Nyhed
Læsetid: 4 min.

75 procentaf de fossile brændsler må blive i jorden

Siden 2000 har vi allerede udledt en tredjedel af al den CO2, atmosfæren kan tåle at modtage frem til 2050
Udland
30. april 2009

Tre fjerdedele af de kendte reserver af kul, olie og gas skal forblive ubenyttede i undergrunden, hvis menneskeheden skal have en rimelig chance for at bremse den globale opvarmning, inden 'smertegrænsen' på to grader overskrides. Det konkluderer nogle af verdens ledende klimaforskere i to artikler i dagens udgave af det ansete tidsskrift Nature. Forskerne fastslår, at alene de seneste ni års CO2-udledning fra bl.a. afbrænding af fossil energi har tilført atmosfæren en tredjedel af den samlede CO2-mængde, som klimaet kan tåle i hele perioden 2000-2050.

"Hvis vi fortsætter med at brænde fossile brændsler som nu, vil vi have opbrugt CO2-budgettet på blot 20 år, og den globale opvarmning vil bevæge sig betydeligt over to grader," siger Malte Meinshausen, klimaforsker ved det tyske Potsdam Institute for Climate Impact Research, medlem af FN's klimapanel og medforfatter til begge de videnskabelige artikler i Nature.

Der ligger tre års grundige analyser bag de nye vurderinger, der har involveret forskere i Tyskland, Storbritannien og Schweiz. Deres advarsel kommer parallelt med nye oplysninger om accelererende klimaændringer i både Nord og Syd og samtidig med, at verdens store nationer træder vande i klimaforhandlingerne, bare 220 dage før FN's klimatopmøde i København starter.

CO2-budgettet

Begge de nye klimastudier flytter fokus fra hvilken atmosfærisk CO2-koncentration, der ikke bør overskrides i 2050, til selve den samlede mængde CO2, der må udledes i hele tidsrummet, hvis opvarmningen skal kunne bremses ved de to grader. De når dermed frem til et 'CO2-budget' for menneskeheden for perioden 2000-2050 og kan på den baggrund gennemregne forskellige udviklingsforløb, som enten overskrider eller overholder budgettet. Mere end 1.000 scenarier er gennemregnet med forskernes computermodeller, der inddrager såvel CO2 som andre drivhusgasser og forureningspartikler med betydning for den globale temperatur.

"Mere end 100 lande har tilsluttet sig en grænse for global opvarmning på to grader eller mindre (i forhold til det før-industrielle niveau) som rettesnor for indsatsen for at begrænse risikoen for klimaændringer og skadevirkninger," skriver Malte Meinshausen og hans kolleger i Nature.

Indtil nu er den globale temperatur steget med 0,8 grader, og yderligere stigninger er indbygget i systemet i kraft af de ophobede CO2-mængder i atmosfæren. Forskerne understreger, at to grader ikke er nogen sikker grænse, der udelukker klimaforandringer, men der-imod en temperatur over hvilken risikoen for katastrofale og uafvendelige ændringer - såsom smeltning af Grønlands indlandsis - bliver høj.

"Vi bør ikke glemme, at en gennemsnitlig global temperaturstigning på to grader vil bringe os langt hinsides de naturlige temperatur-variationer, som livet på Jorden har været udsat for i al den tid, mennesket har været her," påpeger Meinshausen.

Forskerne har regnet på den mængde CO2, som vi kan tillade os at udlede frem til midten af dette århundrede, hvis der skal være 25 pct. chance for at stoppe ved de to grader.

"Vi kan kun udlede 1.000 milliarder ton CO2 mellem år 2000 og 2050. Verden har allerede udledt en tredjedel af dette på bare ni år," fastslår forskerholdet.

"I praksis er vi nødt til at påbegynde markante reduktioner i de globale udledninger i nær fremtid - før 2020. Venter vi længere, vil den nødvendige udfasning af CO2-udledningerne kræve formidable økonomiske omkostninger og teknologiske udfordringer - langt hinsides hvad der i dag betragtes som politisk muligt," siger Malte Meinshausen.

Opbrugt i 2030

De modelscenarier, der overholder budgettet på 1.000 mia. ton og holder sandsynligheden for at overskride to grader nede på 25 pct., indebærer en reduktion i de globale CO2-udledninger i 2050 på hele 70 pct. i forhold til 1990-niveauet samt udledninger nær nul i anden halvdel af århundredet.

Det beregnede CO2-budget indebærer dermed også, at verden må vinke farvel til det meste af den fossile energi i undergrunden som brændstof for den globale økonomi.

