Læsetid 4.1514285714286 min.

Hun blev voldtaget af en kunde - og blev vred på samfundet

Det blev mødt med forargelse og forundring, da et spinkelt flertal i New Zealands parlament gjorde prostitution lovligt i 2003. Nu er loven blevet evalueret, og konklusionen synes klar: Kritikkerne har fået sværere kår, mens sexarbejderne har fået bedre. Information har mødt parlamentets mest passionerede fortaler for loven, den transkønnede, voldsramte eks-prostituerede Georgina Beyer
Kriminaliteten forsvinder. Når du har myndighederne involveret, arbejdsmarkedslovgivning, ansættelseskontrakter og sexarbejdere, der melder sig ind i fagforeninger for at sikre sig bedre arbejdsforhold, så er det ikke længere så attraktivt for de kriminelle at operere i det miljø. De forsvinder ligesom flagermus.

Kriminaliteten forsvinder. Når du har myndighederne involveret, arbejdsmarkedslovgivning, ansættelseskontrakter og sexarbejdere, der melder sig ind i fagforeninger for at sikre sig bedre arbejdsforhold, så er det ikke længere så attraktivt for de kriminelle at operere i det miljø. De forsvinder ligesom flagermus.

Gitte Sofie Hansen
13. marts 2009

Med en hurtig bevægelse fører hun hånden helt op mod min hals, som om hun skal til at skære mig med en kniv. Hun stirrer ret ind i øjnene på mig. Georgina Beyer er i færd med at fortælle om en oplevelse, hun engang havde med en kunde.

Det var en lastbilchauffør, han var taget med Georgina hjem, og de var i færd med at gøre forretninger, da han pludselig trak en kniv og holdt den mod hendes hals. Fyren tændte på at se hende skrækslagen. Georgina holdt ud, mens han forlystede sig. Bagefter gik han i bad. Georgina skyndte sig at vække sin sambo, Reon, og de stillede sig klar foran badeværelset. Da lastbilchaufføren kom ud derfra, bankede de ham sønder og sammen, sparkede ham ud af lejligheden og smed ham nøgen ned af trapperne. De kastede nøglerne til hans lastbil efter ham og råbte: Now, fuck off!

Umiddelbart er Georgina Beyer en usandsynlig fortaler for New Zealands prostitutionslovgivning. Hendes erfaringer fra branchen er barske: Som 17-årig flyttede George Bertrand fra familien, da han fandt ud af, at han var transkønnet. Det var i midten af 70'erne. Under navnet Georgina Beyer fik hun arbejde som sanger og eksotisk danser på natklub i hovedstaden Wellington. Efterhånden som brysterne begyndte at vokse, begyndte Georgina at arbejde som stripper og drag queen, og inden længe solgte hun også seksuelle ydelser.

"Jeg hadede det fra den første kunde, jeg nogensinde havde, til den sidste," som hun siger. Georgina Beyer er blevet fængslet, gruppevoldtaget, banket og truet på livet, hun synes prostitution var forfærdeligt, har været på randen af selvmord, og beskriver sine fem år i sexindustrien som "umenneskeliggørende".

Alligevel leverede hun - som parlamentsmedlem for partiet Labour - hvad der af mange betragtes som den afgørende tale, da afkriminaliseringen af prostitution blev vedtaget i New Zealands parlament i juni 2003. Georgina Beyer trak blandt andet på sin oplevelse med lastbilchaufføren, og forklarede hvordan hun dengang savnede en lov, der anerkendte hendes arbejde og hendes rettigheder.

"Det ville have været rart at vide," stod hun i salen og sagde, stadigt mere højrøstet og slående med armen ud i luften, "at jeg, i stedet for selv at skulle sørge for at retfærdigheden skete fyldest, kunne have kontaktet politiet og sagt: 'Jeg er blevet voldtaget, og ja, jeg er prostitueret, og nej, det var ikke i orden, at jeg blev voldtaget, for jeg sagde 'nej'."

Loven blev vedtaget med 60 stemmer mod 59.

