Læsetid: 5 min.

Afhoppere er det nye våben i kampen mod terror

Maajid Nawaz og Hanif Qadir er afhoppere fra henholdsvis Hizb ut-Tahrir og Al-Qaeda. I dag hjælper de den britiske efterretningstjeneste med at forvandle militante islamister til gode samfundsborgere
Maajid Nawaz (tv) er leder af Quilliam Foundation og har en fortid i Hizb ut-Tahrir. Nawaz er blevet udsat for dødstrusler, fordi han har skiftet side. Her ses han med Ed Husain, forfatter til -The Islamist- og med en tilsvarende fortid, da de holdt foredrag i København i april 2008.

Maajid Nawaz (tv) er leder af Quilliam Foundation og har en fortid i Hizb ut-Tahrir. Nawaz er blevet udsat for dødstrusler, fordi han har skiftet side. Her ses han med Ed Husain, forfatter til -The Islamist- og med en tilsvarende fortid, da de holdt foredrag i København i april 2008.

Jens Nørgaard Larsen

24. april 2009

Midlerne er barske. Når Hanif Qadir får fat i en militant islamist, bruger han præcis de samme metoder, som Al-Qaeda bruger, når de rekrutterer.

"Jeg viser nogle foruroligende videoer om narko, vold, prostitution, gruppevoldtægt og kriminalitet blandt muslimer i Storbritannien. Og så siger jeg til dem: Jeg kan godt forstå, at du gerne vil hjælpe dine brødre og søstre i Afghanistan eller Tjetjenien, men der er faktisk rigtig mange muslimer her i landet, som har mindst lige så meget brug for hjælp. Hvad er du for en muslim, at du ikke hjælper dem?"

Hanif Qadirs metoder er rå, men de virker tilsyneladende.

Inden for det seneste år er det ifølge Qadir lykkedes at omvende syv militante islamister, som hans organisation, Active Change Foundation, er blevet gjort opmærksom på af den britiske efterretningstjeneste, og 15-20 som Qadir og hans kolleger selv har fundet frem til.

"Jeg ved, hvad der virker, for jeg har været der selv," siger Hanif Qadir.

Han har netop været i Danmark for at fortælle om sine erfaringer på en terrorkonference arrangeret af PET.

Al-Qaeda tur-retur

Og det har han. Hanif Qadir blev sammen med sine to brødre Imtiaz og Abad rekrutteret til Al-Qaeda oven på 11. september. Det var invasionen af Afghanistan og de uskyldige kvinder og børn, der blev dræbt i amerikanernes jagt på Osama bin Laden og Mullah Omar, der triggede ham.

"Det var bombningen af civile landsbyer, der gik mig til hjertet. Al-Qaedas hverver viste mig en masse grimme billeder af ofrene for invasionen af Afghanistan. Jeg er ikke afghaner, men jeg er muslim, og jeg følte, at jeg var nødt til at gøre noget for at beskytte de uskyldige muslimer, som blev fanget i krigen. Det var min simple pligt," fortæller Hanif Qadir i en pause.

Det er svært at forstå, at den trinde, forpustede mand i forårssolskinnet uden for Eigtveds Pakhus har været medlem af verden mest frygtede terrornetværk.

"Al-Qaeda spillede på mine følelser og udnyttede min personlighed," lyder hans egen forklaring.

"Først samlede vi en masse penge ind til Al-Qaeda, men efter en tid var det ikke tilstrækkeligt. Jeg følte en stærk trang til at handle, jeg måtte gøre noget for alvor, og på et tidspunkt blev jeg så overbevist, at jeg forlod min kone, mine børn og min blomstrende forretning i London for at tage til Afghanistan og kæmpe. Jeg var villig til at ofre alt."

Vendepunktet

I dag er Hanif Qadir stadig "passioneret muslim," men han er ikke længere Al-Qaeda tilhænger. Og det er hans brødre heller ikke. Tværtimod. I dag gør de alt, hvad de kan, for at forhindre Al-Qaeda og andre militante terrorgrupper i at forføre andre unge. Men hvad fik ham til at skifte side?

"Al-Qaeda viste sig at være noget helt andet, end jeg troede. De havde ingen respekt for menneskeliv. De var fuldstændig ligeglade med, om folk blev slået ihjel. De sendte børn på 12-14 år og gamle mænd i krig - uden våben, uden ammunition, kun iført klipklapper. De var ren kanonføde," fortæller han.

"De behandlede også alle som det rene skidt. Vi var intet værd for dem. Og de kalder sig alle muslimers vogtere! Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle udkæmpe en ædel krig i islams navn, men jeg opdagede ret hurtigt, at det Al-Qaeda foretager sig intet har at gøre med islam."

Sandhedens øjeblik kom, da Hanif Qadir var på vej ind i Afghanistan sammen med en gruppe andre rekrutter. På vejen mødte de en bil med sårede.

"Først troede jeg, det var civile, men det viste sig, at der blandt andet var en af vores sårede drenge i bilen. Ingen tog sig af, at han var ved at bløde ihjel. Så fik jeg nok. Det her var ikke islam. Jeg måtte hjælpe ham og en gammel mand, som også var såret. Det lykkedes mig at snige mig med om bord og hjælpe dem. Få timer efter var vi tilbage i Pakistan - og inden der var gået et døgn, var jeg hjemme i Walthamstow, London igen."

Maajid Nawaz er en anden afhopper, som i dag arbejder for de britiske myndigheder. Mens Hanif Qadir er gadens mand, er Maajid Nawaz en veluddannet intellektuel, hvis organisation, Quilliam Foundation, fungerer som tænketank og rådgiver for de britiske myndigheder.

Dødstrusler

Hans fortid i den islamistiske Hizb ut-Tahrir-bevægelse giver ham en uvurderlig indsigt i islamistisk ideologi, sprogbrug og arbejdsmetoder.

For ham blev vendepunktet et seks år langt fængselsophold i Egypten, hvor han for alvor begyndte at studere islam.

"Jeg indså ud af, at jeg i 13 år havde misbrugt islam og Koranen til politiske formål", fortæller Maajid Nawaz, der både har været en del Hizb ut-Tahrirs ledelse i Storbritannien og med til at opbygge organisationen i Danmark.

"Det gik op for mig, at islamisme var noget helt andet end islam. Det var en svær tid, men jeg fandt ud af, at selv Muhammed advarede mod religiøs ekstremisme," siger han.

I dag er Maajid Nawaz stadig religiøs, men helt overbevist om, at vold og terror er den forkerte vej at gå.

Ligesom Hanif Qadir er Maajid Nawaz blevet udsat for smædekampagner og dødstrusler, fordi han har skiftet side. Sidste år forsøgte islamister at sætte ild til Qadir-familiens hus, men heldigvis kom ingen noget til.

Maajid Nawaz er også blevet fordømt som "frafalden", hvilket betyder, at det er "tilladt" at slå ham ihjel.

Men det har kun styrket hans afstandtagen, forsikrer han.

Selv i Danmark er han blevet passet op af vrede Hizb ut-Tahrir-medlemmer, der anklagede ham for kætteri.

"De ankom i tre biler. Jeg var parat til at diskutere med dem, men da jeg indså, at de var bevæbnede, stak jeg af. Dette var ikke Kabul år 2000. Det var København 2008."

Ingen af de to tidligere islamister har nogen illusioner om, at terrortruslen fra Al-Qaeda snart forsvinder. Og de bakkes op af det danske Center for Terroranalyse, der på PETs konference konkluderede, at nok er Al-Qaeda svækket efter sit nederlag i Irak, men bestemt ikke slået.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu