Baggrund
Læsetid: 4 min.

Sundhedsforsikringer truer italienernes folkesundhed

I Italien lider det offentlige sygehusvæsen under den stigende privatisering af sundhedsydelser, mens privathospitaler og klinikker blomster. Det kan måles på dødeligheden, siger forsker
Udland
5. marts 2009

I Danmark raser debatten om stigende ulighed i sundhedsvæsenet. Men i Italien er udsultningen af det offentlige sundhedssystem langt mere fremskreden, hvilket har håndgribelige konsekvenser:

"I Italien har man totalt set faldende dødelighed, men i de seneste år har man kunnet registrere en voldsomt stigende dødelighed i de laveste socialgrupper. Det skyldes mange ting, men det illustrerer også alvoren i det, når man begynder at behandle folk mere ulige i sundhedssystemet," siger Finn Diderichsen, professor i folkesundhed ved Københavns Universitet.

I 1978 fik det italienske kommunistparti gennemført en reform, som i princippet skulle give italienerne adgang til gratis ydelser i det offentlige sundhedsvæsen, men i 1992 åbnede en ny reform mulighed for øget kommercialisering.

Selv om de italienske skatteyderne hvert år skyder over 100 mia. euro (750 mia. kr.) i sundhedsvæsenet, hvilket svarer til ca. ni pct. af landets BNP, nedlagde den konservative ministerpræsident Silvio Berlusconi efter valget i april 2008 sundhedsministeriet, så området nu sorterer under et stort arbejds-, social- og sundhedsministerium.

"Sundhedsvæsenet er i hænderne på bureaukrater, og det er et system uden projekt, en båd uden kaptajn, hvor man indretter sig efter de umiddelbare behov," siger Domenico Marasà, som er formand for en af de mange speciallægeforeninger på Sicilien, der har et indbyggertal nogenlunde svarende til Danmarks.

Mens det offentlige sundhedsvæsen herhjemme forbruger knap 80 pct. af de samlede sundhedsudgifter, forholder det sig omvendt på Sicilien, hvor sundhed er den største industri overhovedet. Staten og regionen køber tilsammen sundhedsydelser på private klinikker og ambulatorier for knap syv mia. euro (over 50 mia. kr.) om året, hvilket svarer til 84 pct. af det samlede sundhedsbudget for regionen.

"Det er en uløselig situation," siger Domenico Marasà og fortæller om patienter på gangene, manglende personale og dårlig hygiejne i det offentlige sygehusvæsen, hvor der er flere administrative og tekniske medarbejdere end læger og sygeplejersker:

"Et offentligt sundhedssystem, som ikke formår at tilbyde basale ydelser, kan ikke tillade sig at tænke på at investere i sofistikerede ydelser. For hvad skal man med et sygehusvæsen, hvor man kan foretage organtransplantationer, men samtidig lader folk dø af blindtarmsbetændelse?"

Det generelle forfald i det offentlige sygehusvæsen står i skærende kontrast til de mest luksuriøse af Siciliens mere end 1.800 privatklinikker. Det mest eklatante eksempel er Villa Santa Teresa, som ligger i Bagheria øst for Palermo.

Synergi

Det var Siciliens største skatteyder, ingeniøren Michele Aiello, som i sin tid omdannede et hotel til en privatklinik, der tilbyder avancerede former for kræftdiagnostik og strålebehandling:

"Jeg har set min far dø af kræft, og så tænkte jeg, at jeg ville gøre noget," forklarede Michele Aiello, som også ejede fire andre privatklinikker på Sicilien.

Men i 2003 konfiskerede politiet værdier for 250 mio. euro (over 1,8 mia. kr.) fra Aiello, der nu afsoner en dom på 14 års fængsel for mafiavirksomhed.

Pengene tilhørte i virkeligheden mafiabossen Bernardo Provenzano, som blev arresteret i 2006 efter at have levet i skjul i over 40 år. Privatklinikkerne var ikke blot et middel til at vaske mafiaens penge hvide, men udgjorde i sig selv en væsentlig indtjeningskilde.

På Villa Santa Teresa gennemførte kræftsyge og en del fiktive patienter kostbare behandlingsforløb. Michele Aiello fastsatte tarifferne sammen med den daværende præsident for regionen, lægen Salvatore Cuffaro.

I 2008 blev Cuffaro ved byretten i Palermo idømt fem års fængsel for medvirken til kriminalitet. Retten fandt dog ikke, at der var tilstrækkelige beviser for, at Cuffaro stod i direkte ledtog med mafiaen, og få måneder senere blev han valgt ind i Senatet i Rom. På Villa Santa Teresa, som nu er sat under administration, er tarifferne efterfølgende faldet med op til 75 pct. Men dermed er det sicilianske sundhedssystems problemer ikke løst:

"Man kan iagttage en synergieffekt mellem den nyliberalisme, som jager profit for enhver pris, og en arkaisk stammekultur. En meget stor del af markedet er beskyttet og underkastet mafiaens og den politiske beskyttelses toldbarrierer, hvorved der skabes monopolagtige tilstande," siger Roberto Scarpinato, som efterforsker økonomisk kriminalitet for anklagemyndigheden i Palermo.

Sammenbrud

Finn Diderichsen advarer om flugt af de gode læger:

"Når det private sundhedsvæsen begynder at ekspandere inden for rammerne af det offentlige budget, forlader de dygtige læger hurtigt hospitalerne, som bliver tvunget til at skære ned. Man behøver ikke at nå det samme niveau som i Italien, før demoraliseringen sætter ind. Det har man allerede set herhjemme, hvor hele specialområder i den offentlige sektor er blevet affolket. De kommercielle sygeforsikringer, som man gør udstrakt brug af i Italien, accelererer denne udvikling, som er meget svær at rulle tilbage" siger Blandt de fem stikord om sundhedspolitik i Berlusconis valgprogram var et løfte om at eliminere hospitalernes ventelister, men ifølge Domenico Marasà er det offentlige sundhedssystem snarere ved at blive kvalt af nedskæringer: "For to år siden eksisterede der ikke ventelister på privatklinikkerne på Sicilien, men nu skal man stå på venteliste for at få undersøgt blindtarmen. Samtidig har man fjernet offentlige tilskud på 10-15 mio. sundhedsydelser om året. Dermed tvinger man reelt folk til selv at dække sig ind. Jeg er overbevist om, at det regionale italienske sundhedssystem bryder sammen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her