Et sikkert miljø

Georgina Beyer har fjernet hånden fra min hals, hun fortæller videre om hændelsen og om talen i parlamentet:

"Mens jeg holdt den tale, kom det hele tilbage til mig. Jeg blev sendt 25 år tilbage i tiden, fyren havde kniven mod min strube, og jeg talte ud fra den vrede, jeg følte dengang. Vreden over, hvor uretfærdigt det var, at jeg ikke kunne få genoprejsning på en ordentlig måde, men var nødt til selv at ty til vold. Jeg tog øjeblikkelig hævn, men hvad skulle jeg ellers have gjort? Skulle jeg have gået til politiet og sagt, at jeg var blevet voldtaget? Hvem ville have troet på en skide drag queen-luder? En prostitueret kunne slet ikke blive voldtaget. Sådan var holdningen; man bad selv om det."

Sådan er holdningen ikke længere. Det stod klart, da the Prostitution Law Review Committee i 2008 offentliggjorde deres 176-sider lange evaluering af loven.

"Komiteen konkluderer, at PRA (loven, red.) har haft markant virkning i forhold til at sikre sexarbejdernes ret til at afvise bestemte kunder og ydelser, hovedsageligt ved at styrke sexarbejdere position gennem afkriminaliseringen af deres arbejde," hedder det. Og selv om politiet stadig bliver mødt med skepsis, så "er sexarbejdere nu mere tilbøjelige til at samarbejde med politiet".

Georgina Beyer forklarer, at politiets rolle har ændret sig: Hvor de tidligere besøgte bordellerne for at arrestere folk, kommer de nu for at beskytte sexarbejderne, sikre at chefens papirer er i orden, og at sundheds- og sikkerhedsreglerne bliver overholdt.

"Det er vigtigt at arbejde i et sikkert miljø. Hvis en kunde for eksempel insisterer på at have ubeskyttet sex, så kan sexarbejderen sige fra. Det kunne ikke lade sig gøre, dengang det hele var ureguleret. Der tog chefen ikke et 'nej' for gode varer. You go with anyone who has the money, honey!"

"Det handler om, at vi alle sammen gerne vil arbejde under sikre forhold. En bygningsarbejder får heller ikke lov til at kravle op i stilladser uden hjelm på."

- Har det ikke været vanskeligt for dig at fastholde så pragmatisk en indstilling til prostitution i betragtning af de voldelige oplevelser, du har været ude for?

"Tro mig, jeg har al mulig grund til at være inderligt modstander af den her type lovgivning. Og der er mange, der ikke bryder sig om, at jeg støtter det. De henviser jo netop til volden som et argument for at være imod denne type reformer. Der er da også tidligere prostituerede, som har en dybt indgroet bitterhed på grund af de grusomheder, de har været udsat for. De vil have hævn over branchen og kunderne ved at slå ned på prostitution med straffeloven i hånden. Sådan ser jeg ikke på det. Efter mine oplevelser følte jeg måske nok vrede, men det var ikke vrede rettet mod mænd eller kunder. Min vrede var rettet mod et samfund, hvor det var i orden for mænd at gøre de ting mod sådan en som mig, uden at samfundet gav mig nogen rettigheder og muligheder for genoprejsning."

"Volden skal ikke tolereres, den må ikke tolereres, vi er nødt til at tilbyde folk beskyttelse, og vi er nødt til at give folk rettigheder, så de kan forsvare sig selv."

De kriminelle flagermus

Lovændringen i New Zealand blev gennemført i tæt samarbejde med de prostitueredes interesseorganisation (NZPC) og betød at sexarbejde, deriblandt prostitution, blev sidestillet med andre former for erhverv. Der blev indført en licensordning, som gjorde det lovligt at drive bordeller og escortbureauer. For at få den nødvendige licens skal man leve op til en række krav: Man må ikke have narko- eller voldsdomme på straffeattesten, arbejdspladsen skal leve op til en række sundheds- og sikkerhedsmæssige krav, og sexarbejderne skal oplyses om deres rettigheder og tilbydes ansættelseskontrakter. Licensen skal fornys årligt.

"Det handler om at trække sexindustrien ud af tusmørket og frem i dagslyset," siger Georgina Beyer. "Når du har myndighederne involveret, arbejdsmarkedslovgivning, ansættelseskontrakter og sexarbejdere, der melder sig ind i fagforeninger for at sikre sig bedre arbejdsforhold, så er det ikke længere så attraktivt for de kriminelle at operere i det miljø. De forsvinder ligesom flagermus."

"Der er folk i sexindustrien, som ikke bryder sig om den nye lov, for nu bliver de pludselig kigget efter i sømmene. De jublede ellers, da den blev vedtaget, men de glemte, at der fulgte et vist ansvar med."

Den officielle evaluering af loven konkluderer da også, at det går fremad, støt og roligt, i forhold til at forbedre sexarbejdernes vilkår. Samtidig er der kommet et tiltrængt øget fokus på mindreårige i prostitution. Men evalueringen peger også på en række problemer. Der mangler tilbud til de, der ønsker at forlade sexindustrien, og sexarbejderne kender stadig ikke nok til deres rettigheder. Og så er der problemet med de gadeprostituerede. Lovens formål om at forbedre sundheden og sikkerheden blandt sexarbejdere er ikke blevet til virkelighed på gadeplan. Her er der hverken licensordninger eller ansættelseskontrakter. Gadeprostituerede er klart den mindste gruppe sexarbejdere, de udgør kun 11 procent, og tallet har ikke ændret sig siden loven trådte i kraft. Det var ellers planen.

"Vi gik ud fra, at folk ville rykke indendørs, når først prostitution blev afkriminaliseret," forklarer Georgina Beyer. "Vi har ikke gjort nok for de gadeprostituerede. De skal have større incitament til at forlade gaden. Personligt bryder jeg mig ikke om gadeprostitution, det er ikke rart at se på, og det er et af de farligste områder i sexindustrien."

Evalueringen kommer med lignende anbefalinger: Gadeprostituerede skal opfordres til at finde alternative steder at arbejde, og ellers støttes i at arbejde sikkert og med respekt for lokalsamfundet. Strafferetslige tiltag bør undgås.

Himlen faldt ikke ned

Georgina Beyer, der sidenhen er trådt ud af parlamentet, erkender, at loven har plads til forbedringer.

"Der var mangler, helt bestemt, den er ikke perfekt. Det er jo det, vi har evalueringen til. Den peger på de forsømte områder og giver os mulighed for at forbedre det."

Og så har evalueringen tjent et andet formål. Den har munden lukket på de værste kritikere:

"Nej-sigerne er skuffede. Deres argumenter er jo blevet undermineret af fakta. Der er ganske enkelt ikke sket det, som antireform-folkene frygtede. Himlen er ikke faldet ned, sexindustrien er ikke eksploderet, antallet af sexarbejdere er ikke steget. Til gengæld kan sexarbejdere nu stole på, at der bliver lyttet til dem, hvis de anmelder en krænkelse eller et overfald eller et kontraktbrud. Og der bliver handlet på det."

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

- Siden 2003 har det været lovligt at sælge seksuelle ydelser, tjene penge på prostitution og drive bordelvirksomhed i New Zealand

- Sexarbejde er anerkendt som legitimt arbejde og underlagt samme sikkerheds- og sundhedskrav som andre erhverv

- Det kræver en statslig licens at drive bordelvirksomhed. De lokale myndigheder regulerer, hvor bordellerne må befinde sig

- Alle bordeller er pålagt at have retningslinjer for sikker sex hængende

- Det er ulovligt at ansætte eller købe ydelser af en sexarbejder under 18 år

- Det er forbudt for udlændinge at immigrere til New Zealand for at sælge sex

- Sexarbejdere har ret til at afvise en kunde uden grund, også selv om kunden har betalt

- Lovgivningen i New Zealand har tiltrukket stor international opmærksomhed, og inspirerede lignende lovændringer i den største australske delstat, Vestaustralien, i 2008

Kilder: Prostitution Reform Act 2003, New Zealand Prostitute Collective og Wikipedia

Relaterede links

- Loven i sin fulde længde: www.legislation.govt.nz/act/public/2003/0028/latest/DLM197815.html

- Evalueringen i sin fulde længde: http://justice.govt.nz/prostitution-law-review-committee/publications/plrc-report/index.html

- Referat af evalueringen: http://justice.govt.nz/prostitution-law-review-committee/publications/plrc-report/ex-summary.html

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu