Nyhed
Læsetid: 3 min.

Smeltende sne flytter den schweizisk-italienske grænse

Når gletschere og permafrost smelter i Alperne som følge af global opvarmning, forrykkes de nationale grænser. Det skal en grænserevision mellem Schweiz og Italien nu råde bod på
Udland
26. marts 2009
Omkring Matterhorn, den kendeste af alle alpetinder, vil grænsen mellem Italien og Schweiz skulle flyttes helt op til 100 meter.

Omkring Matterhorn, den kendeste af alle alpetinder, vil grænsen mellem Italien og Schweiz skulle flyttes helt op til 100 meter.

ROM - Som følge af den globale opvarmning nedsmelter Alpernes gletschere nu med en sådan hast, at Italien og Schweiz har besluttet at indlede forhandlinger om en grænsedragning, der tager højde for den forandrede geofysiske virkelighed.

Grænsen mellem de to lande har ellers liget fast siden 1861, da Italien blev en samlet stat. Men igennem hele det seneste århundrede er overfladearealet i den såkaldte kryosfære - et område bestående af gletschere, evigt snedække og permafrost - svundet stadig mere ind. Og da den nationale grænse også skærer gennem disse højder, har de to lande nu har bedt deres eksperter om at træde sammen og finde frem til, hvor grænsen bør gå i dag.

Daniel Gutknecht fra Schweiz' Topografiske Kontor, der er ansvarlig for koordinere de nationale grænser, fastslår, at der ikke kan herske tvivl om, at "grænsen har flyttet sig som følge af det varmere klima og af andre årsager."

I Italien vil en ny grænsedragning kræve parlamentarisk vedtagelse. Franco Narducci fra parlamentets udenrigsudvalg er ved at forberede det lovforslag, som skal sættes til afstemning. Dette er allerede godkendt af udenrigsminister Franco Frattini og forventes ophøjet til lov inden udgangen af næste måned. I Schweiz er ingen lovændringer påkrævet for at gennemføre ændringerne.

Flyttes op mod 100 m

De berørte zoner omfatter områder omkring Matterhorn, den 4.479 meter kendteste alpetinde, som i Italiens kendes som 'Il Cervino'. Grænsen vil her skulle flyttes mellem et par meter og helt op til 100 meter. Den nye grænsedragning vil ikke få følger for lokalbefolkningen, da de områder, den berører, alle ligge over 4.000 meters højde, hvilket er langt hinsides grænsen for menneskelig beboelse.

Den nye grænse vil tage højde for landskabsforandringer, der har været mærkbare i mindst 20 år, hævder Luca Mercalli, en anset italiensk meteorolog og klimaforsker.

"Men nedsmeltningen af gletscherne er blevet mere intensiv siden den meget varme sommer i 2003," pointerer han.

"Hedebølgen i dét år har forårsaget betydelige landskabsændringer, herunder flere jordskred som følge af den smeltende permafrost. For første gang forskubbede frysepunktsgrænsen sig til et niveau højere end 4.000 meter. Det har fået store dele af bjergene til at ændre sig."

Ifølge Mercalli er det dog ikke kun gletschere, men også andre referencepunkter, der anvendes for at mankere de grænser, der har flyttet sig under indflydelse af den globale opvarmning.

Bjerge ændres først

"På visse steder fulgte den gamle grænser fra 1861 bugtningerne i bestemte vandløb, men som følge af de smeltende gletschere har disse i flere tilfælde ændret deres løb."

Beslutningen om at revidere grænserne er en dramatisk påmindelse om, hvor alvorligt bjergmiljøet er ramt af klimaændringerne, tilføjer han.

"Bjergene er i særlig grad følsomme over for forandringer. Og det er også områder, der kan anskueliggøre den globale opvarmning: De følger af klimaændringerne, vi ikke bemærker i byerne er, er i bjergene ganske tydelige. Øgede forekomster af mudder- og stenskred, når blød jord, der tidligere var dækket af permafrost, bliver udsat for regn, er den mest dramatiske af disse konsekvenser."

Nytegningen af grænserne samler geologiske og geografiske eksperter fra to lande, der hver især har anlagt vidt forskellige strategier over for den globale opvarmning. I Schweiz har regeringen viet problemet sin fulde opmærksomhed i årevis og er aktivt engageret i at reducere luftforurening og energiforbrug for at mindske skadelige udslip i atmosfæren.

I Italien, derimod dominerer den skeptiske linje. Så sent som i oktober sidste år truede Berlusconi-regeringen med at nedlægge veto mod EU's energi-og klimapakke, ligesom Italien er blandt de lande, som præsterer de ringeste resultater, hvis man skal tro Climate Change Performance Index - et internationalt indeks, der sammenligner klimaindsatsen for 56 industrilande.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her