Læsetid: 6 min.

Succesfuld klimaaftale afhængeraf Kina

Kina sidder med nøglen til en international klimaaftale, men aftalen har ikke topprioritet i Beijing. Kina vil bringe grønne resultater af ren egeninteresse og vil kun tilslutte sig aftalen, hvis Vesten leverer teknologi og penge, ikke forlanger klare forpligtigelser af Kina, og hvis USA viser lederskab
Kina har sat sine egne nationale mål og vil kun tilslutte sig en klimaaftale, hvis Vesten leverer ny teknologi og penge.

Kina har sat sine egne nationale mål og vil kun tilslutte sig en klimaaftale, hvis Vesten leverer ny teknologi og penge.

FREDERIC J. BROWN

4. marts 2009

BEIJING - Forhandlingerne om en ny international klimaaftale intensiveres. Men mens håbet er, at aftalen, der skal forhandles på plads i København til december, vil tage et stort skridt for bekæmpelsen af global opvarmning, er der fortsat tvivl om, hvorvidt Kina vil underlægge sig en aftale.

Kinas premierminister, Wen Jiabao, siger, at hans regering "støtter konferencen i København".

Men samtidig er Beijings udmelding, at Kina ikke er klar til at binde sig til en pagt om reduktion af CO2-udledning, fordi landet "stadig er i en tidlig udviklingsfase", siger Wen til Financial Times.

Kina blev sidste år officielt verdens største udleder af CO2. Og eksperter siger, at hvis den nye København-aftale skal være effektiv, er det nødvendigt, at alle lande accepterer reduktionskrav.

"Hvis en del af verden skrider til handling, men den anden ikke gør, så vil det ikke rigtigt generere nogle klimafordele," siger Yvo de Boer, FN's klimachef, ifølge International Herald Tribune.

Hvordan Kina forholder sig til forhandlingerne vil derfor være af afgørende betydning for, om den nye aftale i København bliver en succes. Men Beijing vil formentlig kun tilslutte sig, hvis Vesten leverer penge og teknologi og ikke forlanger, at Kina forpligter sig til reduktionsmål.

Kinas politik

Stemningen i Beijing i forhold til klimaspørgsmålet har dog ændret sig. Ikke på grund af et stigende internationalt pres på Kina, men fordi, regeringen har indset, at klimaændringerne skader landets økonomi.

"Kinas ledelse er skræmt ved udsigten til, hvad både klimaændringer og energiafhængighed kan få af konsekvenser for landet og økonomien," siger en central EU-klimaforhandler med kendskab til Kinas position til Information.

Jennifer Morgan, klima-direktør og Kina-kender i den uafhængige britiske organisation for bæredygtighed, E2G, peger på, at bl.a. klimaændringernes trussel mod Kinas landbrugsproduktion og vandforsyning og landets sårbare energiforsyningssituation har ført til et skift i Beijings holdning. Og til en storstilet satsning på udvikling af miljøteknologi.

"Kina vil kunne levere ret markante CO2-reduktions-bidrag via de strategier, de har vedtaget og nu forfølger," siger Morgan.

Kina har sat sine egne nationale mål. 15 procent af energiforbruget skal dækkes af vedvarende energi i 2020. Energieffektiviteten skal øges, så energiforbruget per BNP-enhed er faldet med 20 procent i 2010, målt i forhold til 2006.

Og der satses stort for at nå de mål. Kina var det land i verden, som i 2007 investerede det næststørste beløb i vedvarende energi. I 2008 blev vindkraftkapaciteten fordoblet for fjerde år i træk. Kina er verdens næststørste producent af solcelleteknologi til elproduktion, og er også førende med solvarmeteknologi, hvor landet sidder på 60 procent af det globale marked.

Der er yderligere store udviklingsmuligheder, påpeger det internationale konsulentfirma McKinsey i en ny rapport. Kina har en "enestående mulighed" for at reducere sine udledninger af drivhusgasser med 50 procent via større fokus på grønne teknologier, siger McKinsey. Ifølge rapporten kræver det dog, at Kina hvert år frem til 2030 investerer yderligere mindst 1.300 mia. kr. i grøn teknologi.

Vil ikke binde sig

Men Beijing vil selv bestemme hastigheden af den grønne udvikling. Det skal en international aftale ikke stå for.

"Kinas position i klimaforhandlingerne er, at de ikke vil acceptere forpligtigelser på nuværende tidspunkt," siger EU-klimaforhandleren.

Wu Changhua fra den internationale miljø-ngo The Climate Group finder, at der i Beijing er en skepsis over for, om en international aftale kan opnå noget.

"Vi forventer ikke, at en international mekanisme kan løse alle problemerne med hensyn til klimaændringer. I sidste ende er det den hjemlige nødvendighed af en grønnere økonomi, der tvinger Beijing og andre lande til handling."

Men Søren E. Lütken, dansk klimaekspert med base i Beijing, mener, at udviklingen af grøn miljøteknologi er ren industripolitik fra kinesernes side. De vil forsøge at forhandle sig frem til en international klimaaftale, der giver dem adgang til finansiering og vestlig miljøteknologi, så de endnu hurtigere kan blive førende på området.

"Enten bliver de førende med vores hjælp, eller også gør de det alene," siger Søren E. Lütken.

Han mener, at for vestlige lande står valget mellem at hjælpe Kina med at løse sit udledningsproblem, der truer hele kloden, eller at beskytte egen miljøteknologi og de økonomiske afkast, den giver.

