Læsetid: 8 min.

Er den papirløse kollega fjende eller kammerat?

Fagforbundet 3F opfordrer sine medlemmer til at melde 'illegale' udenlandske arbejdere til myndighederne. Norske fagforeningsaktivister vil 'kæmpe for alle lønmodtageres rettigheder', uanset om de har papirer eller ej, er organiserede eller ej, mens svenske bygningsarbejdere har tømmermænd efter en uheldig sag om 'go home'-skilte rettet mod lettiske arbejdere
Fagforbundet 3F opfordrer sine medlemmer til at melde 'illegale' udenlandske arbejdere til myndighederne. Norske fagforeningsaktivister vil 'kæmpe for alle lønmodtageres rettigheder', uanset om de har papirer eller ej, er organiserede eller ej, mens svenske bygningsarbejdere har tømmermænd efter en uheldig sag om 'go home'-skilte rettet mod lettiske arbejdere
28. marts 2009

Tre dages blokade af en byggeplads i Rødovre førte onsdag til, at en gruppe polske arbejdere fik orden i lønnen, da bygherren Frank Quistgaard tegnede overenskomst med Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København (BJMF). Medlemmer af fagforbundet 3F har siden 2004 indledt over 300 blokader mod danske og udenlandske virksomheder på byggeområdet, som ikke har dansk overenskomst.

Det er dog langt fra hver gang, blokaderne giver resultat så hurtigt, og både norske og svenske fagforeninger er kritiske over for strategien. Norske bygningsarbejdere har fravalgt blokader, fordi de mener, det kommer til at virke fjendtligt over for de udenlandske arbejdere, der går på byggepladserne.

Hos 3F er linjen, at udenlandske arbejdere er velkomne 'på samme vilkår' som danske - men arbejder de uden orden i papirerne, melder 3F ikke blot arbejdsgiveren, men også arbejderne til de danske myndigheder.

"Hvem må køre i Danmark, og hvem må ikke køre i Danmark?" lyder det f.eks. i en vejledningspjece til chauffører i 3F, der opfordres til at tjekke deres udenlandske kolleger. Hvis 3F'eren kan konstatere, at "det er ulovlig arbejdskraft, der er tale om", skal de skaffe "så mange oplysninger som muligt" og kontakte den lokale 3F-afdeling samt politiet. På forsiden af pjecen er der også kontaktoplysninger til Udlændingeservice.

Nasserøve

"Gu' fanden er de nasserøve", de uorganiserede arbejdere fra f.eks. Polen, mener Mattias Tesfaye fra Byggefagenes Samvirke. Han blogger hver uge om fagligt arbejde på venstrefløjsportalen Modkraft og forsvarede i juli 2008 en udtalelse fra SF-formand Villy Søvndal: "Desværre står langt de fleste østarbejdere stadig uden for fagforeningen. Til dem er beskeden klokkeklar: Se nu at få meldt jer ind i en fagforening. Det er altså ingen undskyldning for nasseri, at man kommer fra Østeuropa."

Tesfaye forklarer på sin blog, hvordan han har prøvet at kontakte og hjælpe uorganiserede østeuropæere med pjecer på deres eget sprog, hjælp til problemer med danske myndigheder, arbejdsgivere, byggematerialer osv. "og det er lykkedes mig at organisere lige nøjagtig nul udlændinge! Yep!, du læste rigtigt, et stort rundt O."

I februar i år skriver Tesfaye på bloggen, at i kapløbet om at være den første til at sige: 'Arbejde i Danmark skal først og fremmest udføres af folk, der allerede bor i Danmark', hepper han på sine "egne formænd, Villy og Poul Erik" (SF's formand og 3F's formand, red.) - hellere end, at Pia Kjærsgaard siger det først.

Undskyldning?

I november 2008 på Socialistiskt Forum i Stockholm, arrangeret af det socialdemokratiske Arbetarnes Bildningsförbund, siger svensk LO's repræsentant på workshoppen 'Papperlöse og facket', at LO gerne vil organisere og hjælpe udenlandske arbejdere uden papirer. Men problemet er, at arbejderne risikerer, at arbejdsgiveren fyrer dem eller melder dem til myndighederne, hvis de melder sig ind i en fagforening. Det giver en ung kvinde i salen ikke meget for: Hvad med andre udsatte grupper - kvinder, unge? Vil LO heller ikke organisere dem, fordi de risikerer sanktioner fra arbejdsgiveren, spørger hun. Jovist, forsikrer LO-repræsentanten. Sådan skulle det jo heller ikke forstås. LO har bare ikke ret gode redskaber til at hjælpe papirløse og vil nødigt love dem noget, de ikke kan holde.

Lotta Holmberg fra SAC - den svenske syndikalistiske fagforening - forstår ikke, hvad LO mener med, at de mangler redskaber til at hjælpe arbejdere uden papirer.

"I SAC har vi organiseret og kæmpet for papirløse siden 2004 - jeg forstår ikke, hvad LO's problem er," siger Lotta Holmberg.