"Skal vi holde opvarmningen under to grader, kan vi i tiden frem til 2050 ikke afbrænde og udlede CO2 fra mere end en fjerdedel af de økonomisk tilgængelige fossile brændsler," siger Bill Hare, medforfatter til den ny undersøgelse og kollega til Meinshausen ved Potsdam Institute.

Fortsættes afbrændingen af kul, olie og gas i den nuværende takt, vil det samlede CO2-budget frem til 2050 være opbrugt allerede i 2030. Og hvis det fossile energiforbrug ligefrem stiger - som det har gjort indtil nu - vil grænsen blive nået endnu tidligere. Forskerne bag Nature-artiklerne bekræfter dermed ræsonnementet bag den appel om hurtigst mulig afvikling af dagens kulkraftværker, som bl.a. chefen for NASA's Goddard Institute, den ledende amerikanske klimaforsker James Hansen, har sendt til politiske ledere i den vestlige verden.

CO2-indfangning

Mange elselskaber arbejder i disse år på at udvikle den såkaldte CCS-teknologi, der kan indfange kraftværks-røgens CO2 og efterfølgende lagre den permanent i undergrunden. Det skal muliggøre fortsat brug af kul uden klima-påvirkning. Klimaforskerne bag Nature-artiklerne medgiver, at dette principielt er muligt.

"Men teknologien er endnu uprøvet på kommerciel basis, den indebærer risici, og den stiller betydelige krav til infrastrukturen, som det tager længere tid at opfylde," påpeger forskerne.

De frygter, at investeringer i CCS-teknologien kan vise sig at være spildt, hvis teknologien ikke kommer til at virke, eller at verden binder sig til fortsatte store investeringer i denne teknologi på bekostning af satsninger på vedvarende energi og energibesparelser.

Artiklerne i Nature falder sammen med afslutningen på en klimakonference i Tromsø, Norge, hvor internationale forskere fremlagde ny dokumentation for, at issmeltningen nu foregår hurtigere end forudset af noget modelstudie.

"Denne konference udsender et globalt alarm-signal. Isen smelter hurtigere end i de mest pessimistiske scenarier for Arktis og Grønland. Isen smelter også i det vestlige Antarktis og i verdens bjergområder. Dertil tør permafrosten og begynder at frigive methan," sagde USA's tidligere vicepræsident Al Gore, der deltog i Tromsø-mødet.

"Det er nu, der skal handles, og det skal gå hurtigt. Politisk vilje er helt afgørende, når vi mødes i København senere på året. Og heldigvis er politisk vilje en ressource, der kan fornys," sagde Gore ifølge Ritzau.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Det er vist ved at være sidste udkald. For nu at starte med slutningen, så har Al Gore lige appelleret om at standse udledningen af sort sod, som er en følge af afbrænding af diesel, kul og biobrændsler. Sort sod ligger sig på isen og holder på solens varme samtidig med at den tiltrækker denne i ekstrem grad til skade for klodens samlede albedo. Bortset fra, at biobrændsler er tyveri fra muldlaget, som kun bliver substtitueret pga. intens anvendelse af kunstgødning, som igen er kilde til den mest agressive drivhusgas (lattergas), er det altså også farligt at afbrænde af andre årsager. http://www.guardian.co.uk/environment/2009/apr/28/black-carbon-emissions .
Det ser ud til at vi er bundet på hænder og fødder, akkurat, som David Spratt og Philip Sutton klargjorde for femten måneder siden her: Climate Code Red, http://www.civicus.org/new/media/climatecodered_1.pdf .
Ellers har James Hansen jo højlydt fortalt os at kul, ekstra heavy crude, tjæresand og olieskifer skal blive i jorden. Artiklen i Science slår åbenbart fast, hvad vi længe har vidst. Yderligere har vi passeret zenit hvad angår olie, og naturgas vil også ramme toppunktet indenfor to år. Herefter kan vi regne med udtømning af reserverne med op til 7% om året. Det vil gå uhyggeligt stærkt, og priserne på olie og gas vil rakkettere mod himlen. Under de omstændigheder skal vi omstille vores energiinfrastruktur til formodentlig overvejende vindmøller og koncentreret solkraft. Hvor mange tror på det, hvis vi ikke indretter et ekstremt energieffektivt samfund? Det er her den blodige alvor melder sig. Hvad kan vi være foruden og hvad kan vi ikke undvære? Og hvordan får vi skåret igennem? Hvis vi, som der synes at være en vis konsensus om, skal bruge opskriften med enhvers lille Hassan, mon vi så kan nå det? Er der uenighed om, at fødevarer, sundhed og opvarmning er blandt det nødvendige? Er der enighed om, at flyvning, privatbilisme og overdrevet forbrug er blandt det overflødige?

