Læsetid: 6 min.

Østeuropa går et blodigt forår i møde

Som følge af skyhøj arbejdsløshed er risikoen for uro og vold i de østeuropæiske lande større end nogensinde før, viser ny rapport. Tvunget af utilfredse befolkninger må den ene regering efter den anden samtidig træde tilbage - senest i går den tjekkiske
I Østeuropa slår finanskrisen ekstra hårdt. Således oplever en lang stribe lande - og blandt andre som Rumænien - betydelig øknomisk nedgang med stigende arbejdsløshed og faldende huspriser til følge.

I Østeuropa slår finanskrisen ekstra hårdt. Således oplever en lang stribe lande - og blandt andre som Rumænien - betydelig øknomisk nedgang med stigende arbejdsløshed og faldende huspriser til følge.

DANIEL MIHAILESCU

25. marts 2009

Tåregas mod vrede folkemængder foran parlamenterne i Ukraine og Litauen. Tusindvis af lettere, der hærger Rigas gamle bydel. 30 personer såret efter sammenstød med sikkerhedsstyrker i den bulgarske hovedstad, Sofia, og blodig tumult mellem demonstranter og politi i den tjekkiske by Litvinov.

2009 har indtil videre været blodig i Østeuropa. Og ifølge en ny rapport fra den britiske tænketank Economist Intelligence Unit risikerer en række lande i Østeuropa hen over foråret at opleve flere og voldsommere uroligheder. Stort set alle lande er siden sidste år rykket et risikoniveau op, og risikoen for uro i området er den største nogensinde, hedder det i rapporten.

Det får nu flere eksperter til at advare om et voldeligt 'utilfredshedens forår i øst', hvis ikke det lykkes at få bugt med den rekordhøje arbejdsløshed og fattigdommen, der spreder sig som ringe i vandene i takt med, at den økonomiske krise bider sig stadig mere fast i Østeuropa.

"Som det ser ud lige nu, er situationen virkelig ubehagelig, og vi vil komme til at se flere opstande og demonstrationer i Østeuropa i de kommende måneder," lyder det fra Anders Aaslund, der tidligere har arbejdet som økonomisk rådgiver for den russisk regering og i dag er ansat som senioranalytiker i den amerikanske tænketank the Peterson Institute.

Ond spiral

Han peger på, at problemet grundlæggende er, at de østeuropæiske økonomi i de senere år har finansieret deres opsving med lån i vesteuropæiske banker. Et land som Ungarn har i dag en gæld til udlandet på, hvad der svarer til 70 procent af landets BNP. Letland, Estland, Bulgarien og Rumænien følger lige efter med tilsvarende store gældsposter på over halvdelen af landenes BNP.

Nu hvor de vestlige banker kæmper med deres egne problemer, er der med et blevet lukket ned for yderligere lån, hvilket virker som en bremseklods på de lånebaserede østeuropæiske økonomier.

Samtidig er de østeuropæiske valutaer (kun Slovakiet og Slovenien er med i euro-samarbejdet, red.) under et voldsomt pres, værdien af den ungarske forint er eksempelvis faldet med 20 procent i årets første måneder, hvilket betyder, at landene - uden at røre en finger - dag for dag får øget deres gæld til udlandet.

Økonomierne i Østeuropa er derfor kommet ind i en ond spiral, hvor både de offentlige og private sektorer må skære ned, og arbejdsløsheden stiger i områder, hvor den i forvejen var kronisk høj.

"Virksomheder kan ikke betale gælden og må dreje nøglen om. Staterne har uoverskuelige underskud på de offentlige budgetter og må skære kraftigt ned på velfærden," lyder det fra Anders Aaslund, der ved siden af sit arbejde i the Peterson Institute også er ansat som professor i østeuropæiske forhold på det amerikanske Georgetown University.

Tilfældig vold

Utilfredsheden med de snærende økonomiske bånd har allerede haft sine første politiske ofre. For nogle uger siden blev regeringen i Letland udskiftet efter pres fra befolkningen. Og siden meddelte så Ungarns premierminister, Ferenc Gyurcsany, at han træder tilbage på grund af landets dårlige økonomi, og i går tabte Tjekkiets premierminister, Miroslav Topolanek, der også er fungerende EU-formand, en mistillidsafstemning udløst af de problemer, landet har i den økonomiske krise. Et resultat der betyder, at Tjekkiets regering må træde tilbage.

Eksperterne diskuterer nu, hvor i Østeuropa den økonomiske krise næste gang sætter sine aftryk, og hvor voldsomt det bliver.

Economist Intelligence Unit vurderer, at risikoen for alvorlig uro som følge af den økonomiske krise er højest i Rusland, Ukraine og de baltiske lande.

Anders Aaslund peger på Rusland som det land, hvor krisen næste gang vil trække voldsomme spor.

"Det går dårligt økonomisk i stort set alle de østeuropæiske lande, men det er ikke alle steder, det vil føre til voldelige opstande. Der hvor krisen bliver til vold, er i lande som Rusland, hvor regeringens eneste legitimitet har været den økonomiske vækst," siger han og tilføjer, at både Letland og Ukraine også er i farezonen, hvis landenes levestandard fortsætter med at falde med den rekordhøje fart, den har lige nu.

