Læsetid: 4 min.

Total atom-afrustning er på dagsordenen

Frygt for terroister er den nye drivkraft bag forhandlinger mellem USA og Rusland
1. april 2009

Atomvåbens totale afskaffelse er den amerikanske målsætning, når præsident Obama i dag under et møde med Ruslands præsident Medvedev genoptager forhandlinger, der skal nedskære og kontrollere de to store atommagters arsenaler. Alle amerikanske præsidenter har siden Trumans dage haft en lignende erklæret målsætning - Bush Den Yngre er muligvis undtagelsen. Men Obama lægger op til et dramatisk brud med den atompolitik, som har holdt afrustning på betydelig afstand, og der er i dag tungtvejende behov, som taler for en indsats, som gør målsætningen troværdig.

Ruslands og USA's atompolitik har stort set ikke ændret sig siden Den Kolde Krig. I nogle henseender er atomvåbens rolle endog blevet udvidet. Tilsammen har de gamle supermagter omkring 24.500 atombomber. Over halvdelen afventer ophugning på lagre, men adskillige tusinde er klar til brug med øjebliks varsel. Begge lande gennemfører konstant modernisering af våbnene, så de bliver mere brugbare til andet end ragnarok. Mødet i London står med et akut problem. Til december udløber START I-traktaten, som indeholder kontrolforanstaltningerne, der sikrer, at parterne har en stabiliserende indsigt i hinandens arsenaler. I 2002 underskrev præsidenterne Bush og Putin SORT-traktaten, som inden 2012 skulle nedskære de kampklare bombers antal til mellem 1.700-2.200, men denne aftale bygger på reglerne i den tidligere traktat. Desuden er SORT lige fra starten blevet udsat for en del kritik. Som minimum skal kontrolforanstaltningerne i START I reddes, men begge parter ser behov for, at nye aftaler bliver mere omfattende.

Opgaven med fornyelse af START I er mere kompliceret, end man kan ane ved første øjekast, og hvis man eksempelvis vil nedskære antallet af bomber, så hvert land 'kun' har 1.000, vil følgerne for arsenalets sammensætning være vidtrækkende.

Politisk pres

Uden et indiskutabelt politisk direktiv fra toppen vil såkaldte eksperter sammen med det militær-industrielle kompleks kunne forlænge processen ud i det uendelige. Det har de gjort før. Men i modsætning til tidligere er russiske og amerikanske ledere i dag udsat for et meget kraftigt pres. Det kommer især fra ældre amerikanske statsmænd og fra bred erkendelse af, at Bush-årenes indsats mod spredning af atomvåben har været en fiasko. Der er udbredt frygt i ekspertkredse for, at vi er på vej ind i en ny atomalder, hvor flere stater har atomvåben. Der er udsigt til, at energikrisen vil give atomkraft en renæssance, så der også kommer flere anlæg, der er under utilstrækkelig bevogtning. Som den kommende amerikanske NATO-ambassadør Ivo Daalder har opsummeret det i en nylig artikel bragt af tidsskriftet Foreign Affairs, vil det "gøre arbejdet for terrorister, som stræber efter bomber, lettere og øge risikoen for, at atomvåben bliver brugt".

Med helt samme argumentation indledte nogle af Den Kolde Krigs veteraner for et par år siden en kampagne, der skal føre til "en verden fri for atomvåben". Det skete med to artikler i avisen Wall Street Journal af Nixons sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister Henry Kissinger, Reagans udenrigsminister George Shultz, Clintons forsvarsminister William Perry og den fhv. senator Sam Nunn. De erklærede doktrinen om afskrækkelse 'forældet' og advarede imod en ny atomæra, som vil blive mere skrøbelig, psykologisk forvirrende og økonomisk mere kostbar end Den Kolde Krig. Kampagnen har senest medført, at de fire i marts besøgte Moskva, hvor de bl.a. havde samtaler med præsident Medvedev.

Siden december har de fire haft opbakning fra endnu et initiativ, der kendes under betegnelsen 'Global Zero'. Det samler omkring hundrede ledere fra hele verden - bl.a. USA's tidligere præsident Jimmy Carter og Norges fhv. statsminister Gro Harlem Brundtland. Set fra en dansk synsvinkel er det vel bemærkelsesværdigt, at ingen kendte danske ledere er med. Den britiske udenrigsminister, David Miliband, erklærede, at Storbritannien er enig med gruppens mål, og kort efter udsendte den britiske regering en rapport, som rimeligt detaljeret beskriver, hvordan total atomafrustning kan gennemføres.

Optimistisk opvarmning

Optimisme fra både amerikansk og russisk side har varmet op til mødet i London. Men, som den russiske udenrigsminister har sagt, så "ligger djævlen gemt i detaljerne". Nogle eksperter mener, at Rusland vil være mindre interesseret end USA i total atomnedrustning. Det er muligt, at den forhenværende supermagt i sin stærkt svækkede tilstand ser et større behov for atomafskrækkelse, end USA gør. Men frugtbare forhandlinger med USA kan også give Moskva noget af den storpolitiske status tilbage, og hvis man fokuserer på atomvåben, er det ikke utænkeligt, at russiske interesser på andre felter vil blive imødekommet - f.eks. i forbindelse med missilforsvar og forholdet til NATO. Obama-regeringen skal selv have afklaret, hvorvidt man vil gå langsomt frem skridt for skridt eller mere målrettet vil styre efter dramatiske resultater.

Uofficielle forhandlinger har måske banet vejen for hurtige resultater. Den sandsynlige amerikanske chefforhandler er Rose Goettemoeller, som fra januar 2006 til december sidste år har været direktør for Moskva-kontoret i Carnegie Endowment for International Peace - en yderst produktiv amerikansk finansieret tænketank. Fra denne post har hun sammen med russiske eksperter skrevet artikler og rapporter, som detaljeret diskuterer, hvordan man kan nå frem til nye aftaler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kaarup

Det kommer ikke til at ske förend de ustabile atom-magter som f.eks. Israel, Pakistan og nord-Korea opgiver deres atomvåben-arsenal.
Og det gör de ikke frivilligt plus det bliver svärt og ökonomisk dyrt at inspicere landene kontinuerligt langt ud i fremtiden.
Historien viser jo, hvordan f.eks. Israel lurede amerikanerne til at tro de ikke havde atomvåben produktion tilbage i 50'erne.

Et värdensomspändende våbenskjold kan muligvis sandsynliggöre propagandastuntet, men det vil tage meget länge för det f.eks. kan afklares hvem som skal have kontrollen med skjoldet og under hvilke betingelser.

Det er simpel spilteori.

APRILSNAR!

Ingen med deres sunde fornuft i orden vil skrotte kernevåben når man nu har dem - deres afskrækkelseseffekt og ødelæggelseskraft er simpelthen for store til at man uden videre kan skille sig af med dem uden at det for alvorlige udenrigspolitiske konsekvenser.

For øvrigt mener jeg at Danmark bør have og bruge kernevåben som en del af totalforsvaret og i udenrigspolitisk sammenhæng.

jan henrik wegener

"Det er efterhånden blevet virkelig vanskeligt at regne ud, hvad der er sjov og alvor, når man tjekker nyhederne den 1. april. Hvad der engang var en aprilsnar er nu en realitet, og hvad man tror er løgn, viser sig skisme at være den skinbarlige sandhed"
...

Nicklas Damkjær

Det er jo aprilsnar på storpolitisk niveau. Hvis hvert land så kun havde 1000 bomber hver, så ville det jo stadig være nok til at bombe hele verden. Obama vil gerne vise den amerikanske befolkning, at hans projekt om at forene verden og igen få USA til at lyse som nordstjernen er realt.

"Ruslands og USA's atompolitik har stort set ikke ændret sig siden Den Kolde Krig."

Skal det forståes derhen at USA, STADIG, er den eneste magt der har bevist at de er villige til at smelte mennesker ?