Nyhed
Læsetid: 3 min.

Despoter sætter sig på menneskerettighederne

Med flere vestlige landes boykot kommer en række ikke-demokratiske stater til at dominere FN's konference om racisme og fremmedhad. En falliterklæring for ideen om universelle menneskerettighede, siger Hollands udenrigsminister
Mens FN-s Menneskerettighedsråd har vedtaget ni Israel-kritiske resolutioner siden sin oprettelse i 2006, har rådet kun kun udtrykt -bekymring- over overgrebene mod civilbefolkningen i Sudans Darfur-provins.

Mens FN-s Menneskerettighedsråd har vedtaget ni Israel-kritiske resolutioner siden sin oprettelse i 2006, har rådet kun kun udtrykt -bekymring- over overgrebene mod civilbefolkningen i Sudans Darfur-provins.

Zohra Bensemra

Udland
21. april 2009

GenÈve - Det er statsledere som Nordkoreas Kim Jong-Il, Zimbabwes Robert Mugabe og Irans Mahmoud Ahmadinejad, der kommer til at sætte dagsordenen ved FN' konference Durban II-konference om racisme og fremmedhad. Konferencens slutdokument vil blive forfattet af despoter, og det vækker bekymring hos eksperter.

"FN's Menneskerettighedserklæring sigter mod at være universel, men det er en illusion i dag. Verden er mere splittet på dette område end nogensinde før. Det er svært at se, hvordan der kan opnås konsensus om et fælles grundlag," siger Clive Archer, der er professor i international politik ved Manchester Metropolitan University.

Også i Danmark er der bekymring over udviklingen i FN. Historiker og initiativtager til Borgerforum Beskyt Menneskerettighederne, Mikael Jalving, mener, konferencen er "dybt bekymrende".

Mikael Jalving har indsamlet tusindvis af underskrifter i protest mod konferencen, og han mener ikke, man kan være rolig, blot fordi flere lande har boykottet konferencen.

"Man kan ikke slappe så meget som et sekund af, når der er islamister tilstede - og de er rigt repræsenteret i FN og FN's Menneskerettighedsråd. At flere lande nu har boykottet konferencen, er naturligvis glædeligt, men det er meget vigtigt, at pressens øjne vedbliver med at følge konferencen tæt," siger Jalving.

Kritik af israel

FN's Menneskerettighedsråd (United Nations Human Rights Council, UNHCR) erstattede i 2006 FN's Menneskerettighedskommission. Kommissionen blev kritiseret for, at dens medlemmer overvejende var lande, der ikke selv respekterede basale demokratiske rettigheder.

Men også det nuværende Menneskerettighedsråd har vedvarende udstedt resolutioner, der kritiserer Israel, men har undladt at kritisere overtrædelser af menneskerettighederne i islamiske og ikke-demokratiske lande som Saudi-Arabien, Zimbabwe og Sudan.

Siden sin oprettelse i 2006 har UNHRC vedtaget ni resolutioner mod Israel, men kun udtrykt "bekymring" over udviklingen i Sudan, og rådet har end ikke diskuteret menneskerettighedsovergrev i Tibet, Myanmar og Zimbabwe. Også et forslag til en resolution, der kritiserede Nordkorea, blev nedstemt.

De islamiske lande har siden 1999 kæmpet for at få vedtaget en international resolution, der forbyder forhånende og stødende kommentarer til religion. Den kamp bliver nu ført i FN's Menneskerettighedsråd. I august 2007 fremlagde UNHRC's særlige udsending, Doudou Diène, en rapport om "ringeagtsudtalelser om religioner", som især fokuserede på islamkritiske udtalelser - såkaldt islamofobi.

Doudou Diène opfordrede sidste år til, at denne ret til beskyttelse af religioner blev stadfæstet i international ret. På den baggrund fremsatte flere muslimske lande et forslag til en resolution på FN's Generalforsamling sidste år. Resolutionen sigtede mod at gøre religionskrænkende udtalelser ulovlige under international ret. Men resolutionen blev ikke vedtaget, da de muslimske lande ikke kunne mønstre flertal på generalforsamlingen.

Falliterklæring

Kritikere hævder nu, at de muslimske lande forsøger at udnytte deres flertal på FN's racismekonference til at vedtage en traktat med nogenlunde samme indhold. En sådan traktat vil være retsligt bindende for de lande, der ratificerer den, og er dermed stærkere end en ikke-bindende resolution vedtaget af FN's Generalforsamling.

Det er blevet kritiseret af en række politikere og forfattere, deriblandt Hollands udenrigsminister, Maxime Verhagen.

"Hvor er vi henne, hvis menneskerettighederne skal defineres af dem, der undertrykker deres egne befolkninger, og som ikke tillader ytringsfriheden? Det er en falliterklæring for ideen om universelle menneskerettigheder," siger Verhagen.

Det synspunkt deles af den kendte debattør Christopher Hitchens. Han er forfatter til flere kritiske bøger om religion.

