Læsetid: 3 min.

FN fandt kompromis om menneskerettighederne

FN's racismekonference nåede i går til enighed om et slutdokument. Men racismestriden mellem muslimske og vestlige lande er langt fra løst. Dokumentet indeholder meget gift og er udtryk for laveste fællesnævner, lyder de første reaktioner
22. april 2009

GENEVE - De muslimske lande bakker op om Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, der mandag kaldte Israel for arketypen på et racistisk land. På trods af gårsdagens enstemmigt vedtagede sluterklæring på FN's racisme og fremmedshadskonference forsætter konfrontationen dermed mellem vestlige og muslimske lande.

"Præsident Ahmadinejad har sin egen måde at udtale sig på. Og måske er der andre, der ville have gjort det på en anden måde. Men i substansen tror jeg, de fleste lande er enige. Der er meget stor bekymring - ikke blot i den islamiske verden - over det, der foregår i Palæstina. De synspunkter deles af mange," siger Pakistans ambassadør i Geneve, Zamir Akram, til Information. Han er talsmand for de 56 medlemmer af den internationale organisation af islamiske stater (OIS).

Men det er fuldstændigt uacceptabelt, siger Storbritanniens ambassadør, Peter Gooderham, der stod i spidsen for de vestlige landes udvandring på konferencens første dag.

"Ambassadør Akram ved udmærket godt, at der er megen bekymring - og berettiget harme over den slags udtalelser. Mange lande - heriblandt medlemmer af Organisationen af Islamiske Stater - har længe været bekymrede over og krævet indgreb imod udtalelser, der oppisker en stemning af had og vold. Jeg mener, at han opildner til fremmedhad og racisme," siger ambassadør Peter Gooderham.

Laveste fællesnævner

FN's menneskerettighedsråd fremstiller ellers slutdokumentet som en succes, og FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon, er begejstret.

"Det er et tegn på enighed om de fundamentale forhold og et vidnesbyrd om, at det er muligt for lande med forskellige kulturer at opnå enighed," siger Ban Ki-Moon.

Men eksperter i folkeret og internationale menneskerettigheder giver ikke meget for dokumentet.

"Et slutdokument er en formålserklæring og ikke et retsligt dokument. Det er ikke noget, der kan håndhæves ved en domstol, og det er dermed ikke gældende ret i juridisk forstand," siger jurist Geoffrey Robertson, der har arbejdet som dommer for den Internationale domstol i Haag.

"Der er meget politik i slutdokumenter. Jeg tror, man ønskede at undgå konflikten. Men der er ingen tvivl om, at landene er langt fra hinanden. Dette er - så vidt jeg kan se - ikke udtryk for enighed. Det er et kompromis efter allerlaveste fællesnævner," siger Robertson.

Religionskritik er tilladt

Den danske udenrigsminister, Per Stig Møller (K), påpeger, at omtalen af Israel som racistisk og forbuddet mod religionsforhånelse er ude af teksten. Men han vedkender også, at træerne ikke vokser ind i himlen.

"Det er ikke et perfekt dokument, men et kompromis, som derfor også indeholder formuleringer, som vi hellere havde været foruden," siger Per Stig Møller.

Han er blot tilfreds med, at konferencen trods alt nåede til enighed.

"At det er lykkedes, er en sejr for de kræfter, der gennem dialog har ønsket at fremme og beskytte menneskerettighederne frem for på forhånd at opgive og overlade initiativet til kræfter, der forsøger at så tvivl om menneskerettighedernes universalitet," siger Per Stig Møller.

Skuffelse

Modstandere af konferencen mener ikke, der blot er tale om uheldige formuleringer.

"Jeg er meget skuffet over slutdokumentet. Der er megen gift i den erklæring. De taler stadig om 'hate crimes' og ringeagtsytringer over for Islam. Det vil blive brugt af diktaturstater," siger Mikael Jalving, der står bag initiativet 'Beskyt Menneskerettighederne'.

Han kritiserer udenrigsminister Per Stig Møller for at acceptere resultatet.

"Jeg er virkelig skuffet over Per Stig Møller. Han skrev i sin tid bøger om, at retten står over magten. Han forsvarede retsstaten. Men nu accepterer han et ringe slutdokument. Og han gør det af frygt for, at andre lande boykotter klimatopmødet i København. Han handler som en købmand, mens han i sine bøger talte om principper," siger Mikael Jalving.

Konferencen slutter fredag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bente Simonsen

Mahmoud Ahmadinejad har desværre ret, Israel er et rasistisk land, nu mere end nogen sinde med den nye regering.
Desværre kan Israel til en hver tid trække resten af verden rundt ved næsen og få al verdens politikere til at gøre precis det, det vil ha' de skal gøre. Hvilken magt vi har givet dem! - Peter Gooderman har sikker fået mindst tre stjerner i karakterbogen af Israel.

