Læsetid: 2 min.

Rya og nakkeskud

Informations korrespondent har været på Stasi-museum og troede først, at her var noget at grine ad
Informations korrespondent har været på Stasi-museum og troede først, at her var noget at grine ad
26. marts 2009

LEIPZIG - Her gik man og troede, at der ikke var noget som helst morsomt ved de tidligere efterretningstjenester bag Jerntæppet, og så hænger de der: En KGB-rya og en Stasi-rya. To håndknyttede vægtæpper holdt i farveskalaen rød-orange-brun-grå. Motiverne er emblemer fra det russiske KGB og det østtyske Stasi, og ryatæpperne blev fundet i Leipzigs tidligere Stasi-forvaltning i 1989.

I bygningen, der er opført i pompøs officiel stil engang under det tyske kejserrige, holdt Stasi til i 40 år, indtil Leipzigs borgere den 4. december 1989 besatte huset. Nu er her museum over Stasis storhed og fald, og de besøgende får et indblik i sikkerhedstjenestens arbejdsform, funktion og historie. Stilen fra dengang er bevaret. Her er lineolumsgulvbeklædning, gulbrune vægge og skydegitre for vinduerne.

Karl-Heinz svarede aldrig

Ryaerne hænger i et af udstillingslokalerne. KGB-tæppet prydes af et sværd og hænger ved siden af fotografier af Marx og Engels. Stasi-emblemet har en bajonet i en knyttet næve og hænger lige op ad et foto af Markus Wolf, Stasis spionagechef gennem 34 år. Nogen linselus var han ellers ikke - muligvis en erhvervsskade? Først i 1978 lykkedes det vestlige agenter at knipse et billede af den fotosky mand.

I samme rum kan man beundre uniformer og ordener. I et af rummene ved siden af står en stor maskine, som Stasi brugte til at åbne post med, inden den ikke blev sendt videre til adressaten. Her er et brev til fodboldstjernen Karl-Heinz Rummenigge i München, til ungdomsbladet Bravo og til den vestlige radiokanal Deutschlandfunk. Man forestiller sig den østtyske fans skuffelse over, at den intetanende Rummenigge aldrig skrev tilbage med et signeret fotografi.

Henrettelsens kronologi

Ude på gangen hænger plancher, der fortæller om henrettelser i Stasi-regi. Fra 1960 lå DDR's centrale henrettelsessted i Leipzig. Her blev alle dødsdomme udført under stort hemmelighedskræmmeri. Man ved med sikkerhed, at 64 mennesker blev henrettet her. Indtil 1968 foregik henrettelsen ved halshugning under guillotinen. Stasi overtog nogle af de gamle guillotiner fra nazitiden. Fra 1968 henrettede DDR sine borgere ved et nærskud i baghovedet. Efter eksekutionen blev liget bragt til kremering på Leipziger Südfriedhof, hvor det anonymt blev brændt og begravet som 'anatomi-lig'. Fik man en dødsdom i DDR, var den som regel afsagt på forhånd. Det socialistiske enhedsparti SED havde snor i dommerstanden.

Eksekutionsprotokollen over økonomen Werner Teske hænger på væggen. Han var Stasi-kaptajn inden for videnskabelig spionage. Men da sikkerhedstjenesten fandt ud af, at han legede med tanken om at hoppe af i Vesten, blev han dømt til døden og skudt den 26. juni 1981. Teske var den bevisligt sidste, der blev henrettet efter dom i DDR. Teskes enke Sabine fik først efter Murens fald at vide, at hendes mand ikke sad i fængsel, hvad hun troede, men at han var blevet skudt. I 1993 blev dødsdommen erklæret retsstridig og kendt ugyldig.

Rya eller ej. Der var ikke noget at grine ad i DDR.

<>Gedenkstätte Museum in der 'Runden Ecke', Dittrichring 24, 04003 Leipzig

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu