Nyhed
Læsetid: 4 min.

FN vil erstatte G-20 med globalt råd

G-20 kan ikke løse verdens økonomiske problemer, for gruppen repræsenterer ikke verden, lyder kritikken fra FN, der vil oprette et globalt økonomisk råd
Udland
2. april 2009

Op til dagens G-20-topmøde i London bad FN et panel bestående af en række økonomer med nobelpristageren Joseph Stiglitz i spidsen komme med deres bud på, hvad der skal til for at bugt med de vanskeligheder den globale økonomi befinder sig.

Panelet peger nu på, at G-20, der består af verdens 19 rigeste lande samt EU, mangler troværdighed, fordi så mange af verdens lande er uden stemme i gruppen og, at beslutninger truffet på topmødet derfor risikere kun at være til fordel for deltagerlandene. Ikke til fordel for verden samlet set, for de mindre lande og de mange udviklingslande, der lige nu har det særlig svært i recessionen.

"Uden en reaktion, der anerkender betydningen af, at alle lande deltager, kan den økonomiske stabilitet i verden ikke bliver genoprettet, og væksten i den globale økonomi samt den løbende reduktion af fattighed, vil være i fare," slår panelet fast, og tilføjede Joseph Stiglitz ved offentliggørelsen:

"En reaktion til fordel for hele verden kræver, at hele det internationale samfund deltager. Der må være repræsentanter fra hele kloden med. Det skal være et G-192 (antallet af lande i FN, red.). Ikke et G-8 eller et G-20, for det nytter ikke noget på verdensplan."

Stiglitz og de andre økonomer i panelet anbefaler derfor, at man i FN-regi bliver enige om at oprette et nyt økonomisk råd. Et råd der både skal have et niveau svarende til FN's Generalforsamling, hvor alle lande sidder med ved bordet og et overordnet organ svarende til Sikkerhedsrådet, der består af nogle permanente medlemmer og et antal pladser, der går på skift.

"Det nye økonomiske råd skal også samarbejde med eksisterende institutioner som Verdensbanken, IMF og WTO. På den måde bliver rådet på en gang et effektivt og et demokratisk alternativ til G-20," hedder det i FN-panelets rapport.

Ideen om at oprette et globalt råd, der skal koordinere den økonomiske politik på tværs af verdens lande og sikre et ensartet globalt tilsyn med finanssektoren, er ikke ny. Allerede på årets Davos-møde, gav Tysklands kansler, Angela Merkel, udtryk for, at den økonomiske krise viser nødvendigheden af at etablere et økonomisk råd.

"Der er behov for at samle alle løsningsforslag i et charter for en ny økonomisk verdensorden. Det fører måske endda til et nyt økonomisk råd i FN-regi, på samme måde som man oprettede sikkerhedsrådet efter 2. verdenskrig," sagde Angela Merkel.

Siden har blandt andre også den indflydelsesrige professor i økonomi på Harvard University, Kenneth Rogoff, sagt, at man på G-20-topmødet bør tage det første skridt til at oprette en global tilsynsmyndighed.

FN på sidelinjen

Spørgsmålet er så om G-20 gruppen følger op på anbefalingen fra FN-panelet. Professor i international økonomi på CBS, Morten Ougaard, mener ikke, at det ligger i topmødets kort, at deltagerne bliver enige om at arbejde for et nyt økonomisk råd. FN-panelets udspil handler mere om, at FN forsøger at profilere sig i en tid, hvor verdensorganisationen er blevet kørt ud på et sidespor.

"FN står på sidelinjen og prøver at bringe sig selv i spil. Man skal bare samtidig huske på, at FN allerede har et organ, der ligner det råd, Stiglitz vil oprette. Nemlig det Økonomiske og Sociale Råd, der tager sig af spørgsmål vedrørende handelspolitik, udviklingspolitik og lignende områder, men i praksis er det råd i dag fuldstændigt betydningsløst," siger Morten Ougaard. Han er dog enig med Rogoff i, at udviklingen går mod en global tilsynsmyndighed. Dog i en form der i første omgang vil være en mellemting mellem den nuværende praksis, hvor landene selv varetager deres tilsyn og FN's ide om en global myndighed.

"Problemet har hidtil været, at der kun er blevet holdt øje med de enkelte finansselskaber. Ikke med hvordan de påvirker hinanden og hele det internationale økonomiske system. Derfor tror jeg også, man snart vil se en institutionel nyskabelse i form af et internationalt kollegium, hvor de store lande arbejder sammen om tilsynet med finanssektoren," siger Morten Ougaard, men understreger, at den model stadig er langt fra at være et nyt formelt organ med egen hovedkontor, generalsekretær, stab og en domstolslignende myndighed som den, WTO har.

Ikke sandsynlig

En topembedsmand, der ønsker at være anonym, fordi han aktivt deltager i forhandlingerne omkring flere af punkterne på G-20 topmødet, siger til Information, at ideen om et nyt økonomiske råd nok vil få meget opmærksomhed på mødet, fordi så prominente personer som Angela Merkel og Joseph Stiglitz begge taler varmt for den.

"Men det er ikke sandsynligt, at sådan et råd bliver til noget i denne omgang. De lande, der også er med i G-8 gruppen (de otte rigeste industrilande i verden, red.) vil nok mene, at de allerede har givet afkald på rigelig indflydelse ved at overlade vigtige beslutninger til G-20 gruppen," siger embedsmanden og tilføjer:

"Og de lande, der er med i G-20 uden at være en del af G-8, vil heller ikke være interesseret i at afgive indflydelse til et nyt råd. De vil i stedet fokusere på, at mødet skal ende med, at de får mere indflydelse i eksisterende institutioner som IMF og Verdensbanken."

Han vurderer, at den mest markante institutionelle nyskabelse på mødet nok bliver et formaliseret samarbejdet mellem OECD, Verdensbanken, IMF, ILO og WTO om fælles regler for investeringspraksisser og bekæmpelse af skattesnyd og korruption.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her