Hvis markedstilhængerne stadig mener, at det bedste redskab er markedet, er det så ikke på tide, at de fortæller hvordan det skal ske? Hurtigt! James Hansen (og mig) tror i hvert fald ikke på omsættelige udledningstilladelser http://www.columbia.edu/~jeh1/mailings/2009/20090424_Australia.pdf .
Vi kan selvfølgelig også bare afvente den næste videnskabelige rapport.
Klimakvalme kommer af, at der sker for lidt, og at det lidt der sker går så langsomt, at det drukner i øget udledning. Deraf mætningen.

For at det ikke skal være løgn, så er der trumf på: Når vi forhåbentlig begynder at standse kulstofudledningen, så vil smoggen (aerosolerne) forsvinde, og kloden opvarmes endnu hurtigere for en tid. Disse aerosoler er sandsynligvis en af de vigtigste grunde til at temperaturstigningen for en stund har stagneret.

Jeg hører gerne fra hvem som helst, der mener, at jeg er langt ude. Jeg tror, at vi er langt ude sammen.

Venlig hilsen

Michael Gudnæs

Om du er langt ude ved jeg ikke, men jeg deler på ingen måde dit sortsyn. Klimadebatten er i mine øjne en storm i et glas vand, som er sat i verden af politiske årsager, nemlig at ændre den forsyningsafhængighed, som allerede har skabt krige og konflikter mellem vores del af verden og så den del, som er leveringsdygtig i olie og gas.

At vi gennem mange årtier har levet højt på en forældet teknologis velsignelser er tydeligt for enhver, en bensinmotor anno 2009 er ikke grundlæggende anderledes end for hundrede år siden, og det er på tide at vi finder nogle nye, fremtidssikrede løsninger. Olien løber ud, og vi vil ikke være afhængige af Mellemøsten og omegn. Men teknologien opfinder jo ikke sig selv, der skal drivkraft til, - bensin på bålet, om jeg så må sige.

Derfor har politikerne nu grebet en luftig ide om klimaændringer, og gjort den til et megatema. Ved hjælp af fortænkte talmanipulationer, som ikke lader Lomborgs første bog noget efter, har de i samarbejde med et stigende antal forskere fået malet fanden på væggen, så folk i stigende omfang render rundt i små cirkler som høns uden hoveder og er parat til at gøre hvad som helst. Målet er at fremtvinge en række generationsskift inden for energiteknologien, og det skal også nok lykkes.

Men tag lige og kig ud af vinduet. Ligner det et Ragnarok for dig? I mine øjne er verden lige så smuk og lige så vidunderlig som den altid har været.

Hav en god dag!

HansHenrik Samuelsen

Kære Michael Gudnæs

Hvis man kigger ud af vinduet, ser Verden ganske flad ud. Hvis man tager ud i den, opdager man noget helt andet.

Verden er ikke lige så smuk og vidunderlig som den var engang. Økosystemer står i kø for at bryde sammen. Husk at de er vores livsgrundlag.

Også en god dag til dig!

Michael: Du er et eksempel på typen der nægter at se realitererne i øjnene og derfor klynger sig til ideen om at hele klimadebatten er en stor konspiration mellem forskere og politikere. Jeg synes du skylder os andre at sandsynliggøre dette scenarie med lidt mere håndfaste eksempler på at denne sammensværgelse eksisterer

John Fredsted

@Michael Gudnæs: Det gør næsten fysisk ondt på mig at læse dit vrøvl.

John Fredsted

@Niels-Holger Nielsen: "Jeg hører gerne fra hvem som helst, der mener, at jeg er langt ude. Jeg tror, at vi er langt ude sammen."

Du er overhovedet ikke langt ude, tværtimod. Jeg er fuldkommen enig med dig.

Niels-Holger Nielsen

Kære HansHenrik Samuelsen

Det du skriver om økosystemerne er helt korrekt, og i den sammenhæng må dagens katastrofale nyhed være regeringens spritnye grønne plan?

Der er noget i al det her, som minder om en groggy bokser eller en flerdagesbrandert på vej hjem i fortovets fulde bredde.

Chrysler er gået i betalingsstandsning (efter 23 milliarder dollars i statsstøtte)
.
Frankrigs største bank er i frit fald.

Østrig, Ungarn, Baltikum og Irland skrider mere mod islandske tilstande, end de bryder sig om at erkende.

Vestas Nakskov lukker.

Stigningen i arbejdsløsheden i DK var dobbelt så stor i marts som i februar.

Tysk industri fyrer folk på samlebånd.

