Læsetid: 2 min.

Muhammed-tegninger omfattet af nyt FN-forbud

Ifølge FN strider enkelte af Muhammed-tegningerne mod det nye slutdokument. Dog er der stadig tvivl om dokumentents juridiske konsekvenser
24. april 2009

GENEVE - Hvis Jyllands-Posten genoptrykte Muhammed-tegningerne i dag, ville de formodentligt overtræde reglerne i det netop vedtagne slutdokument ved FN's racismekonference. Det mener FN's særlige sagsbehandler for menneskerettigheder, Asma Jahangir, til Information.

"Slutdokumentet går ikke så langt som nogle havde håbet. Der er ikke tale om et proaktivt dokument, men det er min opfattelse, at f.eks. tegningen af Profeten Muhammed med en bombe som turban overskrider grænsen," siger Jahangir.

Denne tolkning hilses velkommen af Pakistans udenrigsminister Nawabzade Malik Ama Khan:

"Det har længe været vores mål at få et forbud mod krænkelser imod religion med. Islamofobi (had mod islam red.) er et af de største problemer for menneskerettighederne i dag. Det er glædeligt, at ringeagtsytringer er kommet med i slutdokumenter," siger Nawabzade Khan ifølge den schweiziske avis Tage-Anzeiger.

Denne opfattelse deles af generalsekretæren for de islamiske staters organisation, Ekmeleddin Ihsanoglu.

"Spørgsmålet om ringeagtsytringer om religion hører klart hjemme i slutdokumenter. Og det er tilfældet nu. Det er kommet med. Andre lande har accepteret de synspunkt, som flere lande - især Pakistan - længe har kæmpet," sagde Ekmeleddin Ihsanoglu i går til Tages-Anzieger.

Men folkeretsekspereter er ikke enige i denne tolkning.

"At noget kommer med i en international traktat betyder ikke, at det dermed er gældende ret. Slutdokumentet er en del af folkeretten, men denne håndhæves kun i meget sjældne tilfælde i national lovgivning ", siger Urs Saxer, der underviser i folkeret ved universitetet i Zürich til Information.

-Betyder det, at det ikke er forbudt for f.eks. en dansk avis at trykke provokerende tegninger af profeten Muhammed?

"Det gør det med stor sandsynlighed. For at traktaten kan få direkte konsekvens for borgerne i et land, skal den inkorporeres i lovgivningen. Det er tilfældet med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men den er i høj grad et særtilfælde. Jeg tvivler på, at nogen vestlige lande vil inkorporere loven, men det vil andre lande muligvis, og så kan det blive forbudt at ytre sig kritisk om religion i disse lande. Men det er det allerede, så på den måde ændrer det ikke ved gældende ret juridisk set," siger Urs Saxer.

-Betyder det, at traktaten og slutdokumentet ikke har konsekvenser for enkelte borgere?

"Folkeretten er soft law. Dette er primært et politisk og ikke et retsligt dokument. Men det sender et klart politisk signal. Og denne politiske signalværdi kan næppe undervurderes. Jeg tror det er for tidligt, at spå om konsekvenserne af dokumentet."

Saxer vil "ikke afvise, at det er de islamiske lande der har vundet flest indrømmelser i slutdokumentet". Konferencen slutter i morgen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak til Mads Qurotrup for dækningen og den juridiske bedømmelse af Durban II , i FN sprog kaldet DDPA. Er det muligt Quortrup , at du kan meddele hvilken paragraf det nøjagtigt skulle være der sigter til de muhammedtegninger ( som vel dybest set fortæller noget om hvordan islamisme i en terrortid kan opleves af formentlig både ateister og af religiøse trosretninger .
Det er muligvis paragraf 69:
"Resolves as stipulatednin art. 20 of the ICCPR, fully and effectively prohibit any advocacy of national,racial,or religious hatred that constitutes incitement to discrimination, hostility or violence and implement it throughout all necessary legislative,policy and judicial measures."

Det er godt dennne gummiparagraf ikke er juridisk bindende- for den der fortolker loven har som bekendt magten. Så man kan godt få et gys ved
at læse , at der skal gøres hvad der er nødvendigt lovgivningmæssigt, politisk og juridisk for at forbyde
det der kan fremkalde , diskrimination ,fjendtlighed eller vold i forbindelse med nationalitet,race eller religion.

Jeg har hæftet mig lidt ved paragraffer 86 og 87.
Begger paragraffer har til formål at beskytte kvinder og børn. Det skal regnes for en strafbar handling
at øve vold mod disse.
Hvad kan man nu ikke få ud af det !!

mvh
Inge Balling

Helt ærligt, hvad med lidt researchet reflekteret journalistik.

Dette er ikke en særlig antidemokratisk islamistisk bevægelse i FN, men en standende diskussion om grænser for ytringsfriheden. Det som Mads Qvortrup fremhæver som problem i FN-resolutionen har stået i den danske straffelov siden 1939 - inden FN blev oprettet.

Sammenlign Inge Ballings citat af FN resolutionen ovenfor med straffelovsteksten nedenfor.
Hvis man interesserede sig seriøst for tegningsagen ville man vide at den danske rigsadvokat bestemte at tegningerne ikke var grove nok til at bryde straffeloven - men at man ikke kan sige eller tegne hvadsomhelst og holde sig indenfor loven i Danmark.

"§ 266 b.
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2.
Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed."

Denne paragraf blev i øvrigt indføjet i straffeloven for at beskytte danske jøder mod nazistisk antisemitisme.

Mona Blenstrup

Et citat som "islamofobi er et af de største problemer for menneskerettighederne i dag"
som Pakistans udenrigsminister får mig til at tvivle på forstanden hos disse rettroende.
For mig som almindelige borgere at se er det ikke tvivlen og mistroen mod islam, der er det største problem for menneskerettighederne.

Men derimod den måde, man håndterer andre mennesker. Ikke indbildte guder.

Kære Mads Quortrup,

Dvs. det nye slutdokument har retro-aktiv effekt?

I Danmark forsøger vi vist normalt at undgå lovgivning med tilbagevirkende kraft (undtagelser er set).

Venlig hilsen

Claus

Mona Blenstrup

Ja jeg sætter nu engang mennesket højere end hensynet til andres indbildte guder.

At tage udvidet fordom mod at nogle ikke vil tro på noget bestemt og at antage, at det er den største trussel for menneskerettighederne, det skal der særlig fantasi til.

Det er ikke at man ikke vil tro på det der islam, der er en trussel, men selve det der islam der er truslen.

Tak til Jakob Erle for en meget præcis og skarp kommentar. Jeg kan kun sige at jeg i den grad deler ønsket om "lidt researchet reflekteret journalistik" fra konferencen i Geneve...