"Hvis Kina gør det med vores hjælp, så går det hurtigere, hvis ikke, går det langsommere. Så er spørgsmålet: Vil vi gerne have, det går hurtigere for klimaets skyld, eller kan vi leve med, at det går langsommere. Det er et allerhelvedes dilemma," siger han.

Lütken tror, at "løsningen på vores klimaproblem nok ender med at komme fra Kina". Den hastige udvikling af kinesisk miljøteknologi vil presse andre lande til at satse på grøn teknologi, hvis de ønsker at få del i den økonomiske gevinst ved den grønne industrielle revolution.

Syndebukken

Presset på Kina for at tilslutte sig en klimaaftale vil stige. Landets enorme forureningsproblemer og tilsyneladende modvilje mod at underlægge sig en internationalt bindende aftale har allerede ført til stærk kritik af Kina. Det er imidlertid uretfærdigt, mener flere eksperter.

"Kina er blevet syndebuk for verdens klimaproblemer," siger Wu Changhua. "Men Beijing ser pragmatisk på klimaforhandlingerne og vil ikke underlægge sig noget, landet måske ikke kan holde - i modsætning til vestlige lande, der slynger om sig med løfter om flotte reduktionsmål, som de alligevel ikke holder."

Jennifer Morgan er enig. "Jeg mener ikke, det er korrekt, når nogen peger på Kina som den store forhindring for en klimaaftale," siger hun. "Gennem de seneste otte år er det Bush-regeringen, der har været hindringen. Kina skal afgjort gøre meget mere, men de prøver faktisk at gøre noget."

Venter på USA

For øjeblikket ser kineserne tiden an og venter på en klar udmelding fra USA i forhold til klimaforhandlingerne. Hvis Washington er villig til at føre an, vil Beijing følge efter.

"Kina opfatter sig selv som en vigtig magtfaktor og aktør på den globale scene, og jeg hører dem ofte sige, at de vil yde deres bidrag til løsning af klimaproblemet," siger Jennifer Morgan. "Men det er afgørende for dem at få vished for, hvad USA har tænkt sig at yde."

Præsident Barack Obama har lagt op til, at USA vil droppe de reservationer, hans forgænger, George W. Bush, havde i forhold til en international indsats for at bekæmpe klimaændringer.

Guan Qingyou, der forsker i klimapolitik ved Tsinghua Universitet, mener, at de nye positive signaler fra Obama og løftet om en større klimaindsats vil påvirke Kina.

"Det gør mulighederne for en aftale i København meget bedre," siger han. "Og med ændringer i Washington kan der komme mere pres på Kina for at følge efter."

De nye toner fra Obama kan føre til, at "vi vil se et markant amerikansk-kinesisk samarbejde," siger Jennifer Morgan. "Hvis USA og Kina kan finde et fælles løsningsorienteret sprog, kan det ændre den globale diskussion op til klimatopmødet fuldstændig."

Da USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, for nylig var i Beijing, lagde hun op til et klimasamarbejde, med fokus på udvikling af miljøteknologi, mellem verdens to største CO2-udledere.

"Det er meget vigtigt, ikke mindsk psykologisk, hvis der kan opbygges en alliance og et samarbejde mellem Obama-regeringen og Kina om grøn omstilling. Nogle vil opfatte en sådan alliance som en trussel mod Europa. Andre ser det som en stor chance og en mulighed for EU til at hæve barren i klimaforhandlingerne," siger EU-klimaforhandleren, der mener, at konservative kræfter i Europa frygter, at "Kina bliver for stærk en konkurrent til europæisk erhvervsliv, hvis Kina via en global klimaaftale forcerer sin grønne omstilling".

Skulle klimaforhandlingerne ende i fiasko, er Søren E. Lütken ikke i tvivl om, at Kinas image som klimaskurken vil blive forstærket. Men det vil Beijing trække på skuldrene af.

"Man kan jo følge dem langt hen ad vejen, når de siger, at hvis de skal påtage sig reduktionsmål, vil det være en stor uretfærdighed," siger Søren E. Lütken.

"De er nu på vej igennem samme økonomiske udvikling som os, men de skal gøre det med emissionsreduktionskrav og på et tidspunkt, hvor alle energikilderne er langt, langt dyrere, end de var, da vi udviklede os. Hvis Vesten så kommer og siger, at nu er det også jeres skyld, at vi ikke kan enes om at reducere emissioner, så vil kineserne trække på skuldrene og sige, 'det kan da godt være, I synes det, men vores hensyn er et andet nu. Vi skal udvikles økonomisk, ligesom I er blevet det," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kaarup

Der findes en nem måde at nedbringe Kinas CO2-udslip - lad være med at købe deres varer.
Og hvis det gør ondt på pengepungen er CO2-udslippet vel ikke øverst på dagsordenen.

Det er ildeset og i visse handlesaftaler direkte ulovlig for en folkevalgt at forælle befolkningen at boykotte Kina (også p.g.a. stigende fare for protektionisme), men forbrugerne vælger selv deres prioriteringer.

Personligt køber jeg slet ikke varer (legetøj, tøj, sko o.s.v.) fra Kina p.g.a. deres dårlige menneskerettigheder (jf. Tibet), så det er ganske gratis at tilføje CO2-udslip til årsagerne.

Det gør lidt ondt på pengepungen, men slet ikke så meget som en gang tørre tæsk i et kinesisk fængslet eller ondartet hudkræft.