Sten-Erik Johansson fra Fastighet, der organiserer ca. 36.000 primært ufaglærte i rengørings- og byggeindustrien vurderer, at op mod 10 procent af arbejderne på deres område er migranter uden papirer. Fastighet stillede i foråret 2008 forslag på LO's kongres om, at forbundet skulle optage papirløse som medlemmer og arbejde for, at de fik adgang til f.eks. sygehusvæsnet. Det blev stemt ned med en kommentar om, at det var op til hver enkelt fagforening at beslutte strategien. Siden besluttede Fastighet som konsekvens af 'Projekt RITA - Rättvis ingång till arbete', en undersøgelse af papirløses vilkår på arbejdsmarkedet, officielt at optage papirløse som medlemmer med samme rettigheder som svenske statsborgere. RITA-rapporten blev offentliggjort i februar i år, og i den skønnes det, at op mod 30.000 papirløse migranter arbejder og lever i Sverige - og at f.eks. hver tiende rengøringsarbejder i Stockholm er papirløs og arbejder for mellem 10 og 50 svenske kroner i timen.

Til LO's argument om, at de ikke har redskaber til at hjælpe papirløse og derfor ikke fra centralt hold vil opfordre dem til at melde sig ind i forbundet, siger Sten-Erik Johansson:

"Der er jo aldrig garantier, når fagforeningen går ind i en sag, heller ikke for 'almindelige' medlemmer - så vi er vældig irriterede over, at LO fremstiller det, som om det skulle være et særligt problem med papirløse."

Ifølge Lotta Holmberg er de typiske problemer for papirløse, at de får udbetalt lavere løn og arbejder under dårligere forhold end deres kolleger med papirer: "Vi har haft eksempler på, at papirløse, der arbejder på hoteller, skal tage dobbelt så mange værelser som dem med papirer. Et andet problem kan være, at man får lovning på otte timers arbejde om dagen, men så kun får tre. Hvis man klager, bliver man fyret."

SAC har siden 2004 været involveret i forhandlinger, blokader, og retssager mod arbejdsgivere sammen med papirløse, der har fået krænket deres rettigheder på det svenske arbejdsmarked. Hvis det kommer til f.eks. blokader, kan SAC ikke garantere, at myndighederne ikke dukker op, men blokaden indledes altid efter aftale med de papirløse, som selv vælger, om de vil tage chancen og være tilstede under blokaderne.

Ikke velkomne

Jonas Bals er ansvarlig for de baltiske arbejdere i Oslo Bygningsarbeiderforening. Han forstår ikke sine danske og svenske kolleger på spørgsmålet om migrantarbejdere.

"Norske bygningsarbejdere fører en meget konsekvent internationalistisk linje, som har opbakning stort set hele vejen rundt, og det tror jeg, har haft stor betydning for vores mulighed for at organisere migrantarbejdere. Vi har hele tiden understreget, at de er kolleger. Så den tone, man slår an fra starten er vældig vigtig. Jeg har selv fagforeningskammerater i Danmark og kan mærke, at der er en anden, mere skinger tone om præcis det her, også fra folk jeg respekterer på andre områder," siger Jonas Bals. Byggebranchen er i Norge som i Danmark og Sverige en af de brancher, der er mest sårbare over for blandt andet løntrykkeri fra udenlandske arbejdere.

"Vores sektor står jo i forreste række i kampen mod social dumping, sammen med bl.a. industri, landbrug og hotel- og restaurant," siger Jonas Bals og understreger, at det er afgørende at forstå, at udenlandske arbejdere kommer med helt andre forudsætninger for at organisere sig.

"De har måske meget dårlige erfaringer med fagforeninger i deres hjemlande, og nogen har - desværre med en vis ret - negative forventninger til skandinaviske fagforeninger; at de ikke kan være med f.eks., eller ikke er velkomne," siger Jonas Bals.

$SUBT_ON$Invasionen fra Øst

I 3F er man bekymret for, hvad der vil ske på det danske arbejdsmarked, når den såkaldte Østaftale udløber 1. maj i år, og arbejdere fra blandt andet Polen og de baltiske lande ikke længere behøver tilladelse fra de danske udlændingemyndigheder for at bo og arbejde i Danmark. I 3F's fagblads tema om Østaftalen handler artiklen 'Invasionen fra Øst' om fagforbundets frygt for, at Danmark efter 1. maj "bliver et legeland for løntrykkere og et paradis for platugler".

I Norge har fagbevægelsen derimod ikke været udelt begejstret for Østaftalen.

"Argumenet imod var, at sanktionerne i aftalen var rettet mod arbejdere og ikke arbejdsgivere," siger Jonas Bals og fortsætter: "Nogen af os sagde, at vi ikke anså det for at være fagbevægelsens job at sørge for indvandringsbegrænsende tiltag, men i stedet af få et system på plads, som kunne sikre de nyankomnes rettigheder. De, som ønskede sanktioner, bidrog til, at arbejderne blev mere afhængige af arbejdsgiveren, fordi de var bundet af kontrakten. Vi har i stedet været optaget af at organisere dem, der kommer, og sikre dem minimumsbeskyttelse ved at almengøre de vigtigste bestemmelser i vores overenskomster - det vil sige, at alle aftaler, fagforeningen indgår med arbejdsgiverne, gælder for såvel organiserede som uorganiserede." Almengøringsprincippet har vakt vrede hos de norske arbejdsgivere, der har varslet at tage sagen op i EFTA-domstolen (EF-domstolen for de lande, der ikke er med i EU, men som har samarbejdsaftaler med Unionen, red.).

