistparti, PRD, har længe talt varmt for, at Mexico burde legalisere narkotika og dermed blive nationens største problem kvit. Og som noget nyt vækker den slags forslag ikke længere forargelse. Senest har Mexicos tidligere præsident Ernesto Zedillo tilsluttet sig koret af politikere, der seriøst mener, at en delvis legalisering af narkotika er en farbar vej ud af problemet med organiseret kriminalitet.

Lignende kommentarer lyder nu fra den anden side af grænsen, hvor flere ledende tænketanke som Brookings Institution og det partiuafhængige Business Executives for National Security lufter ideen om, at når Mexico forsøger at bremse udbuddet, så skylder USA at gøre noget ved efterspørgslen:

"For en meget høj pris i blod og penge forsøger Mexico at leve op til sit ansvar ved at bekrige udbuddet. Men det nytter ingenting, før USA gør sin del af arbejdet og bekriger efterspørgslen. Og det vil givetvis betyde en gradvis legalisering af visse narkotika som cannabis," lyder råddet fra Andrés Rozental, senioranalytiker ved Brookings Institution og tidligere mexicansk ambassadør i Sverige og Storbritannien og FN.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nøglesætningen er :

" Vi forsøger her at bekæmpe et problem, der har sin rod på den anden side af grænsen. USA udgør verdens største marked for kokainhandel, og det har myndighederne aldrig formået at gøre noget ved. Det samme gælder våbenindustrien, ... "

Naturligvis kan myndighederne ikke klare narkoproblemet ... det er et lovgivningsproblem.

Hele dynen skal frigives ! Så kan narkoindustrien udvikle sig uden medvirken fra kriminelle elementer, så de der gerne vil nyde disse for nærværende ulovlige rusgifte kan købe dem i supermarkedet ... eller endnu bedre, dyrke dem hjemme i haven.

Men, men narkolobbien er for stærk, der er for mange penge i den (kriminelle) industri, der via forbudslovgivning er beskyttet mod sund konkurrence ... f.eks. hjemmedyrket canabis osv.