Og alle har glemt seneste massakre på Gaza. Indtil det sker igen næste nytår.

Steffen Dickhudt Christensen

hmm, og iran er ikke et racistisk land?

Du tror vel ike at israel har udført en massakre blot for fornøjelsens skyld?

Og nu er israel jo så heller ikke det eneste land som har udført massakrer.
Historiebøgerne er proppet med overgreb.

Steffen Dickhudt Christensen

Det jeg kan li' ved den konference er, at der bliver debat om hvad og hvordan vi som mennesker skal finde ud af at leve sammen alle sammen.
Det kommer til at tage lang tid før det lykkes for os, men jeg tror på at mennesket i bund og grund er et godt "dyr".

En af de ting som jeg fandt ud af ved at blive far:

Mennesker er født glade og tolerante!

Alt det sure fis og pis lort, det kommer når vi vokser op.

Racisme er da en uting, men der forløber vel rundt omkring meget som er værre og andre grunde.

Forstår ikke at elendighederne rundt om - og i mellemøsten absolut skal ha' etiketten: Racisme ?
Som næppe værende den egentlige dybere årsag kan en sådan etikette jo endda desvære ligefrem bortlede opmærksomheden på de virkeligt grundliggende årsager til elendighederne.

"13. Reaffirms that any advocacy of national, racial or religious hatred that constitutes incitement to discrimination, hostility or violence shall be prohibited by law; ..."

----------

DET er jo en gummiparagraf der vil noget -da det jo er op til hver enkelt selv at bestemme hvad man anser for religion og hvad ikke. Hvis formuleringen derimod går på medlemmer af anerkendt religiøsitet, må
man ydermere spørge: Har FN udarbejdet en liste over anerkendt religiøsitet, og efter hvilke definitioner, og hvis: Bør det være en FN-opgave ?

Hm. Da der i den virkelige verden jo alligevel næppe kan virke andet end: Handling og følge -
burde det vel mere være det: At oplyse for hver og alle - hvordan den slags naturlovsmæssigt set er "indrettet" - som FN burde bruge sine kræfter på.

At (erklære) at ville modvirke racisme og diskrimination - men at gøre det indenfor en religiøs virkelighedsforståelse; det gør vel egentlig bare mere skade end gavn.

For det skulle jo gerne vise at virke og være velgrundet: I virkeligheden.

Lene Andersen

13. Reaffirms that any advocacy of national, racial or religious hatred that constitutes incitement to discrimination, hostility or violence shall be prohibited by law; ...

Det er vel ikke så ringe? Jeg har ikke læst hele sluttdokumentet, men kun det nævnte citat, så der kan være andre problemer, men det, som forbydes, er "incitement to discrimination, hostility or violence". Hvem kan være imod et forbud mod opfordring til diskrimination, fjendskab/overgreb og vold? Det er jo ikke et forbud mod kritik og uenighed. Det er ikke engang et forbud mod satire (forudsat at satiren ikke opfordrer til diskrimination, fjendskab og vold).

Det kan da kun være et fremskridt, at muslimske lande skriver under på den erklæring. Hvis de så ikke kan læse og forstå, hvad de har skrevet under på, er det et andet problem, men det er jo ikke tekstens skyld.

Lene Andersen:

"Hvem kan være imod et forbud mod opfordring til diskrimination, fjendskab/overgreb og vold?"

Det kan det politiske establishment i Danmark. i vores land er det nemlig sådan, at man for tiden sætter lighedstegn mellem enhever form for mindretalsbskyttelse og knægtelse af ytringsfriheden.

Karin Bennedsen

Der er jo en del mennesker, hovedsagelig på højrefløjen, der ønsker racismeparagraffen, § 266 b, fjernet fra lovgivningen, fordi den er en hindring for deres ytringsfrihed (retten til at forhåne og nedværdige minioriteter (læs muslimer)).

Derfor kan højrefløjen selvfølgelig heller ikke anerkende slutdokumentet fra Durban II, som jo i alt væsentlig matcher § 266 b.

Karin Bennedsen

@Johannes Aagaard

"Jeg finder 266b problematisk, fordi den sidestiller religion med f.eks. etnisk oprindelse eller hudfarve. I mine øjne er religion blot at sidestille med f.eks. politisk overbevisning."

Der tager du fejl. § 266b sidestiller ikke religion som sådan, men tager alene hensyn til grupper, altså MENNESKER, der bekender sig til en trosretning, tilhører en etnisk minioritet, race, hudfarve eller seksuel orientering.