"Det er dybt problematisk, at såkaldt moderate muslimer i OIC (Den Islamiske Konference) nu kræver, at menneskerettighederne skal beskytte en ide og ikke mennesker", siger Hitchens

En farlig mand

Kritikere i Danmark undrer sig over, at Danmark ikke indtager den samme holdning.

"Jeg aner ikke, hvilke underhåndsaftaler demokratiske lande - af enten fejhed eller dumhed - kan finde på at lave med de islamiske regimer. Jeg kan kun råde danske medier til at følge Per Stig Møller i døgndrift. Den mand er farlig, ikke blot for sig selv, men for alle os andre", siger Mikael Jalving.

Udenrigsminister Per Stig Møller afviser kritikken:

"Danmark har sammen med et flertal af EU-lande, herunder Frankrig, Storbritannien og de nordiske lande, besluttet at møde op til Durban II-racismekonferencen i Genève i denne uge. Det gør vi, fordi vi sammen med ligesindede lande har kunnet forhandle os frem til et slutdokument, som har fokus på de reelle racismeproblemer, og som bekræfter, at menneskerettighederne er til for at beskytte individer, og ikke ideologier eller religioner. Forbud mod religionsforhånelse er således ude af teksten," siger udenrigsminister Per Stig Møller.

At konferencen vil diskutere forbud mod ytringsfriheden, afvises også af OIC's generalsekretær Ekmeleddin Ihsanoglu.

"Det er noget komplet vås. Og vildt overdrevet", siger Ihsanoglu til tv-stationen CNN. "Slutdokumentet siger ikke noget om indskrænkninger i ytringsfriheden", siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Når Irans præsident bruger sin ytringsfrihed, siger de danske udenrigsminister at han ”skejer ud” og ”skaber sig”, og de europæiske repræsentanter bruger i øvrigt alle mulige og umulige kneb i forsøget på at lukke munden på ham, såsom at udvandre fra hans tale. Når Jyllands Posten derimod bruger sin ytringsfrihed, siger vores politikere og den danske presse, at det er et nødvendigt forvar for de demokratiske principper.

Hvilket mageløst, monumentalt og monstrøst hykleri!

Og hvad er det da så den iranske præsident formaster sig til at sige? Han retter såmænd blot en helt nødvendig og relevant kritik mod Israel umiddelbart efter at Israel har anrettet et gigantisk blodbad mod den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza. Kvinder, børn og ældre mennesker blev brændt levende med hvid fosfor. En blodig og brutal massakre med mange hundrede døde og lemlæstede mennesker, som den vestlige verden har reageret på med massiv ligegyldighed.

Den iranske statsleder ”skejede ud” og ”skabte sig” ved at være så uforskammet at gøre opmærksom på disse ubehagelige kendsgerninger.

På tv-billederne fra konferencen kan man se, hvordan en meget stor mængde mennesker fra alverdens lande sidder med smilende og tilfredse ansigter og lytter anerkendende til den iranske statsleder, mens en meget lille gruppe europærer forlader salen.

Konferencen i Gene skærer Vestens kynisme, hykleri og dobbeltmoral ud i pap og bøjer det i neon for øjnene af alverdens folkeslag…

Mads Qvortrup, tilhører ligesom Erik Meier carlsen og Rune Lykkeberg den gruppe journalister på Dagbladet Information der har allersværest ved at skjule deres etnocentriske og nationalistiske verdensbillede og sympati for Pia Kjærsgaard.

Hvorfor er det lige man sender en journalist af den kaliber aftsed for at dække en konference der handler om racisme?

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Konferencen i Gene skærer Vestens kynisme, hykleri og dobbeltmoral ud i pap og bøjer det i neon for øjnene af alverdens folkeslag…"

Det bliver muligvis overgået, når Danmark bliver vært for sin egen radikaliseringskonference.

[Hvor er vi henne, hvis menneskerettighederne skal defineres af dem, der undertrykker deres egne befolkninger, og som ikke tillader ytringsfriheden? Det er en falliterklæring for ideen om universelle menneskerettigheder," siger Verhagen. ]

Hvornår går det op for folk at der ikke findes universelle menneskerettigheder men at der kun eksisterer illusionen om dem?

Heinrich R. Jørgensen:

"Det bliver muligvis overgået, når Danmark bliver vært for sin egen radikaliseringskonference."

Når det gælder galskab og absurditet er der sandsynligvis ikke noget der kan overgå Naser Khaders og Pia Kjærsgaards radikaliseringskonference, med nazisten Geert Wilders som konferencens superstar.

Til gengæld er det en begivenhed som man nok kun vil lægge mærke til i vores lokale nationale andenam modsat konferencen i Geneve, der har hele verdens bevågenhed.

I disse timer er vi vidne til, hvordan de vestlige kapitalistiske lande bliver klædt af til skindet og udtillet som hyklere som prædiker menneskerettighed, demokrati og ytringsfrihed, men som ikke vil lade den iranske regeringsleder komme til orde.

