Baggrund
Læsetid: 4 min.

Hvem styrer Cuba?

Brødrene Fidel og Raul Castro er langtfra enige om alt - og da slet ikke Cubas fremtidige politiske strategi. Valget synes at stå imellem den vietnamesiske åbning eller revolutionen støbt i beton. Men hvem bestemmer?
Den cubanske præsident Raul Castro havde sagt, at han var villig til at diskutere -alt- med amerikanerne. Men han havde ikke taget sin storebror i ed.

Den cubanske præsident Raul Castro havde sagt, at han var villig til at diskutere -alt- med amerikanerne. Men han havde ikke taget sin storebror i ed.

Harold Escalona

Udland
27. april 2009

"Todo, todo, todo - alt, alt, alt," lød svaret fra Cubas præsident, Raul Castro, da han blev spurgt, hvad styret på Cuba er villig til at diskutere med USA's nye politiske administration. "Alt, også en fri presse, menneskerettigheder og politiske fanger".

Men det var kun, indtil storebror Fidel fik gang i blækhuset. For få dage efter den opløftende melding, der fik store dele af pressen i både USA og Latinamerika til at koge over af begejstring, kom en rettelse fra Fidel Castro: Hans bror var blevet misforstået af Barack Obama og alle andre, der havde hørt den cubanske præsidents ord.

"Når Cubas præsident sagde, at han er villig til at diskutere alt med USA's præsident, så mente han bare, at han ikke er bange for at berøre noget emne," skrev Fidel Castro i sidste uge i den kommunistiske partiavis, Granma, hvor han fortsætter: "Og det viser hans mod og tillid til revolutionens principper."

Dermed frygter de fleste eksperter på området, at der stadig er lang vej igen for den dialog, der skulle føre til en endelig ophævelse af den nu 47 år lange nordamerikanske boykot af Cuba.

Ifølge Norberto Funes, der inden han i 1994 flygtede fra Cuba havde et tæt forhold til de to brødre og var ghostwriter på Fidel Castros selvbiografi, afhænger Fidel Castros politiske strategi af "en fortsat konfrontation" med Washington, hvorfor han over de seneste 50 år har gjort alt for at obstruere enhver åbning i forholdet.

"De (to brødre, red.) regerer landet sammen, men de slås konstant indbyrdes. Og lige nu er Fidel igen ved godt helbred, og så er det ham, der kører showet," siger Norberto Funes.

En historisk mulighed

Der eksisterer ellers det, som i diplomatkredse kaldes a window of opportunity - et mulighedernes vindue står på klem i forhold til Cuba. Og det er ikke kun præsident Barack Obamas ord om, at USA er klar til "en ny start i forholdet til Cuba", der peger i retning af nye muligheder.

Samme melding kom for et par uger siden fra organisationen, Cuba American National Foundation, der er den største og historisk set én af de mest konservative lobbygrupper af eksilcubanere i USA.

Gruppens leder, Francisco J. Hernandez, der er veteran fra USA's mislykkedes forsøg at invadere Cuba i 1961, og som siden da har været stædig fortaler for en stram, økonomisk boykot, mener, at det er tid til at ændre strategi og forsøge at støtte Cubas befolkning økonomisk.

"Igennem 50 år har vi forsøgt at ændre den cubanske regering - det cubanske regime. I stedet bør vi fokusere på det cubanske folk. Det er dem, der kommer til at ændre forholdene på Cuba," siger Francisco J. Hernandez.

Det samme mener størstedelen af det øvrige cubanske eksilsamfund i USA. En opinionsundersøgelse fortaget i april for dagbladet Miami Herald viser, at 57 procent af nordamerikanere med cubanske rødder mener, at den økonomiske boykot af Cuba bør lempes eller helt opgives.

En ny model

At Fidel og Raul Castro ikke har samme mening om alt, viser de seneste par år med Raul Castro ved roret. Kort efter at Fidel Castro på grund af helbredsproblemer måtte trække sig fra landets øverste embede i 2006, afholdt Raul Castro en nu meget berømt tale, hvor han på det nærmeste hånede den cubanske økonomi og resultatet af knap 50 år med borgerløn, der er én af revolutionens absolutte hjørnesten:

"Vi er klar over, at lønnen er klart utilstrækkelig til at imødekomme alle behov, hvorfor den ikke længere tjener det socialistiske princip om, at alle yder efter evne og får som fortjent."

Ved samme lejlighed efterlyste Raul Castro en mere åben debat om Cubas fremtid, ligesom han erkendte, at Cubas ringe økonomiske formåen ikke alene skyldtes USA's boykot. Og formanden for Cubas nationalforsamling, Ricardo Alarcón, har under Raul Castros lederskab gentagne gange ladet forstå, at "en ny økonomisk model for Cuba" er i støbeskeen.

"Det vietnamesiske kommunistpartis fornemme resultater er kilde til opmuntring for alle andre samfund, der kæmper for national selvstændighed og opbygningen af en ny samfundsmodel - som eksempelvis her i Latinamerika," sagde Alarcón efter et officielt besøg i Vietnam sidste år.

Revolutionens principper

Raul Castro og resten af ledelsen i det kommunistiske parti har fået den efterlyste debat på Cuba. Og langt mere, end de måske er parate til.

Som et forsøg på åbning- og under den lange periode, hvor Fidel Castro var helt væk fra offentligheden - afholdt det kommunistiske parti en række debatter på Cubas universiteter. Her var ideen, at ledende regeringsmedlemmer skulle svare på de studerendes spørgsmål om revolutionen.

En video publiceret af BBC viser et af debatmøderne, hvor simple spørgsmål fra studerende volder store problemer for blandt andre Ricardo Alarcón, der ikke kan forklare, hvorfor cubanere ikke kan rejse frit og ikke må bruge samme hoteller i Cuba som udenlandske turister, og hvorfor en cubaner skal arbejde i flere dage for at få råd til en tandbørste.

Som José Azel, der er forsker ved instituttet for cubanske studier i Miami, siger, er revolutionens og dennes principper ikke gangbare argumenter blandt Cubas yngre generationer.

"Den yngre generation har hørt om mobiltelefoner og iPods og den slags ting. De har slet ikke samme forhold til revolutionen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her