Ekspert i østeuropæiske samfundsforhold og analytiker i den engelske tænketank Centre for European Reform Katinka Barysch kalder udsigterne til mere vold og uro for skræmmende, og hun mener, de voldelige opstande vil blive spredt mere tilfældigt ud over Østeuropa.

"Det handler meget om hvorvidt forskellige populistiske grupper er i stand til at opfange utilfredsheden med de økonomiske forhold og ophidse befolkningen, som man har set det i Kroatien og i Polen. Det har et tilfældigt præg, og i sidste ende er det den politiske håndtering, der afgør om utilfredsheden ender med vold," siger hun.

Katinka Barysch understreger dog også, at hun langt fra mener, at den økonomiske krise vil udvikle sig til en politisk krise på tværs af Østeuropa.

"Der er ingen tegn på total forfald. Opstandene er ikke organiseret, og befolkningerne er generelt meget veluddannede, hvilket altid taler imod, at populisme for alvor får fat. Og så skal man huske på, at siden kommunismens fald har politik i Østeuropa gennemgående haft et uafklaret skær. Ser man samlet på alle landene, er der kun tre regeringer, der har opnået genvalg i hele perioden. På den baggrund siger det ikke så meget, at nogle regeringer nu går af," pointerer Katinka Barysch.

Samme vurdering har direktøren for den lettiske tænketank The Baltic International Centre for Economic Policy Studies, Alf Vanags.

"Det er rigtigt, at regeringen her i Letland gik af efter optøjer, men for fremtiden var det nok i virkeligheden ønskværdigt, fordi den forrige håndterede økonomien meget dårligt. Derfor kan man godt tale om en økonomisk ustabil situation lige nu, men det er forkert at tale om grundlæggende politisk ustabilitet.

Nyt jerntæppe

Spørgsmålet er nu, hvor stor skade de østeuropæiske lande har lidt, og hvad der skal til for at få dem tilbage på ret køl.

Inden sin afgang advarede Ungarns Ferenc Gyurcsany om, at de økonomiske forskelle mellem Øst- Og Vesteuropa var blevet så store, at der var et nyt jerntæppe på vej ned mellem landene i vest og øst, og Verdensbankens direktør, Robert Zoellick, har på samme måde sagt, at Europa kan blive delt som i tiden før 1989, hvis ikke Østeuropa får tilstrækkelig hjælp udefra.

IMF har da også allerede tildelt Letland, Ungarn og Ukraine lån, og iagttagere forventer, at Rumænien på samme måde snart får 20 milliarder dollars. Og på sidste uges topmøde besluttede EU at fordoble sin støtte til Østeuropa, efter at Ungarn, Letland og Rumænien stort set havde brugt de 25 milliarder euro, der var afsat til puljen i år.

Katinka Barysch mener, at indsatsen rækker.

"Støtten er knyttet til betingelser om skære på de offentlige udgifter til velfærd, og det kommer til at gøre ondt på landene. Og utilfredsheden med det vil være markant i den kommende tid. På den lidt længere bane vil det dog styrke landene, fordi reformerne jo er et udtryk for, at økonomierne og deres lånefinansierede vækst ikke er bæredygtig," siger hun.

Vanvittige udlån

Så optimistisk er professor i økonomi, Jeffrey Sommers, fra Stockholm School of Economics afdeling i Riga ikke.

"Det gik galt allerede for flere år siden. Her skulle EU sammen med landene selv have forhindret de vesteuropæiske bankers vanvittige udlån til Østeuropa. For det var de lån, der gjorde økonomierne usunde. Nu er det for sent for et land som Letland, der står over for en uundgåelig og meget lang nedtur præget af fattigdom og ustabilitet."

Han afviser dog tanken om et nyt jerntæppe ned gennem Europa.

"Nej, for jerntæppet i den forstand forsvandt aldrig. Det ville jo have krævet, at landene i økonomisk henseender var blevet lige," siger Jeffrey Sommers og tilføjer:

"Men sådan gik det aldrig. Østlandene har hele tiden haft højere arbejdsløshed, og deres økonomi har været markant svagere. Det er den nuværende situation også et glimrende eksempel på. Mens landene i Vesteuropa selv kan bestemme, om de har behov for bank- og vækstpakker, og hvor store de i så fald skal være, har landene i øst ikke andre muligheder end at håbe på økonomiske støtte udefra. På den måde blev øst og vest aldrig genforenet."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Tjekkiets premierminister Miroslav Topolaneks tilbagetræden kan helt konkret betyde at Lissabon-traktaten ikke bliver ratificeret.

Oppositionen, som vandt mistillidsafstemningen, er stærkt skeptisk over for EU, og det er mere end trvivlsomt, om Tjekkiet vil ratificere, nu hvor de fire løsgængere er gået bort fra samarbejdet med tilhængerne af traktaten, og dermed er fritstillet i forhold til om de vil ratificere eller ej.

Helt konkret kan denne lille begivenhed meget let gå hen og vise sig som Lissabontraktatens død.