Nyhed
Læsetid: 4 min.

Protest uden begejstring

75.000 demonstrerer mod G20-topmødet i London, men den vigtigste debat findes på internettet
I London benyttede titusindvis af englændere weekenden til at demonstrere - meget fredeligt - for større lighed, imod globalisering og for social retfærdighed inden det forestående G20-topmøde.

I London benyttede titusindvis af englændere weekenden til at demonstrere - meget fredeligt - for større lighed, imod globalisering og for social retfærdighed inden det forestående G20-topmøde.

SHAUN CURR

Udland
30. marts 2009

LONDON - "We want the World and we want it now". Tre aldrende hippier synger The Doors sang 'When the Music's Over', akkompagneret af en akustisk guitar.

Stemningen er til solskin, dåseøl og revolutionsromantik. 75.000 mennesker har forladt de små hjem for, at demonstrere for større lighed, imod globalisering og for social retfærdighed.

Nuvel, politiet siger, at der kun er 35.000, men sådan er det altid. Stedet er Parliament Square i det centrale London.

De er samledes for at demonstrere mod G20-topmødet, som begynder i den britiske hovedstad i denne uge.

Politiet har inddraget alle al ferie og afspadsering. 50.000 politifolk fra politikredse over hele landet er kommet til byen, for at forhindre "anarkister" - politiets betegnelse - mod at skabe "kaos" (også politiets ordvalg).

Men denne lørdag er der ikke meget anarki.

"Vi er her for at markere, at det er almindelige mennesker der lider under krisen", siger Brendan Barber, formand for TUC (Det britiske LO, red.).

Den udsendte er begejstret over, at møde en fremtrædende fagforeningsmand, som det ellers kræver måneders indsats, at arrangere et interview med.

Blackadder med megafon

Der er også andre kendisser. Den katolske ærkebiskop i London, kardinal Cormac Murphy-O'Connor marcherer under et banner fra Cafod (den katolske hjælpe organisation - der svarer til Folkekirkens Nødhjælp, red.). Han kræver, at al fattigdom bliver afskaffet. Andetsteds finder man skuespilleren Tony Robinson, der er kendt fra Rowan Atkinsons kultserie Blackadder.

"Politik handler om mennesker. Det handler ikke om profit," siger den diminutive skuespiller, da han får stukket en megafon i hånden.

Men det er som om, denne protest ikke helt er udelt og overbevisende.

Vreden og indignationen er demonstrations fænomenets raison d'être; uden et vist element af raseri mister et demonstrationstog deres eksistensberettigelse. Og disse ingredienser mangler på denne solbeskinnede lørdag i det centrale London.

Korrespondenten havde fundet sin gasmaske frem og gjort sig klar til en reportage fra en krigszone. Realiteten er dog, at denne demonstration minder mere om et 25-års studenterjubilæum fra et pædagogseminarium end en indigneret protest.

Bannerne proklamerer klicheer om bæredygtig udvikling, afskaffelse af fattigdommen og en mere ligelig fordeling af verdens goder.

Genkendt i mængden

Det skal retfærdigvis nævnes, at en gruppe med navnet 'G20 Meltdown' (G20 nedsmeltning) har annonceret en demonstration foran Bank of England (den britiske nationalbank, red.) på onsdag, og at den anarkistiske organisation Class War opfordrer deres tilhængere til at "brænde en bankmand".

Om disse grupper vil skabe problemer for politiet i de kommende dage er uklart.

Der står en velklædt mand og kigger på. Han er - det er tydeligt for enhver - ikke en del af demonstrationen.

Jeg genkender ham. Det er Eamon Butler fra den konservative tænketank The Adam Smith Institute.

- Hvad laver du her?

"Jeg var såmænd bare nysgerrig. Og så er jeg lidt perpleks. De vil afskaffe kapitalismen, men faktum er, at det er kapitalismen og frihandlen, der har løftet over en milliard mennesker ud af fattigdom", siger Butler.

