Læsetid: 5 min.

Shell's eksboss: 'Amerikanerne misinformeres om klima og energi'

Den øverste chef for Shell Oil Company er trådt tilbage og har lavet sin egen ngo, der skal give USA's befolkning ordentlig besked. Om bl.a. behovet for større olieproduktion og om solenergiens umodne stade
Kortsigtede klimamål er ikke vejen til succes, da man kan risikere, at processen løber baglæns, hvis befolkningen står af på grund af for hurtige prisstigninger, siger John Hofmeister til Information.

Kortsigtede klimamål er ikke vejen til succes, da man kan risikere, at processen løber baglæns, hvis befolkningen står af på grund af for hurtige prisstigninger, siger John Hofmeister til Information.

Brian Rasmussen

10. marts 2009

Indtil for et år siden var han øverste chef for Shell Oil Company i USA. I dag er han stifter og leder af non-profit organisationen Citizens for Affordable Energy, der vil fremme miljøbeskyttelse, energieffektivisering, mere energi fra flere kilder og en bedre energi-infrastruktur.

"Vi er ikke en lobby-organisation. Vi er her for at uddanne og informere befolkningen," sagde John Hofmeister forleden på besøg i Danmark for at tale på Århus Universitets store klimakonference Beyond Kyoto.

Hofmeister og hans organisation er et eksempel på det med- eller modspil, som præsident Barack Obama vil møde i sine bestræbelser på at få udformet og vedtaget en mere progressiv amerikansk klima- og energipolitik. En samtale med den tidligere Shell-boss antyder, at det ikke nødvendigvis bliver let for præsidenten.

"I USA er der tre store problemer, med hensyn til hvad folk ved: De er underinformerede, misinformerede og disinformerede," mener Hofmeister.

Ifølge ham er klima- og energidebatten i USA "overinformeret af særinteresser, der i højere grad har ideologi end praktiske løsninger at tilbyde."

- Eksempler?

"Der er f.eks. en bevægelse i USA, som siger: Ikke flere kulbrinter om 10 år - altså kul, olie og gas. En total afvikling inden for 10 år. De vildleder og lyver over for det amerikanske folk om realiteterne. Og de gør det for at fremme deres egne politiske dagsordner.

- Hvad er det for en bevægelse?

"Jeg har glemt bevægelsens præcise navn, men de køber velproducerede landsdækkende tv-reklamer, hvor de opfordrer folk til at sende penge til støtte for deres kampagne. Det er uklart for mig, hvem der står bag," siger Hofmeister.

Information har ikke kunnet identificere en sådan bevægelse for total afvikling af fossile brændsler i energiforsyningen på 10 år. Derimod har Al Gores Alliance for Climate Protection med over to mio. medlemmer søsat projektet Repower America, der arbejder for at gøre USA's elektricitets-forsyning helt baseret på vedvarende energi på 10 år.

Mere olie, tak

John Hofmeister giver flere eksempler på, hvad han ser som misinformation af den amerikanske offentlighed.

"Der er f.eks. det synspunkt blandt mange i det demokratiske parti, at USA ikke bør udvikle nye offshore olie- og gasressourcer. De fremfører, at USA kun har tre pct. af verdens beviste reserver, hvorfor det ikke er umagen værd at løbe den miljømæssige risiko ved at udvinde det. Det er misinformation og et forsøg på at gemme sig bag den snævre definition for beviste reserver. USA har i 30 år haft et forbud mod efterforskning efter olie og gas på den ydre kontinentalsokkel, og derfor eksisterer der ingen viden om, hvad der kunne produceres."

Da olie- og benzinprisen sidste år var på sit højeste, advarede Hofmeister om risikoen for optøjer i USA's byer, fordi de dårligt stillede led under de høje priser. For lighedens og den nationale stabilitets skyld appellerede han om grønt lys for større hjemlig olie- og gasproduktion. Siden kom den økonomiske krise med faldende oliepriser.

"Når økonomien kommer i gang på ny, vil vi igen se stærkt stigende priser på olie, kul og gas. På to-tre år kan vi få oliepriser på 90-100 dollar pr. tønde, hvis væksten kommer rigtig i gang internationalt. Problemet er, at vi investerer for lidt under nedturen til at møde udfordringerne, når opturen kommer. Regeringen støtter ikke investeringer i de traditionelle kulbrinter. Tværtimod indgår der nye afgifter på kulbrinteindustrien i Obamas budget."

