Læsetid: 5 min.

Nordea trak tæppet væk under Letland

Letland er på randen af økonomisk kollaps. Nu peger politikere og økonomer på, at svenske banker med Nordea i spidsen bærer en stor del af ansvaret: Først var deres udlån ekstremt risikable, og siden blev kunderne snydt
Letlands premierminister, Valdis Dombrovskis, kaldte for nylig de tre store svenske banker Swedbank, SEB og Nordea en del af problemet i forbindelse med sammenbrudet i landets økonomi.

Letlands premierminister, Valdis Dombrovskis, kaldte for nylig de tre store svenske banker Swedbank, SEB og Nordea en del af problemet i forbindelse med sammenbrudet i landets økonomi.

Christian Als

27. marts 2009

Letterne svømmede bogstavelig talt i penge.

Nordea havde allerede gjort sit indtog i Letland i år 2000 og i midten af årtiet skulle et nyt reklamefremstød sikre endnu flere kunder. Banken fik derfor stillet en stor vindmaskine op midt på gågaden i Riga, og da maskinen - efter lidt startvanskeligheder - begyndte at blæse kraftig vind ud, kastede ivrige medarbejdere tusindvis af matadorpenge ind i stormen. De handlende på gågaden blev svøbt ind i pengene, og så de op, kunne de se Nordeas nye slogan, der oversat til dansk lød noget i retningen af: 'Der er en hvirvelvind af penge på vej, vil du være en del af den?'

I dag beskylder lettiske politikere og flere økonomer Nordeas aggressive adfærd i Letland i de år for at bære en stor del af ansvaret for, at den lettiske stat er tæt på at gå bankerot og landets økonomi tæt på et kollaps. Arbejdsløsheden er på vej mod de 20 pct. og den negative vækst i økonomien er tocifret og den mest problematiske i hele EU.

Risikable vilkår

"De svenske banker er en del af vores problem," sagde Letlands nye premierminister, Valdis Dombrovskis, således for nylig med henvisning til de tre store svenske banker Swedbank, SEB og Nordeas rolle i det lettiske sammenbrud.

Anders Aaslund, der er professor i østeuropæisk økonomi på det amerikanske Georgetown University og senioranalytiker i tænketanken Peterson Institute, er enig med den lettiske premierminister.

"Bankerne har lånt milliarder af euro ud til befolkningen på risikable vilkår, og på den måde har de været med til at blæse økonomien op til noget, den ikke kunne holde til. Nu hvor økonomien så falder sammen, er bankerne med til at forstærke nedturen fordi de helt et holdt op med at låne penge ud - på et tidspunkt, hvor Letland aldrig har haft mere brug for det," siger Anders Aaslund.

Socialt uansvarlig

Af de tre svenske banker var Nordea, ifølge kritikerne, den uden sammenligning mest aggressive i bankens dag-til-dag kontakt med kunderne.

I 2006 blinkede mange nationaløkonomiske advarselslamper allerede kraftigt i den lettiske økonomi. Underskuddet på betalingsbalancen var mere end 25 pct. af økonomien, samtidig med at lønningerne skød i vejret med 35 pct. om året. Samtidig steg prisen på fast ejendom, så udtrykket boligboble næsten ikke slår til. På et år steg prisen på en lejlighed i Riga med 100 pct. og kvadratmeterprisen overgik priserne i Bruxelles og Stokholm. Den overophedede økonomi fik SEB til at sætte loft over sine udlån, men Nordea gjorde lige det modsatte. Banken satte renten ned og øgede sine aktiviteter med udlån, som professor i økonomi på Stockholm School of Economics afdeling i Riga, Jeffrey Sommers, kalder for ekstremt risikobetonede. I dag har Nordea udlån til lettiske kunder for, hvad der svarer til tre milliarder euro.

Økonomen Alf Vanags, der er direktør for den lettiske tænketank The Baltic International Centre for Economic Policy Studies, mener, at Nordeas udlånspolitik i den periode - fra et samfundsmæssigt perspektiv - var direkte socialt uansvarlig.

"Alle kunne se, at økonomien ikke var bæredygtig, men alligevel gik Nordea ind og skubbede til den udvikling, SEB forsøgte at bremse," lyder det fra Alf Vanags.