$SUBT_ON$Flere migranter end nordmænd

En undersøgelse fra januar 2008, udarbejdet af FAOS - Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, underbygger Mattias Tesfayes oplevelse af, at udenlandske arbejdere i Danmark stort set ikke organiserer sig: kun 2-4 procent af de registrerede arbejdere fra Østlandene står i fagforening.

De norske bygningsarbejdere har derimod haft stor succes med at organisere migranter. Oslo Bygningsarbeiderforening har næsten fordoblet sit medlemstal de sidste to-tre år, og Jonas Bals vurderer, at flertallet i fagforeningen nu er migranter:

"Vi registrer folk efter sprog, og kun godt halvdelen af vores medlemmer taler norsk. Men der er jo også udenlandske arbejdere, der har lært sig sproget, så formentlig har vi flere migranter end etniske nordmænd nu," siger Jonas Bals og understreger, at fagforeningerne selv bærer ansvaret for, om det kan lade sig gøre at organisere udenlandske arbejdere. Det handler om, hvor meget og hvordan man som fagforening er aktiv ude på arbejdspladserne, mener Jonas Bals og nævner den såkaldte Laval-sag fra 2004 . Svenske bygningsarbejdere blokerede en byggeplads i Skåne, hvor lettiske arbejdere var i gang. På fagforeningsaktivisternes skilte stod der 'Go home'.

"Det blev opfattet som om, at svenskerne ville blokere, bare fordi det var udenlandske arbejdere. Fagforeningsfolkene har siden beklaget Go-Home-skiltene meget stærkt, men skaden var allerede sket: Det sendte et meget uheldigt signal til de udenlandske arbejdere, og det var noget, der blev lagt mærke til blandt arbejdere i Østlandene."

Den nuværende ordfører for de svenske bygningsarbejdere, Johan Lindholm, udtrykte det således i 2008:

"Jeg beder om undskyldning for det. Det var katastrofalt dårligt at opføre sig sådan."

$SUBT_ON$Allieret med stat eller arbejdere

Jonas Bals forklarer, hvorfor de norske bygningsarbejdere ikke bruger blokader af pladser med udenlandske arbejdere:

"Vi ønsker at aktionere sammen med de udenlandske arbejdere - ikke på vegne af dem eller imod dem, som det ser ud til, at man stadig gør i vores nabolande," siger Jonas Bals.

3F's strategi om at samarbejde med myndighederne for at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet, som f.eks. bliver udtrykt i pjecen om udenlandske chauffører, ville heller ikke være gangbar blandt norske fagforeningsaktivister:

"Vi har aldrig arbejdet sammen med myndighederne, og vi rapporterer ingenting til dem. Det er efterhånden hele LO-forbundets holdning, at vi har en selvstændig rolle og ikke samarbejder med myndighederne, med mindre arbejderne på den pågældende arbejdsplads selv ønsker det."

Heller ikke den svenske fagforening Fastighet samarbejder med myndighederne.

"Det er ikke fagbevægelsens opgave at håndhæve udlændingelovgivningen - det har staten politi og militær til," siger Fastighets Sten-Erik Johansson og tilføjer: "Ingen lever frivilligt uden papirer."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

3F's linie er da god nok.

Danmark er et demokrati og myndighederne betales og afloennes af befolkningen og befolkningen bestemmer gennem de folkevalgte, hvad myndighederne skal lave.

Overfoelsomhed over for myndigheder hoerer hjemme i diktaturer og korrupte lande.

Den papirløse kollega må helt klart være en kammerat. Det er ikke LO's eller 3F's opgave at anmelde polske bygge-arbejdere uden papirer; den opgave har staten altså sit voldsmonopol, politi og militær, til. Hvad er der blevet af fagbevægelsens internationale solidaritet? Nå, jo, den er gået fløjten --- i frygt for at polske arbejdere kommer og tager vores 3F job...

@Robert
Overfølsomhed over for myndigheder hører også hjemme blandt anarkister, hvis fornemmeste arbejde er at forene arbejderklassen på tværs af grænser, nationer og kulturer. Myndighederne vil nemlig til enhver tid forsvare den herskende dagsorden, nemlig at indvandrere uden papirer er illegale og skal sendes hjem for enhver pris. Og det faktum kan mennesker med humanistisk samvittighed naturligvis ikke sidde overhørige.

(Undtagelsesvist steder som fx i USA ser de dog gennem fingre med problemet, da den store mængde særligt mexicanske, papirløse migrantarbejdere er en væsentlig forudsætning for at få den amerikanske økonomi til at køre rundt. Så der er også eksempler på hvor stater ikke overholder deres lovfæstede forpligtelser af hensyn til kapitalismens behov for ufaglært arbejdskraft.)