- Er der ikke de nye, vedvarende energikilder, der er svaret, snarere end mere olie?

"Min bekymring er, at projekterne med alternativ energi er så langt ude i fremtiden."

John Hofmeister fraråder stærkt brugen af fødevarer som majs til fremstilling af bioethanol som erstatning for benzin. Til gengæld anbefaler han el- og brændselscellebiler.

"Jeg støtter også solenergi, men der er så mange forskellige ideer om, hvilken udformning, der vil vise sig effektiv. Meget af den støtte, der i dag går til solenergi-industrien, savner ide om, hvornår det kan blive kommercielt. Solindustrien er ærligt talt stadig i sin barndom - den har ikke i dag nogen plan for sin kommercielle fremtid. Vindkraft er en bedre historie med et klarere forretningsgrundlag," mener Hofmeister.

Tjæresand OK

Frygten for amerikansk energimangel og høje priser får ham til også at anbefale udvindingen af såkaldt ukonventionel olie fra de store canadiske tjæresandsforekomster.

"Jeg ved, der er dyb bekymring i store dele af samfundet på grund af den snavsede karakter af denne virksomhed. Minedrift er beskidt, og det gælder også CO2-intensiteten ved at producere olie fra tjæresand," indrømmer Hofmeister med henvisning til, at det koster meget energi - og dermed CO2 - at hente olie ud af tjæresand.

"Men hvad minedriften angår, må folk forstå, at Canada kræver en restaureringsplan, så der vil blive ryddet op efter driften. Når det gælder CO2, kan man f.eks. kræve anvendelse af vedvarende energi eller CO2-fri atomkraft til at udvinde olien. Gør man det, kan vi i vid udstrækning fjerne CO2-aspektet. Efter min mening er der ingen tvivl om, at samfundet behøver den olie."

Mere olie til amerikanerne betyder mere CO2. Adspurgt om der er et menneskeskabt klimaproblem, svarer John Hofmeister: "Jeg ved det ikke. Jeg ved det virkelig ikke."

"Der er en polariseret debat i USA mellem mennesker, der mener, at klimaændringerne er fup uden videnskabeligt grundlag, og folk, der mener, vi er langt hinsides the point of no return. Det er en lammende debat."

Han anbefaler at gå uden om selve klima-kontroversen og i stedet tale om det fornuftige i under alle omstændigheder at dæmpe de luftformige forureninger fra kraftværker, biler, industrier etc. Kan CO2-udfordringen gøres til en miljøopgave på linje med de mere traditionelle håndteringer af spildevand og affald, bliver det meget mindre kontroversielt, mener Hofmeister.

Drop kortsigtet CO2-mål

Det fjerner imidlertid ikke presset for en afklaring af, hvilken hjemlig CO2-reduktion USA vil gå med til som led i en ny global klima-aftale. Barack Obamas udmelding på det punkt kom før indsættelsen som præsident: USA skal stabilisere sine udledninger på 1990-niveau i 2020. Altså nul pct. reduktion. Over for det står EU's ønske om en reduktionsforpligtelse for de rige lande på 30 pct. i 2020.

- Hvad mener De om Obamas foreløbige melding?

"At nå 1990-niveauet i 2020 er meget aggressivt. Det er et presset mål, som det vil blive meget vanskeligt at nå. Jeg har det bedre med et mål, der siger 80 pct. reduktion i 2050, for det giver os mere tid. Hvis vi presser for hårdt på for at nå et mål for 2020, risikerer vi at vende vælgerne imod projektet, fordi det hurtigt vil give høje energipriser.

- Er et mål på kort sigt ikke selve motoren, der skal presse omstillingen frem?

"Processen risikerer at komme til at løbe baglæns, hvis befolkningen står af på grund af for hurtige prisstigninger."

I den amerikanske debat, om, hvorvidt man skal bruge en CO2-afgift som redskab eller et CO2-kvotesystem efter EU-forbillede, støtter Hofmeister det sidste.

"Politikere, der lægger afgift på amerikanernes mobilitet, bliver skiftet ud," siger han og minder om, at der ikke er sket forhøjelser af benzinafgiften i USA siden 1993. Den var på sølle tre cent pr. gallon og kostede Bill Clinton flertallet i Kongressen.

Den tidligere Shell-chef ønsker ikke i dag at byde på, hvor stramt CO2-loftet skal være, hvis USA vedtager sit eget CO2-kvotesystem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er da utrolig at en person som i den grad er medansvarlig for mis- og desinformation i klimadebatten ( i tæt samarbejde med Bush administrationen) nu prøver at fremstå som ansvarlig og respektabel. Han burde skamme sig!