Alt går op i hat og briller mens temperaturen og havet stiger.

For øjeblikket er verden en kirke, hvor alle tror på COP15, Obama og teknologien.

Niels-Holger Nielsen

"(efter 23 milliarder dollars i statsstøtte)" skulle have været (efter 23 milliarder kroner i statsstøtte)
undskyld

Niels-Holger Nielsen
Michael Gudnæs

Sig mig, Niels Holger, SAMLER du på katastrofer? Din opremsning af virksomheder som har problemer bestyrker mig i min fornemmelse, at også din bekymring for verdens klima er et udtryk for en slags selvsving, mere end for realiteter. Ja, en række virksomheder lukker eller har problemer, sulle det være et indvarsel for dommedag? Økonomien har gået op og ned gennem hele menneskehedens historie, ligesom temperaturen har gået op og ned gennem hele jordklodens lange udvikling, - og alligevel sidder vi her, og har det udmærket, ikke?

Hans Henrik Samuelsen påpeger, at nogle økosystemer vil bryde sammen. Ja, sandsynligvis, men det er jo netop kendetegnet på verdens udviklingshistorie, og nye økosystemer vil opstå. Hvorfor være så bange for en proces, som allerede har fundet sted gennem hundrevis af millioner af år, og som har ført til den viduderlige verden vi kan se uden for vores vinduer?

Næ, hvis man endelig skulle bekymre sig om noget, synes jeg der er andre ting som er mere alvorlige end en temperaturstigning på en grad eller to. Vores nedbrydning af menneskets etik og sociale stamina gennem et usundt kulturforbrug (herunder amerikanske katastrofefilm, -ikke mindst Al Gore's) og vores nedbrydning af den menneskelige krop, -læs f.ex. artiklen her på Information med titlen 'Mens vi betragter mennesket degenerere'

Naturen skal nok klare sig ganske glimrende. Spørgsmålet er mere om vi menesker vil tillade os selv en fremtid.

Michael Gudnæs

@ John Fredsted

Jeg kan næsten gætte mig til i hvilken legemsdel!

HansHenrik Samuelsen

...det er ganske korrekt at Verden vil bestå og at temperaturen går op og ned.

Problemet ligger i at menneskeheden tæller over 6 milliarder individer og at det tal vil nå 9 milliarder i 2050. Den planet, vi er ved at skabe, er ikke den mennesket er blevet til i.

Når økosystemerne bryder sammen vil de 9 milliarder blive reduceret til 1milliard inden 2100. I den proces kan vil godt vinke farvel til den menneskelige kultur. Ordet "bange" vil få en hel ny betydning.....

......men alt det kan man ikke se, hvis man bare kigger ud af sit vindue...

Niels-Holger Nielsen
Erik Nissen

You're not going to convince those at the core of any belief system that the system is failing, at least not first. The change will come from the edges.

Moreover, "we" (meaning those of us who already understand this) don't have to do anything. There are sufficient internal contradictions within that belief system that the work is accomplished whether "we" do anything or not.

(Those contradictions would include things like peak oil, climate change, loss of spirituality, excessive poverty, wealth disparity, etc.)

Citat fra http://www.theoildrum.com/node/5346

Niels-Holger Nielsen

Hej Erik
Hvordan udlægger du teksten fra The Oil Drum?
Er der en kommentar til kortet? Har du eventuelt en selv?
venlig hilsen

Lennart Kampmann

@ Niels-Holger Nielsen

Hvordan er spredningen af temperaturer over ti år i Danmark?

Med venlig hilsen
Lennart

Erik Nissen

Hej Niels-Holger

Min kommentar til kortet er, at det rystede mig at se det. 4 grader er ikke utænkeligt med de CO2 koncentrationer og stigninger, vi ser i øjeblikket.

Kortet er hentet fra de angivne hjemmeside og jeg kender ikke nærmere detaljer om det og baggrunden for dets udarbejdelse.

Hvad angår citatet fra The Oil Drum, så syntes jeg, at det var meget passende som en kommentar til de mange, der tror, at man kan foretage en afstemning om, hvorvidt naturkræfterne gælder eller ej. Vi behøver ikke at gøre noget i forhold til den kendsgerning, at de indre modsætninger vil sprænge systemet. Det vil givetvis ske, men vi behøver selvfølgelig at gøre, hvad vi kan for at sikre, at vi bagefter står med et anstændigt samfund.

Niels-Holger Nielsen

"Artiklen i Science slår åbenbart fast, hvad vi længe har vidst."

Bedre sent end aldrig, jeg beklager, men her skulle have stået: "Artiklen i Nature slår åbenbart fast, hvad vi længe har vidst."