Baggrund
Læsetid: 5 min.

Republikanernes reaktionære enmandshær

Rush Limbaugh er på 20. år den ubestridte ærkereaktionære konge af amerikansk talk-radio. En frådende modstander af abort, indvandring, bøsser, miljøpolitik, våbenkontrol, feminister og liberale. En varm tilhænger af Irak-krig, Guantánamo og George W. Bush. Men er han også hjernen i det kriseramte republikanske parti?
Rush Limbaugh har i årevis haft succes med at tordne mod demokrater og andre -liberale-. Men i de mere fremadskuende dele af Det Republikanske Parti bliver radioværten mere og mere set som en belastning.

Rush Limbaugh har i årevis haft succes med at tordne mod demokrater og andre -liberale-. Men i de mere fremadskuende dele af Det Republikanske Parti bliver radioværten mere og mere set som en belastning.

Udland
20. marts 2009

WASHINGTON DC - Det er ikke nemt at være Michael Steele, nyvalgt partiformand for det republikanske parti og udset til at være en af frontfigurerne i en fornyelse af partiet efter det ydmygende valgnederlag ved præsidentvalget sidste år. Det er der mange grunde til. En af dem hedder Rush Limbaugh, den kendte ærkekonservative radiovært, der på 20. år dagligt tiltrækker mellem 15 og 20 millioner amerikanere til sit tre timer lange talkshow, The Rush Limbaugh Show.

For nylig kom Steele for skade at kalde Limbaugh "bare en entertainer, der har et show, som er opflammende, ja det er grimt."

Det skulle han aldrig have gjort. Der gik ikke mere end en enkelt dag, før Steele måtte krybe til korset og undskylde offentligt:

"Jeg brugte måske et uheldigt ordvalg. Jeg respekterer Rush enormt og ønsker på ingen måde at sætte spørgsmålstegn ved hans evne til at lede. Jeg fik simpelthen ikke udtrykt, hvad jeg rent faktisk tænkte. Det, jeg mente, var, at Rush bliver brugt som syndebuk for en masse ting i vort parti," hed det fra en bovlam Steele, der siden har været (endnu mere) fast gæst i de satiriske tv-programmer, som USA har så rigeligt af, og som nok kan se en falden mand, når de støder på ham.

Demokraterne har omvendt haft svært ved at få armene ned.

Hurra for Guantánamo

Det er umuligt at forestille sig Limbaugh blive taget alvorligt i Europa. Vi taler om en mand, der fra sin hjemmeside sælger orange T-shirts med navnet Club Gitmo - temaerne skifter lidt; en af de populære har været den med teksten My mullah went to Gitmo, and all I got was this lousy T-shirt, men den aktuelle sælger også som varmt bagerbrød: Club Gitmo: When America Was Safe. Titlen skal forstås som en kritisk kommentar til Barack Obamas beslutning om at lukke Guantánamo-lejren, og hvis ikke pointen er sevet ind, er T-shirten forsynet med et logo, der forestiller en swimmingpool og et surfboard (water og board).

Ud over således at hylde tortur har Limbaugh i sit radioprogram i denne uge forsvaret forsikringsgiganten AIG's bonusudbetalinger - "hey, jeg har alle mine forsikringer hos dem, og for det første er det jo peanuts, for det andet ønsker jeg af naturlige grunde ikke, at selskabet går fallit".

Mest bemærket har hans inderlige ønske om at se præsident Obama fejle som præsident dog været:

"Ok. Vi har fået en sort præsident. Fint nok. Det er jeg så kommet mig over nu. Det forventes på en eller anden måde, at alle skal gå i bro af begejstring over det. Manden er liberal, og jeg afskyer liberale. Derfor ønsker jeg naturligvis også, at han bliver en fiasko. Det kan ikke være svært at forstå," som Limbaugh udtrykte det til Fox Television.