Han er ikke længere rådgiver for regeringen, men han tror stadig på sin gammelliberalistiske børnelærdom.

- Men har det ikke vist sig, at det netop var kapitalismen, der slog fejl? At det var grådigheden, der var årsag til finanskrisen?

"Der er brodne kar overalt, men at skyde skylden på markedet og kræve kapitalismen afskaffet er at smide barnet ud med badevandet," siger han.

Den rigtige debat

En ligeledes midaldrende mand blander sig i snakken. Han er uenig med Butler. Men tonen er forsonlig og jovial. Men holdningerne står skarpt over for hinanden.

I baggrunden kan man stadig høre de aldrende hippier synge The Doors: "We want the world and we want it! Now! Now! "

Men der er ikke noget om, hvad de ville med verden, hvis de fik den. Deres protestsange er 40 år gamle - og deres holdninger er fossillerede og stivnede i deres endelige form.

Jovist, de har et anliggende. Men gadens parlament taler ikke med én stemme og deres budskab er utydeligt.

Jeg forlader demonstrationen og sætter mig ind på en internetcafe på Victoria Street for at sende min historie tilbage til redaktionen.

Og her - velankommet til cyberspace - finder jeg den sande kritik.

Internettet bugner af blogs om G20. 64.500.000 - ja, du læste rigtigt: 64 millioner og femhundrede tusinde 'hits' er der på G 2- blogs, hvis man 'googler' det.

Det er her, debatten foregår - og det er her, den egentlige opposition skal findes. Her finder man debat, argumenter og ræsonnementer.

Mens den midaldrende generation stadig taler i slogans, er der en rigtig debat på internettet blandt millioner af primært unge mennesker.Det er ikke fra de 75.000 midaldrende luksusdemonstranter, der promenerer foran parlamenter, man skal forvente forandring og nytænkning.

Hippierne synger Bob Dylan: "The Times they are Changing".

Det er som om, de ikke selv opmærksomme på ironien og på, hvor sand sangens budskab egentlig er.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den slags reportager er helt ligegyldige. Hvad f ... drejer det sig om??

Bortset fra en lettere ironiseren over demonstranter, der er lidt oppe i alderen. Det er da trods alt bedre end at være hjernedød - hr. Qvortrup.

Helt enig med Erik Rolfsen Nissen.

Bjørn Herring

"Jeg forlader demonstrationen og sætter mig ind på en internetcafe på Victoria Street for at sende min historie tilbage til redaktionen."

Hvad mener han med "tilbage" til redaktionen?

At redaktionen er tilbage eller at han allerede havde fået den hvorefter han sendte den tilbage?

Hvorfor kalder den så "min historie"?

Er det fordi han som en del af redaktionen sendte den til sig selv hvorefter han så sendte den tilbage?

Hvorfor kan han ikke sende et entydigt signal? Og han er blot én person.

Intet under han ikke kan finde ud af 75000 når han ikke engang kan finde ud af sig selv.

Måske meningen er, at "promenaden" foran ambassaden var 'tilbagestående'?

Eller indførelsen af en art "Emma Gad" for protester?

Eller at protest som helhed er et anliggende for cyperspace, den egentlige virtuelle virkelighed?

Eller at vi har forladt ideen om, at der ikke er så meget nyt under solen?

Eller at midaldrende anstændigvis skal afholde sig fra protest?

At protest burde være forbeholdt indehavere af en Internet-opkobling?

Eller og så videre?

Jeg fangede den nemlig heller ikke...

Konstaterer sjovt nok, at Informations interne censur tillader Mads Qvortrup at gøre grin med midaldrende protesterende demonstranter, men ikke at disse gør grin med Mads Qvortrup? Er det sådan en intern journalistisk rævekage, eller er der en anden forklaring?

Nå pyt. Så flytter man såmænd bare udenom...

Men magtfilosofi, som for øvrigt er et fuldt legalt anliggende på forskningsniveau, kan man jo blot fra Informations side vælge at gå uden om - eller ignorere. Men ved man noget om det? Fyyh Information...