Nyhed
Læsetid: 3 min.

Valutafonden giver dumpekarakter til kriseindgreb

Valutafonden giver dumpekarakter til Storbritanniens og USA's økonomier - mens der er ros til Frankrig og Tyskland. Men Den Internationale Valutafond kritiseres af økonomer for selv at have skabt gode betingelser for finanskrisen
Ifølge IMF er der ikke meget, der tyder på, at de enorme hjælpepakker har haft den store effekt. Den projekterede vækst i de største af verdens økonomier er kun på en-to procent næste år. Det er for lidt til at skabe vækst.

Ifølge IMF er der ikke meget, der tyder på, at de enorme hjælpepakker har haft den store effekt. Den projekterede vækst i de største af verdens økonomier er kun på en-to procent næste år. Det er for lidt til at skabe vækst.

Torben Klint

Udland
13. marts 2009

LONDON - Spindoktorerne i de rigeste landes finansministerier har været på overarbejde. Alle steder lyder der en enslydende konklusion:

"Krisen skyldes internationale årsager, men vores regering har fulgt en fornuftig strategi".

Men nu er den første uvildige analyse blevet offentliggjort. I en rapport udarbejdet af Den Internationale Valutafond (IMF) med titlen An Analysis of the Largest Countries (En analyse af de største lande) - fremsætter Den Internationale Valutafond en sønderlemmende kritik af indsatsen i flere af de største lande.

Valutafonden er især kritisk over for størrelsen af de finanspolitiske indgreb, der er blevet gennemført i lande som Storbritannien, USA og Kina.

"Størrelsen af de finanspolitiske indgreb betyder, at der ikke er megen bevægelsesfrihed over for fremtidige og uforudsete kriser. Det er en risikabel strategi," lyder det fra rapportens forfatter, Anna Ivanova.

I modsætning til de britiske og amerikanske statslige indgreb, som IMF-økonomen betegner som på kanten af det ansvarlige, er der - betinget - ros til Frankrig og Tyskland. Især Frankrig roses for at have holdt igen.

Valutafonden hæfter sig i sin analyse ved, at Frankrig kun har indført midlertidige skattepolitiske ændringer, mens andre lande - først og fremmest Storbritannien og Kina - har indført blivende omlægninger af indirekte skatter. Det kan ifølge IMF være risikabelt, da det mindsker regeringens manøvrerum i fremtidige situationer.

"Det er vigtigt i den nuværende situation at holde alle muligheder åbne, og det betyder, at man foretager indgreb, der hurtigt kan omlægges, hvis det viser sig nødvendigt," siger Anna Ivanova.

Demografi ændringer

Ifølge rapporten er det nødvendigt, at "ingen af de finanspolitiske indgreb har blivende karakter".

Tværtimod er der ifølge Valutafonden behov for strukturelle reformer, som også tager højde for langsigtede demografiske ændringer.

Den britiske handelsminister, Peter Mandelson, indrømmede i sidste uge, at der var risiko for, at markederne opfattede den stadige strøm af finanspolitiske indgreb, som et tegn på 'panik', og som et udtryk for, at regeringen ikke havde en langsigtet løsning.

Denne bekymring deler IMF. Valutafonden er foruroliget over, at strukturelle ændringer - som en stadig længere middellevetid ikke er inkorporeret i regeringernes indgreb. Den stadig ældre befolkning betyder, at der vil opstå et pres på sundheds- og socialsystemet i takt med, at de store årgange går på pension. Dette vil øge presset væsentligt på statsfinanserne. Det vil skabe problemer, da der ikke er plads til større underskud på de offentlige budgetter.

Flere indgreb - især i USA og Storbritannien - har ikke i tilstrækkelig grad taget højde for disse demografiske og sociale ændringer og kan derfor opfattes som kortsigtede løsninger. Det har den negative konsekvens, at markedernes tillid yderligere forringes, og at færre vil investere i langsigtede projekter, der kan stimulere økonomien.

Ingen vækst

Formålet med de massive finanspolitiske indgreb og nationaliseringer af flere pengeinstitutter og forsikringsselskaber var at genskabe tilliden til det finansielle system. De skulle bidrage til større udlån og dermed stimulere økonomien.

Men ifølge IMF er der ikke meget der - for nærværende - tyder på, at disse hjælpepakker har haft den store effekt. Den projekterede vækst i de største økonomier er kun på en-to procent næste år.

Det er et tal, der ligger under de fremskrivninger, som er blevet foretaget af de enkelte landes finansministerier.

Tvivl om IMF's indsigt

De tal, som de amerikanske, tyske og britiske finansministerier er fremkommet med taler om en projekteret vækst på tre procent. Men ikke alle økonomer accepterer disse fremskrivninger.

"Man skal være varsom med at tro på nogen som helst i disse tider, og især Valutafonden. Det var valutafonden, der prædikede deregulering og nyliberalisme. Det var en strategi, der slog fejl. At de nu kritiserer den eneste eksisterende strategi - altså finanspolitiske indgreb, og at de - så vidt jeg kan se - gør det uden at komme med et gennemargumenteret alternativ, sår tvivl om deres indsigt," siger David Kern, der er cheføkonom for British Chamber of Commerce.

Men denne kritik anfægtes af andre økonomer.

"Den Internationale Valutafond er ikke længere en ideologisk bastion for overivrige superliberalister. IMF's nye chef, Dominique Strauss-Kahn, har gjort meget for at reformere institutionen. Man kan ikke affeje deres kritik. Man burde lytte til dem," siger Richard Layard fra the Centre for Economic Performance på The London School of Economics.

Den Internationale Valutafonds fremtid er et af emnerne ved næste måneds G-20 topmøde i London.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her