Gik over stregen

Ifølge lektor i finansiering på Riga Business School, Anete Pajuste, mistede de tre svenske banker virkelighedssansen op gennem årtiet. Det var i en periode et marked med uanede muligheder. Hvor det for en bank på det svenske marked i de år kun var muligt at øge sin omsætning med to-tre pct., kunne bankerne i Letland øge deres med 25-30 pct. om året. For at få markedsandele og øge deres overskud overgik bankerne derfor hinanden i forhold til at lave risikable og aggressive udlån. Og Nordea var så den bank, der gik længst - og til sidst over stregen.

"Nordea var den mest aggressive bank. De kontaktede folk og fortalte dem, at uanset hvilke vilkår de havde i andre banker, kunne de få dem bedre i Nordea," siger Anete Pajuste og tilføjer: "Man kan naturligvis sige, at Nordeas kunder deltog frivilligt, men jeg mener, mange af dem har grund til at føle sig snydt, fordi Nordea til sidst tilbageholdte og skjulte informationer. Nogle gange var det nok bevidst, andre gange fordi de ansatte ikke var godt nok uddannede."

Nordea afviser

I Nordea stiller chef for New European Markets, Thomas Neckmar, sig uforstående over for kritikken.

"Vi drev bare bank, som vi driver bank alle andre steder - på en fornuftig måde," siger han.

Thomas Neckmar afviser beskyldningerne om, at banken spiller nogen som helst andel i den lettiske nedtur, og at dens aktiviteter i landet har været usædvanligt aggressive. Han peger på, at bankens markedsandele i Letland år for år er vokset med omkring en procent, så Nordea i dag har ni procent af det lettiske marked.

"Det synes jeg ikke er specielt aggressivt. Og med hensyn til kritikken om, at vi øgede udlånene i 2006, mens de andre bremsede, så synes jeg netop, det er udtryk for, at vi tager ansvar, fordi vi i modsætning til de andre jo ikke bare slukkede for kontakten og lod økonomien i stikken. Det passer heller ikke, at vi ikke låner ud i dag. Vores kunder og den sunde del af erhvervslivet kan sagtens låne hos os den dag i dag," siger Thomas Neckmar, der også peger på, at Nordea i forhold til andre udenlandske banker i Letland har langt færre af de lån, Centralbanken definerer som dårlige.

Som en sømand

En af dem der stod i pengestormen den dag på gågaden i Riga, er Juris Kaza, der er journalist på det lettiske LETA News Agency og tidligere finansjournalist i Sverige.

Han mener, at de svenske banker deler ansvaret for Letlands sammenbrud med den lettiske regeringen og finanstilsynet, der tillod bankerne at opføre sig på en måde, der var for svær for bankerne og lettere at modstå.

"Jeg vil sammenligne Nordeas år i Letland med en sømand, der har været på havet i fem år og så bliver sluppet løs med penge på lommen i en by fyldt med barer og horehuse. Man kan vel heller ikke sige, at den sømand alene bærer ansvaret for sin uansvarlige opførsel," siger Juris Kaza, og tilføjer:

"Man skal også huske på, at letterne efter mange år med Sovjetunionens kommunisme er meget optaget af materielle ting. De vil hellere end gerne låne, og de har slet ikke samme mentalitet i forhold til økonomisk forsigtighed i deres privatøkonomi som eksempelvis danskere. Det skyldes at man skal tilbage til 1940'erne for at finde en situation, hvor den almindelige lette havde samme økonomiske muligheder, letterne har haft i de senere år."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kaarup

Ja selvfølgelig. Det er sådan banker og resten af erhvervslivet fungerer.

Først indskyder regeringen (den danske og vistnok svenske) skatteydernes penge i Estland, til at understøtte og redde nordiske interesser i landet, navnligt finansinstitutionerne, og derefter kanaliseres pengene ind i bankerne, hvorefter de trækker stikket.

HVAD HAVDE I REGNET MED?!

Ogsaa lettiske politikere er gode til at skyde ansvaret fra sig og over paa andre.

Den populistiske jagt paa stemmer er grunden til politikernes svigt - det lettiske finansministerium , de lettiske politikere og den lettiske centralbank kan simpelthen ikke have vaeret i god tro.

Man kan da bare sælge landet som koloni til den højstbydende. Kom nu ikke og sig at jeg blot er sarkastisk, for det ender sikkert med at det er netop det man gør, selv om det nok bliver indhyllet i noget fint udseende forretningshalløj.