Med andre ord, man må ikke forhåne, nedværdige eller true en gruppe af mennesker, bare fordi de tilhører en bestemt trosretning (religion), men paragraffen siger ikke noget om, at man ikke må forhåne selve religionen, det hører ind under blasfemiparagraffen, som for min skyld godt kan afskaffes.

Karin Bennedsen:

”Der er jo en del mennesker, hovedsagelig på højrefløjen, der ønsker racismeparagraffen, § 266 b, fjernet fra lovgivningen, fordi den er en hindring for deres ytringsfrihed (retten til at forhåne og nedværdige minioriteter (læs muslimer)).”

Det er rigtigt at § 266 b i teorien forhindrer forhånelse og nedværdigelse af minoriteter. Praksis viser unægtelig noget andet. En af grundene til at Danmark er blevet højreradikalismens paradis skal findes i at vi reelt ikke har nogen mindretalsbeskyttelse i Danmark.

Straffelovens artikel 266b, beskytter formelt minoriteter mod hån og nedværdigelse og andre former for undertrykkelse, men den aktuelle retspraksis viser jo desværre, at det i realiteten næsten er umuligt at blive dømt efter denne paragraf.

Rundt omkring i verden har man afbrændte Dannebrog og vores ambassader, netop fordi vi ikke kan finde ud af at beskytte minoriteter mod hetz og diskrimination samt ”spot hån og latterliggørelse”.

Selveste vores statsminister gjorde Danmark berygtet i hele verden, da han trampede rundt som en elefant i en porcelainsbutik og afviste at indgå en dialog med ambassadører, der med rette var bekymrede for den stigende racisme i Danmark. Rasmussen begyndte først at moderere sig, den dag han begyndte at søge nyt job.

Sådan kunne blive ved med at nævne det ene eksempel efter det andet på, at der er ”Something Rotten in the State of Denmark”, når det gælder den måde vi omgås minoriteter.

Den ekstreme situation i Danmark viser med al ønskelig tydelighed, at Straffelovens § 266b ikke er det papir værd, den er skrevet på. Hvis den havde haft nogen praktisk betydning, ville vi jo aldrig være havnet i den nuværende suppedas, hvor et ultra racistisk parti reelt kontrollerer regeringen.

Det er evident at vi har et akut og stort behov for en opstramning af vores lovgivning, der kan garantere en reel beskyttelse af mindretal.

Karin Bennedsen

@Per Thomsen

Jeg er helt enig i alt, hvad du der skriver.

Forhåbentlig kommer der en dag, hvor mindretalsbeskyttelsen igen bliver respekteret, og loven håndhævet, som den er tænkt.

En ting, som vækker min bekymring er, at der fra mange højrefløjsdebattører lyder en mere og mere vedholdende rumlen om selvtægt og kommende borgerkrig. Den slags italesættelse af voldelige sammenstød, mener jeg er farlige.

Karin Bennedsen:

"En ting, som vækker min bekymring er, at der fra mange højrefløjsdebattører lyder en mere og mere vedholdende rumlen om selvtægt og kommende borgerkrig. Den slags italesættelse af voldelige sammenstød, mener jeg er farlige."

Hvis vi uændret fremskriver den udvikling der har været i Danmark siden 2001, skal vi ikke ret langt ud i fremtiden før det begynder at gå helt galt. Når natioenen er kommet så langt ud, at selv nogle af fagforeningerne og tidligere ventrefløjspartier som S og SF begynder at flirte med en højrepopulistisk tilgang til indvandrerne, ja så kan man kun blive alvorlig bekymret for, at katastrofen lurer lige om hjørnet.

Heinrich R. Jørgensen

Karin Bennedsen:
"Den slags italesættelse af voldelige sammenstød, mener jeg er farlige."

Alle borgerkrige, pogromer, folkemord og den slags har den type optakt som vi aktuelt er vidne til, hvor befolkning vænnes til "os og dem" tænkning, og indpodes med massiv irrational angst for nogle andre.

Deraf kan det naturligvis ikke konkluderes, at progromer eller andet nødvendigvis må følge af den hadske retorik. Men muligheden er til stede.

Heinrich R. Jørgensen:

"Deraf kan det naturligvis ikke konkluderes, at progromer eller andet nødvendigvis må følge af den hadske retorik. Men muligheden er til stede."

Enig. Der er ingen naturlov der siger at det vil være gå hetl galt, men risikoen er både latent og enorm.

Tænk på at racismen for alvor er brudt igennem i danmark på et tidspunkt med ekstrem økonomisk vækst og højkonjunktur. Man tør næsten ikke tænke på, hvad der vil ske, når først finanskrisne for alvor begynder at kradse.