Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kina vil sende tv-nyheder på engelsk, russisk og arabisk

En ny engelsksproget avis er det første af en række nye medier, der skal fortælle verden Kinas version af sandheden. På den første forside affærdiges udlandets frygt for kinesisk militær-oprustning. Kinesisk professor mener, der skal mere end ord til for at overbevise omverdenen
Udland
21. april 2009

BEIJING - I går lancerede det kinesiske kommunistparti en ny engelsksproget avis som led i et forsøg på at forbedre Kinas image og udbrede partiets linje internationalt.

Avisen Global Times vil "dække verden set fra et kinesisk perspektiv og vil afspejle det kinesiske folks attitude og mening om vigtige internationale emner," ifølge det officielle nyhedsbureau Xinhua.

Den nye avis er del af en imagestrategi fra regeringens side, der skal "påvirke den internationale offentligheds opinion". Tidligere i år blev det rapporteret, at den kinesiske stat står klar med 38 mia. kr. til finansiering af en global medieekspansion. Kinas stats-tv forbereder kanaler på russisk og arabisk, og samtidig planlægges en international tv-station på engelsk i stil med CNN eller al-Jazeera.

Beijing satser på, at kinesiske medier kan være med til at sprede partiets syn på følsomme emner som menneskerettigheder og Tibet til udlandet og samtidig kan aflede opmærksomheden på den internationale scene fra kritikken af Kina i vestlige medier, som Beijing ofte anklager for at være fjendtlige og partiske.

Avisen Global Times udgives af kommunistpartiets talerør, Folkets Dagblad, som kontrolleres af partiets centralkomité. Avisens chefredaktør Hu Xijin har til kinesiske medier sagt:

"Vi mener ikke, at den engelsksprogede presse giver et komplet og sandfærdigt billede af Kina."

På avisens debutdag fortæller avisens leder, at Global Times "giver verden en ny kilde til forståelse af Kina."

Forsidehistorien handler om optakten til fejringen af Folkets Befrielseshærs 60-års fødselsdag og inkluderer en affærdigelse af udenlandsk nervøsitet over Kinas militære vokseværk.

Magt til at påvirke

Lederskabet i Beijing har gjort det klart, at medieoffensiven har stor betydning for Kinas position internationalt.

"Kommunikationskapacitet er afgørende for indflydelse," sagde kommunistpartiets propagandachef, Li Changchun, tidligere i år i en tale, der fejrede kinesisk stats-tv's 50-års jubilæum.

"Det land, som har den stærkeste kommunikationskapacitet, vil være det land, som er i stand til at sprede sin kultur og kerneværdier vidt og bredt, og som har magten til at påvirke verden," sagde han i talen.

Li slog samtidig fast, at der er tale om envejskommunikation. Mens Kina skal øve indflydelse på verden, skal kinesiske medier ikke påvirkes af udefrakommende ideer om frie medier:

"Vi skal styrke vores politiske bevidsthed og stå fast på at etablere et marxistisk syn på journalistik og konstant forbedre vores kapacitet til at styre den offentlige opinion på rette måde."

Svært på udebane

Beijing har i vid udstrækning været i stand til at 'styre den offentlige opinion' i Kina ved, via stærk kontrol, at bandlyse meninger fra avisernes spalter, der afviger fra partilinjen. Men det kinesiske propa-gandaapparat vil finde det svært at spille på udebane, mener Shi Yinhong, professor i internationale relationer ved Folkets Universitet i Beijing.

Den form for retorik, som Li Changchun f.eks. udøver ovenfor, og som formentlig skurer i ørerne på de fleste vestlige læsere, skal bortredigeres, hvis nye tiltag som Global Times overhovedet skal tages alvorligt uden for Kinas grænser. Professor Shi Yinhong mener, der er brug for en større kinesisk stemme.

"Vi bør ikke blot lade udenlandske medier fortælle, hvad Kina er," siger han, men fortsætter:

"Der er brug for, at Kina ændrer sprogbrug og tankegang og lærer, hvordan man kommunikerer med et vestligt publikum, der er mere kritisk."

Han er dog overbevist om, at den kinesiske mediesatsning ikke vil ændre på udlandets syn på Kina, hvis der blot satses på at tilbyde et glansbillede af Kina, der ikke stemmer overens med de reelle kendsgerninger:

"Ord i aviser og på tv er ikke nok. Der skal ske praktiske ændringer, hvis Kina skal være i stand til at inspirere sit eget folk og tiltrække andre med sit samfundsimage, sociale værdier eller livsstil," siger han.

"Hvis Kina skal få indflydelse på det såkaldte globale civile samfund, vil det kun ske, hvis vi fremstår som et positivt eksempel, f.eks. ved at vi gør vores luft og vand rent, mindsker forskellen mellem rig og fattig, viser, at vi bekymrer os om vores befolknings velfærd, og har en regering, der står mere til regnskab og er i stand til at slå hårdt ned på korruption."

Dårligt image

Set fra et kinesisk synspunkt er der brug for mere imagepleje. Der er en kæmpe kløft mellem kineseres og udlændinges syn på Kina. Ifølge en undersøgelse foretaget tidligere i år for BBC mener 92 procent af de adspurgte kinesere, at Kina har en hovedsagelig positiv indflydelse på verden. Kun 40 procent af de adspurgte i 20 andre større lande er enig i det. Forskellen mellem kinesernes selvopfattelse og udlændinges syn på Kina er den største blandt landene, der er medtaget i undersøgelsen.

Og det bliver værre. På trods af sidste års Olympiske Lege, som regeringen satsede på ville forbedre Kinas image, er opfattelsen af Kina blevet mere negativ inden for de sidste år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her