I en sal med repræsentanter fra alverdens lande syner europæerne og amerikanerne ikke af meget og ved at forlade salen demonstrer de først og fremmest at de repræsenterer et meget lille midnretal af verdens befolkning...

Per Thomsen

I disse timer er vi vidne til, hvordan de vestlige kapitalistiske lande bliver klædt af til skindet og udtillet som hyklere som prædiker menneskerettighed, demokrati og ytringsfrihed, men som ikke vil lade den iranske regeringsleder komme til orde.

Dette har du fået, som flere andre emner, og på trods af din sympatiske sociale forståelse, fuldkommen galt i halsen.

Det er lige det modsatte der er ved at ske, Naturligvis skal man begrænse diktatures mulighedheder for at sprede deres antidemokratiske sludder.

Hans Hansen:

"Naturligvis skal man begrænse diktatures mulighedheder for at sprede deres antidemokratiske sludder."

Har de da ikke ytringsfrihed, Hansen?

Og hvorfor er det "antidemokratisk" at italesætte Israelsernes krænkelser af menneskerettighederne og forbrydelser mod menneskeheden?

Per Thomsen

Jammen jeg skal da være den sidste til at sympatisere med højreradikale zionistiske kræfter, men du kan da ikke komme uden om at iran pr definition er et diktatur - et et partisystem, der rent symbolsk har nogle såkaldte "skoleretninger".

Det er ikke helt usandt hvad han sagde, men fordi udgandspunktet ikke er demokratisk er det uacceptabelt.

Hans Hansen:

"Det er ikke helt usandt hvad han sagde, men fordi udgandspunktet ikke er demokratisk er det uacceptabelt."

Uanset hvad man mener om styret i Iran, så kan man ikke komme uden om, at det den iranske statsleder sagde om Israel både var sagligt og korrekt, og at alle medlemmer af FN naturligvis skal have lov til at ytre sig, på de konferencer organisationen afholder.

Ja det kan man mene, på den anden side kan jeg ikke se noget forkert i ikke at ville høre på en diktator.

Jeg ville heller indgå i en dialog med hitler eller staling, eller mao for den sags skyld, rent hypotetisk.. Alle havde dog ret i visse ting, men siger ikke noget jeg ikke ved i forvejen.

Medierne fra Den Tredje Verden har ikke problemer med at se dobbeltmoralen i at de vestlige lande på den ene side hylder ytringsfriheden, mens de på den anden side også med alle midler forsøger at forhindre den irakiske statsleder i at bruge sin ytringsfrihed. Al Jazeera skriver således:

“A proposal backed by Muslim countries for a defamation of religion clause was dismissed as an attack on free speech, and yet some of those very countries making those criticisms didn't want the president to make his address.”

(Kilde: http://english.aljazeera.net/news/europe/2009/04/2009420182516689219.html)

Kristian Schach Møller

Jeg bliver nødt til at erklære mig fuldstændig enig med PT. Hvor er det hyklerisk, ja direkte barnligt at gå ud under Ahmadinejad's tale. Jeg er flov. Det værste er, at han rammer plet med hans udtalelser omkring Israel – det gør udvandringen så meget mere kritisabelt. Hvorfor har Israel sådan et greb om Europa? Europa burde dagligt fordømme Israel indtil de efterlever de mest basale internationale love, stopper deres daglige udvidelser at bosættelserne, river muren ned og stopper deres daglige undertrykkelser af Palæstinenserne. Danmark har et ansvar og vores nuværende politik giver mig dårlig smag i munden.

jan henrik wegener

Monalligevel ikke det er fornuftigt at Danmark deltager, og så i stedet som så mange andre lader sin delegerede protestere - og om nødvendigt demonstrativt gå - når der er konkrete punkter? Selvfølgelig kan man også boykotte hinanden - men monj ikke der er god fornuft i at være selektiv når det gælder boykotter (også for at de ikke skal miste effekt?)
Jeg kunne da godt forestille mig at afstanden mellem de enkelte deltagere her på debatten undertiden ville friste til gensidige boykotter. Måske det alligevel bør være en undtagelse?

Hvad sker der for Information? Det er simpelthen det rene løgn vi får smidt i hovedet!

Mads Qvortrup skriver at "rådet har end ikke diskuteret menneskerettighedsovergrev i Tibet, Myanmar og Zimbabwe. Også et forslag til en resolution, der kritiserede Nordkorea, blev nedstemt."

Det er direkte forkert. Rådet har på flere af sine ordinære forsamlinger fordømt bruddene på menneskerettigheder i Myanmar. Også Nordkorea bliver kritiseret.

Resolutionerne kan findes på Rådets egen hjemmeside:
http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/

Desuden har Rådet oprettet "Special rapporteurs" eller særlige udsendinge til 8 udvalgte lande - deriblandt Nordkorea, de besatte palæstinensiske områder, Myanmar, Sudan og Somalia. Disse udsendinge overvåger og rapporterer løbende om menneskerettighedssituationen i disse lande.

http://www2.ohchr.org/english/bodies/chr/special/countries.htm

Situationen er således end ganske anden end den som Mads Qvortrup beskriver i artiklen.