... og for mere dødsstraf

Efter den svada blev det for fristende for demokraterne at gå til frontalangreb på Limbaugh, der muligvis - som New York Times skriver det på sin hjemmeside, hvor der findes et fyldigt portræt, der løbende opdateres - er et "amerikansk ikon", med millioner af fans, men som også har store problemer med især kvinderne, hvor et stort flertal afskyr hans aldrig svigtende udfald mod feminister, barselsorlov, homoseksuelle og våbenlove (hvorfor regulere?). Han er en varm tilhænger af dødsstraf, tror ikke en døjt på den globale opvarmning, har brugt en støvsugerlyd efterfulgt af et skrig til at afbryde de lyttere, der telefonerer ind til hans program (som illustration af fosterets lidelser under en abort), og det var også ham, som gjorde sangen "Barack the Magic Negro" berømt ved at spille den i radioen.

20 mod 100 millioner

72 procent af hans trofaste lyttere er ifølge Pew Institute mænd, og efter angrebet på præsidenten (og med Obamas popularitetstal in mente) besluttede ledelsen i Det Demokratiske Parti at igangsætte en egentlig kampagne mod republikanerne med Limbaugh i centrum. For som David Frum, tidligere taleskriver for Bush senior og fremtrædende konservativ forsker og reformator, siger det i et stort opgør med Limbaughs konservatisme i Newsweek i denne uge, må det være fristende for de liberale at få slået republikanerne i hartkorn med en mand, der hades af mange hundrede millioner og blot elskes af 20 millioner.

På billboards og i email-kampagner fortæller demokraterne derfor nu, at The Republican Party er blevet til The Rush Limbaugh Party.

Uanset at det er fristende at kalde Limbaugh en galning, er han en hel del mere talentfuld, end den uendelige række af provokationer antyder. George Bushs tidligere spindoktor Karl Rove har kaldt den 58-årige radiovært en "veritabel enmandshær med en enorm tilhængerskare, der på 20. år udgør et enestående alternativ til CNN's dominans".

Susan Estrich, som var ansvarlig for Michael Dukakis' valgkampagne i 1988, og som i dag selv er en populær radiovært, anfører, at Limbaugh er "en mester i præcist at ramme et emne ind og så skabe en stemning og manifestere et fællesskab rundt om emnet".

Limbaugh har skrevet flere bestsellerbøger og blev officielt hædret og indlemmet i The Radio Hall of Fame i 1993. Som også var året, hvor tidsskriftet The National Review gav ham titlen 'Oppositionens reelle leder' under Bill Clintons præsident-periode.

Hans evne til at blive respekteret anfægtes ikke af, at den iltre, barnløse, gudfrygtige, overvægtige og i øvrigt døve radiovært også er en tidligere behandlet alkoholiker, ditto pillemisbruger, storforbruger af racerbiler og bor i et enormt hus alene i Florida med sin kat efter tre skilsmisser.

Republikanernes Jackson

Men er han en god eller dårlig ambassadør for den trængte konservative sag?

Svaret kommer an på, hvor langt ude til højre man er i Det Republikanske Parti. Hvis man mener, at det, der skal til, er mere af den ægte vare a la Sarah Palin, kan svaret være ja. Hvis man mener- som de fleste i den nuværende republikanske ledelse - at vejen frem er at fremlægge et nyt social-konservativt projekt, der accepterer, at amerikanerne ikke længere ønsker at afgøre deres nationale valg på emner som bøsser eller abort og f.eks. hellere vil understrege troen på frihandel, tolerance, rummelighed og lavere skatter, er Limbaugh en elendig ambassadør.

Med David Frums ord:

"Rush Limbaugh er for republikanerne, hvad Jesse Jackson i sin tid var for demokraterne. Det sprog, han benytter, har intet med politik, men med kult at gøre ... og det spørgsmål, konservative må stille sig nu, er, om vi ønsker at provokere eller overbevise vælgerne, at grave grøfter eller bygge broer, at udvide vores politiske koalition eller at indsnævre vor base. At starte ildebrande eller at regere. Og sluttelig: Om vi vil profitere på eller tjene vælgerne."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fremragende portræt. Lødigt og lige øjet!