Baggrund
Læsetid: 4 min.

Milliarder til genopbygning af Gaza samler støv

Trods 30 mia. kr. fra omverdenen er så godt som intet genopbygget i Gaza tre måneder efter krigen. Israel stopper alle byggematerialer ved grænsen, og stigende frustration i Gaza kan føre til en ny voldsbølge, advarer FN
22 dage med krig i januar ødelagde hjemmene for 140.000 beboere i Gaza-striben. Og stort set ingen huse er blevet genopbygget her tre måneder efter.

22 dage med krig i januar ødelagde hjemmene for 140.000 beboere i Gaza-striben. Og stort set ingen huse er blevet genopbygget her tre måneder efter.

MOHAMMED SABER

Udland
27. april 2009

Jerusalem - Tre måneder efter israelske bombeangreb ødelagde hjemmene for 140.000 mennesker i Gaza er stort set ingen huse genopført. FN og andre organisationer står klar med milliarder til genopbygning af hjem, skoler og vandforsyning, men pengene kan ikke sættes i arbejde, fordi Israel ikke tillader, at byggematerialer bliver ført ind i Gaza.

Tusinder af mennesker i Gaza bor stadig i telte og mangler både vand, penge og arbejde. FN frygter, at stigende desperation vil føre til en ny bølge af vold.

"Vi er i en situation hvor vi trods generøse donationer fra FN's medlemslande stort set ikke ser nogle af pengene blive omsat til byggeaktivitet. Problemet er, at vi er tilbage i en de facto situation med en blokade, der giver befolkningen meget lidt mulighed for at genoptage deres liv," siger Philippe Lazzarini, chef for OCHA, FN's kontor for humanitære opgaver, i Jerusalem, til Information.

Mens mad og medicin nu flyder relativt uhindret ind i Gaza, bremser Israel cement, stålbjælker, rør og en stribe andre byggematerialer. Israel frygter, at materialerne vil havne i hænderne på den radikale Hamas-bevægelse, der kontrollerer Gaza, og at de vil blive brugt til militære formål. Blokaden umuliggør genopbygning af de 15.000 huse, der blev helt eller delvist ødelagt under krigen, og 35.000 mennesker har stadig ikke adgang til rent vand eller sikker kloakering.

"Lige efter krigen så vi billederne af mennesker, der havde fået deres liv og økonomi ødelagt. Men Gazas befolknings situation er ikke bedre i dag, og det er uacceptabelt ud fra et humanitært og et hvilket som helst andet synspunkt. Det er uacceptabelt, at vi ikke kan nå dem," siger danskeren Jens Toyberg-Frandzen, der er øverste chef for FN's udviklingsprogram, UNDP, i de palæstinensiske områder.

For risikabelt

FN mener at kunne sikre, at byggematerialer bliver brugt til at bygge huse og veje, ikke våben til Hamas. Men Israel fastholder, at byggematerialer er for risikable at lukke ind i Gaza.

"Man skal være sikker på, at hvis der går cement ind i Gaza, hvem er så ansvarlig for, hvad der sker med den cement? Hamas vil bruge cementen til militære anlæg, så det internationale samfund må finde mekanismer, der kan nå uden om Hamas, så hjælpen kan nå folket i Gaza," siger Mark Regev, talsmand for den israelske regering.

- FN siger, at organisationen har mekanismer på plads, der sikrer, at byggematerialerne ikke går til Hamas. Hvad er det, I ikke er tilfredse med ved deres forslag?

"Det her er ikke kun Israels problem, det er et problem for verdenssamfundet. Ingen vil se euro gå til at styrke Hamas, ingen vil se amerikanske dollars gå til at styrke Hamas."

- Men FN siger, at der er mekanismer på plads så byggematerialerne ikke når Hamas?

"Så vidt jeg ved, er der ikke et niveau af tillid endnu," siger Mark Regev.

Det internationale samfund har i alt doneret over 30 mia. kr. til genopbygningen af Gaza, men så godt som ingen af pengene er kommet i anvendelse.

FN og EU presser Israel

Ud over Israelernes blokade bremses arbejdet af det interne palæstinensiske slagsmål mellem Fatah, der kontrollerer Vestbredden, og Hamas, der sidder på Gaza. Størstedelen af milliarderne er betinget af en form for forsoning mellem de to, og at Hamas stopper sine raketangreb og anerkender Israel, hvilket der ikke er udsigt til.

FN, EU og de humanitære organisationer fastholder dog, at Israel må åbne grænserne, så de mest akutte byggearbejder kan komme i gang.

"Manglen på genopbygning påvirker dagligt dem, der er ramt af krigen. De lever under desperate vilkår, og mere alvorligt mangler de håb. Den psykologiske effekt af ikke at have håb er meget voldsom," siger Alix de Mauny, talskvinde for Europa Kommissionens kontor for assistance til de palæstinensiske områder.

Philippe Lazzarini, OCHA, mener sikkerhedsspørgsmålet får for høj prioritet i forhold til de menneskelige lidelser i Gaza.

"Vi må acceptere en rimelig bekymring over sikkerhed, som skal adresseres, men man kan ikke bruge argumentet for hver eneste ting, der skal ind i Gaza. Det kan ikke bruges som argument for at stoppe alt," siger han.

Forhandlinger om en åbning af grænsen har endnu ikke båret frugt, og det er svært at finde en diplomat eller humanitær medarbejder i Jerusalem, der er særlig optimistisk i forhold til Gaza og fredsprocessen i det hele taget.

Mange finder det sandsynligt, at de mange milliarder aldrig bliver brugt.

"Der er en meget reel risiko for dét," siger Christopher Gunness, talsmand for UNRWA, FN's program til hjælp for palæstinensiske flygtninge, der har byggearbejder for over en halv mia. kr. på stand-by i Gaza fordi man mangler byggematerialer.

Frygt for nu vold

Philippe Lazzarini fra OCHA frygter, at stilstanden på længere sigt kan føre til ny vold fra palæstinensernes side.

"Blandt befolkningen i Gaza er der en udpræget følelse af at være blevet ladt i stikken. Nu hører de om den her store plan om genopbygning, men der sker ikke noget, og det udløser bitterhed hos folk. Hvis intet bliver implementeret, og du ikke viser folk, at der er udsigt til et bedre liv, fører det til desperation, og det vil udløse en ny bølge af vold," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her