Jeg har en stærk fornemmelse af, at visse af Informations skribenter agerer nyttige idioter i denne sag.

Inger Sundsvald

Det er en falliterklæring når den højt besungne ytringsfrihed ikke må bruges til at sige sandheden om Israel.

Jeg undrer mig såre over hykleriet, både på konferencen og her på Information. Tænk at man skulle blive enig med Nicolas Sarkozy når talsmanden siger at man deltager for at argumentere for tilslutningen til menneskerettighederne.

Kristian Rasmussen

@Inger Sundsvald

Hvis så bare var sandheden der kom frem i går så var der jo ingen muslim på isen .
Men at bagmanden til div terrorgrupper og styre stiller sig op og råber racist så har det altså intet med sandheden at gøre .

Af samme grund er det også idiotisk at påstå at vesten er doblemoralsk overfor den muslimske verden mht ytringsfriheden .
Vi er tværtimod ufattelige tolerante ved ikke at anholde en forbryder som Irans Mahmoud Ahmadinejad eller nogen af hans nye Arabiske bongkammerater der klappet så inderligt af hans racistiske hades udbrud .

Martin Kaarup

Den iranske präsidents tale er slet ikke den interessante historie i denne her sammenhäng. Udover et par fejltolkninger i verdens medier (- de kan åbenbart ikke forskellen mellem regime og stat).
Nej, den virkelig interessante historie i denne her farce er, at det enorme sikkerhedssystem omkring verdens statsoverhoveder tillod en potentiel farlig demostrant at indtränge det allerinderste lokale!!

Hvor mange af jer tror I vil blive nedskudt langt inden i når håndtaget til hovedporten? (huh? - pling! - netop)

Det er det virkelige historie.

Det andet emne er blot barnligt spil for galleriet fra den vestlige veden som ikke önsker ytringsfrihed for alle. De har tilsyneladende også koordineret deres taktik som en flok börn i skolegården der ikke tör stå frem alene. Undrer det nogen.

Lyt f.eks. til en af medarbejderne som har skrevet dagsordnen til konference her:
"More Countries Join US, Israel Boycott of UN Racism Conference"
(http://www.democracynow.org/2009/4/20/more_countries_join_us_israel_boycott)

Slutteligt vil jeg gentage den norske statsmand Jonas Gahr Store udtalelse som svar til kritikken om hvorfor han blev i lokalet hvor hele verden diskuterer ytringsfrihed.

"Hvis vi udvandrer hver gang vi föler ubehag, vil verden hurtig blive tom for mennesker"

Se det er en verdensmand!

og jeg tilföjer:

Jeg tror på, at stå fast og urokkelig på mine menneskerettighedsprincipper og min ytringsfrihed i enhver kamp mod oppositionen. Kujoner kan udeblive eller forlade lokalet når som helst..

Og det var netop hvad de gjorde.

Mona Blenstrup

Men det er dog en tragikomisk affære, at den ene statsleder for et diktatorisk regime efter den anden skal kate sig over andres ugerninger.

Vel har Israel da været komplet stupide men såvel i Iran som flere afrikanske lande, finder der grotske overtrædelser af bassale menneskerrettigheder sted dagligt.

Hvis man ser bort fra det famøse Israel så er der sandelig nok at tage fat på alle andre steder på kloden.

At en talsmand fra et totalt undertrykkende regime, kan kaste sig over Israels handlinger (hvor lidet flatterende de end er) kan kun virke latterligt. Al den stund, at hans regime udøver magt og straf under henvisning til religiøse anfægtelser.

Endnu en faktuel fejl i artiklen:

"Organisationen af Islamiske stater (OIC) kan mønstre et flertal i rådet"

Så vidt jeg kan tælle er kun 16 af rådets 47 medlemmer også medlemmer af OIC. Dvs. ca. en tredjedel af rådets medlemmer. Eftersom OIC har 56 medlemslande er OIC hverken over eller underepræsenteret i menneskerettighedsrådet.

Hvor har Mads Qvortup fået sine informationer fra? Dansk Zionistforbund?

Christian Schønbeck:

"Hvor har Mads Qvortup fået sine informationer fra? Dansk Zionistforbund?"

Mon ikke han bare gætter? Det skulle efter sigende være en meget udbredt journalistisk arbejdsmetode...

Christian Krohne

Ser man nøgternt på episoden er det en utrolig dygtig politisk manøvre foretaget af Ahmadinejad. Han fjerner debattens fokus væk fra sit eget regime samtidig med, at skabe et tilhørsforhold mellem de mere tvivlsomme medlemmer af rådet, som ikke udøver menneskerettighederne efter alle paragraffer.

Det henleder mine tanker imod andre dygtige retorikere som via deres udtalelser skabte store kløfter i verden.

