Baggrund
Læsetid: 4 min.

Ny CO2-fond betalt af forurenerne bør redde klimatopmødet

Deltagere på klimakonference i Århus siger, at det eksisterende CO2-handelssystem ikke duer. Der skal nye politiske incitamenter til klimavenlig teknologi og mange flere penge til klima-indsats i u-lande
Udland
7. marts 2009
Den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland deltog i et pressemøde i forbindelse med klimakonferencen Beyound Kyoto, der tager livtag med udfordringerne, som skyldes klimaforandringerne. Konferencen slutter i dag.

Den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland deltog i et pressemøde i forbindelse med klimakonferencen Beyound Kyoto, der tager livtag med udfordringerne, som skyldes klimaforandringerne. Konferencen slutter i dag.

Brian Rasmussen

Teknologierne findes eller er på vej. Men pengene og den politiske vilje mangler.

Sådan kunne sammenfatningen lyde på den store klima-konference Beyond Kyoto som Aarhus Universitet i denne uge har gennemført med over 1.000 forskere, erhvervsfolk, politikere og organisationsfolk.

"Der er så mange lovende teknologier, at det i sig selv giver grund til stor optimisme," sagde professor Lene Lange, vicedekan på Aalborg Universitet, da hun rapporterede fra én af konferencens arbejdsgrupper.

"Men der er et stort behov for også at få dem bragt i anvendelse. De nye teknologier forbliver i universiteterne og i små opstartvirksomheder, som ikke har økonomiske kræfter til at få teknologierne bragt i spil. Det system, vi har nu til at sikre det, virker ikke. CO2-handelssystemet giver blot et alibi og et aflad, og mange af CO2-kvoterne uddeles gratis. Der er ikke noget tilstrækkeligt incitament til at tage ny teknologi i brug. Det fungerer ikke," mener Lene Lange.

Administrerende direktør for pumpevirksomheden Grundfos, Carsten Bjerg, beskrev tilsvarende, hvor langsomt det går med at få fortrængt de energislugende, klimabelastende teknologier og i stedet skabe markeder for nye energieffektive og klimavenlige produkter.

"Tag de traditionelle glødepærer: Jeg forstår ikke, hvorfor denne forældede teknologi stadig er tilladt," sagde Carsten Bjerg.

Han efterlyste politisk regulering for at sikre et marked for de nye teknologier og produkter. Grundfos selv har f.eks. udviklet en cirkulationspumpe til boligers varmesystemer, som bruger under en femtedel af traditionelle pumpers energiforbrug. Men den store gevinst, som en sådan teknologi kunne give i form af energi- og CO2-besparelser, realiseres alt for langsomt eller slet ikke, fordi markedet ikke af sig selv sikrer teknologiens internationale udbredelse.

"Hvis ikke markedet snart bliver en realitet, bliver vi nødt til at indstille vore anstrengelser. Det giver ikke mening at investere år efter år, hvis markedet ikke kommer. Derfor må vi have politisk regulering, der skaber et marked, som driver innovationen fremad."

EU's CO2-kvotesystem er tænkt som et system, der ved at sætte en pris på CO2 fremmer investeringerne i klimavenlige teknologier og skaber et nyt marked for dem. Men systemet er, som påpeget på konferencen af bl.a. EU-parlamentarikeren Dan Jørgensen (S), mangelfuldt, fordi CO2-prisen er stærkt ustabil, fordi mange virksomheder får kvoter gratis, og fordi de kan krybe uden om reduktioner og teknologiskift ved at købe CO2-kreditter i u-landene.

De manglende penge

Parallelt med kritik af det eksisterende system blev der på Århus-konferencen peget på det skrigende behov for langt flere penge til den internationale klima-indsats, ikke mindst i u-landene.

"Vi er stadig meget langt fra det, der er behov for. Der er et gigantisk økonomisk gab mellem de penge, der i dag findes i de internationale, klimarelaterede fonde, og det, der skal til for at bringe teknologiske pilotprojekter op i stor skala," sagde Peter Kofoed Bjørnsen, medarbejder ved FN's Global Environmental Facility i Washington.

På konferencen svingede vurderingerne af de finansielle behov fra 170-200 mia. dollar årligt til u-landenes indsats mod klimaforandringer og fra 30 og helt op til 1.200 mia. dollar årligt som prisen for at hjælpe u-landene med at tilpasse sig de klimaændringer, der allerede finder sted eller kommer.

De nødvendige beløb til u-landenes indsats mod klimaændringer beskrev Koefoed Bjørnsen som "svarende til en tredjedel af en Wall Street-redningspakke for bankerne."

Alligevel er der i dag kun doneret omkring 15 mia. dollar sammenlagt til begge formål i de relevante internationale fonde.

Det førte til forslaget, præsenteret af Lene Lange, om indførelse af et system med en ny CO2-valuta som redskab til at rejse nogle af de nødvendige penge.

"Vi foreslår at lade dem, der udtømmer de fossile energireserver og forurener atmosfæren, bidrage til at få erstatningsteknologierne frem. Vi vil udnytte et nyt CO2-kvotesystem til at skabe en fond, der kan bruges til de to nødvendige formål: Det ene at sikre det teknologiskift i i-landene, som der er så voldsomt brug for. Det andet at sikre teknologioverførsel til udviklingslandene. Begge dele vil bidrage til såvel at bremse klimaforandringerne som at skabe nye arbejdspladser - to ting som der er så stærkt behov for," siger Lene Lange.

Martin Lidegaard, formand for den grønne tænketank Concito, sagde i sin afsluttende kommentar til konferencen i går, at vigtigheden af at etablere en sådan fond baseret på en international CO2-valuta "ikke kan overvurderes".

"Men selv om jeg er optimist, så tror jeg ikke, at der på klimatopmødet i København til december kan tilvejebringes et beløb i størrelsesorden 300 mia. dollar. Det finansielle behov er så stort, at det derfor er afgørende også at få de private investorer med. Hvis de ikke kommer ombord, kan vi ikke klare udfordringen. Og derfor er det nødvendigt, når en offentligt fond skal struktureres, at det sker på en måde der fjerner barrierne for de private investorers deltagelse," sagde Martin Lidegaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

"Han [Carsten Bjerg, Grundfos] efterlyste politisk regulering for at sikre et marked for de nye teknologier og produkter."

Nu kender jeg ikke noget til Carsten Bjergs politiske standpunkt, men mon ikke han, som de fleste andre i det private erhvervsliv, har været medansvarlig for tre på hinanden følgende gange at give de borgelige regeringsmagten? En borgerlig regering der nærmest systematisk har udvandet Danmarks investeringer i miljø og bæredygtighed? Hvordan kan den nuværende suppedas så overraske dem?

Christian De Coninck Lucas

John:

Hørt!

Christian De Coninck Lucas

Meget apropos:

"Going green: Entire Swedish city switches to biofuels to become environmentally friendly"
http://www.physorg.com/news155751073.html

John Fredsted

@Christian de Coninck: Jeg takker for din opbakning.