Læsetid: 4 min.

Kurdiske politikere anholdt i hele Tyrkiet

Den kurdiske nationalismes politiske arm, DTP, var mål for en storstilet politiaktion i går, hvor mindst 70 er anholdt, herunder borgmestre og Abdullah Öcalans advokat
I går foretog de tyrkiske myndigheder masseanholdelser af politisk engagerede kurdere. Her ses Tyrkiets hærchef, general Ilker Basbug, efter en tale i går, hvor han sagde: -PKK tappes for blod i øjeblikket-.

I går foretog de tyrkiske myndigheder masseanholdelser af politisk engagerede kurdere. Her ses Tyrkiets hærchef, general Ilker Basbug, efter en tale i går, hvor han sagde: -PKK tappes for blod i øjeblikket-.

BULENT ILIC

15. april 2009

ANKARA - Tyrkiske sikkerhedsstyrker gennemførte i går operationer i 13 byer i primært det sydøstlige Tyrkiet, men også i Ankara og Istanbul, og anholdt mindst 70 fremtrædende medlemmer af DTP, det kurdisk-nationalistiske parti.

Operationen, der omfattede 90 forskellige lokaliteter, kom efter at DTP (Demokratisk Samfunds-Parti) i forgårs udsendte en erklæring, hvori det hed, at "en løsning på det kurdiske problem fordrer, at PKK (det forbudte Kurdistans Arbejderparti), er med ved forhandlingsbordet som en modpart".

Så sent som mandag udsendte PKK, der er på USA's og EU's terrorliste, en erklæring om, at organisationen ville ophøre med væbnede angreb frem til den 1. juni.

"For første gang er muligheden for en forhandlingsløsning i en ikke-voldelig atmosfære til stede", hed det i PKK's udtalelse med henvisning til det folkelige mandat, organisationen mener, lokalvalget har givet den. Med andre ord: Ovenpå den overvældende sejr til DTP ved lokalvalgene den 29. marts, hvor DTP fik flertal i otte af de 11 provinser i det sydøstlige Tyrkiet, spillede DTP højt spil ved at stille den tyrkiske stat over for et ultimatum: Enten er PKK med i en politisk løsning af kurderproblemet, eller der bliver ingen løsning.

Lørdag frie, anholdt i går

Indtil videre ser det ud som om, DTP har overspillet sit kort, for reaktionen kom omgående i form af en anholdelsesbølge i går, der fik DTP-lederen i den tyrkiske nationalforsamling, Ahmet Türk, til at beskylde staten for at "skubbe DTP ud af den demokratiske proces".

DTP's krav om PKK-deltagelse i forhandlinger om en kurdisk løsning blev vedtaget på et møde i Ankara i weekenden, hvor 'alle kurdere var af hus'. Formelt var der tale om en kongres i IHD, den kurdiske menneskerettighedsorganisation, der er domineret af DTP.

I lørdags på flyet fra den kurdiske hovedby, Diyarbakir, til Ankara sås kurdernes mest kendte og respekterede politiker, Diyarbakirs overborgmester Osman Baydemir, på hilsetur ned ad midtergangen med håndtryk til borgmesterkolleger og DTP-ledere. Adskillige af disse borgmestre og folkevalgte politikere, der tiltrådte deres embeder efter lokalvalgene for blot to uger siden, blev i går anholdt.

Baydemir er selv tidligere formand for IHD-afdelingen i Diyarbakir, og blev genvalgt som borgmester med to tredjedele af stemmerne, og stemningen i flyet osede lørdag af en ny optimisme, der bekræftede, hvad Informations udsendte havde hørt i regionen de foregående dage, nemlig at DTP efter sejren ved lokalvalgene øjensynlig havde besluttet at droppe den 'kunstige' skillelinje mellem det militante PKK og det politiske parti. For, som det blev sagt igen og igen: "PKK er udgået fra folket, og folket er os".

Den omfattende politiaktion i går skete på ordre af Diayarbakirs anklagemyndighed efter - som det hedder - "et års efterforskning af PKK's bymæssige infiltration". De anholdte sigtes for enten direkte medlemskab af PKK eller for at "arbejde for at politisere PKK" og "at have forbindelse til terrororganisationen".

Nålestiksoperation

Målområder var byerne Diyarbakir, Batman, Adana, Aydin, Elazig, Mardin, Sanliurfa, Sirnak, Bingöl, Silopi og Hakkari plus altså Ankara og Istanbul. I Ankara blev ingen anholdt, men DTP-politikeres og -organisationers kontorer blev ransaget og dokumenter beslaglagt.

DTP har en lukningsanklage under behandling ved den tyrkiske forfatningsdomstol, hvor 221 politikere er tiltalt.

DTP-politikere fortalte Information, at de håbede, valgsejren i regionen ville medføre forfatningsændringer, som vil gøre det muligt for dem at overleve inden for rammen af det tyrkiske demokrati. Men partiet har samtidig - både under valgkampen og især efter valget - afvist at fordømme PKK som en terrororganisation. Argumentet er, at PKK kæmper for den samme sag, som DTP, blot med militære midler, nemlig politisk selvstyre i de provinser, hvor landets skønsmæssigt 15-17 mio. kurdere har flertal. En EU-diplomat i Ankara, udtrykte problemstillingen således: "Nu ligger presset på DTP. De har fået et folkeligt mandat, og det bliver spændende at se, om de bruger det til at markere uafhængighed af PKK og som deltagere i Tyrkiets demokratiske proces".

'Accepter os, som vi er'

Men DTP's optik er en ganske anden: Flere af de ledere, gav over for Information udtryk for, at valgsejren netop var et mandat til at kræve PKK på banen som politisk modpart - "hvilket automatisk vil betyde, at PKK nedlægger deres våben", som én sagde. De fleste udtalte sig uden for citat, da de ikke ønskede at blive registreret "af dem i systemet, der holder øje med europæisk presse".

En undtagelse var dog den unge DTP-borgmester i oliebyen Batman, Necdet Atalay, der sagde: "For jer europæere vil det tage tid at analysere valgsejren for vores parti, men essensen er, at vi er de samme, som før, og det vil ikke blive ændret. Verden er nødt til at acceptere os, som dem, vi er."

E

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Den sidste tids tiltag, overfor den kurdiske befolkning i Tyrkiet, minder i uhyggelig grad om indledningen, til det vel planlagte, folkemordet på armenierne i 1915. Der er derfor al mulig grund til, at verdenssamfundet holder et vågent øje med Tyrkiet i den kommende tid. Fra NATO skal man ikke vente nogen støtte, imod folkehetzen imod de tyrkiske armenier – NATO har gang i nogle stører spil, hvor små folkeslag ikke tæller. EU kunne derimod blive en god vagthund, det vil tiden vise. FN er ikke egnet i denne sag, hvor man må formode et Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien har fælles interesser!
PS: der findes ikke meget om folkemordet på armenierne, men der er faktisk skrevet en meget bevægende, medrivende og spændende roman om begivenhederne i 1915: De 40 Dage På Musa Dagh af Franz Verfel – den være hermed anbefalet!