Sørgeligt at den Europæiske delegation - med undtagelse af den norske - ikke kan gennemskue dette mediestunt og i det mindste påråbe sig ytringsfriheden og derigennem argumentere for sine påstande, uanset hvor uhyrlige og forkastelige modargumenterne måtte lyde.
I sådanne tilfælde er det efter min overbevisning den eneste løsning dialog. Ved at udvandre fra mødet underminerer man hele ytringsfrihedskonceptet.

Inger Sundsvald

Det er jo ikke meningen at retten til hån, spot og latterliggørelse skal gælde for alle.

Christian Krohne:

"I sådanne tilfælde er det efter min overbevisning den eneste løsning dialog. Ved at udvandre fra mødet underminerer man hele ytringsfrihedskonceptet."

Helt enig med Krohne. De vestlige lande har med deres barnagtige og udemokratiske opførsel gjort Ahmadinejad til en martyr der for øjnen af allverdens tv-seerer bliver ganske urimeligt behandlet. Man gør ham til en helt, der ene mand tør tale Vesten midt imod og italesætte Vestens monstrøse hykleri, når det gælder zionismen.

Per Stig Møller og alle de andre udvandrende elementer giver med deres aktion efter al sandsynlighed Ahmadinejad en status som Mellmeøstens svar på Hugo Chavez.

Hvor dum kan man være?

Christian Krohne

Inger:

Grundlæggende er jeg enig med dig, men se blot på alternativet som Per Thomsen så fint beskriver i ovenstående kommentar.

Det er efter alt at dømme bidragende til at grave endnu større grøft mellem verdens forskellige verdener.

”Despoter sætter sig på menneskerettighederne”.

Tjae, når de ”demokratiske lande” er ved at forlade dem, så bliver pladserne jo ledige. :-)

”Globaliseringens smeltedigel” synes at kunne gøre ”det hvide sort og det sorte til hvidt”.
Hverken ’demokrati’ eller ’despoti’ er genetisk eller nationalt fastlåste karaktertræk.

Hvis man ønsker at leve i et biologisk bæredygtigt og derfor transnationalt samfund, velintegreret i den planetariske biosfære, kan det svare sig at lytte og lære af græsset, for et sådant samfunds nødvendige institutioner må gro op og vokse frem nedefra.
Sådan gror græsset, og kun sådan vil dyrearten homo sapiens, hvis den da formår at leve op til sit selvtildelte navn, være i stand til at bryde igennem sine selvskabte sociale forsteninger.

Med venlig hilsen

Heinrich R. Jørgensen

Christian Krohne:
"se blot på alternativet som Per Thomsen så fint beskriver i ovenstående kommentar."

Ganske enig.

Det centrale ved ytringsfrihed er vel ikke at alle har ret til at sige lige hvad de vil, men at enhver har pligt til at tolerere at andre siger hvad de finder passende?

Det er umodent - nærmest barnligt - at udvandre fra en møde, fordi man ikke bryder sig om hvad en taler siger. De kan jo lade være med at klappe, hvis de ikke bryder sig om udsagnene.

Inger Sundsvald

Christian Krohne skriver:
”Grundlæggende er jeg enig med dig”

Det er jeg ked af.

Jeg er helt enig med Per Thomsen, og det troede jeg også at jeg sådan cirka var med dig ;-).

Spøg til side. Jeg synes IKKE at hån, spot og latterliggørelse skal være en menneskeret i alle tilfælde og i alle forhold. Jeg går ind for dialog, men kan godt forfalde til ironi og sarcasme.

Christian Krohne

Inger:

Du skal ikke være ked af det :) På trods af ironi og sarkasme er vi jo enige, selvom jeg lige skulle vende den en ekstra gang inden.

Heinrich har ganske ret når han siger, det er nærmest barnagtigt.

Hvis vi, den vestlige verden, vil tegne tegninger i blade, men samtidig ikke kan tolerere andres, måske, radikale udtalelser, så kan vi ikke påråbe os at vi vender den anden kind til, hvilket vi burde gøre.
Dermed ikke sagt at vi er bedre, men vi burde i det mindste følge vores egne retningslinjer inden vi peger af andre.

Inger Sundsvald

Christian Krohne
Nå, det var godt ;-).
Man skal netop ikke kaste med sten, før man har fejet for din egen dør ;-).

Heinrich R. Jørgensen

Mikkel Kaels:
"Og vi burde vel egentlig bare kaste den på historiens mødding...."

Helst så jeg, at vi fik en ny oplysningstid, en version 2.0, hvor nogle kloge personer kan tænke lidt videre over version 1.0 gode ideer og tanker, og finder på en bedre måde disse ind introduceres i vores liv, statets styreformer o.a.

For du har ret i din konklusion - hvad vi formår i vores kulturkreds, er ofte meget sølle. Oplysningsfilosofferne og andre brave personer må rotere i deres grav over hvor lidt vi har realiseret af deres fine tanker, og hvor dårligt deres intentioner er blevet implementeret.

