Læsetid: 2 min.

USA oplever største ledighed i 25 år

Arbejdsløsheden i USA steg i februar med 651.000 nye ledige til 8,1 procent. Det er det højeste niveau siden 1983. Obama kalder situationen for uacceptabel
Recessioneen i USA blev i går endnu dybere. Her ses ledige ved en arbejdsformidling i Bronx i New York.

Recessioneen i USA blev i går endnu dybere. Her ses ledige ved en arbejdsformidling i Bronx i New York.

TIMOTHY A. CLAR

7. marts 2009

Køen af arbejdsløse i USA har ikke været så lang i de seneste 25 år.

En opgørelse fra det amerikanske arbejdsministerium fredag viser, at ledigheden nu er oppe på 8,1 procent, hvilket er det højeste tal siden december 1983.

Virksomheder, som oplever faldende efterspørgsel, sender medarbejdere på gaden i hobetal. I februar voksede skaren af arbejdsløse med netto 651.000 personer. Procentuelt steg ledigheden med et halvt procentpoint fra 7,6 procent i januar.

Arbejdsministeriet justerede i går samtidig arbejdsløshedstallene for de foregående måneder. Tallene blev sat op med 57.000 i januar til 655.000 - og med hele 104.000 til 681.000 i december sidste år.

Dermed var stigningen i ledigheden i december 2008 den største i 60 år.

To mio. ledige pr. kvartal

Præsident Barack Obama fastslog under et besøg i Columbus i Ohio, at han finder den høje arbejdsløshed uacceptabel.

"Dette land har aldrig reageret på en krise ved at forblive på sidelinjen. Vi har et ansvar for at gøre noget, og det er, hvad der er min hensigt, " sagde Obama.

Siden recessionen satte ind i andet halvår af 2007, har 4,4 millioner amerikanere mistet deres arbejde. Over halvdelen af dem har mistet deres job inden for de seneste fire måneder.

Men præsident Obama forsikrer, at den gigantiske økonomiske genopretningsplan på 787 milliarder dollar (over 4.630 milliarder kroner) vil begynde at slå igennem i landets kriseramte økonomi i løbet af et antal måneder.

Forudsætningen er, at det lykkes at stabilisere det vaklende finansielle system, puste nyt liv i boligmarkedet og skabe økonomisk aktivitet.

Samlet set skrumpede USA's økonomi med hele 6,2 procent i fjerde kvartal sidste år. Flere analytikere regner med en endnu større indskrænkning af landets økonomi i første kvartal i år.

Der er derfor risiko for, at ledigheden kravler op over 10 procent, inden den når et vendepunkt. Der er en forsinkelse i reaktionen på de ændrede økonomiske signaler.

Der er kun få sektorer i økonomien, som stikker af fra den nedadgående tendens. Det gælder blandt andet uddannelsesområdet og andre dele af den offentlige sektor.

Denne afmatning, som ledigheden giver, vil skønnes også kunne sprede sig som ringe i vandet til andre af verdens økonomier, da efterspørgsel på varer og tjenester mindskes pga. lediges færre rådighedsbeløb.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bortset fra at USA har massivt brug for den i deres landbrug og i deres service-industri.

Du ser det samme i Danmark. Hvem gider i dag stå i en frugtplantage i 8-12 timer5 og plukke æbler? Danskerne gør ikke, men Polakkerne og Russerne strømer til.

Samme billede i USA.

"Hvad med at fremme illegal indvandring og illegal ansættelse af højtuddanede og højtlønnede? F.eks. illegalt ansatte ingeniører, arkitekter eller læger?"

Hvad får dig til at tro at det ikke allerede sker? I de lønlag sker det bare ikke ude på marken, men bag et fint kontors døre i et ophøjet borgerligt nabolag. Out of sight, out of mind.

Mht. min kommentar om frugtplukkere, så har flere tyske frugtplantager det samme problem. De tilbød god løn, pauser, alle de hjlælpemidler der kunne ønskes, transport frem-og-tilbage. Selv da arbejdsløsheden i delstaten var oppe og ringe ved 15%, da fik de ingen Tyskere til det, selv om de jo lige ville hjælpe dem ud af arbejdsløsheden, om så kun sæsonalt.

Jeg har selv gået/kravlet på en mark nær Schwetzingen i mine studentertider en kold aprilmorgen og stukket asparges. Så jeg ved hvad det indeholder.

Nej, og hvad har det med solidaritet at gøre?

Specielt fordi det jo lige er de Danske/Tyske ufaglærte der ikke vil have de jobs selv om de får tilbudt en god løn, gode arbejdsforhold, gode muligheder. Frugtbønderne ved udemærket at de har brug for plukkere og de ved udemærket at hvis de ikke tilbyder noget, så får de ingen. Og stadigt er der ret så få Danskere eller Tyskere der gider gå i plantagerne.

Der var flere Tyske delstater der indførte "plukkerlove" der forbød landbruget at ansætte ikke-Tysk arbejdskraft, hvis de ikke havde mindst 10% Tysk arbejdskraft. Lige for at fremme solidariteten mod de Tyske ufaglærte der på den måde skulle kunne presse landbruget til bedre betingelser. Lovene blev skrottet efter et år fordi de fleste arbejdsløse hellere ville være på Harz IV end stå en kold-fugtig morgen ude på en mark.

Jakob,

jeg ved hvordan frugtavlere hyler og skriger efter arbejdskraft, fordi de simpelthen ikke kan få den, legal eller illegal.

Samtidigt må jeg dog også sige at være ufaglært i dag med nutidens mange tilbud om uddannelse og personlig udvikling, både på skole, universitet, VUC, AMU og hvad de alle hedder, er selv-valgt. Den gruppe der hedder "Ufaglært" skal derfor langsomt, men sikkert og bestemt, udfases igennem uddannelse.

Det med frugtavlere og do. plukkere, er jo den gode gamle historie: de kan få alle de frugtplukkere de vil have, hvis de vel at mærke vil betale hvad det koster.

Men det er jo den samme gamle historie, - "markedet" og "fri prisdannelse" gælder kun, så længe det er til "arbejdsgiverens" fordel. tsk-tsk!