Baggrund
Læsetid: 3 min.

Cyperns samling truet af tyrkiske nationalister

Tyrkiet vil bruge en samling af Cypern til at komme tættere på EU. Men nationalisterne står til at vinde søndagens valg i den tyrkiske ø-republik, og det kan kuldkaste forhand-lingerne med den græske side af øen
Udland
18. april 2009

NICOSIA - Serhan Osman er prototypen på mange unge tyrkiske cyprioter: Veluddannet som EDB-tekniker, moderne ikke-praktiserende muslim og dødtræt af politikere.

"De kommer ingen vegne. Når jeg spørger dem, hvad der skal ske med genforeningen, med stankelben-økonomien, med miljøet, får jeg et tomt blik til svar. Politik er lort." Serhan er med sit britiske pas taget på morskabstur til den græske side, når de godt 160.000 tyrkiske cyprioter i morgen, søndag, "vælger de samme jakkesæt", som han siger.

Ikke desto mindre er valget til de 50 parlamentspladser i den ikke-anerkendte og embargo-ramte 'Tyrkiske Republik Nordcypern', faktisk vigtigt denne gang, både lokalt og internationalt.

Lokalt fordi det regerende tyrkisk-republikanske parti, CTP, står til at tabe stort efter fem år ved magten. Det kan få betydning for partiets topfigur, præsident Mehmet Ali Talat, der siden sidste år har forhandlet om en løsning på øens deling i to stater med sin græsk-cypriotiske modpart, Dimitris Christofias.

Oppositionslederen, Dervis Eroglu, der i meningsmålingerne ligger til at vinde valget, har ildevarslende sagt, at han som ny regeringschef vil beholde Talat som forhandlingsleder, hvis denne "forhandler som nationens præsident og ikke som CTP's leder".

Eroglus nationale unionsparti, UBP, er uenig i den bi-nationale føderationsmodel, som Talat går efter i forhandlingerne med den græske side. Den mere nationalistiske Eroglu støtter også en føderation, men med to selvstændige stater og en 'ærefuld løsning', som han siger uden dog at konkretisere, hvad den går ud på. Men han menes at ville nedtone relationerne til Tyrkiet, hvis AKP-regering han ikke er særlig begejstret for.

Forskellen er altså Tyrkiets fremtidige rolle. Siden 1974 har mellem 30 og 40.000 tyrkiske soldater været stationeret på øen, men lykkes det nationalisterne at slække båndene til Tyrkiet, går et vigtigt kort Tyrkiet af hænde.

Ved en folkeafstemning i 2004 stemte to tredjedele af de tyrkiske cyprioter for en FN-plan for genforening med den græske side, den gang med Talat som bannerfører og støttet af Tyrkiet, og med Eroglu og den 'store gamle mand', daværende præsident Rauf Denktas, som nej-sigere. Men det var grækerne, der sagde nej i 2004, og det er nu op ad bakke for Talat i de genoptagne forhandlinger.

Tyrkiet lægger pres

Regeringen i Ankara støtter aktivt Talats linje med en bi-national føderation, hvor Ankara nok reducerer den militære tilstedeværelse, men med Cypern som 'førerhund' kommer nærmere EU-medlemskab. Erdogan-regeringen forsøger derfor at lægge pres på det græske Cypern - der allerede er i EU - ved at blokere græsk-cypriotiske skibes anløb af tyrkiske havne, men nok så meget ved at være besværlige i NATO.

Tyrkiet har i flere år nedlagt veto mod planer om en tæt koordinering af NATO's og EU's militære styrker. Tyrkiets krav er, at hvis en sådan koordinering skal finde sted, vil Tyrkiet som ikke-medlem af EU være med i den militære beslutningsproces - og har henvist til, at så længe Cypern lægger hindringer i vejen for Tyrkiet og det tyrkiske Nordcypern i EU, vil Tyrkiet "ikke være fleksibel", som præsident Abdullah Gül har udtrykt det. Gül blev forleden interviewet til avisen Financial Times, hvor han satte trumf på ved at erklære, at det nu er "EU's og NATO's tur til at imødekomme Tyrkiet".

"Vi har været meget loyale NATO-partnere og varetaget Europas sikkerhed under Den Kolde Krig - nu er tiden inde til, at vi bliver spurgt i stedet for at spørge", som Abdullah Gül sagde.

"Det ender nok med en koalition med Eroglu som premierminister, men med Talats CTP som deltager", siger Selim Sarayi, tv-stationen NTV's korrespondent i Nicosia.

"Eroglu vil ikke være glad, men vil næppe sige nej, hvis Ankara forlanger det, og en sådan koalition vil have mere end 60 pct. bag sig. Det får betydning, hvis der nås en aftale med den græske side, som skal sendes til folkeafstemning."

-Man kan ikke tænke sig en koalition mellem Eroglu og Serdar Denktas, Rauf Denktas søn, der nu er partileder?

"Det tror jeg ikke. Tyrkiets regeringschef, Recep Erdogan, kan ikke tåle at høre navnet Denktas. Men måske - hvis han tager navneforandring," siger Selim Sarayi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her