Martin Kaarup

Det er en skam at hele den iranskepräsidents tale ikke bliver fremfört - han foreslog faktisk at nedläggelsen af FN's vetoret vil hjälpe verdenmod racisme.
Det er meget få medier som har rapporteret det og når de har gjort det er det sket som en bi-historie, f.eks. The Times' artikel i dag;
"World Agenda: Ahmadinejad gets boos in Geneva, cheers in Tehran"
(http://www.timesonline.co.uk/tol/news/world/world_agenda/article6139575.ece)

Ideen er ret så tankeväkkende - tänk f.eks. hvis USA og Kina ingen vetoret havde, så ville hverken Niguragua, Israel-Palestina, Darfur-konflikten m.flere ikke have krävet så mange ofre.

@Martin Kaarup

Man kan finde en udskrift af talen i sin helhed her:

http://www.foreignpolicyjournal.com/2009/04/21/ful...

Det er påfaldende når man læser talen, at den er sober ordentlig og velargumenteret, og bortset fra at den iranske præsident er meget kritisk overfor Vesten og at han sætter fingeren på nogle ømme punkter, er der ikke noget som helst i talens indhold, der kan berettige en udvandring.

Den iranske præsident har med sin tale i den grad formået at stille Vestens dobbeltmoral og hykleri til skue...

jan henrik wegener

Det bedste indlæg jeg længe har set om de forskellige politiske fløjes holdninger til "despoterne" er - utroligt -fra en CEPOS mand, i dag (Jacob Mchangma). Helt korrekt set, men jeg indrømmer at det er vældigt venligt og høfligt i forhold til hvad mange egentlig fortjener! (jeg er efterhånden langt mindre "human", og synes grovfilen vil være aldeles passende til mange!)

Hermed følger en berigtigelse:

Jeg er blevet opmærksom på en beklagelig fejl. Vi skrev, at de muslimske lande havde et flertal i FNs menneskerettighedsråd. Det har de ikke. De har kun 16 ud af de 47 medlemmer. Jeg beklager denne fejl.

En række debatører har samtidig anklaget mig for at få mine informationer fra Dansk Zionistforbund. Det har jeg ikke. Jeg beklager naturligvis faktuelle fejl - og retter dem altid. Men jeg føler disse anklager stødende - og grænsende til det anti-semitiske. En anden læsers beskyldning, nemlig at "Mads Qvortrup, tilhører ligesom Erik Meier Carlsen og Rune Lykkeberg den gruppe journalister på Dagbladet Information der har allersværest ved at skjule deres etnocentriske og nationalistiske verdensbillede og sympati for Pia Kjærsgaard", har jeg svært ved at genkende. Jeg ikke mindes eksempler på, at jeg offentligt har ytret sympati for Pia Kjærsgaard, endsige været etnocentrisk.

Mads Qvortrup, Journalist

- Det skal tilføjes at Erik Meier-Carlsen ikke på nuværende tidspunkt er tilknyttet Dagbladet Information.

Debatvært
Espen Fyhrie

Martin Kaarup

Jeg anerkender fuldt ud at journalist Mads Qvortrup kan overse en faktuel oplysning og mere interessant hans efterfölgende rettelsesblad.

Det er kun de bedste som gör det og det har Mads Qvortrups just gjort.

Jeg undrer mig dog om sammenhängen mellem at blive anklaget for at modtage/få oplysninger fra Dansk Zionistforbund og anti-semitisme. Jeg vil ikke selv beskrive anklagen som anti-semitisk. Det virker som en uhensigtsmässig sammenblanding af begreber.
Det er f.eks. ikke gränsende til anti-kristendomsk at anklage en person for at modtage sine oplysninger fra Faderhuset eller Indre mission. Det er enten korrekt eller forkert, men udtrykker ikke nödvendigvis en underliggende fremmedhad mod en religös forening.

En godt forlag til deltagernes på Informations netavis er, at bruge ordet anti-semitisme meget varsomt, korrekt eller undlad fuldständigt brugen af det. Der findes glimrende danske alternativer til ordets betydning og I kan sagtens få jeres synpunkt frem uden.

Derudover synes jeg bestemt en del af den övrige kritik mod artiklen er berettiget f.eks. dens valg af budskab, logiske sammenhäng og valg af kilder.

Nedenfor fölger en forkortet gennemgang af nogle kritikpunkter:

I det förste afsnit nävnes at eksperter frygter dagsorden bliver sat af formodede krigsforbrydere, eneherkserne mv. (mine ord, mens samme betydning). Dagorden er allerede sat, talerräkken er sat, og disse forbrydere kan allerhöjst påvirke stemmen.
De såkaldte eksperter har nok fået rigtig röde örer, og i lyset af kendsgerninger - hvem som i virkeligheden underskrev slutdokumentet - kan de vel se frem til en fyreseddel.

I afsnit 2 er angivet Clive Archer, der er professor i international politik ved Manchester Metropolitan universitetet. - Kender I ham?

Ifölge Manchester Universitetet er professorens speciale integration mellem den nordiske og europäiske region samt internationale organisationer?!

