Læsetid: 2 min.

Himalayas højland trues af søskred

Den globale opvarmning har dannet tusinder af smeltevandssøer i den øvre del af Himalaya-bjergene. De kan betyde død og ødelæggelse i form af flodbølger
Himalaya med Mt. Everest i baggrunden. De fleste af dalgletsjerne i det østlige Himalaya vil være væk om 100 år, hvis smelteraten fortsætter som nu.

Himalaya med Mt. Everest i baggrunden. De fleste af dalgletsjerne i det østlige Himalaya vil være væk om 100 år, hvis smelteraten fortsætter som nu.

Tomas Bertelsen

8. april 2009

KATHMANDU - Forskere er begyndt at slå alarm over en dødelig trussel højt oppe i Himalaya-bjergene: Flodbølger fra brud på gletsjersøer.

Disse søer, som dannes af vand fra de hastigt smeltende gletsjere, er et af de alvorlige problemer i Himalaya, der ligger som en buffer mellem det tibetanske plateau og Sydasien, forklarer Pradeep Mool. Hans job er at vurdere sådanne risici for organisationen Icimods afdeling i Kathmandu, Nepals hovedstad.

"Det er ikke som andre oversvømmelser. Når en gletsjersø bryder igennem muren af jord, ser man 30-40 meter store klippestykker komme hoppende som tennisbolde ned ad bjerget. Sammen med vand og mudder ødelægger de alt: Afgrøder på markerne, broer, vandkraftværker, huse og trek-kingruter. Nogle søer har endda mindre udbrud flere år i træk," siger han.

Nyere klimaændringer

Faren skyldes klimaændringer. Gletsjerne i Himalaya smelter langt hurtigere end i andre områder, og vandet samler sig ofte i søer, omgivet af morænejord, som isen har skubbet foran sig. De fleste af gletsjersøerne ligger i 3000-5000 meters højde, og i Nepal skønnes over 20 af de mere end 2300 søer at udgøre en risiko for mennesker og natur. I nabolandene er tallet endnu højere. "I Tibet har man oplevet en flodbølge fra en gletsjersø med 10.000 kubikmeter vand i sekundet. Det kan ødelægge en hel dal 200 km længere nede, og nogle udbrud medfører skader i både Nepal og Kina. Floderne blokeres af aflejret materiale og klipper, så der dannes søer. Vi er nødt til at være meget forsigtige i planlægningsspørgsmål," understreger Pradeep Mool.

På spørgsmålet om, hvorvidt det hele kan tilskrives global opvarmning, svarer han: "Der var stort set ingen gletsjersøer i Himalaya for 50-100 år siden, men i 1980'erne og 1990'erne er der rapporteret mange tilfælde".

I Nepal er den største gletsjersø, Tsho Rolpa i Rolwaling-dalen, nu 3,5 km lang og rummer 78 millioner kubikmeter vand.

Der har indtil nu været omkring 35 sådanne søskred, og 25 af dem har påvirket Nepal. Vejrmønstrene udvikler sig helt uberegneligt, og der er indtil nu ingen hydrologiske modeller, der kan forudsige udbruddene fra gletsjersøer, forklarer Pradeep Mool.

"Vi forsøger at udarbejde scenarier. Tidlig varsling er meget vigtig, og allervigtigst er det uddanne lokalbefolkningen, så vi laver mange kurser i felten med blandt andre sherpaerne. Det er ofte meget vanskeligt at afbøde virkningerne, for nogle af de steder, der sker udbrud, ligger syv dage fra nærmeste vej, så hvis der skal bringes gravemaskiner op, må det ske pr. helikopter. Det er meget dyrt og meget farligt. Men det er forholdsvis nemt at sætte kontrolstationer op med datalogger og kamera, så man længere nede kan følge situationen på internettet", siger Mool.

Truslen fra gletsjersøerne kan få betydelige følger for turismen, som er vital for det fattige Nepal.

"Hvis udbrud ødelægger hængebroerne i for eksempel Khumbu-dalen, bliver turister og trekkere væk, for deres rejser er ofte planlagt et år i forvejen. Når trekkingstier bliver skadet og forsvinder, påvirker det hele landsbyer, der lever af turister. Så turismen vil med sikkerhed gå tilbage", fastslår Pradeep Mool.

Ritzau var inviteret til Nepal af Dansk Røde Kors for midler fra Udenrigsministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu