Læsetid: 4 min.

USA ud af Bolivia

Forholdet mellem Bolivia og USA befinder sig langt under nulpunktet. De diplomatiske forbindelser er afbrudt, og USA's krig mod narko i Bolivia er sendt til tælling
23. marts 2009

Først røg ambassadøren ud i september. Så blev USA's kontor for narkotikabekæmpelse (DEA) sparket på porten i november. Og i forrige uge fik så endnu en nordamerikansk diplomat 72 timer til at pakke kufferten og forsvinde. Alle beskyldes de for spionage, finansiel støtte til landets opposition og forsøg på infiltrering af Bolivias militære styrker.

"Vi er nødt til at gøre en ende på den sammensværgelse, som disse personer og deres institutioner står bag," siger præsident Evo Morales, der anklager den nu tidligere amerikanske ambassadør i Bolivia, Philip Goldberg, for direkte at have støttet den politiske opposition.

Evo Morales har gentagende gange frabedt sig, at udenlandske diplomater blander sig i landets interne politiske forhold.

I august 2007 - et halvt år efter at have indtager præsidentembedet - sagde Evo Morales på et møde med det samlede diplomatkorps i Bolivia, at han ikke kunne forstå, "hvorfor nogle ambassadører bruger deres tid på politik i stedet for diplomati (...) det er ikke samarbejde, det er undergravende virksomhed."

Og beskyldningerne bliver ikke bedre af, at dele af den politiske oppositions absolutte top kædes direkte sammen med likvideringen af 30 af Evo Morales' politiske sympatisører i september sidste år i den rige Pando-region. Her kæmper den regionale politiske ledelse for lokalt selvstyre og mod centralregeringens beskatninger af de regionale forekomster af gas.

Lige nu er den tidligere guvernør i Pando, Leopoldo Fernández, fra oppositionsparti PODEMOS under anklage for at orkestrere og finansiere massakren. Både USA's tidligere og nuværende regering afviser alle anklager som "rent opspind og konspiration".

Samme melding lyder fra USA's tilbageværende ambassadepersonale i Bolivia.

"Vi kan ikke forstå, hvorfor præsidenten på den ene side forsøger at overbevise os om, at han ønsker et bedre forhold til USA, og så på den anden side bliver ved med at komme med falske beskyldninger," siger Denise Urs, der er talskvinde for USA's ambassade i Bolivia.

Paranoid præsident?

Bolivias regering er imidlertid ikke alene med idéen om, at USA aktivt forsøger at undergrave præsident Evo Morales og hans politiske ledelse.

Samme beskyldninger kommer fra den nordamerikanske tænketank Centre for Economic and Policy Research, der blandt andet har de to økonomer og nobelpristagere Joseph Stieglitz og Robert Solow i bestyrelsen. Her har tænketankens medstifter og direktør, Mark Weisbrot, gentagende gange hævdet, at USA's politiske administration i årevis har støttet den politiske opposition i Bolivia - blandt andet ved at kanalisere støtte igennem USA's statslige bistandsorganisation, USAID:

"Det amerikanske bistandskontor gør præcis det samme i Bolivia, som de gør i Venezuela - de bruger deres bistand til at støtte oppositionen," siger Mark Weisbrot, der samtidig mener, at de samlede beskyldninger mod USA's repræsentanter er så alvorlige og veldokumenterede, at "der er belæg for en kongreshøring" i USA.

Den nordamerikanske journalist Jeremy Bigwood har igennem flere år undersøgt USA's tilstedeværelse i Bolivia, og ifølge Jeremy Bigwood er der ingen tvivl om, at USA igennem deres forskellige repræsentationer i landet "har bedrevet undergravende virksomhed" mod Evo Morales og hans regering.

Jeremy Bigwood understøtter sine beskyldninger med, hvad han kalder "klare beviser", der blandt andet består af brevvekslinger mellem USA's ambassade i Bolivia, DEA og USAID, som journalisten har fået aktindsigt i. Af de nu offentlige dokumenter er et brev fra den nordamerikanske ambassade i Bolivia til USAID, hvori det fremgår, at bistandspenge fra USAID er blevet brugt til at finansiere politiske oppositionsgrupper, der "skulle fungere som modvægt til det radikale MAS (Movimiento Al Socialismo, Evo Morales' regeringsparti, red.)".

Kampen mod kokain

Et centralt spørgsmål i konflikten mellem USA og Bolivia er kampen mod kokain.

USA har i mere end 30 år støttet dele af Bolivias militær igennem USA's kontor for narkotikabekæmpelse, DEA. Men i november var det så slut, efter at DEA offentligt kritiserede den bolivianske regering for ikke at gøre nok for at bekæmpe produktionen at kokain. Kritikken faldt på et tidspunkt, hvor Bolivias regering beskyldte DEA for at infiltrere det bolivianske militær.

"De må forstå, at de skal respektere vores myndigheders autoritet," siger det bolivianske regeringsmedlem David Choquehuanca, der videre forklarer, at krigen mod narkotika netop er et glimrende eksempel på, at de nordamerikanske myndigheder alt for længe har handlet uden respekt for landets selvstændighed.

"Det har været sådan, at vores politi og militær skulle bede DEA om tilladelse til at operere - men fra nu er bliver det anderledes," siger David Choquehuanca, der ikke vil afvise et fortsat samarbejde med USA's myndigheder. Det skal bare stå helt klart, hvem der er øverste autoritet i Bolivia. Ved samme lejlighed blev det bemærket af Evo Morales' regeringschef, Alfredo Rada, at DEA's forsøg på at bekæmpe produktionen af kokain i Bolivia "kun har været en fiasko - præcis som i Mexico og Colombia".

Her støtter USA landene med henholdsvis en halv og én mia. dollar om året, hovedsageligt leveret i form af militært isenkram og rådgivning.

På næste uges topmøde i Den Dominikanske Republik samles statsledere fra hele Amerika - herunder USA's præsident Barack Obama og præsident Evo Morales. Her forventes det, at krigen mod narko og USA's deltagelse i denne bliver et af de helt centrale emner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kaarup

@Jakob Nørgaard. Fuldstændig enig.

Derudover:
Syd- og mellem Amerika er ikke USA's baghave eller i deres sfære af indflydelse.