Det er muligt, at finde langt mere kvalificerede kilder, heriblandt en af verdens förende intellektuelle, navligt Noam Chomsky, som har beskäftiget sig med menneskerettigheder i flere årtier og som vistnok har udtalt sig fornyligt om konferencen på Democracynow.org (ikke helt sikkert). Hvis jeg kender Noam Chomsky ret, vil han formentlig have udtrykt sig meget kritisk til FN som organisation, og samtidigt buldret lös mod den vestlige verdens hykleriske menneskerettigheder.
Det findes såklart andre, men han bör altid väre närliggende når det gälder demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed - hvor han faktisk går meget längere end den danske retstilstand.

Samme kildekritik kan rejse om historiker og initiativtager til Borgerforum Beskyt Menneskerettighederne, Mikael Jalving? Hans synspunkter får ualmindelig meget spalteplads i denne artikel i forhold til hans relativt ukendte person og forening. Navnet siger jo ikke alt om organisationens synpunkter.
Der findes flere foreninger i Danmark med misvisende navne (f.eks. Faderhuset) og at dömme efter hans sprogbrug virker han ikke särligt kvalificeret til, at bestride en post i et mere danmarkskendt menneskerettighedsorganisation.

Det er ikke til at sige ved at läse artiklen her, men jeg tror det meget vel kan väre at Mads Qvortrup har truffet Mikael Jalving i andre professionelle sammenhänge og måske sprunget lidt for lavt henover gärdet.

Argumentationen bag afsnittene om kritikken af Israel er velkendte og vendt fuldständigt på hovedet.
Flere anerkendte lärde, f.eks. den verdenskendte Norman Finkelstein, har systematisk fremstilt sagens akter offetnligt v.hj.a. faktuelle og nöjagtige gennemgang af FN's resolutioner.

Omdrejningspunktet i argumentet er, at Israel ikke udförer krigsforbrydelser og brud på menneskerettigheder, men fordi de er omtalt så meget i FN, er det alene pga. en art konspiratorisk plan om at udpege Israel som verdens kökkenmödding.
Jeg skal her nävne, at det er et udbredt fänomen at forklare Israel har en höj moral eller rene händer i Israel-Palestina konflikten. Läs f.eks. den verdenskendte ökonomiprofessor og zionist Alan Morton Dershowitz's kommentar mod alle som mener anderledes, heriblandt Noam Chomsky, Norman Finkelstein, Amensty International, Jimmy Carter m.flere.
Årsagen til jeg nävner Dershowitz er trefoldig:
1) Hans värker om mellemösten er alle blevet videnskaeligt undersögt og forkastet som det rene vrövl.
2) Han deltog i närvärende konference. Det var ham der beskyldte og beskrev at hans familie og sönner og börnebörn sulle udryddes af den Iranske präsident og de resterende statsdelegater som nägtede at opgive deres ytringsfrihed.
3) Han deltog som 'upartisk' kommentator omkring muhammedtegninger i dansk TV på davärende tidspunkt. Der var ikke mange som kendte hans ekstreme synspunkter, og fik derfor vildtledt den danske befolkning en kende.

Lad os slå fast at Israel befinder sig på FN's liste over resolutioner p.g.a. deres egne meritter og har ingen sammenhäng med nord-Korea. Det eneste begge regimer har til fälles er USA's indblanding.

Jeg mener Mads Qvortrup fuldständig overser den rette velafbalancerede sammenhäng og i detaljer beskriver hvem som har vetoret i FN, hvordan den bruges og fölgerne deraf.
Det er meget nemt, at redegöre for hvorfor nord-Korea ikke modtog sidste resolution.

Ubalancering synes jeg også kommer frem i valget af lande som omtales i artiklen; på den ene side er Israel, Holland og Danmark (Danmark bliver faktisk kritiserert i artiklen) og på den anden side nävnes nord-Korea, Zimbabwe, Iran, Saudi-Arabien, Sudan og De islamiske lande (sidstnävnte som en puljebetegnelse)

Det synes jeg er en meget forenklet og underlig fremstilling af verdenskortet.

En anden besynderlig kilde er den Hollandske udenrigsminister, Maxime Verhagen som valgte ikke at deltage i en konference om ytringsfrihed men valgte i stedet at bruge den udenfor.
De hollandske synspunkter kan vel om noget beskrives at väre rabiate. Det vidner Informations netavis' artikler fint om.

Artiklen bruger kun 2 afsnit til at dementere de anklager som såkaldte eksperter, professorer og foreningsmedlemer har fremkommet med.

Jeg havde forventet en strengene kontrol med artiklens röde tråd, ytringsfriheden eller menneskerettigheden eller Israel eller demokratiske lande eller hvad det nu var.
Og et mere velbalanceret brug af anerkendte kilder.

Heinrich R. Jørgensen

Mads Qvortrup:
"Men jeg føler disse anklager stødende - og grænsende til det anti-semitiske."

Jeg kunne ikke drømme om at beskylde Mads Qvortrup for zionistiske tilbøjeligheder, men hvis man gerne vil tage fra afstand fra zionisme, kan det varmt anbefales at undlade at benytte zionisters refleksrespons nr. 1 - at anklage afsenderen for antisemitisme ;-)

Beklager min veludviklede sorte humor...

