Nyhed
Læsetid: 4 min.

USA har et sundhedssystem i verdensklasse - med fatale mangler

Den amerikanske sundhedsforsorg yder prima behandling til patienter, som er dækket ind af en sygesikring. Men defekterne er åbenlyse - 50 mio. må gå på skadestuen for at få behandling
USA skal på én gang forsøge at reducerer de offentlige sundhedsudgifter, samtidig med at flere og flere amerikanere mister deres private sundhedsforsikring pga. den økonomiske krise. Robert Granville, Miama, på billedet er en af de amerikanere, der lider under besparelserne.

USA skal på én gang forsøge at reducerer de offentlige sundhedsudgifter, samtidig med at flere og flere amerikanere mister deres private sundhedsforsikring pga. den økonomiske krise. Robert Granville, Miama, på billedet er en af de amerikanere, der lider under besparelserne.

Getty Images

Udland
11. marts 2009

BOSTON - Da Michael Rosegarten fik voldsomme mavesmerter under et ophold i Texas for nogle år siden, tog det mindre end et døgn, før han var blevet opereret på Methodist Hospital i Houston.

"Det var en behandling i verdensklasse," siger Rosegarten, der er canadisk læge og vicedekan på McGill University's medicinske fakultet i Montreal.

Rosegarten fik senere kemoterapi på 'verdens bedste kræftbehandlingsinstitution' Dana Farber Center i Boston, fordi han er dækket af sin amerikanske hustrus forsikring gennem Harvard University.

"Min læge var en ung fyr, som forsker og skriver i New England Journal of Medicine. Det er højst sandsynligt, at min status som læge og forsker hjalp mig til den bedste service. Men ét er sikkert: Jeg ville aldrig have fået en så fremragende behandling på et offentligt ejet canadisk hospital," siger Rosegarten.

En glad patient. Problemet er bare, at den privatejede sundhedsforsorg i USA betyder, at princippet om lige adgang og lige behandling for alle ikke overholdes så strengt som i vestlige nationer med offentlig sundhedsforsorg.

Der er mange horrible anekdoter om det amerikanske sundhedssystem - lige så mange som myter. Som for eksempel den om en fraskilt pensionist, der får bortopereret et bryst. Da hun vågner op, spørger sygeplejersken: 'Har De pårørende, som kan komme og hente Dem? Vi har ikke bemyndigelse fra forsikringsselskabet til at lade dem overnatte'. Datteren tilkaldes og kører sin mor hjem, altimens tuber og flasker hænger fra det opererede bryst.

En anden: En professor ved Harvard University får en gynækologisk operation. Efter indgrebet giver lægen hende morfin mod smerter. Hun kaster det op og går i koma i to en halv time. Da hun vågner, får hendes mand besked på at køre hende hjem. Forsikringsselskabet dækker normalt ikke overnatning for den type indgreb.

Myterne

Med til myterne hører den forestilling, at amerikanere uden sygesikring kan blive nægtet behandling, når de møder op på et hospital. Det er forkert. Kun rent private for profit-hospitaler har ret til at afvise et sygt menneske. Alle andre hospitaler er forpligtede til at behandle patienter, som dukker op på skadestuen, og der findes altid et alment sygehus i nærheden. Ingen tilskadekommen eller syg person bliver heller bedt om at vise sygesikringskort af en ambulancefører.

En anden myte går på, at den forebyggende indsats i USA underprioriteres. Det modsatte er faktisk tilfældet. Store sygesikringsselskaber - de såkaldte health management organizations (HMO) eller health providers - lægger vægt på, at deres kunder ser en læge jævnligt, gennemgår rutineundersøgelser og instrueres i forebyggende sundhedspleje. Det kan nemlig spare kostbare operationer på et senere tidspunkt i forsikringstagerens liv.