John Fredsted

@Ole Falstoft: Ja, jeg fatter det heller ikke. Den krænkende idioti får mig til at tænke på følgende strofe i Runrigs sang "Big Songs Of Hope And Cheer":

"And there's nothing that this stunning world can do."

""At nå 1990-niveauet i 2020 er meget aggressivt. Det er et presset mål, som det vil blive meget vanskeligt at nå. Jeg har det bedre med et mål, der siger 80 pct. reduktion i 2050, "

.. klassisk forhalingstaktik. Stort set samme script som Lomborg, der hellere vil gøre "meget godt senere" end "lidt godt nu"..... måske de har haft samme mentor?

Det er jo et rimeligt letkøbt ( og handlingslammenede ) træk, - indirekte/indirekte - at kræve af miljøsagsforkæmpere at de skal kunne levere: Sandheden, hele sandheden og aldrig andet end sandheden. Da end ikke miljøsagsforkæmpere jo helt er i stand til noget sådant.

Martin Kaarup

John Hofmeister taler om underinformerede, misinformerede og disinformerede amerikanske borgere. I artiklen, som den fremstår i Information, redegør Hofmeister alene for misinformation og løfter derfor ikke sin egen problemformulering.

Derudover understøtter Hofmeister ikke sine egne udtalelser med fakta og visse steder kender han end ikke svaret. Således fremstår han som de utallige andre usaglige deltagere i klimadebatten og lever på sit rygte som begangen olie-sheik.

Afslutningsvis mener jeg Hofmeister undervurderer amerkanernes teknologiske formåen og han glemmer helt at det var en samlet indsats som bragte amerikanerne på månen i 60'erne.

Bort fra selve miljøspørgsmålet, og til det at betragte selve det strategiske magt(mis)forhold imellem debattanterne på den internationale scene
i ( også ) miljøspørgsmål.

Da Lomborg iført skinnende rustning, på sin hvide ganger kom den så ganske sagesløse og så
ganske magtmiddelløse olieindustri til undsætning i miljødebatten, omtalte han netop det magt(mis)forhold - omend måske med "lidt" omvendt fortegn.
----------------------------------

For i virkeligheden gælder:

Miljøforkæmperne er bla.a oppe imod en pengemagt, der formår at fylde det offentlige rum med reklamer, der deres indbyrdes kappestrid tiltrods, dog har det tilfælles at de alle er en enorm magtfuld reklame for forbrugerismen.

Glistrup sagde vist engang: At de som rådede over de fleste penge ( bla.a. til sådan reklamefinancering ) jo netop ved at de havde fået fat i så mange penge, har bevist deres større dygtighed, og derfor også BØR have den største indflydelse på i hvilke retninger udviklingen skal forløbe. Udover at det sårer min forfængelighed, føler jeg ikke den situation betryggende !

Ikke desto mindre fik Glistrup jo så peget på: At det stort set ER på den måde menneskenes udviklingsretninger p.t. bestemmes.

"Da olie- og benzinprisen sidste år var på sit højeste, advarede Hofmeister om risikoen for optøjer i USA's byer, fordi de dårligt stillede led under de høje priser."

Som skyldtes hedgefondenes og JP Morgan's spekulationer i Oil-futures. Det havde intet med stigende efterspørgsel på olie at gøre.

Til Ole Falstoft:
Jeg forstår ikke helt, hvor han "burde skamme sig". Selv om han tidligere har stået for en helt anden miljøretning, har han da lov til "på sine gamle dage" at ændre holdning.

Ja det er meget almindeligt i USA at konservative eller neoloberale grupper laver ngo'er til at fremme deres synspunkter. Det giver dem ikke mere legitimitet at være ngo, selv om det åbenbart kan friste folk i europa til at tro det. De kalder dem også ofte et eller andet misvisende, således at en frontorganisation for miljøbekæmpelse måske vil blive kaldt citizens for a better environment (det ka vi sgu da alle skrive under på, hvar?), we all want it "better" og tit er de næsten fuldt financieret af de selvsamme corporations som legitime ngoér med lignende-lydende navne kæmper imod.
Når manden så er holdt op med at arbejde for sit gamle firma betyder det jo ikke ligefrem nødvendigvis, at han er holdt op med at arbejde for sit gamle firma. Cheney arbejder jo osse stadig for halliburton, ikke?
Det der betyder noget, når han holder op, er, at nu kan han have tid til at gå rundt og strutte af legitimitet. Og selvfølgelig bliver han ikke længere betalt af firmaet, men han får sikkert en "pension" der er stor nok til at kunne få en vestjysk kommune til at dåne af misundelse.
Rar ser manden jo osse ud, han er sikkert en god familifar. men når han kommer på besøg i Århus, så skal i lige huske på, at Mærsk er en af de store drenge, og damnark er en af usas bedste allierede pt, og Fogh er bedste venner med alle dem der kører showet uanset om præsidenten hedder obama. vidste i forresten, at obama og hillary deltog i bilderberg-sammenkomsten i et par timer i al hemmelighed sidste år under valgkampen?

Jacob:
Afbrændning af træ- papir etc. er per definition 'co2 neutral' da det er brænde der er skabt via fotosynthesen, ikke fossilt brændstof (der dog også oprindelig er skabt af fotosynthese men for flere millioner år siden), Da fotosynthesen assimillerer lige så meget co2 som forbrændningen af det træ det opbygger (groft set) vil det ikke give et netto bidrag til co2 niveauet i atmosfæren, Men bortset fra det, er partikelforureningen fra brændeovne et stort helbredsmæssigt problem - men det er en anden historie

Jørgen Muldtofte

han skal nu have ros for sit negative syn på agrofuel: "John Hofmeister fraråder stærkt brugen af fødevarer som majs til fremstilling af bioethanol som erstatning for benzin. Til gengæld anbefaler han el- og brændselscellebiler." Det er svært at finde amerikanere der har gennemskuet katastrofen i denne form for energi. Jeg tror ikke engang Gore har fattet det.

Jeg er også enig i at der kunne være en gevinst i at pointere at det under alle omstændigheder er en god ide at undgå emissiner: "Han anbefaler at gå uden om selve klima-kontroversen og i stedet tale om det fornuftige i under alle omstændigheder at dæmpe de luftformige forureninger fra kraftværker, biler, industrier etc." Hans største brøler er hans knæfald for forhalingspolitikken som allerede nævnt i en kommentar ovenfor. Det er langt mere vigtigt at komme i gang end at sætte langsigtede mål, hellere 1 pct. reduktion næste år end 20 pct reduktion om 10 år.

mvh JMu

Men ellers kan vi hurtigt blive enige i at han ikke er ambitiøs. Hans største brøler er hans kn

Jørgen Muldtofte

Ole F.: "Afbrændning af træ- papir etc. er per definition 'co2 neutral'
Det kan nu aldrig blive 100%, dels er der ofte transoprt involveret, som indtil videre er CO2-producerende over en kam, og dels er de fleste nok for dovne til at bruge håndsav og økse til at splitte træet med. Og det håndsplittede ikke-transporterede træ vil jo aldrig få nogen udbredelse af betydning.

JMu

Ja, man imponeres.

At stille sig op og sige, at alle er misinformerede er jo ganske nemt - at underbygge det med et fiktivt eksempel endnu nemmere. Gad vide, hvad de i Shell synes om hans nye ngo - begejstring er vist et meget godt bud.

Man må sige, at han formår at spille på de rette tangenter; Dyrere olie? ud med politikerne. Mindre olie? optøjer. Forurenende minedrift? oprydning (CO2-neutral, forstås). Økonomisk krise? offshore drilling.
Det er svært at finde de punkter, som man ikke ville klappe i hænderne hos Shell over.

Jeg er enig med tidligere kommentarer om, at han forsøger at købe sig til lidt billig legitimitet på området, og at han i den sammenhæng forsøger at bruge sit ethos som "tidligere direktør i energi-branchen". For mig at se, så giver det bare underskud på kontoen; siden hvornår har energi- (og især olie-) branchen gjort sig fortjent til at tale miljøets sag? Og når forslagene så bare er mere af det samme, så må man sgu tage sig til hovedet.

At solenergi ikke er tilstrækkeligt udviklet, ja det er jo meget muligt, men siden hvornår sker udvikling af sig selv?? Med mindre den kære Hofmeister mener, at man i USA (fortsat) skal se stort på klimaet, lade Kina løbe med al den nye teknologiudvikling (som man så formentlig bliver nødt til at betale for siden hen - med hvilke penge?), alt imens man fyrer den sidste olie af i sin 4x4, så må han jo sige dét - i stedet for at påstå, at det er alle os andre, der ikke fatter en klink.

Mage til flabethed.