Mads Qvortrup:

”En anden læsers beskyldning, nemlig at "Mads Qvortrup, tilhører ligesom Erik Meier Carlsen og Rune Lykkeberg den gruppe journalister på Dagbladet Information der har allersværest ved at skjule deres etnocentriske og nationalistiske verdensbillede og sympati for Pia Kjærsgaard", har jeg svært ved at genkende. Jeg ikke mindes eksempler på, at jeg offentligt har ytret sympati for Pia Kjærsgaard, endsige været etnocentrisk.”

Der kan nok ikke herske tvivl om, at det er undertegnede Qvortrup betegner som ”en anden læser”.

Qvortrup skriver at han ikke mindes ” eksempler på, at jeg offentligt har ytret sympati for Pia Kjærsgaard, endsige været etnocentrisk”.

Pointen er imidlertid, at jeg netop ikke beskylder Qvortrup for eksplicit at have ytret sympati for nationalismen i almindelighed og Pia Kjærsgaard i særdeleshed, men derimod skriver, at denne værdipolitiske bias er implicit.

Når man ser på hvordan Qvortrup vælger at vinkle langt de fleste af sine artikler, kan man imidlertid ikke meget at være i tvivl om, hvad der er Qvortrups dagsorden. På den baggrund er der så rigelig belæg for min påstand.

Artiklerne fra Geneve taler deres eget tydelige sprog, hvilket jeg langt fra er den eneste, der har bemærket…

Det er vist mig, som henkastet spørger, om Mads Qvortrup har fået sine informationer fra Dansk Zionisforbund. Det var mest ment som en spøg, og jeg beklager, hvis Mads Qvortrup føler sig stødt over beskyldningen. Det var ikke min mening at fornærme nogen.

Grunden til at jeg udslyngede denne bemærkning var, at jeg følte mig ret frustreret over den linie som Palle Weis og Mads Qvortrup har anlagt i deres artikler om Durban II. Det gennemgående budskab i deres artikler er mere eller mindre, at menneskerettighedsarbejdet i FN er blevet kuppet af forbryderiske regimer, hvoraf de islamiske lande i OIC skulle være de værste. Disse regimer skulle så kontrollere alt arbejdet i FNs menneskerettighedsråd således at Rådet misbruges til kun at kritisere stakkels Israel og ignorerer menneskerettighedsbrud i andre lande.

Dette billede af FNs arbejde forsøger Weis og Qvortrup at underbygge ved dels at interviewe forskellige personer og dels at fremlægge "facts" om FNs menneskerettighedsråd.

Valget af interviewede personer er meget selektivt, hvilket Martin Kaarup så udmærket gør rede for i indlægget ovenfor. Specielt er det ejendommeligt, at Mikael Jalving får så meget plads til at fremføre sine rabiate synspunkter.

Men endnu mere ejendommeligt er det, at en del af de fremlagte facts om FNs menneskerettighedsråd er i modstrid med sandheden. Palle Weis påstar at "Man har med andre ord sat stater som Libyen, Saudi-Arabien, Zimbabwe, Sudan, Kina, Rusland og Cuba til at føre an i det internationale samarbejde om menneskerettigheder" selvom hverken Libyen, Zimbabwe eller Sudan er repræsenteret i Rådet.
Qvortrup påstår at "rådet har end ikke diskuteret menneskerettighedsovergrev i Tibet, Myanmar og Zimbabwe" selvom man hurtigt kan finde flere eksempler på, at Rådet flere gange har fordømt bruddene på menneskerettigheder i Myanmar. Desuden er har Rådet specielle udsendinge i bl.a. Nordkorea, de besatte palæstinensiske områder, Myanmar, Sudan og Somalia.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at Qvortrups og Weis´ to artikler er skrevet med udgangspunkt i en tredje artikel, tænketanksrapport eller pressemeddelelse, som indeholder et væld af forkerte oplysninger.

Hvem der har "fodret" de to journalister med stoffet til deres artikler kan man kun gætte på. Når jeg nævner Dansk Zionistforbund er det blot fordi, at de har brugt en del kræfter på at miskreditere Durban II, hvilket også har stået højt på andre pro-isralske gruppers dagsorden.

Jeg vil i øvrigt gerne have et svar på hvorfor,Mads Qvortrup mener, at min kommentar er på grænsen til det anti-semitiske.

Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan opfatte min kommentar som anti-semitisk. Jeg nævner jo INTET om noget semitisk folk - hverken arabere eller jøder.

Jeg antyder blot, at Dansk Zionistforbund ikke altid holder sig helt til sandheden. Men hvordan kan dette angreb på en politisk forening være anti-semitisk?

Inger Sundsvald

- Det skal tilføjes at Erik Meier-Carlsen ikke på nuværende tidspunkt er tilknyttet Dagbladet Information."

Det kan kun glæde mig. Men hvorfor optræder han så jævnligt på DR2 med denne tilknytning?