Læsetid: 3 min.

Palæstinensisk regeringschefs afgang afdækker sump af intriger

Hvad der ligner en loyal overdragelse af initiativet til Fatah-politikere, er i realiteten den aftrædende PA-regeringschef, Salam Fayyads kommentar til det betændte klima mellem fraktioner internt i Fatah og PLO
9. marts 2009

BEIRUT - Det var ikke uventet, at den palæstinensiske premierminister, Salam Fayyad, lørdag bad PA-styrets præsident, Mahmoud Abbas, om en fyreseddel. Det mest overraskende var faktisk, at han ikke smækkede med døren, men indgav sin afskedsbegæring med den begrundelse, at han ikke vil stå i vejen for dannelsen af en såkaldt forsoningsregering mellem palæstinensernes stridende fraktioner, Fatah og Hamas.

Umiddelbart ligner det en opmuntring til de små fire millioner palæstinensere i Gaza, på Vestbredden og i Østjerusalem, at de to fraktioner nu synes at nærme sig hinanden med egyptisk mellemkomst. Et af de vigtige punkter, der drøftes, er en ændring af PLO's rolle som palæstinensernes 'legitime repræsentant', og som for tiden ikke omfatter Hamas og andre islamiske grupper.

I forrige uge enedes parterne om at nedsætte fem udvalg, der inden udgangen af marts skal finde frem til konkrete formler for det samarbejde, der forventes at munde ud i nyvalg i januar 2010. Det er den formelle side af sagen, som imødekommer en række af de krav, fundamentalisterne i Hamas formulerede sidste efterår, hvor de blev stillet over for et egyptisk-Fatah-ultimatum: "Skriv under eller bliv isoleret".

Israels angreb på Gaza, der havde til formål at likvidere Hamas som politisk faktor, medførte i realiteten, at Hamas i dag sætter dagsordenen for de interne forhandlinger om en ny samlingsregering, blandt andet med kravt om indlemmelse i PLO.

Den sidste samlingsregering, dannet i foråret 2007 som følge af Israels og Vestens boykot af den demokratisk valgte Hamas-regering, varede kun få måneder, før den brød sammen med det resultat, at Hamas overtog kontrollen med Gaza ved et voldeligt kup.

Salam Fayyad, der sad som finansminister i samlingsregeringen, overtog ledelsen af en 'teknokrat'-regering, der kontrollerer Vestbredden i den særegne 'to-stats-løsning', vittige hoveder har døbt fraktions-kampene.

Tilfredshed hos Hamas

Salam Fayyads ønske om tilbagetræden blev i går hilst velkommen af Hamas, der har et horn i siden på den uafhængige tidligere Verdensbank-økonom blandt andet for hans columbus-æg omkring Vestens milliardstøtte til genopbygning af Gaza og polstring af PA-hjemmestyrets økonomi.

Fayyad omgik donorernes krav om, at Hamas ikke får så meget som en klink af de vestlige penge, ved at kanalisere dem til Gaza via banker på Vestbredden. Hokus-pokus: Pengene kan arbejde i Gaza, men alle udbetalinger kontrolleres fra Ramallah. At Hamas i andet og tredje led alligevel kommer i kontakt med de vestlige donormidler, ved alle og enhver, selv - formentlig da - den danske udenrigsminister. Ministeren kunne dog ikke nære sig - da han tog ordet på donor-topmødet i Sharm el Sheik forrige mandag - for at fremhæve Fogh-regeringens faste beslutning om at de godt 300 mio. bevilgede støttekroner fra Danmark udelukkende må gå til formål, der ikke kan 'misbruges' af Hamas.

Men det er næppe Hamas-ledernes mishag, der får Sala Fayyad til at smide tøjlerne i et så vigtigt vadested, som det nuværende, hvor muligheden for at lime en enighed sammen er til stede for første gang siden sommeren 2007. Hvis Fayyad havde fuld opbakning fra Fatah og PA-præsident Mahmoud Abbas, ville Hamas være nødt til at tage ham alvorligt. Men det er ifølge velinformerede diplomat-kilder på Vestbredden ikke tilfældet. Disse kilder fortæller, at Fayyads tilbagetræden skyldes konsekvent underminering af hans embede fra ledende Fatah-folk som Ahmed Qurei, der tilhører den gamle garde, der indtil Hamas' valgsejr i januar 2006 sad tungt på PA-styrets sikkerhedsapparat og finanser.

Qurei, lederen af de såkaldte 'tunesere', der i 1994 vendte tilbage til Palæstina med Yassir Arafat og Oslo-processen, blev for nylig fyret som chefforhandler i den 'fredsproces' med israelerne, som alligevel ikke kom nogen vegne, men har trods et dårligt forhold til præsident Abbas alligevel magtet at erobre positionen som Fatah's chefforhandler i de kommende forsonings-forhandlinger med Hamas.

Tegner ikke godt

Det lover ikke godt for udfaldet af disse forhandlinger - Hamas anser Qurei for at være være tæt på rollen som en palæstinensisk quisling - bl.a. har en Qurei-ejet cementfabrik leveret byggematerialer til opførelse af den adskillelsesbarriere, palæstinenserne kalder 'apartheid-muren', og som i det store og hele er opført på arabiske land.

Qurei og hans allierede i Fatah går ifølge de diplomatiske kilder efter at sætte sig på indenrigs- og finansministeriet - sikkerhedsapparatet og pengene - i en ny regering, uanset hvordan forhandlingerne med Hamas falder ud. Fayyad, der har været det palæstinensiske hjemmestyre en både god, effektiv og ikke mindst ærlig regeringsleder, har tabt en magtkamp - bl.a. fordi han ikke er bakket op af den svage præsident Abbas eller af Israel, som ikke er tryg ved hans ubestikkelige uafhængighed, der bl.a. har affødt bemærkninger om, at modstand mod besættelsen "er fuldt legitim".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kaarup

Jeg vil foreslå en lille ændring om fremtidens brug af ordet adskillelsesbarriere som anvendt om separationsmuren der er opført på palestinænsisk jord langs store dele af det palestinænsiske selvstyre.
Det er misledende sprogbrug at kalde den for et hegn, en barriere e.lign.
- Ikke kun arkitektonisk, men også politisk.

Dele af muren mellem øst og vest under den kolde krig bestod også af pigtråd og hegn lige såvel som i de kanton-opdelte jorde på Vestbredden. Den kolde krigs mur blev ikke kaldt andet en muren og det samme bør gælde om denne.

Selv Israelerne i Israel kalder den for muren, når de flittigt diskuterer dens ret, anvendelse og fremtid i mange af landets radio/tv-stationer, aviser og tidsskrifter.

Også den internationale domstol kalder den for en mur, da den blev dømt ulovlig af verdenssamfundet.

Det er primært talspersoner fra IDF, den israelske hær, som kalder den en adskillelsesbarriere (eng. separation fence).

Fint artikel desforuden.

Jakob,

i så tilfælde er det interessant at dens linieføring så pludslig afviger fra den officiele statsgrænse til at også indeslutte nogle af de bedste landbrugsjorde og nogle af de rigeste vandressourcer i området.

Noget den Israelske Højesteret også undrede sig over da de befalede dette skulle ophøre. En ordre både den Israelske regering og hær indtil nu har ignoreret.

Martin Kaarup

@Jakob Rasmussen

Nej, du hævder vel ikke, at det er objektets semantik der bestemmer ordlyden?
Kan du komme med andre forslag på dansk, engelsk eller hvilket som helst andet sprog, hvor den regel gør sig gældende.

Desuden er din fremstilling af muren under den kolde krig samt muren i Palestina noget forenklet og fordrejet, f.eks. antyder hovedartiklen jo at muren er en apartheid-mur og hvis du har fulgt med i de israelske medier det sidste års tid har du måske også deltaget i den varme kartoffel i israelsk politik, nemlig det Demografiske problem.

Muren er slet og ret en apartheid mur og og du har lige hørt hvorfor, og hvis du ikke tror på israels egne medier, kan du jo spørge dig selv om du synes muren hjælper mod raketter.