HMO er et amerikansk koncept. For et ret lavt gebyr får medlemmer af HMO'er i reglen dækket udgifter til læge- og hospitalsbehandling. Nogle klinikker ejes endda af en HMO. Mange amerikanere er medlem af en HMO igennem deres arbejdsplads. Arbejdsgiveren betaler størsteparten af gebyret, resten tages fra medarbejdernes lønpose. Selvstændige og andre uafhængige kan også indskrive sig i HMO'er, dog til et højere gebyr.

Fremkomsten af HMO'er og deres tilknyttede lægestand har skabt en hob af problemer for patienter.

"Over 50 pct. af HMO-medlemmer mener, at sygesikringsselskaber er mere interesseret i at spare penge end i at tilbyde den bedste behandling til en syg person," konkluderer en undersøgelse foretaget af Harvard University for nogle år siden.

Social slagside

Resten af USA's sygesikrede er dels medlemmer af traditionelle forsikringsselskaber, som refunderer udgifter til lægebesøg og hospitalsophold, dels folkepensionister med stort set gratis ydelser fra det statslige Medicare-program og endelig mindrebemidlede med ret til at modtage gratis sundhedsstøtte fra forbundsstatens program Medicaid.

Omtrent 46 mio. amerikanere - børn og voksne - er ikke dækket af sygesikring. Dette tal er hastigt voksende på grund af den økonomiske krise. De fleste sygesikrede amerikanere er nemlig dækket ind via arbejdsgiverens HMO-forsikring. Mister de stillingen, ryger forsikringen med i købet.

Resultatet er, at hele familien pludselig befinder sig uden for sundhedsforsorgen. At tegne en forsikring på egen hånd er voldsomt dyrt - minimum 1.000 dollar om måneden. Det er grunden til, at Demokraterne i sidste måned gennemførte en lov, som garanterer dækning for 11 mio. amerikanske børn uden sygesikring. Præsident Barack Obamas vækstpakke indeholder desuden midler til at forlænge syv mio. ledige amerikaneres sygesikring. Men disse initiativer er kun lappeløsninger. Regeringens store udfordring bliver at bringe alle amerikanere uden sygesikring ind i et eller andet nyt system uden at øge den enkelte families udgift til præmie. Foreløbig har præsidenten i sit budgetforslag for næste finansår sat 645 mia. dollar af.

Problemet er imidlertid, at omkostningerne skal bringes ned. Sundhedsforsorgens andel af den amerikanske økonomi er hastigt voksende og ligger i dag på 2.300 mia. dollar ud af et BNP på 15.000 mia. dollar.

"Forbundsstaten kan ikke give tilskud til dækning af 50 mio. amerikaneres sygesikring, uden at udgifterne stiger astronomisk," siger Dr. Marcia Angell, lektor ved Harvard Universitys medicinske fakultet. "Der er behov for en gennemgribende reform af hele systemet."

Forsikringsselskaberne og HMO'erne er interesseret i at bringe 50 mio. flere amerikanere ind i det eksisterende private system. Men fordi det bliver alt for dyrt for de amerikanske skatteborgere, kan den eneste løsning blive at oprette en statslig sygekasse, som skal konkurrere med de private selskaber med lavere præmier. Men det modsætter republikanerne og store dele af industrien sig.

"Hvis Obama tror, at der er en gylden middelvej, tager han fejl. Han bliver på et eller andet tidspunkt nødt til at slå i bordet og vise lederskab," mener Dr. Angell.

Serie

Ulighed i sundhedsvæsnet

Seneste artikler

  • Kirurg forsvarer dobbeltjob

    6. marts 2009
    Overlæge Peter Blyme har det helt fint med både at arbejde på Rigshospitalet og i sin egen privatklinik
  • Patienter med privat sygeforsikring kommer foran på de offentlige sygehuse

    2. marts 2009
    Med en privat sundhedsforsikring får mange danskere hurtigere en operation i det offentlige sundhedsvæsen. Læger med job begge steder foretager de nødvendige forundersøgelser på private klinikker, hvorefter de opererer de samme patienter på et offentligt hospital - Foran andre
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her