Baggrund
Læsetid: 2 min.

NATO vil møde russiske ledere igen

Den stærkeste militæralliance i verden tager nu sit samarbejde med Kreml ud af dybfryseren. Et samarbejde, der ellers gik helt i stå med krigen i Georgien i august
Der blev pjattet, og øjensynligt sagt noget vovet i går på NATO-topmødet mellem NATO-s generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer (tv.), USA-s udenrigsminister, Hillary Clinton, og den britiske udenrigsminister, David Miliband (th.).

Der blev pjattet, og øjensynligt sagt noget vovet i går på NATO-topmødet mellem NATO-s generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer (tv.), USA-s udenrigsminister, Hillary Clinton, og den britiske udenrigsminister, David Miliband (th.).

John Thys

Udland
6. marts 2009

Det tegner til tøvejr i det bundfrosne forhold mellem den mægtige NATO-alliance og stormagten Rusland. Parterne genopliver nu den diplomatiske dialog i det fælles NATO-Rusland Råd, som sommerens russisk-georgiske krig kølnede til det absolutte nulpunkt.

Det står klart efter gårsdagens NATO-møde i Bruxelles mellem forsvarsalliancens 26 udenrigsministre.

"Ministrene nåede en aftale om formelt at genoptage NATO-Rusland Rådet, også på ministerniveau, konkluderede den snart afgående NATO-generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer. Han gav ingen dato for genstarten, men forsikrede, at det ville "ske så hurtigt som muligt" efter NATO-topmødet i begyndelsen af april.

Den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K) opfordrer til, at NATO-landene også bruger rådet til at rejse betændte spørgsmål, som splitter øst og vest. For eksempel spørgsmålet om Georgien.

"Det er ikke særligt smart at have et organ, der kun kan bruges i solskin, men ikke i stormvejr," sagde Per Stig Møller. NATO afbrød alt samarbejde med Moskva, da Rusland i august 2008 indledte en væbnet konflikt med nabolandet Georgien og anerkendte udbryderregionerne Sydossetien og Abkhasien.

Rusland er ændret

Men genoplivningen af rådet handler ikke om "give efter for Rusland", understregede udenrigsministeren. For trods sin voksende udenrigspolitiske selvtillid opfører det kæmpestore land i øst sig nu anderledes på den internationale scene, lyder analysen:

"Rusland i dag er ikke det samme som Rusland i august," vurderede udenrigsministeren. For landet ønsker ganske enkelt færre konfrontationer på grund af det økonomiske stormvejr, der også giver regeringer verden over rigeligt at se til.

Litauen stod i spidsen for en østeuropæisk modstand mod at genstarte rådet, men opgav efter timelange forhandlinger:

"Litauens bekymring var, at vi svigtede Georgien. Men det er præcis Georgien, vi hjælper med sådan et fast forum," mente Per Stig Møller.

NATO-beslutningen i går bunder i et reelt ønske om afspænding, vurderer flere sikkerhedseksperter.

"Man kan ikke blive ved med at råbe af hinanden. Den gensidige afhængighed er så omfattende, at ingen kan holde til en længerevarende konflikt," forklarer Peter Viggo Jacobsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Den opfattelse deler Hans Mouritzen, forsker i udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). De to parter vil tilbage til business as usual, mener han.ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian De Coninck Lucas

Interessant at Ritzau stadig ser på på Georgien som ofret i den konflikt.

Martin Kaarup

@Christian de Coninck. Enig.

Det skulle være interessant at undersøge hvilke oplysninger og hvilken type oplysninger som Ritzau videreformidler og se på deres upartiskhed.
Jeg har ikke set en sådan undersøgelse endnu, men jeg er sikkert på konklusion vil vise at oplysningerne fra Ritzau hovedsagligt bliver produceret til gavn for pro-vestlige markedskræfter.

Derudover er det værd at nævne at NATO bør nedlægges. Efter den kolde krig har atlanterhavspagten ingen eksistensberettigelse.
NATO forsøger i stedet at præsentere sig selv som et alternativ til FN, hvilket den af åbenlyse årsager ikke egner sig til.
Jeg vurderer det vil være bedre for Europa at oprette en egen pan-Europæisk forsvarspagt der alene tjener europas interesser.
I forsvarpagten kan de atomvåbenførende lande Kina, Rusland USA og Israel m.v. få observatørstatus.

Jens Thorning

Ja, men det er da helt nye toner!

Har Per Stig Møller og hans statsminister, Fogh med alle sine eftersnakkende marionet-ministre fået indstillet hovederne til at begynde at tale pænt om Rusland? Og hvad med deres medier?

Kan direktiverne fra USA virkelig ikke implementeres hurtigere i Danmarks regering? Måske gider de ikke længere orientere den ubetydelige partner i det nordlige Tyskland.